Et pip og en masse podcast anbefalinger

Dag 14 i Corona lockdown… Jeg er skiftevis helt cool og rolig, og helt ude af den og frustreret. Og er fortsat ved at prøve at finde en eller anden form for rutine og struktur i vores nye (forhåbentlig midlertidige) hverdag. Uden held i øvrigt. Jeg er både uinspireret, nervøs for fremtiden, træt og forvirret – Samtidigt med at jeg forsøger at holde hovedet højt og få det bedste ud af det. Tildels med succes. Nogle dage i hvert fald. For selvom jeg savner normalitet, rykker denne her tilstand virkelig også ved nogle ting, og det er lidt som om, at man har fået foræret et kæmpe forstørrelsesglas til sit eget liv, hvilket både er en lille smule skræmmende og virkelig fedt.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok ikke bliver helt som før på den anden side, men det er måske også ok.

Hvordan klarer I den derude?

Jeg blev for nyligt spurgt om jeg kunne anbefale nogle podcasts, og det har jeg jo faktisk gjort mig en hel del i (Se nogle af dem HER, HER og HER )
Men der kommer hele tiden mere og mere virkelig godt indhold til, og det er næsten umuligt at følge med i.
I de her dage og de næste tre uger har jeg på fornemmelsen, at mange har muligheden for at lytte lidt mere til podcasts end de plejer, så derfor har jeg fundet nogle flere anbefalinger frem til jer. Min liste er ret lang, så jeg brækker det lidt op, og deler nogle flere igen om et par uger.

Nogle af de podcasts jeg anbefaler ligger kun på appen Podimo, som koster 39,- om måneden, og som absolut er alle pengene værd, hvis I spørger mig. Appen fungerer rigtig fint, og der ligger virkelig meget godt eksklusivt indhold. Og lige nu er det en rigtig fin måde at støtte podcastere på. Altså ved at lytte på Podimo. Jeg må hellere lige markere som reklame her, da jeg jo selv har podcasts hos Podimo, og derfor får løn, når I lytter til Krøllet kærlighed og Voksen ABC.

Ok, here we go, Jeg har sat en lille * ved dem, der kun ligger på Podimo.:

Forbrydelsen The Podcast*
Måske den mærkeligste podcast jeg nogensinde har hørt. Men den er virkelig virkelig god, sjov, og ja, mærkelig.

Gudindelogen
Emilie og Sofie er VANVITTIGE. Det er skideskægt. Og selvom der er meget sjov og ballade, er der også masser af alvor, god karma, og kæmpe mulighed for at spejle sig som menneske og kvinde.

Det værste par
Sofie og Martin er kærester, forældre til en 3 årig, og så er de komikere. Jeg har for nyligt hørt ALLE nogle og 50 afsnit på små tre uger. Det er sjovt, hyggeligt, genkendeligt og virkelig underholdende.

Tårekanalen*
Ja ja, jeg har anbefalet den før. Den er bare SÅ god!

Hej Søster!
Elsker elsker elsker! Man bliver klogere og helt vildt inspireret af denne her vidunderlige podcast. Jeg er med i et enkelt afsnit, sammen med pigerne fra Fries before guys, som også er en anbefaling værdig.

Politikens poptillæg med Lucia Odoom.
Lucia er en sindssygt dygtig formidler, og jeg har endnu ikke hørt et afsnit, der ikke fangede mig.

Kvinde kend din historie*
MEGA spændende og vigtig podcast om historiske kvinder. Følg også instagramprofilen af samme navn.

Ditte Giese er blevet for tyk
Podcast om sundhed, vægt og selvbillede. Ditte er ret vidunderlig og helt vildt relaterbar, og det er en kæmpe inspiration at følge hendes rejse. Slutningen rammer lidt hårdt, og det er svært ikke at fælde en tåre.

… Jeg synes jo selvfølgelig også at I skulle tage og høre Krøllet kærlighed på Podimo – Det er seks afsnit om mit kærlighedsliv fra 2007 til 2019. og jeg er .

Jeg tror det var alt for nu.

