I øvrigt: Siden sidst

  • Har jeg tænkt rigtig meget over mit onlineliv og de parader jeg uundgåeligt har sat op.
  • Er der kommet nye fonts på instagram stories, og det er fedt, bortset fra den comic sans lignende font. Den gør ondt i mine øjne.
  • Har jeg opdaget Hart bageriets drømmekage croissanter. Mit liv bliver aldrig det samme.
  • Har jeg skiftet navn på instagram, I kan nu finde mig som @cecilierubini
  • Er min appetit så småt vendt tilbage.
  • Har jeg indset at den gode skilsmisse nok ikke findes, men at vi alligevel har formået at nå frem til noget der er meget tæt på godt.
  • Synes jeg det er ret voldsomt, men fedt, at jeg har et barn, der skal i femte klasse på mandag.
  • Har jeg fundet ud af, at det er ok at sige fra, også selvom det ikke bliver mødt med forståelse. Jeg kan aldrig gøre alle tilfredse.
  • Har jeg binget hele sæson 12 af Rupaul’s dragrace på få dage.
  • Er orange vin virkelig optur. Prøv det!
  • Er jeg begyndt at lave nogle modeljobs igen, og har fundet ud af, at jeg har savnet det mere end jeg var klar over.
  • Glæder jeg mig til at blogge igen og det var håbet og intentionen med min pause. Tak for forståelse og støtte. Jeg håber I stadigvæk er her <3

 

F E R I E

Det er ikke jer, det er mig. Og jeg har brug for at trække stikket her fra siden. Jeg er stadigvæk aktiv på Instagram, og jeg har det dejligt herude i virkeligheden. Bloggen skal bare lige på en lille ferie, kan jeg mærke. 

Vi ses i august ❤️

Mandag uge 29: Ferie, københavnertur og savn

Det er mandag middag og jeg er på vej mod København. Jeg har en frokostaftale og så tjekker jeg ind i min venindes lejlighed. Der skal jeg være den næste lille uges tid, alene de første dage, og så kommer mine døtre og holder et par dages københavnerferie. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg havde jo planer om at drosle helt ned i denne uge, og det ser også ud til at kunne lade sig gøre. Jeg har et par møder og en enkelt deadline, og derudover skal jeg bare ned i gear. Det bliver godt. Jeg synes eddermame det har været nogle vilde måneder. Er helt svedt.

Otto, min næsten 11 årige, er på ferie med noget familie lige nu, og er i det hele taget helt booket op det meste af ferien. Det er pisse fedt for ham, men av hvor jeg savner ham. Det er vildt når ens børn begynder at få deres eget liv på den måde. Dejligt, men vildt.

I weekenden var jeg hjemme sammen med pigerne, og søndag, i går, kom Michael og vi havde en mega fed dag, bare os fire. Noget vi dokumenterede en smule på Instagram, og fik min indbakke til at gløde. Som sagt, jeg forstår det godt, men prøv at hør, vi ses hver søndag, vi er gode venner, vi er forældre, men vi er stadigvæk skilt, og vi er ikke ved at finde sammen igen 🙂

Nu er jeg ved at være nået frem til Nørreport, hvor Rachel venter på mig.
Jeg håber I har en dejlig mandag ❤️

Energiforbedrende renovering

Reklame for Energistyrelsen


I slutningen af 2017 overtog vi vores hus i Hornbæk, der i den grad trængte til en kærlig hånd. Huset er over 100 år gammelt, og selvom der løbende er blevet lavet forbedringer, inden vi overtog det, tvivler jeg på, at de er sket i min levetid. Det var med andre ord et håndværkertilbud. Det har været en lang, hård og lærerig proces, og der er mange ting, vi er blevet klogere på løbende. En af de ting er, hvordan man i sin renovering kan og bør indtænke at sænke energiforbruget og gøre huset mere klimavenligt. Når man køber et gammelt hus i den stand, som vi gjorde, er det næsten garanteret, at man står med nogle problemer helt fra starten, heriblandt en knap så prangende energimærkning. Vores sneglehytte havde energimærke F, der er det næstdårligste energimærke. Det skyldes til dels manglende isolering, utætte ruder og døre m.v.


