Søndagsanbefalinger #4

Lige på falderebet kommer ugens søndagsanbefalinger flyvende jeres vej. Dagen er gået med (mere) hussnak, blogplanlægning og opbygning (seriøst, det er svært at finde på et navn til den! Husbloggen altså), Pinterest, hovedpine og planer om tøjvask. Nu spiser jeg resten af børnenes slik fra i fredags og venter på at gå ombord i et afsnit Mindhunter, når min mand er færdig med at putte børn. Men først denne uges anbefalinger, som er en tacky serie, en vidunderlig podcast, en kogebog du SKAL eje og skamløs selv-reklamering.

Se tidligere søndagsanbefalinger HER

Will & Grace sæson 9 på Viaplay.
De er tilbage! Og selvom jeg må indrømme at jeg faktisk stod lidt af tilbage i sæson 7 og 8, er jeg totalt til den nye sæson. Det er plat og der er lidt meget studielatter og søgte jokes, men det skal der jo for fanden være i sitcoms. Jeg er til det. Der kommer nyt afsnit hver fredag.

ASATT – A seat at the table er en snakkepodcast med fire megaseje damer i front. Emnerne spænder bredt, men udspringer alle i det at tilhøre en minoritet. Det er både interessant, relevant og tankevækkende at lytte til. To af kvinderne bag, Naima og Stephanie, kender jeg i virkeligheden – og jeg kan i den grad skrive under på, at der er tale om nogle seriøst seje, sjove og kloge kvinder. De fire kvinder er så hyggelige at have i ørerne og jeg kan varmt anbefale A Seat at the table til gåturen, træningen eller opvasken. Følg dem på Instagram HER

Hvis der er noget jeg aldrig bliver træt af, er det vafler. Og toast. Men det er jo næsten det samme. Eller, det er det i mit hoved, da jeg i mange år lavede toast på mit vaffeljern (eller jeg kaldte dem woast, og grinede meget af det ordspil, hver gang, men lad nu det ligge). Vafler bliver forenet med meget mere end mine toastskills i bogen Vidunderlige vafler (Reklame – da jeg har modtaget den i pressegave), der er lavet af Camilla og som indeholder vafler i alverdens afskygninger. Jeg har allerede planer om at dykke ned i op til flere af opskrifterne. Særligt tanken om S’mores vaflerne gør mig ør i knæene. Lækkert! Måske en ide til julegave-ønskelisten. Hvis du kan vente så længe. Find den HER

Voksen ABC LIVE i Skuespilhuset… På søndag, d. 19. november klokken 10, indtager Rachel og jeg scenen i Lille sal i Skuespilhuset. Der skal optages et Å. Det allersidste afsnit af Voksen ABC i sæson 1. Der er plads til lidt over 100 tilskuere og der er stadigvæk en håndfuld billetter til salg. Køb en eller to HER (de koster 115,- stykket) … Vi ses?!

 

10 grunde til at jeg får momentant kolde fødder i projekt ud af byen

Sidst jeg lavede en liste med mine hustanker, var det ja-hatten der trykkede. Sådan er det bestemt ikke hele tiden… Jeg har øjeblikke, hvor jeg tænker Fuck No! Og får lyst til at afblæse hele projektet.

Hvorfor?

Derfor:

– Alt er tæt på. Alt! Og alle.
– Vi har byens dejligste lejlighed. Her er så pænt og rart.
– Spontanitet er nemt. Selv med huset fuld af børn. Jeg kan hurtigt cykle ud i aftenen og mødes med en veninde til et glas vin og en hemmelig cigaret.
– Jeg identificerer mig helt ekstremt som bymenneske. Københavner. To the bone, mand!
– Kongens have. Det er blevet mit zen sted. By og ro på samme tid. Kan vi ikke bare bo derinde??
– Frygten for at jeg fortryder, og Michael ikke gør.
– Øh…
…. Jeg kan slet ikke finde på 10 ting alligevel.