God lytter til jer, og pas på jer selv. Det bliver godt igen <3

 

 

 

Alt det jeg ser frem til post Corona

Jeg var i gang med at skrive et indlæg om udfordringerne jeg oplever i alt det her lock down Corona madness, som har ramt mig lidt hårdere end jeg først havde antaget – og det er helt sikkert et indlæg jeg kommer til at skrive færdigt og udgive. Men ikke i dag, ikke nu. For jeg blev lige ramt af et kæmpe behov for ikke at dyrke alt det jeg synes er udfordrende, men samtidigt er jeg mentalt ikke sted lige i dag, hvor jeg kan få det bedste ud af situationen. SÅ i stedet, kraftigt inspireret af det her indlæg fra 2015 (denne gang er jeg dog ikke gravid!!) kommer her alt det jeg skal og glæder mig til at kunne på den anden side:

  • Røre ved så mange mennesker som muligt. Jeg er så hudsulten, at det er helt åndssvagt.
  • Kysse på alle mine venner
  • Være alene hjemme. Helt. Alene. Hjemme.
  • Handle i supermarkeder og give mig gooood til til det.
  • Få en ansigtsbehandling. En af de lange med massage og hele svineriet.
  • Gå en lang tur med en veninde
  • Besøge min lillebror i USA. Og kramme livet ud af ham.
  • Blande slik !
  • Træne reformer
  • Gå i biografen, til koncert og på museum.
  • Arbejde på kontoret hver eneste dag
  • Køre i tog og bus
  • Være fuld og danse indtil solen står op
  • Spise på alle mine yndlingsrestauranter

…. Hvad skal du?

TRE ÅR

For tre år siden skrev jeg det her indlæg.
Få timer senere var hele gaden og gården mørk af tyk røg fra en brændende bygning ikke langt nede af vejen. Alt blev spærret af, og vi blev bedt om at blive indenfor. Og så gik mine veer igang.
Heldigvis, havde jeg allerede planlagt at føde hjemme, så selvom jeg på et tidspunkt var reelt bekymret for om jordemoderen måtte gå igennem afspærringerne på gaden, gik alt heldigvis så fint, og klokken 19.21 fødte jeg Loulou hjemme i stuen. (Læs hele min fødselsberetning her … Og Michaels HER )

I dag fejrer vi hende også indendørs. Og det bliver med garanti en fødselsdag vi aldrig glemmer. Corona krisen raser og vi er ligesom resten af landet hjemme. Så det bliver en fødselsdag uden gæster, desværre.

Heldigvis er vi efterhånden så mange herhjemme, at det alligevel føles som en fest. Og det eneste hun har bedt om er tegnefilm og pandekager, og det kan hun heldigvis få lige så meget af hun overhovedet vil …

Tre år med finurlige, skøre, rolige, til tider hidsige og helt vidunderlige Loulou <3

 

Mandag uge 12: Verden på pause

I årevis har jeg flere gange tænkt, hvor dejlig det ville være, hvis der lige var nogen, der gad trykke på pause et øjeblik… Well. Det var ikke helt det her, jeg havde i tankerne, og jeg er ligesom mange af jer meget påvirket af denne her underlige tid. Først og fremmest vil jeg gerne bruge min platform til at minde jer om, at selvom der ikke ligger et decideret forbud omkring at gå ud og foretage sig ting, er det ikke ens betydende med, at man skal gøre det – Gå ud altså. Jo, gå i skoven, løb en tur, find en solstråle. Men hold jer fra legepladser, cafeer og butikker, og langt væk fra andre mennesker. Jeres ærinder gør, at alt det her bliver trukket i langdrag og at alle vores andres ærinder bliver udsat. Jeg forstår godt, at man som rask og frisk person, tænker at det da ikke kan skade lige og mødes med en ven til en skål, eller at drible i Bauhaus og købe lidt ind, men ærlig talt er det lige præcis dér problemerne opstår. Jeg er ikke ude på at udskamme eller skælde ud. Jeg forstår godt, at man lige skal finde et leje, der giver mening, og at alvoren lige skal synke ind. Jeg forstår det fuldt ud. For bare 4-5 dage siden overvejede jeg helt alvorligt at deltage i en fødselsdag, der endnu ikke var blevet aflyst. Noget der nu virker helt hovedløst, men det tager tid at indse alvoren.  Men det er alvorligt, og jeg håber virkelig, at alle jer, der ikke skal møde op på en arbejdsplads, og som ikke har livsnødvendige ærinder, vil blive hjemme. Det er den eneste måde, at vi få bremset denne her skrækkelige virus i tide.
Og igen, en kæmpe kæmpe ros til alle dem, der knokler for at holde samfundshjulene i gang.

