Rabatkode: 40% pre-sale på Me & The Met

REKLAME FOR ME & THE MET

Me & The Met er fortsat en af mine favoritshops, når det kommer til online shopping. Udvalget er overskueligt, ooog så er der jo det her med levering samme dag, hvis altså man bor i København (noget jeg jo snart ikke gør længere). De har flere af mine absolutte yndlingsbrands som for eksempel Ganni, Resume, Lovechild, Kokoon, Gestuz m.fl

Jeg stikker med andre ord ret hurtigt forbi den virtuelle biks og kigger, og køber… Senest bestilte jeg for eksempel denne:

Lang prikket kjole fra Ganni. Jeg elsker farven! Så pæn altså. Egentlig er den jo ret fin og elegant med sin længde og de smukke detaljer ved ærmer og hals, og den har da også været i brug til lidt pænere arrangementer, men jeg bruger den altså også til sneaks og strik til hverdag. Jeg elsker tøj der kan det hele, og det kan den her altså. Den koster 960,- med rabatkoden sneglcille40 lige HER

Om lidt skyder Me & The Met deres udsalg i gang, men du kan allerede nu få fingrene i en masse gode ting til minus 40% (gælder alt på nær nyheder og i forvejen nedsatte varer). Det gør du med koden sneglcille40 … Jeg skal selv se nærmere på denne her, og denne her, og ……

Vi har købt et motherfucking hus!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg beklager meget mit sprogbrug i overskriften, men altså… Vi har købt et hus for fanden! Det har været en vild omgang, og det har tærret på både søvn og humør, men nu er skuldrene nede og sommerfuglene for alvor sluppet fri.
Vi har indtil nu, ikke turde håbe for meget, for der var ligesom hele tiden noget der gik skævt, noget der tog længere tid – og hver gang vi troede at NU var den der, så var den der ikke alligevel. Men meeeen, venner, NU er den der. Vi har købt et hus. Handlen er gået igennem helt rigtigt. Alt spiller. Nøglerne skal bare hentes og så går renoveringen i gang – For ja, der er selvfølgelig tale om det som mange prøvede at tale os fra. Et håndværkertilbud. VORES håndværkertilbud. Vores hus. Vi går i gang i juleferien, får så meget færdigt vi kan inden foråret, hvor vi altså trækker hele vores cirkus op med rødderne og flytter nord på i en by ingen af os havde et forhold til for bare et år siden. En by, der har taget os med storm, og som jeg bliver mere og mere forelsket i, hver gang jeg besøger den.

Jeg skal nok fortælle meget meget meget meget mere om hus og by både her, men i særdeleshed også herovre. Ligesom at jeg med garanti kommer til at vise jer en masse ovre på Instagram (der ligger allerede første glimt af huset). Det stikker af. Uden tvivl.

Men lige nu vil jeg dele en flaske champagne med min mand og gå AMOK på Pinterest.

….. Et hus! Et ægte hus! Skriiiiig!

 

 

Kold tirsdag

Det er blevet tirsdag, og NU er det blevet koldt. A v av av, jeg følte at både fingre og ansigt var ved at falde af i morges, da jeg afleverede Uma, og jeg kan ligesom godt fornemme, at jeg i år ikke kan gå igennem vinteren uden vinterstøvler og en ordentlig jakke. Uldne frakker, sneaks og læderstøvler er klart ikke nok, hvis jeg vil beholde mine tæer og undgå blærebetændelse.

Vi er fortsat ramt af den grumme omgangssyge herhjemme, og nu hvor Otto er i bedring har hans lillesøster overtaget. Den yngste. Lille Loulou på 9 måneder, der har siddet som en koalabjørn på mig siden i går, kun afbrudt af nogle timer i formiddags, hvor Michael tog over som serviceorgan i sygdomshulen, mens jeg afleverede Uma og derefter spiste morgenmad med hende her.

Siden jeg trådte ind af døren for nu tre timer siden, har koalaen siddet som klistret om halsen på mig, og jeg har indset at jeg skal aflyse mine aftenplaner, og at det er begrænset, hvad jeg når af praktiske gøremål og arbejdsopgaver, og at den film jeg skulle lave til jer, må vente, men så når jeg det nok en anden dag.

Der er nu også noget ret fint ved at være tvunget til at sidde ned og at være så tæt med sin baby, og heldigvis kan meget ordnes fra en telefon. Jahatten, I ved nok 😉

Forhåbentlig slipper resten af os for den grumme opkastsyge og forhåbentlig er Loulou snart rask igen og klar til at bevæge sig rundt på egen hånd, helt uden en mor som transportmiddel.