Vi startede med at strippe huset helt ned til skallen for at få de originale vægge frem. De var ligesom så mange andre huse fra den tid, pakket ind i mange lag tapet, asbestplader og plastikmaling, og der var gået svamp i flere af væggene. Alt det er væk, og vi har pudset alle flader op med kalk. Det er både holdbart, miljøvenligt og diffusionsåbent, således at der ikke kan samles fugt. Vi har genstøbt alle ikke-bærende vægge med leca-nødder og kalk, som gør, at vi undgår mus, sætningsskader og svamp. I resten af huset isolerer vi ude- og oppefra med papiruld for at energioptimere og sænke varmeforbruget.


Vi har bevaret og restaureret vinduer, hvilket ikke nødvendigvis er den letteste måde at gribe det an på, men omvendt har det betydet, at vi ikke har skulle købe en masse nye vinduer. Vores karme og vinduesrammer var alle intakte, så selve vinduerne kunne reddes med linoliekit, nye ruder her og der, og så er planen, at vi får lavet forsatsvinduer og koblede ruder, hvilket tætner vinduerne, så de næsten har samme energibesparende effekt som moderne lavenergi-ruder.
Vi har dog valgt at købe og montere nyere trelags ovenlyskupler, for at få mere lys ind i huset. Disse har vi forsøgt at købe brugt, hvilket lykkedes med halvdelen.



Da vi gik i gang, havde vi mange ideer og forestillinger omkring det at renovere, og meget lidt erfaring. Der er uden tvivl mange ting, vi havde gjort anderledes med den viden, vi har nu, og helt ærligt, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, ville jeg nok nu ønske, at vi havde lagt en mere udførlig plan fra start og holdt os til den. Vi vidste, at vi ville renovere bæredygtigt, og at vi ville bevare så meget originalt som muligt. Alt sammen noget der heldigvis giver rigtig fin mening i forhold til at energiforbedre sit hus og på den måde score en væsentlig lavere energimærkning. Men det havde helt klart været noget nemmere at gå til, hvis vi havde sat os endnu mere ind i energimærkerapporten end vi gjorde på daværende tidspunkt. Jeg har faktisk kun læst den en enkelt gang og ikke lagt synderligt meget i det. Det har jeg nu forstået havde været et virkelig godt udgangspunkt, som sikkert havde gjort vores proces en anelse kortere og nemmere ikke mindst.



Heldigvis går bæredygtige materialer og hele den tilgang, vi har til renovering rigtig godt hånd i hånd med energiforbedring. Vi har for eksempel valgt at optimere husets energiforbrug med miljøvenlig isolering, som lecanødder og papiruld, samt benytte os af kalk, linolie og tjære, der alt sammen giver vores vægge og lofter plads til at ånde, og gør, at vi undgår fugt og skimmelsvamp, og har et virkelig sundt indeklima. Det er både godt for huset og for os.


Man kan med fordel få rigtig meget viden om og råd til energioptimerende renovering på Energistyrelsens side sparenergi.dk/byg-om , hvor du kan slå dit hus op, se energimærket og få gode råd til, hvordan du sparer på energien. .

Beauty: No makeup-makeup

Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks (markereret med *)

Jeg går stort set ikke med makeup om sommeren, og når jeg gør, vil jeg helst ikke have det til at se ud som om at jeg har noget på #Iwokeuplikethis – Udover måske lige til fest, hvor jeg gerne fyrer op for en farvet eyeliner og godt med highlighter.

Jeg har løbende lavet de her indlæg og da mine rutiner skifter alt efter humør og årstid, kommer her min nuværende makeup rutine – The summeredition.

Solcreme: HVER dag. Jeg er i særdeleshed glad for denne lille fyr fra La Roche Posay, som jeg sidste år havde et samarbejde med. Den er helt helt tynd og flydende og lader huden ånde. Jeg bruger den om morgenen på et rent ansigt, ovenpå min serum. Den hedder La Roche Posay Anthelious og koster 161,- HER*