Denne uge er selvfølgelig, ligesom ligesom hjemme hos dig, noget anderledes end alt andet jeg har prøvet, og jeg skal på en eller anden måde balancere arbejde, tre børn, hjemmeskoling, en hund,  og et hus, uden at forlade matriklen unødigt og i øvrigt ikke blive vanvittig undervejs. Vi er heldigvis to voksne, og er begge selvstændige, hvilket i denne her periode er både virkelig heldigt og virkelig uheldigt. For selvom vi modsat mange andre har gode muligheder for at strukturere en eller anden form for hverdag i alt det her madness, er vi også begge ret meget på skideren økonomisk på ubestemt tid, og det er skræmmende. Jeg tror og håber på, at det hele nok skal gå. På et tidspunkt.

Jeg har en del telefonmøder i ugens løb, som jeg skal have presset ind i vores nye midlertidige hverdag. I morgen bliver Loulou tre år – og det bliver en noget anderledes fødselsdag end vi har prøvet før, da vi selvfølgelig har bedt vores gæster om at blive væk. Men heldigvis købte vi gaver i god tid for en gangs skyld, og bageskuffen er fyldt godt op, da Michael for nyligt lavede billeder til en melproducent, som gav ham alle produkterne med hjem, så der kommer ikke til at mangle noget. Jeg ved ikke, hvordan ugen bliver ellers, for vi tager det lige nu en dag af gangen, der er vist ikke andet for…

Jeg håber I har det godt derude allesammen, og at I vil tage ekstra hensyn den næste tid. Sammen, hver for sig.

Når virkeligheden rammer

Det er på mange måder surrealistisk at tænke på, at min familie og jeg for bare halvanden måned siden stod i lufthavnen i Bangkok og for første gang fik en smagsprøve på, hvad der nu har ramt Danmark. Håndsprit alle steder, en anelse kaos, bekymrede miner og masker i massevis. Alvoren var allerede på det tidspunkt til at se og mærke, og det hele var så sært, fremmed og nærmest som taget ud af en af de mange film og serier om apokalyptiske tilstande, vi har set en masse gange. Inden vi tog mod lufthavnen fra vores Hotel i Aonang, havde vi kort snakken om vi skulle blive en uge længere eller to, eller tre, for at undgå at rejse midt i, hvad der tydeligvis var en alvorlig og stødt voksende situation. Det føltes som en fornuftig overvejelse, men vi besluttede at tage hjem som planlagt.
Hjem til sikre Danmark.
Langt væk fra Corona.

… Klip til nu.
I morgen skal jeg vække mine børn med beskeden om, at de ikke skal i børnehave og skole den næste tid. Jeg ved, at jeg ikke får sovet meget indtil da. For jeg har stirret ud i mørket i over en time nu og forsøgt at samle mine tanker og mine ord. Uden held.
Indtil for hvad der føles som et øjeblik siden gik mine bekymringer på ting, der nu virker ubetydelige – Eller mindre vigtige i hvert fald. Ting som logistik, økonomi, en tøjkrise, mit parforhold, en kampagne der driller, et glemt møde … Bittesmå hverdagsknuder, der nu virker næsten grinagtigt ligegyldige.

Jeg er ikke i panik, men jeg er en lille smule rystet. Jeg har hele tiden taget situationen alvorligt, men den mavepuster som vi nok alle følte her til aften, har sat noget udefinerbart igang hos mig.

Pas på jer selv og hinanden. Allesammen.
Og et kæmpe tak til alle jer, der fortsat skal gå på arbejde og få det hele til at køre rundt. I har min dybeste respekt.

Ps. Lad nu være med at hamstre amok. Der skal være nok til alle – Det er der ikke, hvis du køber det hele <3

 

Den tid på (h)året

Det sker cirka en gang om året her på adressen. Faktisk er det nu halvandet år siden sidst, men det plejer at passe med cirka et års mellemrum. Jeg taler om mit hår og mit årlige frisørbesøg.
Det var i dag. Jeg satte mig i stolen med et dybt suk og et dilemma – Som jeg altid har. Skal der ske noget ny, eller skal vi play it safe. Heldigvis har jeg den allerbedste frisør, som virkelig kender mig og ved lige præcis, hvad der klæder mig, hvad jeg bliver glad for og hvad der bare er en fiks idé. I dag var mit dilemma, at jeg længe har gået med overvejelser om at lade de lange lokker falde. Jeg har i en del år haft langt hår, ind imellem med lidt pandehår, men ellers har der ikke været den store længdeudskiftning. Og pludselig engang i efteråret begyndte jeg at synes, at det med en lang page (det man kalder en lob, jo jo den er god nok) var en alletiders idé … Efter lidt snak med min frisør, søde dygtige Mie hos Grau, blev vi enige om at finde en mellemvej, og resultatet er jeg simpelthen så glad for, omend jeg lige skal vænne mig til det. Jeg roder mig selv i håret hele tiden og glor i alle spejle og butiksruder, hvilket måske lyder super narcissistisk, men mere er fordi jeg simpelthen lige skal lære det at kende. Det føles og synes sundere, men meget meget kortere (det er stadigvæk langt, men altså, I ved sikkert hvad jeg mener).
Nå. Og så til det I muligvis har klikket jer herind for. Billeder. Ok. Værsågod.