Jeg håber, I har en dejlig tirsdag, og at I har været mere på forkant med vintertøjet end mig. Og hey, hvis I falder over et par pæne og megavarme støvler og/eller ditto jakke, må man gerne dele med os andre i kommentarfeltet, så vil jeg forsøge at samle det hele i et indlæg senere på ugen.

 

 

 

Lille store

 

“Mor, jeg tror jeg skal kaste op” pippede min store dreng sent i går aftes, da han kom ind i stuen, få timer efter at han var blevet puttet.
Og det gjorde han så mindre end et sekund efter. Kastede op. På stuegulvet og på sin far.

Et langt bad senere (mens jeg vaskede gulv 4-5 gange) puttede jeg ham i min seng. Min store, men pludselig meget lille dreng. Min mand gik på børneværelset for at sove med Uma, der også var vågnet i al tumulten, og jeg puttede mig i dobbeltsengen med den lille store. Ikke for at sove, for det ved alle, der har ligget ved siden af et barn med bræksyge, at man ikke kan.

Og natten har i den grad føltes længere end normalt. Jeg har holdt den pludselige lille krop, der har vendt sig selv på vrangen i en spand en håndfuld gange. Jeg har hentet vand, tømt spand, aet og kysset, forsikret om at ingen skade er sket, og at alt er bedre i morgen.
I morgen er nu. Og jeg tror faktisk at alt er bedre. Han har sovet uden afbrydelser siden klokken 03. Det har jeg ikke.
Om lidt vågner alle, om lidt er dagen i gang og om lidt er min lille store dreng stor igen.

Søndagsanbefalinger #6

Det er søndag. Ugen har været lang, og det bliver den kommende nok også. Vi ligger nemlig fortsat i nervepirrende husforhandlinger, og det er lige til at miste besindelsen over. MEN! Så er det heldigt at man kan bruge tiden fornuftigt, for eksempel på at se film, lave lister eller at gå i køkkenet. Ugens Søndagsanbefalinger kommer her:

Lion. Fooooor fanden. En film baseret på bogen ‘A long way home’. En autentisk historie om en Indisk dreng, der som fem årig bliver væk fra sin familie på en helt uudholdelig måde – og efter nogle måneder på gaden bliver adopteret af en Australsk familie, hvorefter han som voksen finder tilbage til sin mor i Indien. Filmen er både skidepæn, historien stærk og så har de samlet nogle absurd dygtige skuespillere i den, og det er en af de der film, der griber fast i en, og som er svær at slippe. Der var ikke et øje tørt, og der skulle lige et par afsnit ‘Kender du typen’ til at stoppe tuderiet – I hvert fald for mit vedkommende.

Vi så den i øvrigt på Filmstriben.dk

Appen Wunderlist.
For en liste-junkie som mig, der ofte har lidt mange bolde i luften, er det her værktøj helt genialt. Man kan lave utallige lister, emner og underkategorier, noter til sine punkter – og så er der noget særligt tilfredsstillende ved at krydse sine punkter af, når de er udført…

Jeg har brugt den i et års tid, men måtte for nyligt holde en pause, da appen crashede non stop. Det er blevet fikset nu og jeg er tilbage som Wunderlister. Jeg er SÅ glad for den, og bruger den både til at holde styr på opgaver og ærinder – Og til at nedskrive ideer.

One pot pasta. Eller bare One pot retter i det hele taget. Altså aftensmad lavet i en enkelt gryde. Smager godt, er nemt (!) og kan varieres ud i det uendelige. Der er et hav af opskrifter og inspiration på Pinterest, og ellers kan man snildt freestyle med alt godt fra grøntsagsskuffen, krydderi, pasta og et par liter vand med bouillon. Simre simre 20-30 minutter. Ding Dong! Færdig!

… Se tidligere Søndagsanbefalinger HER

Datenight … ish

Otto og Uma bliver passet, og vi har derfor kun et enkelt barn denne lørdag aften. Helt eksotisk og usandsynligt nemt, når man er vant til minimum to mere. Derfor har vi arrangeret Datenight. På en måde …
For et par år siden havde vi med garanti brugt sådan en aften på restaurantbesøg og en lille cocktail, eller tre. I dag købte vi burger med hjem og skal til at, når Loulou sover, dele en øl og gennemgå en helvedes masse praktiske papirerne. Og bagefter, måske, skal vi se en film og på hovedet i seng.
Jeg ved godt, at det kan lyde knastørt og kedeligt, men jeg glæder mig faktisk. Glæder mig over en enkelt aften ikke at skulle børste tre menneskers tænder, til at sidde i sofaen med min mand, som jeg føler jeg ikke har set i ugevis, fordi vi begge har løbet rundt forskudt af hinanden, til at savne de store, og til at få dem hjem i morgen, hvor jeg har lovet at rulle havregrynskugler og lave daddelkonfekt (det smager bedre, end det lyder. Jeg lover det).

