Indlæg

Atypisk indlæg #2 Hår

Photobucket
Det gik jo meget fint sidst jeg skrev om noget skønhedsrelateret, så det vil jeg prøve igen. Er tit blevet spurgt om hvad jeg gør ved mig hår. Så det vil jeg lige kort prøve at skrive lidt om.
Jeg har naturligt lidt fald i mit hår og havde i lang periode faktisk ret mange krøller, hvor de er blevet af ved jeg ikke(?!) Savner dem! Synes krøller er det pæneste i hele verden!
Hvad jeg gør? Øøøøhm meget lidt. Jeg vasker det med shampoo (Purely Professional) så sjældent som overhovedet muligt og max max max 1 gang om ugen. Skyller det selvfølgelig grundigt næsten hver dag og giver det i øvrigt lidt balsam (Purely Professional) i spidserne når det trænger. Folk bliver altid meget overraskede når de hører at jeg vasker det så sjældent, og mange synes sikkert det er ulækkert. Men faktisk bliver det ikke fedtet længere og det lugter altså ikke (det mener jeg!). Jeg har en virkelig god tørshampoo fra kevin murphy (Fresh hair) som jeg bruger imellem hårvaske, så det ikke klasker sammen. I det hele taget er jeg storforbruger af både tørshampoo og hårpudder, elsker det løft det giver, særligt i nyvasket hår.
Jeg bruger Redkens anti-snap i spidserne når det er vådt, samt lidt saltvandsspray (Kevin Murphy hair resort, eller Anti Gravity) og lader det derefter luft tørre, for det meste går jeg i bad om aftenen, så sidder det gerne af sig selv når jeg står op (er det om dagen, får det med hårtørreren på laveste indstilling). Når det er tørt krammer jeg lidt produkt i (oftest en mousse eller styling lotion. Igen Kevin Murphy). Trænger det til lidt ekstra fylde/krøl, bruger jeg mit glattejern til at krølle længderne og til at vippe det forreste hår bagud. Det får lidt voks (Purely Professional Wax 1) for at samle spidserne og så noget hårpudder i bunden (har pt 3-4 forskellige slags jeg skifter imellem. Favoritterne er lige nu Kevin Murphy’s “Powder puff” og Tresemme “Plumping powder”).
Slut færdig!
Det lyder måske af meget, men det er det faktisk ikke. Jeg bruger aldrig mere end 10 minutter på mit hår, og det er når jeg skal ud. Til hverdag bruger jeg mellem 1 og 5 min.
I øvrigt er jeg typen, som kostant “bobber” mit hår med hænderne (til stor morskab for min omgangskreds), hvilket også er med til at gøre at det sidder som det gør.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Atypisk indlæg #1. Beautyhalløj

Jeg er et par gange (and then some) blevet spurgt om hvilke produkter jeg bruger. Selvom jeg aldrig sjældent skriver om den slags (for det passer lissom’ ikke rigtigt ind i bleskift/rødvin/råberøv genren), er det alligevel noget som jeg går ret meget op i, ligesom tøj og shopping og den slags. SÅ efter request fra nogle af jer, kommer her en lille beskrivelse af hvad jeg bruger til mit ansigt hver dag, hvis det er et hit, skriver jeg måske noget lignende en anden gang.

Under min graviditet og et godt stykke tid efter, var jeg storforbruger af REN’s produkter. Dog er min UK online beautypusher stoppet med at sende REN til danmark, og da jeg synes det er for dyrt herhjemme er jeg stoppet med at bruge det. Øv. Istedet er jeg blevet totalt apoteker pige (lyder sexet ikk?!), jeg bruger nemlig en del produkter, som kan købes på apoteket (og har altid en fest med at shoppe igennem på mit apotek… Loser!), nemlig A-derma cleansing bar og vaskeolie, samt en La Roche-Possay dagcreme (har også A-dermas creme, men den bruger jeg kun om aftenen og de dage hvor min hud trænger til ekstra fugt). Ole Henriksens “Arican red tea face mist” bruger jeg også hver dag, når jeg har renset mit ansigt (istedet for skintonic, som min hud ikke er så glad for). Derudover bruger jeg en dybderensende maske fra tusindfryd (Irma’s eget mærke) en gang om ugen cirka.
Make up bruger jeg meget lidt af til hverdag, dog er concealer og blush noget jeg ville ha’ meget svært ved at skulle leve uden. Concealeren jeg bruger for tiden er fra Rimmel, et mærke jeg ellers ikke troede var noget for mig (spørg mig ikke hvorfor), Købte den i sin tid fordi jeg var løbet tør for min ellers trofaste concealer fra Mac, en måned hvor pengene var små. Jeg er ret tilfreds med den, da den er nem at påføre og holder fint, jeg blander den for det meste med en foundationprimer (min er fra Gosh).
Jeg bruger kun foundation hvis jeg har en dårlig ansigtsdag (dem kender i godt ikk?!) og selvfølgelig hvis jeg skal ud. Jeg skifter lidt imellem La Roche-Possay toleraine teint, som er virkelig god! og som dækker alt på en pæn og ikke-masket måde og youngbloods mineral pudder foundation. Synes den sidstnævnte er lidt dum her om vinteren, det er som om at den tørrer min hud ud, sikkert pga kulden. Men i sommers var den genial til min hud. På øjnene bruger jeg Mac’s zoom lash mascara i mørkebrun (jeg har ret lange øjenvipper og en sort mascara bliver derfor nemt lidt for meget i hverdagen synes jeg). Øverst på kindbenene bruger jeg Nars the multiple i farven “Copacabana” (bare en anelse, og den skal altså blendes godt ud for ikke at skinne for meget), og en gyldenbrun blush på kinderne. Jeg er storforbruger af blush, så har nok 6-7 forskellige som jeg skifter lidt imellem. Er mest til gyldne og brunlige farver, men har også nogle stykker som er lidt mere ferskenagtige, de er skidepæne om sommeren på solbrun hud.

Det var vist det hele…. Håber ikke I faldt i søvn.

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App