Jeg har skrevet et brev

I bedste Mads & Monopolet stil har jeg, eller vi, skrevet og sendt et brev til en fremmed. En fremmed hvis sommerhus vi har kastet vores kærlighed på. Egentlig var og er planen slet ikke at vi skal have et sommerhus. I hvert fald ikke nu, men en eller anden dag om nogle år er det da helt klart på ønskelisten. Ikke nu.

Der er bare det, at vi alligevel har kigget lidt, talt lidt mere om det, kigget endnu mere, og så parkeret det igen. Lige indtil i går.
Michael og de store børn var taget på besøg i nogle venners sommerhus, og lige der ved siden af i en tilgroet have lå det fineste lille træhus med terrasse og god stemning. Min mand facetimede mig derfra og jeg flyttede ind, i tankerne altså.
Det viser sig, at huset ejes af en ældre kvinde, som ikke har brugt det i 10 år. Som i slet ikke.
Hvad grunden er ved ingen. I hvert fald ikke nogen af dem vi har talt med i området.
Min indre forfatter, hende der bor i min mave og som kan digte lange snørklede historier ud af ingenting, har været på overarbejde lige siden, men det er noget helt andet. Vi gik i igang med at overveje vores muligheder. Min mand syntes vi skulle ringe til hende. Jeg var ikke enig, og kom i tanke om et lignende dilemma jeg har hørt i Mads & Monopolet, hvor svaret var et håndskrevet brev med en kærlighedserklæring til huset. Så det har vi gjort. Beskrevet at vi er vilde med det, at vi godt ved at det er en lidt besynderlig forespørgsel og at vi forhåbentlig ikke overtræder en grænse ved at være så direkte, men at vi altså gerne vil købe hendes sommerhus, hvis hun skulle gå i salgstanker.

Brevet er sendt.

Jeg aner ikke, hvad vi skal forvente, så vi forventer ingenting. Men tænk engang hvis det er en mulighed? At det lille træhus med den tilgroede have kan blive vores. Mest af alt håber jeg at høre tilbage fra hende, måske især fordi at jeg er blevet nysgerrig på hvem hun er, og hvorfor hendes vidunderlige hus bare står der og ikke bliver brugt. Forhåbentlig er der en logisk årsag, der ikke betyder at vi måske er kommer til at rippe op i noget, der skulle have lov til at ligge.

Måske hører vi aldrig noget, og så må det være sådan. Men jeg har ro og sommerfugle i maven. Hvor intet voves, intet vindes.

Hvordan man får sommerferie til at minde om sommerferie …

Jeg havde egentlig skrevet et indlæg om, hvor hidsig jeg er. Hidsig over dårligt vejr, feberramte forkølede børn, vejarbejde lige udenfor vores vinduer hver dag, en ja-hat, der hele tiden falder af og dårligt vejr. Ja, jeg sagde det med vejret to gange, men det er sgu da også for latterligt, at vi er midt i juli og det føles som efterårsferie. Nå, men det gider ingen jo at høre om, ligesom at jeg ikke gider høre på mig selv, der japper om gråvejr og indekuller. Næ!

I stedet vil jeg forsøge at gøre mit ypperste for at få denne her lortesommer til at føles lækker, præcis som jeg havde håbet den ville være, når nu vi har planlagt en staycation hjemme i KBH (eller ikke planlagt noget andet, er nok mere sandt, men altså ….). Måske nogle andre kan finde inspiration til at gøre det samme, ellers kan I gnægge over det under jeres parasol i sydens sol. Det må man gerne.

Step 1.
Jordbær for fanden! Masser af dem. Og ærter.

Step 2.
En spraytan. Jo sgu. Jeg har enormt brune hænder efter mange timers barnevogns-gåtur igennem de sidste par uger. Men min krop er bleg og grå. No more! Jeg bestiller en spraytan asap.

Step 3.
Frosé! Jeg har fundet en opskrift på nettet, og om lidt fylder jeg en isterningebakke med den billige halvdrukkede rosé, der står i vores køleskab. Så i aften står den på Frosé her på 1. sal i K.

Step 4.
Kartoffelsalat og frikadeller. Ok, min børn bryder sig ikke om kartoffelsalat, små freaks, men det er bare ærgerligt, for er der noget, der kan få mig i sommerstemning, så er det kartoffelsalat. Så det skal vi have.

Step 5.
Is. Flere is.