Det er det der med den realistiske hverdagsromantik, man skal huske. Så tager vi på hotelophold eller på restaurant en anden dag. Måske.

Aarhus tur/retur

REKLAME FOR DSB

I torsdags listede Otto og jeg ud i morgenstundens mørke for at nå et tog mod Aarhus. Vi købte lidt fornødenheder på Hovedbanen og indfandt os på vores pladser i toget, hvor vi tilbragte de næste tre timer. Det er sjældent at han og jeg har så meget tid sammen, og det var skidedejligt, at få talt, vendt verdenssituationen og derimellem bare zone ud, kigge ud af vinduet eller ned i hver vores skærm.Jeg fik arbejdet en smule, og Otto fik farvelagt en håndfuld Sandbox tegninger på min iPad. Og inden vi fik set os om var vi nået til Aarhus, hvor en dag med museumsbesøg, frokost, kvalitetstid med min lillesøster, der bor i Aarhus, og utallige kopper kaffe og varm kakao, ventede os.

Allerede samme eftermiddag satte vi os igen i en togkupé, og blev kørt hjem på tre timer…. Og 20 minutter, da vi sad i kø i Valby lige inden målet, men i det mindste havde vi ikke travlt – Udover med at komme hjem i seng.
Turen hjem var en mindst lige så hyggelig tur. Vi havde købt aftensmad til hjemturen, som vi spiste over et spil Pool på Ipad’en, og derefter lod vi os begge lulle halvt i søvn, mens regnen piskede mod ruderne ude i mørket. Ved 20:30 tiden stod vi igen på Hovedbanen, med bagagen fuld af indtryk, oplevelser og kvalitetstid.

Jeg må ærligt indrømme, at en af grundende til at vi aldrig, altså indtil nu, har taget turen mod smilets by, i tog altså, er at jeg ikke helt har kunne overskue de mange timer i et tog. Slet ikke med børn. Ikke engang mine egne, selvom det er de sødeste jeg kender (og selvfølgelig meget velopdragne. For det meste) –  Og da slet ikke ud og hjem samme dag. Men efter at have prøvet det, er jeg på ingen måde bleg for at gøre det igen. Heller ikke med flere børn. Hvor tit har man lige to gange tre timer på få kvadratmeter med dem? Jeg har ikke så tit, og det gider jeg godt.

Det bliver med andre ord på ingen måde sidste gang, at vi tager turen mod Aarhus med DSB. Og selvom det var smertefrit med to ture på samme dag, overnatter vi nok næste gang, og måske tager vi resten af familien med.

Måske…

Køb dine togbilletter hos DSB HER, hvor der er en del Orange billetter til blandt andet Aarhus i næste weekend (15-17. december). God tur!

Shopping: Lak- og glimmerstøvler

INDEHOLDER REKLAMELINKS ( ER MARKERET MED *)

Hvis man følger mig på Instagram, ved man nok, at jeg er glad for lak. Og inden du tænker sjofle tanker om den udmelding, kan jeg skuffe dig og sige, at der er tale om sko i lak. Særligt støvler. Jeg har tre par, og er ret sikker på at der kommer flere til. Noget andet jeg ikke helt kan lade være med at sende lange blikke efter, når det kommer til sko, er glimmer og nitter. Og det er simpelthen temaet i dag, og jeg har her samlet nogle af de støvler i netop lak, glitter og nitter, som jeg sukker efter lige nu:

1. Dem her! Jeg vil så gerne give mig selv dem i julegave, meeeen de er en anelse over budget og så skal jeg med stor sandsynlighed lægge en udbetaling til et hus om lidt #shoppestop …Men for fanden, jeg elsker dem! (læser du med, Michael? Jeg ELSKER dem) De koster 2300,- HER*

2.Hælhøjden på dem her er lige i skabet. De er gode at gå i og passer til det meste. Kæmpe anbefaling herfra. 1350,- HER*