I øvrigt #100

  • Kravler Loulou næsten. Mest baglæns dog.
  • Skal jeg til frisøren i næste uge og er som altid i pandehårsovervejelser. Hver eneste gang.
  • Er jeg (ligesom de fleste andre) blevet helt pjattet med velour. Og hvis nu jeg var en person, der kunne huske at bruge en fnugrulle, ville jeg gå meget mere i det. Også denne her jakke fra Na-kd (REKLAMELINK) til 916 kroner, av den er sej!
  • Gad jeg også godt at eje en sofa i velour! Men tror måske jeg må nøjes med en pude. Fordi: virkelig mange fedtede børn (og mig).
  • Har Otto og jeg 20 timer i Aarhus om et par uger, bare ham og mig, og jeg glæder mig SÅ meget. Både til at fortælle ham det, og til at komme afsted, og til at se min lillesøster.
  • Er den nye blog (altså om vores husjagt) næsten klar. Eller det vil sige, at jeg har skrevet de to første indlæg og en beskrivelse, men den mangler et navn. Arbejdstitlen er ‘Jagten på Sneglehuset’, men skal den hedde det? Altså www.jagtenpåsneglehuset.dk … Tja. Det skal den sgu måske nok.
  • Tør jeg ikke se Stranger Things. Jeg gør det ikke.
  • Har jeg genoptaget hjemmetræningen, og tænker at lave en opdateret version af det her indlæg, hvis der er stemning for det?
  • Har vi planlagt, hvad vi skal nytårsaften, selvom det er meget ulig os og imod alle mine principper. Men det er sgu meget rart at få det ud af verdenen.
  • Er min mand og jeg hver især inviteret til i alt fire julefrokoster (to hver) i år. De ligger allesammen på samme dato. What?! Og fuck?!

 

Jeg vandt!!!

Vi er lige kommet hjem efter en skide hyggelig (og meget larmende) eftermiddag på Arbejdermuseet, hvor Børn i Byen prisen blev afholdt. Jeg var nomineret i kategorien ‘Bedste blog’ – sammen med nogle seje damer som jeg har stor respekt for. Ved min side havde jeg min mand og min baby, og min kollega, veninde og med-nominerede Mette Marie (plus Jon og tvillinger). Vores kategori var en af de første til at blive uddelt, så jeg nåede ikke engang at blive for nervøs. Heldigvis. For sådan noget med scener og for meget fokus kan jeg godt have lidt svært ved (sagde bloggeren).

Og jeg vandt den! Fandeme!! Jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at hyle på scenen, og jeg husker på ingen måde, hvad jeg sagde deroppe. Men jeg har helt ondt i underansigtet af at smile. Jeg er SÅ glad og stolt.
Helt seriøst, tak! Tak til alle der stemte på mig. Tak fordi I følger med, tror på mig og bakker mig op. Jeg er så taknemmelig.

Søndagsanbefalinger #3

Tiden går hurtigt i de her uger, synes jeg, og det er søndag igen, allerede! Senere i dag går turen til Arbejdermuseet, hvor ‘Børn i Byen prisen’ finder sted. Jeg er nomineret til en pris, og jeg begynder at kunne mærke sommerfuglene og nervøsiteten sprede sig. Derfor er det også ret tiltrængt at kunne dykke ned i nogle anbefalinger, som dem jeg har fundet frem til jer i dag. Vi skal forbi en serie til de kageglade, en bolle (!), en tekst-app som flere har spurgt ind til og en podcast … God søndag!

På Netflix finder du serien ‘Zumbo’s Just Desserts’ som er et australsk madprogram, der bedst kan beskrives som Bagedysten på MDMA. Det er en dessertkonkurrence ala Masterchef og jeg er totalt opslugt af det.

I Meyers bageri smager det meste på hylderne godt, men jeg har opdaget noget (for mig) nyt, heldigvis og desværre. I øvrigt er det lige gået op for mig, at Meyers vist kun findes i København, så jeg beklager på forhånd, men vil anbefale alle Københavnere og besøgende at svinge forbi et af Meyers bagerier for denne her simple, men fuldstændig overdrevet lækre Pupurhvedebolle, der indeholder tranebær og valnødder. Fuck af, det er godt. Særligt med tandsmør (men hvad er ikke godt med tandsmør?). Jeg har ladet mig fortælle at den også findes i brødversion. Afsted med jer.