Concealer: tarte shape tape og NYX born to glow – For tiden mixer jeg de to her, da den ene er for lys og den anden lidt for mørk. Den dyre af de to fra tarte er vanvittig god og dækkende, men kan hurtigt blive lidt for makeuppet, så man skal nærmest ingenting bruge og den bliver siddende hele dagen, den anden fungerer også upåklageligt, men er knap så dækkende, hvilket passer fint til hverdag/no makeup-looket. Jeg bruger concealer under øjnene, ved næsen og på nogle blodsprængninger på kinderne. Tarte Shape tape concealer 235,- HER*– Findes også i en rejsestørrelse til 115,- HER*
Og så den budgetvenlige:  NYX Born to glow concealer 90,- HER*

Læbepomade: jeg starter med den turkise (allerede inden jeg går igang med at lægge makeup), der har små slibekorn i sig og så tager jeg den gule med solfaktor på til sidst, når jeg har lagt makeuppen færdigt. Førstnævnte har jeg ikke kunne finde et link til, men jeg har set den i Føtex. Den med solfaktor koster 27,- lige HER*

Bryn: Denne fra lancome minder om en lillebitte mascara og er perfekt til at få styr på brynene og give dem en anelse farve. Man skal lige lære at bruge den, da der godt kan komme lidt rigeligt produkt på, men når man lige får tæmmet den, er det en af de bedste jeg har prøvet og den er meget drøj og holder længe, hvilket gør prisen noget mere spiselig. Lancome Sourcils styler 235,- HER*

Bronzer: Denne coconut bronzer og highlight er så hjernedødt god! Jeg bruger den lyse (den er ligesom todelt – en lys og en mørk) som hightlighter på kindben og i øjenkrogen, og den brune på kinder, næseryg og pande. Man akn også bruge den på kroppen, og den er simpelthen så flot på huden. Fra The Body Shop til 125,- HER

Comme deux bronzer: Denne har jeg brugt i evigheder. Den er nem at bygge op og har ingen shine eller glimmer i sig. Jeg bruger en anelse på kinder, kindben og pande. Glow up bronzer til 249,- HER

Øjenskygge: Denne øjenskygge har en virkelig fin dyb brun-ish farve og så har den lidt perlemorsskær – Sidstnævnte er jeg egentlig ikke kæmpe tilhænger af,  MEN det fungerer virkelig godt i denne, og er så pæn på øjnene. Jeg bruger bare en lille smule på øjenlåget de dage jeg har brug for lidt ekstra halløj. Mac øjenskygge i farven ’satin taupe’ 150,- HER*

Mascara: Egentlig er jeg jo virkelig begejstret for Benefits They’re Real*, men den bliver næsten lidt for voldsom til hverdag og i varmen, så for tiden bruger jeg denne fra Clinique. Den er nem at påføre og den smelter/smuldrer ikke i løbet af dagen. Clinique Hight Impact, 195,- HER*

Uge 28: Sen status og næsten ferietid

Mandagsindlægget i denne uge røg i svinget, da mine børn holder ferie, og jeg derfor har forsøgt at holde mig offline så meget som muligt. I går og i dag er de sammen med deres far og jeg er trukket i arbejdstøjet for et par dage. Jeg har en del afleveringerne, møder, blogindlæg og regnskab, der gerne skal gå op i en højere enhed, inden jeg i weekenden og det meste af næste uge smider en autoreply på og trækker stikket helt i en uges tid.

En anden grund til mit fravær her på kanalen er, at jeg har tænkt en helvedes masse over alt det her med at dele – som jeg også var inde på i det her indlæg
Det havde jeg brug for at gå lidt mere i dybden med, kunne jeg mærke, for mig selv – Tak for jeres dejlige kommentarer i øvrigt, det var simpelthen så brugbart og fint – Konklusionen for nu må være, at det stadigvæk skal føles godt, og at det er ok at have grænser, ligegyldigt hvad andre måtte tænke og synes. Det er jo en forholdsvis simpel og ligetil konklusion, men det er bare mere abstrakt og har flere lag end man lige skulle tro, når man er afsenderen. Den mellemregning skal og vil jeg selv lave undervejs, men der er ingen tvivl om at mine grænser og mit behov har ændret sig en hel del i takt med hvordan blogmediet og en del af dets publikum også har ændret forventninger og måde at følge med på. MEN selvom der er den side af det, er der også en anden, langt mere positiv og helt vidunderlig side, som jeg også har sat nogle ord på. Dem kan I læse en af dagene. For der sker noget helt vildt smukt og vildt i delingen af noget så svært, og flere har delt tilbage, og jeg har svært ved at beskrive hvor opløftende og fint den del af det har været. Men jeg har alligevel forsøgt at beskrive det.