3.Fin støvle i sølvglimmer til julefrokosten… 350,- HER*

4. Rå og elegante på samme tid og kan nemt styles både op og ned. De er fra mærket Kendall+Kylie (ja dem) og er nedsat til 893,- HER

5.Klassiske og enkle hverdagsstøvler med et lille twist i form af de flade nitter. Jeg forudser at jeg ville komme til at bruge dem her virkelig meget. De er nedsat til små 1300,- HER*

6.Det her er nok mest en hverdagsstøvle. Jeg vil bruge den til både jeans og grove strømpebukser, striktrøjer og kjoler. De koster 1300,- HER*

7.Ingen forklaring nødvendig! Hjerte hjerte hjerte! 2800,- HER*

 

 

 

I øvrigt #102

  • Er jeg på vej til Aarhus for at besøge min lillesøster. Jeg har min førstefødte med – og jeg er af en eller anden grund ret rørstrømsk over det hele. Om det er fordi min søster bor så langt væk, fordi jeg har alenetid med Otto, eller en kombination, ved jeg ikke.
  • Er honninghjerter med hvid chokolade, efter min mening, en kæmpe misforståelse.
  • Mangler jeg akut en pæn og varm vinterfrakke #Missionimpossible
  • Har Michael og Otto købt et juletræ. Det er så fint så fint, og ikke mindst superfedt med en 9 måneder gammel type, der rejser sig op af alting og putter alt i munden. Gran er sikkert meget sundt …
  • Finder jeg det yderst mistænksomt, at min telefon begynder at te sig helt åndssvagt nærmest i det sekund, der udkommer en ny iPhone. Well played Apple.
  • Er I mange der spørger til husjagten, men der ikke noget nyt at berette endnu, men jeg lover at råbe op så snart der er noget at fortælle. Lige nu er der bare en masse ventetid, sammen med en del praktiske og formelle ting.
  • … Er jeg virkelig dårlig til at vente.
  • Har jeg forelsket mig unaturligt meget i en stoooor bil. Troede ellers jeg var typen, der skulle køre rundt i en lille “damebil”.
  • Kører vi over Fyn i skrivende stund. Glemmer altid hvor fint her er – Selv i gråvejr.
  • Er min cykellås ‘groet fast’. Jeg kan simpelthen ikke låse den op og min cykel er nu taget som gidsel i Kødbyen på tredje måned.
  • Har jeg fået ny kollega og vi klæder os konsekvent ens … #twins

Jeg elsker dig, men ….

Som I ved, hvis I har fulgt med det sidste års tid og særligt de sidste par måneder, hvor det er svært for mig at tale om og tænke på andet, er vi i en proces herhjemme, særligt jeg, hvor vi langsomt men sikkert nærmer os et liv på landet.
Væk fra byen. Min by.

Vi flyttede til Vesterbro, fra Vestegnen, i 1993.
Jeg var 7 år gammel.
I snart 25 år har København været min base.
Det er her jeg er vokset op, her jeg er blevet voksen, her jeg er blevet forelsket, her jeg har fået mit hjerte knust, her jeg er blevet gift, her jeg har fået mine børn og her deres liv er startet og er… for nu.
Men det er også her, at min mand er ved at gå i stykker. Det er her hvor trafik, støj, pis, bræk, rotter og kanyler fylder mere end det burde, her hvor jeg ikke kan høre, hvad mine børn siger, når vi går i skole om morgenen, her hvor vi aldrig sidder stille, her hvor et legepladsbesøg eller en tur i det grønne, bliver en udflugt, et projekt.
Mest af alt er det her, hvor min mand ikke føler sig tilpas længere.
Jeg har nok altid vidst, at det ville ske på et tidspunkt, men jeg vidste ikke hvornår.

Det er nu.

… Stod det til mig og mig alene, blev vi i byen. Men det er ikke mig alene. Jeg er en del af noget større. Det største. Og selvom beslutningen om at rykke videre er for dem, er den mest af alt for os. Langsomt som beslutningen er blevet taget og det hele er blevet mere og mere konkret, begynder fordelene at udspille sig, og ulemperne ved mit København at springe mig i øjnene. Hvilket gør beslutningen nemmere, og giver ro i maven. Det at bo her er lidt som at være i et forhold, hvor man bliver fordi det er velkendt og bekvemt, men der er bare noget andet, mere spændende og rigtigt, der venter på den anden side. … Og hey, hvis det ikke går, og den første kærlighed alligevel var den rigtige, så kan man jo faktisk vende tilbage. Det ved jeg af erfaring.

København, jeg elsker dig, men jeg er ikke forelsket længere.