Indimellem laver jeg billeder og opslag med tekst på, og hver gang drysser det ind med spørgsmål omkring hvilken app jeg bruger til det, og da det virkelig er en god app, tænker jeg at I andre ikke skal snydes. Den hedder Word Swag og jeg har brugt den i årevis, både privat ogtil arbejde, til blogindlæg, onlineartikler da jeg var på Aller, Instagrams, invitationer osv… Jeg tror desværre ikke, at den er gratis, MEN det er altså den nemmeste og bedste tekst-app jeg har prøvet, så hvis man mangler sådan en, er den altså de 30,- værd, synes jeg.

Sidst, men ikke mindst er det Podcasten Voksenvenner, som jeg har nævnt før. Jeg opdagede den i sommerferien, hvor jeg åd hele første sæson på få dage. Sæson 2 er i fuld gang og hvis man er til  hyggelige snakke-podcasts er denne her altså virkelig god. Ane og Jonatan er overdrevet likeable og man får lyst til at tale med. De optræder desuden ligesom Rachel og jeg (og en masse andre) også under Podcastfestivalen om 14 dage – Se det fulde program og køb billetter HER.

Ugen der gik og weekendplaner

Jeg startede ugen i underskud. Følte mig sløj og underdrejet. Loulou lod til at have det lige sådan, og både mandag og tirsdag blev tilbragt for nedrullede gardiner. Onsdag kom med fornyet energi og vi bevægede os ud af vores boble. Op på kontoret blandt andet og på ærinder rundt i byen. Onsdag aften var jeg til den smukkeste pressemiddag i anledning af Erdem x H&M kollektionen, hvor jeg blandt andet fik catchet op med tidligere og nuværende kollegaer, spist smuk mad, drukket vin og nåhja, shoppet en smule fra den virkelig smukke kollektion, hvorefter jeg tullede hjem og lå i ske med min mellemste baby, som sammen med sine søskende kollektivt besluttede at torsdag skulle starte allerede klokken 04:42. Av. Og jeg blev på den måde endnu engang mindet om de skøre, men ret vidunderlige kontraster mit liv byder på.

Der blev om torsdagen for mit vedkommende indtaget enorme mængder koffein og sukker på kontoret, hvor jeg endnu engang havde sat mine trætte fødder, blandt andet for at optage et afsnit af podcasten med Rachel (et Z, som I kan høre på mandag). Jeg mødtes med min mand, der havde haft Loulou med til møde, og spiste burger og pomfritter med ham på vores trappesten, mens Lou sov i klapvognen til lyden af facaderenovering og trafikstøj #Bybarn
Fredag, ved I allerede hvis i følger med på Instagram og koncept #fredagsfølger, tilbragte jeg morgenen med endnu en pressevisning, denne gang Notabenes sommerkollektion, hvorefter jeg arbejde hjemme med Michael (og Loulou), hentede Otto, lavede meget sen tøm køleskabet-pasta, drak rødvin og så det sidste afsnit Landmand søger kærlighed, efter min mand var gået kold halvvejs i Mindhunter. Igen i dag syntes børnene, at før 5 var et passende tidspunkt at vågne på, og da klokken slog 6:30 hev jeg min sovende mand (stadigvæk på sofaen i øvrigt) i benet og truede muligvis med bål og brand, til hvad han heldigvis smilede, og rakte ud efter babyen på min hofte, inden han sendte mig tilbage i seng, hvor jeg sov fem magiske kvarter og blev vækket med kaffe, nyvaskede og fodrede børn og et rengjort køkken.
Vi tog endnu en hussnak over morgenkaffen, inden han pakkede de tre ældste børn sammen og drog mod Valby for at besøge nogle venner. Loulou og jeg trillede en tur i Stine Goya, bare for at kigge, men med en splinterny kollektion på bøjlerne og et brændende tilgodebevis i pungen, kunne jeg ikke dy mig og endte med at hjembringe en smuk farverig sag (reklamelink) som jeg satser på at iføre mig i morgen, hvor jeg skal til Børn i byen-prisen med min mand og sidstfødte.

Nu spiser jeg pasta endnu engang, brygger kaffe, skriver, og skuler til støvsugeren, som skal i brug i dag, skal!

Senere har jeg lovet min flok frikadeller og sovs, og så skal jeg have gjort denne uges Søndagsanbefalinger klar til jer. Det kan I godt glæde jer til!