Step 6.
Grill! Eller…. Faktisk bryder jeg mig ikke om at grille. Det er stressende at holde øje med at børnene ikke løber ind i den face first, og så er jeg faktisk slet ikke så vild med smagen af grillet mad. Men. På den anden side er det sgu ret sommeragtigt, så måske vi skal have tændt op i den, når vi besøger min svigermor om et par dage.

Step 7.
Skal smørres ind i alt, hvad der dufter af kokos.
Er det bare mig, der med det samme bliver hamret tilbage til samtlige sommerminder af duften af kokos? Hawaiian Tropic generationen!

Step 8…. Fuck det. Det er efterår i juli. Find mig på afbudsrejser.dk

 

OPSKRIFT: Hverdagsfavoritten med nudler

OK. Jeg har med vilje holdt igen med denne her opskrift, både fordi den er så åndssvagt simpel, og så også fordi den ikke ligefrem er særligt pæn, i hvert fald ikke basis/grund-retten – som er den jeg vil dele med jer.

Det er min ultimative go-to ret. Både når jeg er alene med børnene (Otto ELSKER den) og hvis jeg skal lave noget hurtigt og lækkert til mig selv. Det er totalt comfort food på sit højeste, og den kan varieres herfra og til månen.

Under opskriften kommer jeg med nogle af mine forslag til hvordan man kan servere den, men jeg er sikker på at man kan gøre præcis med den hvad man vil. Og den er altså også decideret fråderen (ja, I said it) som den er, og kan snildt bruges som tilbehør til en salat eller et par grøntsagsdeller.

Stegte nudler i cremet ingefær/kokossauce, til 2-3 pers.

En pakke nudler (jeg bruger helst fuldkorns, da der er lidt mere bid i og de mætter mere)
En lille dåse kokosmælk
En stump revet ingefær (jeg elsker ingefær og bruger gerne omkring 2 cm ingefærrod)
1-2 fed hvidløg, presset eller revet
2-3 spsk soya
Lidt tørret chili (Kan undlades)
1 spsk kokosolie

Kog nudlerne i 2-3 minutter, hæld al vandet fra (på nær en halv til en hel dl) og stil det til siden
Opvarm kokosolie i en wok eller en dyb pande
Tilsæt ingefær og hvidløg og rør rundt et lille minuts tid
Tilsæt kokosmælk og skru ned for varmen (her kan man også smide en stor skefuld peanutbutter i – Det holder!)
Tilsæt dine nudler plus kogevand
Nu er det tid til soya og chili
Røre, røre, røre… 2-3 min max.
Færdig. Spis. Selv tak!
Top evt. med sød chilisauce, cashewnødder og/eller koriander.

SÅ! Det er min grundopskrift, som jeg går ud fra. Følgende kan tilsættes:

-Finthakket broccoli og gulerødder (evt i en foodprocessor). Broccoli og gulerødder tilsættes i første trin med hvidløg og ingefær, som skal sauteres i cirka fem minutter, inden kokosmælk og nudler tilsættes. Børnene aner ikke at der er broccoli i. Det er skidesmart og smager herregodt.

-Fintsnittet spidskål lynsteges i to minutter sammen med Ingefær og hvidløg.

-Rød peber og søde kartofler. Søde kartofler skæres i små firkanter og steges i kokosolie i 10 minutter, tilsæt hvidløg og ingefær, og rød peber skåret i små stykker, steg fem-ti minutter og tilsæt kokosmælken, kogte nudler, soya og chili.

Som sagt, simpelt, ikke særligt instagramvenligt, men virkelig lækkert og nemt. Smager ekstra fantastisk i sofaen med en kold øl og en god serie on the side. Som sagt; Comfort food <3

Se flere opskrifter her:
Burgerbøf med sorte bønner
Cashewflødepasta
LinseBolo
Rå barer med chokolade
Quinoadeller med rodfrugtfritter

Ro, bare i et øjeblik

 

Vi er netop gået ind i anden uge af børnenes sommerferie, eller er det den tredje? Det har jeg glemt. Vi har ikke udrettet alverden, men der er blevet slappet af, spist is og leget til den helt store guldmedalje. I dag pakkede vi bilen, efter en morgenmad i solen på Kgs. Nytorv, og kørte nordpå, hvor vores venner fra Stockholm har lejet et hus.