Om en times tid drøner jeg fra kontoret og ind mod byen til ugens sidste møde, og så har jeg en tidlig middagsaftale med Rachel, inden jeg vender snuden tilbage til Hornbæk og liner op til en tætpakket børneweekend.

Jeg håber I har en dejlig dag og uge, og måske ferie. Fandme ærgerligt med vejret. Det gør i hvert fald ikke noget godt for mit humør og overskud.

 

Op på boardet igen


Efter min succes med vandet for nyligt, er jeg gået all in på at for alvor overvinde al frygt, OG at blive fortrolig med vandet, så jeg kan få brugt mit medlemskab i surfklubben. Derfor har jeg nu fem gange været ude og SUP’e, og bedst som jeg følte mig nogenlunde sikker og ovenpå, kom jeg alligevel til at presse mig selv for langt, og mit traume fandt vej frem igennem modet og viljen. Lige der på brættet, midt ude på vandet, kom følelsen af ikke at kunne få vejret tilbage. Min hals snørede sig sammen, jeg fik pletter for øjnene, jeg kunne ingenting høre og gråden pressede på. Jeg sejlede i land, med instruktøren ved min side, imens jeg fik styr på min vejrtrækning og mine tanker. Det er bare tanker. Jeg er aldrig kommet hurtigere ud af en våddragt, og da jeg samlede mig selv på stranden, og kiggede på de fire andre pissedygtige og frygtløse damer i vandet, der trygt padlede videre, uden anelse om, at jeg havde været nær et angstanfald, mærkede jeg skuffelsen og vreden over ikke bare at kunne slippe kontrollen, angsten, nervøsiteten. Det gik lige så godt. Den skyldfølelse har jeg nu igen fået parkeret, og fået vendt. For to måneder siden havde jeg ikke været i havet i 27 år. Nu står jeg på paddleboard i Øresund. Hvis det ikke er en succes, ved jeg ikke hvad er. Om er par dage, skal jeg afsted igen, og selvom jeg er nervøs, nægter jeg at lade det slå mig ud. Jeg kan og skal blive en vandhund af en eller anden race. Et lille forsigtigt vandgadekryds måske.

Mandag uge 27: Fødselsdag

I dag er det min fødselsdag. Jeg blev vækket med børnesang, morgenbrød og kartoffelkage. Drak en morgenkaffe med Michael, og sidder nu i solen alene. Med et flag. Det ser nok lidt sørgeligt ud udefra, men det er det ikke. Jeg bliver siddende lidt endnu og arbejder, bestiller noget mere kaffe og fejrer mig selv. Det kan man godt.
Jeg har ikke lavet planer, men tænker at det nok giver sig selv. Jeg skal spise med børnene og Michael senere, og går derefter nok på stranden og ser solnedgang med et par veninder.

I denne uge skal jeg arbejde og gøre klar til sommerferien, der starter på fredag. Jeg skal til København med en veninde på torsdag, hvor vi er inviteret til åbningen af et nyt hotel. Fredag skal jeg spise med en anden veninde og lørdag drinks med en tredje. Jeg glæder mig til det hele.

… i mellemtiden fra jeg skrev ovenstående til nu, fik jeg selskab af en veninde, der havde tid til en kaffe, og nu lukker jeg computeren sammen og tager forbi mine forældre, inden jeg cykler op og henter børn. Jeg håber I har en dejlig dag. Heroppe skinner solen, lidt endnu.