God lørdag og weekend til jer <3

Jagten på Sneglehuset. Endnu en status.

Siden sidst… Har vi kigget lidt videre, samt besluttet at vi ikke skal leje huset, jeg fortalte om sidst. Ejerne ville hellere, og forståeligt nok, forsøge at få det solgt, og vi nåede også selv frem til, at det ikke var en holdbar løsning for os og i særdeleshed børnene. Så den mulighed er sløjfet. Til gengæld er der sket to, eller faktisk tre ting siden sidst. Vi har kigget på et håndværkertilbud, som næsten er det perfekte hus, altså bortset fra at det skal have en seriøst kærlig hånd og i øvrigt ligger lidt for tæt på en trafikeret vej, MEN der er så mange plusser, at de faktisk er tæt på at udligne minusserne og så tror jeg måske at vi er nået frem til, at med de krav og drømme vi har, så bliver vi nødt til at tænke lidt ud af boksen. På denne her måde kan vi få mere hus for pengene og forme det som vi har lyst OG lave et projekt ud af det, sammen, hvilket er ret tiltalende, fordi vi begge synes den slags er sjovt og rent faktisk er i en position, hvor vi har mulighed, tid og energi til at gøre det, så det er en reel mulighed og overvejelse lige nu, tilgengæld kan vi heller ikke slippe huset, altså det hus som særligt jeg var/er hooked på. Det hus der er taget af markedet, huset som vi så for nu mange måneder siden, huset jeg tænker på mindst en gang om dagen og som min mand også for et par dage siden fik en åbenbaring omkring, huset der egentlig er perfekt, altså lige bortset fra, at det ikke er til salg længere, og måske ikke kommer det. Men måske gør det… Det arbejder vi på at finde ud af og indtil da tør vi ikke rykke videre på det. Vi er med andre ord gået lidt i stå og så alligevel ikke, for vi står begge med en følelse af at vi er på vej mod noget mere konkret og så er jeg i øvrigt overbevist om, at uanset om det bliver det ene, det andet, det tredje, eller noget fjerde, så bliver det godt når det bliver. Det bliver vores.

Og det sidste jeg kan fortælle om vores jagt, eller søgen på det nye Sneglehus er, at der indenfor de næste uger bliver oprettet et medie, hvor vi deler langt mere om processen, både for vores egen skyld, fordi det er ret fedt at få skrevet det hele ned, og igen fordi at vi er gået hen og blevet helt glade for de tanker, snakke og muligheder, vi støder på i alt det her, og tænker at andre måske også kan bruge det til noget, men omvendt synes jeg ikke at Sneglcille-platformen skal være afsender af det hele, både for min og for jeres skyld. Men alt det skal jeg nok uddybe, når vi når lidt længere. Men I slipper selvfølgelig ikke helt for statusindlæg ala det her, ligesom at jeg kommer til at sige til, når der er et hus, der skal være vores. For det er der, selvfølgelig. Vi skal bare lige finde ud af, hvad det er for et.


Vores nuværende ‘baghave’, der også kan noget <3 Kongens Have.

Sjette time

Jeg sidder i bussen på vej mod kontoret. En time senere end planlagt. Vi stod ellers op før 5. Vi kom også ud af døren i god tid, og jeg ved faktisk heller ikke, hvor de sidste tre, eller fem for den sags skyld, timer er blevet af. Jeg er træt helt ind i knoglerne, men også glad lige så langt ind. Det var tiltrængt med et par ekstra timer i mine børns selskab. Virkelig.

Jeg tænker faktisk på, at det da egentlig ville være ret fedt at stå så tidligt op her hver dag, eller måske ikke helt så tidligt, og måske heller ikke hver dag, og måske er jeg også bare fuld, altså på søvnmangel, ikke alkohol. Men et par ekstra timer kan altså noget. Selvom den var et godt stykke over 6, før jeg kunne se fidusen i det, og nu når jeg mærker efter kan jeg måske godt se at det ikke er helt rigtigt. Men konklusionen må være, at jeg vil prøve, prøøøøve, at se det på den måde, den positive ‘jubiii-flere-timer’-måde, næste gang nogen kravler på mig på et tidspunkt, der for de fleste andre betyder nat.