Processed with VSCO with c4 preset Processed with stamp

Mandag uge 11: Distræt start, slidte spidser og fester

Ny uge. Og jeg har sovet hele natten – for første gang i hvad der føles som månedsvis. Alligevel startede jeg min arbejdsdag på den mest distræte måde, ved at møde op til et møde en måned for tidligt… Det ligner mig virkelig ikke, men er et ret godt billede på, hvordan min hjerne opfører sig for tiden. Det skal jeg i øvrigt også lige have gjort noget ved.

Nu er jeg landet på kontoret, har kaffe i koppen og kan komme i gang med min uge.
Jeg starter som altid med at skabe et overblik over ugen, gå min kalender igennem, lave en prioriteringsliste – samt efter morgenens misforståelse, at dobbelttjekke resten af ugens aftaler. Jeg har to lidt større deadlines denne uge, en håndfuld møder, en enkelt hjemmearbejdsdag, og så skal jeg ind og tale om Love is blind i podcasten ‘Fjernsyn for mig’ sidst på ugen – Hvilket vist bliver min femte eller sjette gang som gæst hos dem. Derudover står jeg på venteliste hos min frisør, som ellers først har en tid i slutningen af april – Og det kan mine spidser ikke vente på, så jeg tjekker febrilsk min telefon hele tiden. Fredag er der fest på mit kontor, og lørdag holder min veninde fødselsdag i Hornbæk. Så det bliver en festlig weekend og nok en lidt tung søndag …

En god og fuld uge (i mere end en forstand) – God mandag <3

Tryghed til at dele

Det er ikke hverken hemmeligt eller ny information, at jeg som meget ung blev udsat for nogle virkelig voldsomme ting i min folkeskoletid. Psykisk og til tider fysisk mobning. Jeg har åbnet sporadisk op omkring det igennem de seneste år, men på et forholdsvis småt og behersket niveau, da jeg ikke har haft lyst til eller behov for, at det skulle fylde. Det er en del af mig, og det har jeg accepteret, og samtidigt har jeg fortsat enormt svært ved at åbne helt op omkring det. Det har taget hele mit voksne liv, at bryde med de tankemønstre, den selvopfattelse og de men, det traume har sat i mig, og jeg kommer altid til at bære noget af det med mig videre – Den erkendelse har gjort mange ting meget lettere, og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg er et rigtig godt og sundt sted i dag, hvor jeg langt bedre kan tackle og deale med bagsiderne af mine oplevelser dengang. Men det er alligevel noget jeg træder varsomt med at åbne for meget op om, fordi det er så pokkers såbart.
For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af Rikke Collin, som udover at være en vidunderlig podcastvært (På Tårekanalen, Klovn, Rigtige venner og Fredagsslik) og et trygt og efterhånden mere og mere nært bekendtskab i mit liv, arbejder hos Heartbeats, der producerer en række podcast, heriblandt “Hej Søster” som Rikke er producer på, og min veninde Maria er vært på – Rikke spurgte om jeg havde lyst til at deltage i et afsnit omkring mobning, sammen med Maria og pigerne fra Fries Before Guys. Jeg er et par gange blevet inviteret til at tale om mine oplevelser i både artikler, tv-programmer og faktisk også haft et tilbud om en bogkontrakt omkring emnet, men har afvist det af førnævnte grund og en mavefornemmelse. Men denne gang sagde jeg ja tak, da jeg ikke kunne forestille mig et mere trygt rum, at skulle dele det i. Så det gjorde jeg. Vi optog afsnittet i januar, og jeg har siden da haft et lille sug i maven, der er blevet større og større som vi nærmede os udgivelsen, der så var i forgårs. Jeg har ikke selv hørt det, men har fået så vanvittigt mange tilbagemeldinger, at jeg endnu ikke har været dem alle igennem – Primært fordi jeg bliver nødt til at tage dem lidt af gangen, både for at tage det ordentligt ind, og for ikke at implodere i følelser og overvældelse.
Jeg har fået bekræftet at det er vigtigt at tale højt om de her ting, og sætte fokus på hvad det gør ved os, og at man, pardon my french, fucking skal opføre sig ordentligt, og jeg håber at det her første dybe spadestik, kan give både mig selv og måske andre mod til at tale endnu mere om det.
Podcasten hedder Hej Søster og den, og selvfølgelig afsnittet med mig – kan høres lige der, hvor du lytter til dine podcasts.