Børnene gik straks ombord i den store havetrampolin og hentede derefter æg i hønsehuset mens jeg blev gode venner med en af de tre katte, der bor på grunden. Ikke længe efter pakkede mændene i huset alle børnene sammen, minus Loulou, og gik mod skoven. Sofia, den svenske af vores venner er gået indenfor for at tage et telefonopkald, Loulou sover i sin barnevogn på terrassen, hvor jeg har smidt benene op og nu sidder og drikker en ualmindelig tynd kop kaffe, der dog smager helt fantastisk, måske fordi den er varm og fordi jeg drikker den mutters alene, i stilhed. Her er kun lyden af summende insekter, fuglekvidder og en hane, der indimellem galer. Det er tidspunkter som nu, hvor tanken om et hus udenfor byen giver mening. Men jeg ved også, at jeg om et øjeblik bliver rastløs og ser frem til selskab og barnestemmer. Og bilos og kirkeklokker, og døgnnetto.

Men lige nu er den tynde kaffe og den grønne udsigt idyllisk som bare fanden …

 

Min mand fortæller: Da Loulou blev født.

Læs min beretning HER

I tog vildt godt imod Michaels fortælling om Umas fødsel og har efterspurgt hans oplevelse af Loulous fødsel længe. Og jeg har lige så længe spurgt ind, skrevet ned, og spurgt lidt mere. Det er ikke fordi han ikke vil deltage på bloggen, eller ikke gider skrive gæsteindlæg, men det bliver bare ikke altid lige prioriteret, hvilket jeg jo sådan set godt forstår. Men nu går den ikke længere. Jeg har hældt vin i vores glas, børnene sover, jeg har mine noter klar og NU får jeg den sammenhængende fortælling ud af ham.

Michael aka Freelancer fortæller:

Jeg lagde mærke til at Cecilie var oppe et par gange den nat. Natten til dagen, hvor vi endelig mødte Loulou, d. 17. marts. Ikke at der var noget nyt i det, for mange nætter i de sidste måneder af Cecilies graviditet var urolige og hun stod op igen og igen. Men da jeg vågnede om morgenen ved at en af børnene kom ind til os. Uma tror jeg det var. Var Cecilie helt rolig på sådan en koncentreret, men afslappet måde og hun sagde til mig, at vi nok skulle forberede os på en fødsel  i løbet af dagen. Vi stod op og gjorde børnene klar og jeg kørte afsted med dem i vuggestue og skole. Jeg havde et møde eller et ærinde derefter – Kan ikke huske hvad, overhovedet, kun at jeg ringede hjem inden og at Cille sagde at det kunne jeg sagtens, men at hun stadigvæk havde på fornemmelsen noget var i gærde.

Jeg kom hjem få timer efter og Cille var frustreret over, at der ikke var andre tegn på fødsel end lidt plukveer og den der ro jeg tydeligt kunne mærke og genkende i hende. Vi besluttede os for at gøre kunsten fra da fødslen af Uma gik i gang efter, og ville lægge os og se en film. Jeg gik på altanen for at ryge, men nåede kun lige at åbne døren da lugten af brand ramte mig. Der var gråt i hele gården af røg og der fløj aske gennem luften. Herefter hørte vi sirener og kiggede ud af vinduerne ud mod gaden. Der var en kæmpe brand i en bygning 50 meter nede af gaden og alt blev spærret af, mens politiet råbte op til os og alle andre at vi skulle lukke vores vinduer. Jeg vendte mig mod Cille og spurgte halvt i sjov, halvt i alvor, om hun stadigvæk skulle føde? Hun smilte ikke længere.

Umas vuggestue ringede og bad os hente hende, da de skulle evakuere alle børn på grund af røgen fra branden. Inden jeg kørte, bad Cille mig bære madrassen hun skulle føde på ind i stuen …
På gaden blev jeg mødt af tyk røg og en politibetjent, der råbte at jeg skulle gå ind igen. Jeg ignorerede hendes råb og fortalte hende at jeg skulle hente min datter og at min kone i øvrigt skulle føde. Sådan snart. Hun svarede at hun nok ville anbefale en ambulance i så fald, for det var den eneste form for transport hun kunne få igennem afspærringen. Jeg fortalte at vi havde planlagt en hjemmefødsel. Hun kiggede på branden og så på mig, og lovede så at ringe til mig, når hun havde talt med brandvæsenet.
Det gjorde hun kort efter og fortalte at brandvæsnet gav go! til en hjemmefødsel, så længe branden ikke udviklede sig, HVIS vi sørgede for at have lukkede vinduer, og gav besked om branden til fødegangen.