… nu skal jeg af. Jeg håber der er kaffe.

Søndagsanbefalinger #2

Det er blevet søndag, og det er blevet vintertid, hvilket altid giver en eller anden særlig form for mini-jetlag, i hvert fald hvis man har små børn. Vi var i hvert fald oppe klokken 5 i dag og alle tre børn kom knap to timer for sent i seng, fordi tiden på underlig vis løb fra os. Men det har været en god søndag. Jeg har fået styr på nogle kedelige bilag, jeg har optaget podcast med min dejlige Rachel, og så har jeg været alene hjemme med mine piger hele eftermiddagen og aftenen, og nu spiser jeg slik i sofaen, og kan (forhåbentlig) endelig udgive nedenstående, som har drillet mig hele dagen. Eller rettere sagt, WordPress som er der min blog ligger, har drillet mig hele dagen, eller måske er det min computer. Ingen ved det, men det ser ud til at virke nu. Ligesom sidste søndag har jeg samlet tre anbefalinger til jer. I dag er det en app, et album og en mini-dokumentarserie. Værsågod, og hey, ha’ en vidunderlig søndag. Den smule der er tilbage.

I dag vil jeg gerne opfordre alle til at skamlytte til Phlakes nyeste album. Jeg er egentlig allermest til hiphop, funk og soul , men jeg eeeeelsker også pop. Bare meget sjældent dansk pop. Og selvom at Phlake da også har noget soulet og RnB agtigt over sig, er det altså stadigvæk pop i mine ører. Lækker lækker flødeblød pop og jeg er vild med det. Find det på Spotify HER.

Dernæst er der appen Too good to go – Hver søndag henter vi en pose brød fra Emmerys til 39 kroner. Der er både til aftensmad og de næste mange dages madpakker, OG som oftest også noget lækkert til aftenkaffen. Der er mange restauranter, bagere og butikker tilknyttet appen, i hvert fald her i KBH. Konceptet er meget enkelt, at man hver dag kan købe mad, der ellers ville blive smidt ud. Man køber det direkte i appen, og afhenter det så ved lukketid. Simpelt, nemt og ret genialt. #StopMadspild

Mini-dokumentaren Tykke Ida som kan ses på DR.dk – Jeg har fulgt Ida på Instagram i en del år og har været vild med hende i alle årene. Det har bestemt ikke ændret sig efter det her program. For min skyld måtte der gerne være flere afsnit, både fordi at jeg elsker den type tv, hvor man følger personer tæt, men også fordi at jeg har lyst til at vide mere om Ida. Begge afsnit ligger online HER

I øvrigt #99

  • Bryder jeg mig ikke specielt meget om sodavand, eller brus i det hele taget, men har på det seneste fået smag for cola.
  • Er vi ramt af sygdom på snart tredje uge, og jeg er langsomt ved at blive tosset. Det er resten af familien i øvrigt også.
  • Kommer ErdemxHM kollektion til at ruinere mig. Wooow, det er pænt, mand!
  • Synes jeg jo egentlig at sommer er den bedste årstid, men for fanden, hvor er efterår smukt!! Det tager røven på mig år efter år.
  • Skifter vi til vintertid i nat, hvilket før børn betød en nat med en ekstra time at feste i, og nu betyder at man med stor sandsynlighed har et barn, eller tre, der ikke giver en Fuck for tid eller ure, og står op klokken 5.
  • Er jeg en sucker for samtlige tv-programmer for tiden, altså i realitygenren. Robinson, Landmand søger kærlighed, Forsidefruer, Bagedysten … Haps haps haps.
  • Er der absurd mange Halloweenfester i mit Instagram feed. Altså voksenfester.
  • Har jeg vist aldrig været til en halloween fest. Aldrig. Det gad jeg sgu godt.
  • Overvejer jeg at starte en blog med min mand om vores boligjagt. Eller en youtubekanal, måske.
  • Er der stadigvæk billetter til Voksen ABC Live D. 19. November, hvor vi optager vores sidste afsnit i denne sæson. Et Å. Køb din billet HER
  • Går jeg i seng. Nu. Kan jo sove en time ekstra. Nåhnej.