Hvis I vil læse nogle af mine tidligere skriv om emnet, og der er virkelig ikke mange, taget i betragtning at jeg har huseret her på domænet i 10 1/2 år – SÅ kan I finde dem her:

Mailen
Årsager og de seje piger
At smitte med egen usikkerhed
Når fortiden banker på

 

I øvrigt

  • Faldt jeg i et Tik Tok hul den anden dag og jeg har sjældent følt mig ældre. Jeg skulle bare lige se, hvad det var, fordi mit ældstebarn brændende ønsker sig en profil derinde, og pludselig var der gået tre kvarter og jeg ved stadigvæk ikke helt, hvad jeg synes, eller hvad det går ud på. #OkBoomer
  • Starter jeg næsten alle mandage med at google hvilket ugenr det er. Man skulle tro jeg havde styr på det fra uge til uge, for jeg kan faktisk godt tælle. Men det er bare slet ikke tilfældet.
  • Nåede jeg ikke at få billetter til Roskilde festival. Det er jeg slet ikke ok med. Malk de koijn OG Kendrick Lamar kommer, for fanden.
  • Vil jeg gerne eje et par hvide bukser – Jeg synes det ser så mega tjekket ud. Ved lissom’ bare at jeg ikke kan administrere det.
  • Har jeg genfundet en glemt kærlighed for kop-nudler. De billigste smager bedst og er tilmed veganske (også dem med kyllingesmag. What.)
  • Øver jeg mig på at stå på hænder. Det er svært! Jeg mistænker at min højde og lange lemmer ikke gør processen nemmere.
  • Følte jeg et snert af forår i luften den anden dag, og blev ramt af massiv øjeblikslykke.
  • Er jeg ligesom resten af landet blevet bidt af Love is blind, og kværnede hele lortet på få dage. På torsdag udkommer der et dugfriskt reunion program på Youtube – Selve programmet blev jo åbenbart optaget i 2018. Og jeg går alt for meget op i det.
  • Overvælder voksenlivet mig for tiden som aldrig før, og jeg ser lige så meget frem til at nå ud på den anden side af den følelse, som jeg savner en tid, hvor det ikke var tilfældet. Midtlivskrise?
  • Har jeg opdaget og forelsket mig i Hummus chips. De kan købes i Føtex. Selv tak.

 

 

 

 

Mandag uge 10: Børnehave, kontordage og praktisk weekend

God formiddag

Mindstebarnet er velafleveret i børnehave helt uden så meget som en rynket næseryg. Hun vinkede pænt farvel og vi har siden da modtaget sms og billeddokumentation for at alt går som smurt. Lille seje menneske.
Mandagen har bortset fra den succes ellers levet ret meget op til sit blakkede rygte. Vi kom for sent op, kunne ingenting finde og imens vi løb rundt og forsøgte at nå alt på den halve tid – Besluttede det nyslåede børnehavebarn at vores seng trængte til en makeover – En opgave hun tog på sine skuldre – og derfor gik i gang med at male vores sengestel med en solcreme og en elektrisk tandbørste … Så ja.
Vi nåede alligevel nogenlunde det hele, minus at få al solcremen af sengen, den hovedpine tager jeg senere – og jeg kunne møde ind på kontoret inden klokken havde slået 10, og starte min uge. Den startede jeg med at indberette og betale moms, hvilket altid er lidt af en stram oplevelse som selvstændig, særligt i starten af et nyt år. Men nu er der styr på det, kaffen er nogenlunde varm stadigvæk og jeg har intet mindre end fire dejlige damer omkring mit skrivebord i dag.

I dag har jeg en kort kontordag, da jeg skal nå hjem og gribe nogle børn, inden Otto skal til boksetræning med sin far. I morgen har jeg til gengæld en lang arbejdsdag med et par møder, en enkelt deadline (på noget jeg har udsat for længe) og skriveri. Onsdag ligner lidt tirsdag, bortet fra at jeg har fri klokken 15 og skal direkte videre og mødes med en veninde og derefter med Hornbækdamegruppen. Torsdag arbejder jeg hjemme, da jeg skal tage billeder til nogle kampagner, og fredag har jeg praktik kontordag med papirarbejde og regnskab.
Weekenden er dedikeret til at få tømt vores værktøjsrum (!) så det kan blive transformeret til en ny entré.

God mandag og uge til jer <3