Balance og mavefornemmelse

Jeg har været (og er) sådan i tvivl om, hvor meget og hvor lidt jeg skal dele fra vores situation. For det eneste der egentlig har vist sig, at være sådan rigtigt svært for mig i delings-processen, har været, at skulle forholde sig til andres holdninger, meninger og forslag. En ting er vores familie, venner, og folk i vores omgangskreds’ reaktioner, noget helt andet er internettet. Det er ikke sjovt, det er det bare ikke. Heldigvis har langt langt størstedelen af det, der er endt i min indbakke været positivt, varmt og behageligt. Dog er det også hændt at en håndfuld eller to, har været direkte modbydeligt, sårende eller på andre måder over grænsen, og så er der alt det udenom. Det der ikke ender direkte hos mig – Rygterne (usande hver og et, i øvrigt) spekulationerne og bagtaleriet. Ad og av.
“Lad det fare”, “Tag dig ikke af det”, “Brug ikke energi på det”, Sandt, men lettere sagt end gjort. I særdeleshed når man står i en i forvejen sårbar position og er både ked af det, flov og har alle følelser helt udenpå. Det er en svær balance, som jeg fortsat ikke helt kan finde rundt i. En emotionel rutsjebanetur, med tilskuere. Jeg har lyst til at dele mine følelser, processen, noget af det praktiske, for det er både enormt forløsende for mig, og jeg kan jo både mærke, læse og se, at det også rykker noget hos andre – men jeg føler også, at når jeg prøver at gøre det, bliver det nemt misforstået, analyseret, brugt imod mig, og det er ikke rart. Det er ikke fordi, at man behøver altid være enig i alt hvad jeg skriver, men når det handler om noget, der er grænsende til privat og ikke mindst helt sprødt og sårbart, føles det vanvittigt voldsomt, når der kommenteres nedladende, rettende eller snagende. Særligt lige her midt i orkanens betændte og følsomme øje. Jeg forstår godt, at det er spændende, at følge med i. Jeg forstår behovet for at ville vide mere. Jeg forstår, at jeg selv har delt nogle meget personlige tanker, følelser og situationer gennem årene, og at mine grænser derfor måske kan være svære at se. Jeg forstår det hele. Jeg mangler bare stadigvæk at finde den helt rette balance i forhold til min egen mavefornemmelse, og jeg føler mig forsigtigt frem. Og derfor klapper jeg lidt i og fokuserer på nogle andre ting. Jeg skjuler intet, og forsøger heller ikke at pynte på noget, ej gøre noget værre end det er. Det vil jeg bare gerne understrege. Jeg har det godt. Jeg har det faktisk rigtig godt. Vi har fundet en rigtig fin måde at være sammen, både hver for sig og med børnene, og jeg er glad, når jeg vågner om morgenen.

Alt det her betyder ikke, at jeg aldrig kommer til at dele noget igen – Det kan jeg slet ikke finde ud af at lade være med. Det er bare en slags forklaring. Mavefornemmelsen skal være med, og det skal den nok komme igen. Indtil da, har jeg har skrevet nogle flere beauty og shoppeindlæg, som I har efterspurgt, og de kommer dryssende over de næste uger, sammen med lidt hverdagsskriveri, imens vil jeg herude fokusere på mig selv, mine børn, et nyt podcastprojekt (!) og de børnehistorier jeg skal skrive til et medie, der ikke er mit.

Det går sgu meget godt, og det bliver bedre. Tak fordi I læser med – Nyd solen <3

 

Mandag uge 26: Ferienedtælling

Jeg kom hjem i går omkring frokosttid og havde en virkelig dejlig søndag med børnene og Michael. Vi holder hver søndag sammen allesammen, og det fungerer skidegodt. Vi legede i haven, gik tur, spiste pizza og gik tidligt i seng. I dag skulle Uma til tandlægen, så Michael og hende kørte afsted tidligt, og Loulou og jeg gik op til børnehaven istedet for at cykle, og holdte et lille croissantstop i bageren. Jeg elsker de morgener og ville virkelig ønske der var flere af dem.
Jeg har skrivedag i dag, så jeg arbejder hjemmefra sofaen med masser af kaffe, og skal hente børn ved 15 tiden, spise med dem og når de sover, skal jeg tilbage på computeren, for jeg vil gerne nå at komme en hel del foran, da ferien venter om hjørnet. Resten af ugen er fyldt med møder, kampagner, foto, film og planlægning, men emd bagkant, da jeg er alene med børnen. Fra næste uge er det skole-sommerferie, og Michael og jeg mangler endnu at lægge en plan for de uger børnene er hjemme, så det skal også lige mases ind i denne uge. I weekenden har jeg også børnene det meste af tiden, og vejret lover godt, så vi rykker med garanti på stranden. Jeg har en fornemmelse af at det bliver en virkelig god uge, og igen; Vejret!!!

God mandag 🙂