På det her tidspunkt havde jeg hentet Uma i den tilrøgede vuggestue og kørte hende hjem til mine svigerforældre, inden jeg hentede Otto på Østerbro og afleverede ham samme sted. Cille ringede til mig da jeg var på vej fra Ottos skole til Vesterbro. Hun var ikke længere i tvivl, ‘hun er her senest i morgen, tager du min mor og noget slik med hjem?’ … At hun, Loulou, kom fire timer efter det opkald, havde ingen af os forventet.

Jeg rippede Nettos slikhylder og tog hjem, hvor Cille lå på madrassen på gulvet. Hun havde uregelmæssige veer, hvilket jeg tror frustrerede hende en smule, men hun var alligevel i nogenlunde humør og sagde fortsat at hun regnede med at føde i løbet af natten eller dagen efter. Min svigermor kom lidt efter, og så husker jeg det som om at Cilles veer tog til, og hun gik i bad. Hun stod derude længe, meget længere end hun normalt ville stå under en bruser (hun hader at bade af en eller anden uforklarlig grund), og på et tidspunkt gik døren op og hun bad mig tage tid på veerne. Det var ikke til at tage fejl af, at de tog til nu og  at de var effektive. Ret hurtigt spurgte jeg min svigermor om vi ikke skulle tage og ringe efter jordemoderen, men både hun og Cille sagde, at det sagtens kunne vente. Jeg spurgte vist flere gange, og da der pludselig kun var få minutter mellem dem og de tydeligvis gjorde meget ondt, gav Cille mig besked på at ringe, NU. Mens hun vaklede ud af badet og lagde sig ind i stuen, ringede jeg til det nummer vi havde fået og kom i kontakt med en venlig jordemoder, der stillede en masse spørgsmål, altså mange mange mange spørgsmål, inden hun sagde, at hun ville sende en jordemoder, der ville være der indenfor en times tid – og at jeg bare skulle ringe igen, hvis der skete mere eller mindre….
Jeg vendte tilbage til Cille i stuen, der nu lå på alle fire med overkroppen oppe i vores sofa. I den næste ve blev hun bange for første gang, hun vendte sig mod mig og jeg kunne lige så tydeligt se angsten i hendes blik. Vandet var gået og hun spurgte mig måske ti gange om det var grønt. Ærlig talt aner jeg ikke hvordan fostervand skal se ud, men der var intet grønt at se, så jeg svarede nej, og min svigermor gav mig ret. Nu gik det stærkt. Cille jamrede og trak vejret hurtigt, mens hun gyngede frem og tilbage og kommanderede at jeg skulle ringe til jordemoderen igen. Hvad jeg ikke fortalte hende var, at det havde jeg gjort. Flere gange. 23 gange faktisk. Jeg kom aldrig igennem, og jeg er stadigvæk den dag i dag frustreret over at bruge så meget tid på at kime dem ned. Tid jeg kunne have brugt med min fødende kone. Selvom der kun var tale om minutter.

I næste øjeblik lægger Cille sig på ryggen og min svigermor sætter sig hos hende. Det er nu, jeg tror det er nu. Cille spørger konstant efter jordemoderen og spørger mig, hvorfor jeg ikke har ringet endnu…
30 sekunder til et minut efter ringer det på døren. Jeg sprinter ned af trappen, hvor jordemoderen stikker hånden frem for at hilse på og spørger om hendes udstyr er kommet. Jeg er et stort spørgsmålstegn og får vist bare sagt til hende at min kone føder. NU. Jeg fornemmer, at hun tror jeg overdriver, da hun smilende siger at vi lige må gå op og kigge, og derefter fortæller hun at hun kommer lige hjemmefra, så hun har bedt hospitalet om at sende hendes udstyr med en taxa. Jeg synes hun bevæger sig lige lovligt langsomt og gentager, at min kone altså er ved at føde, lige nu. Hun  smiler igen og går ind i lejligheden, hvor hun tager sine sko af og derefter følger efter mig ind i stuen, hvor Cille ligger og svajer fra side til side i en næsten trancelignende tilstand mens hun nynner og trækker vejret overfladisk. Jordemoderen finder et par handsker frem fra sin taske og sætter sig på gulvet hos Cille, kigger, og siger så, sætningen jeg aldrig glemmer: Hej Cille, jeg hedder Signe. Nu skal du høre. Din fødsel er i gang, så du presser bare. Efter en ve eller to, spørger Signe om Cecilie vil tage imod barnet selv. Cille ryster på hovedet og siger, at jeg skal gøre det. Noget vi har talt om tidligere, men som jeg egentlig har lidt droppet igen, da jeg sidder ved Cilles hoved og hun holder godt fat i mig og lader til at hun har brug for mig der. Men hun insisterer og jeg tager plads ved siden af jordemoderen, der viser, hvor jeg skal have mine hænder. Rundt om Loulous hoved. Hendes lille lodne bløde perfekte hoved, der drejer, da Cille føder hende, kroppen følger efter og der ligger hun, i mine hænder. Jeg griner og græder på samme tid og har aldrig mærket noget vildere. Jeg holder hende nogle sekunder, da jordemoderen spørger om hun ikke lige skal op og hilse på sin mor. Selvfølgelig.. Vi havde bare lige nogle sekunder Loulou og jeg, der bare var vores. Min Loulou.

Mens Loulou ligger hos Cille, der skal til at føde modekagen, ringer jeg til min svigerfar, der passer Otto. Jeg får Otto i røret, han ser Disneysjov. Jeg fortæller ham at han er blevet storebror igen. Han griner og forstår det vist ikke helt. Han er jo næsten lige blevet afleveret. Jeg forstår det heller ikke helt. Jeg ringer også til mine egne forældre, og til Rachel, Cilles veninde.

Cille tager tøj på og ligger sig i vores sofa med en dyne og med Loulou. Jeg bestiller og henter pizzaer, og finder champagnen frem fra køleskabet. Vi spiser og snakker og fjoller, min kone, jordemoder Signe, min svigermor, og jeg. Jeg har helt ondt i kinderne af at smile. Jordemoderen kører nogle timer senere, og derefter siger vi farvel til min svigermor. Vi sidder i sofaen sammen, Cille og jeg og lillebitte 3 timer gamle Loulou. Vi går i seng, i rummet ved siden af, hvor verdens smukkeste og sejeste kvinde fødte verdens smukkeste og sejeste Loulou. Jeg er rig, jeg er lykkelig, jeg er træt. Og det er jeg stadigvæk.

Shopping: Udsalgsfund

REKLAME: INDEHOLDER REKLAMELINKS

Jeg har ualmindeligt meget lyst til at shoppe. Sikkert fordi jeg ikke ‘må’. Har nemlig en masse tøj, jeg skal have solgt og foræret væk først, OG nogle penge der skal spares op til den der vinterferie vi går og sukker efter. Så ingen shopping. Men hvis nu jeg skulle…..
PÅ Boozt er der lige nu (igen) op til 60% på en helvedes masse lækre varer. Se dem allesammen HER
Jeg har udvalgt nogle af de ting jeg har et godt øje til:

1.Fantastisk flot skjortekjole fra vidunderlige Stine Goya, god med bare ben og over bukser. Nedsat 60% til 1280,- (Til og med søndag) HER

2.Jeg vil så gerne have en hat. Synes simpelthen jeg ser så mange lækre damer gå med hat for tiden, og jeg vil være med. Denne er et godt bud. Nedsat til 450,- HER

3.Jeg har allerede både bukser og jakke i det her print, men jeg vil virkelig også gerne have blusen… 980,- HER

4.De er så rare at have på dem her og jeg fortryder at jeg ikke har købt dem, og nu er de udsolgt i min størrelse. Pokkers. 675,- HER

5.Seje bukser, der ser væsentligt dyrere ud end de 400,- de koster lige nu HER

6.Smukke lyserøde (findes i flere farver) sko til 700,- HER

7.Camo og blonder forenet i ren 90’er lykke. Jeg er sgu ret meget til det … 350,- HER

8.Sej t-shirt fra Stine Goya (findes også i sort og hvid) 350,- HER

9.Sej og smuk blomstret blazer til 650,- HER

På ferie i København: En guide med og uden børn

Jeg bliver ofte kontaktet af læsere, der skal til København og som efterlyser gode spisesteder, legepladser, barer, og så videre. Jeg forsøger altid at svare, men ind imellem glipper det, og jeg har længe tænkt at skulle lave et indlæg som det der kommer nu, hvor jeg har samlet alle mine favoritsteder … Håber I kan bruge det, og hold jer ikke tilbage med spørgsmål, eller andre anbefalinger i kommentarfeltet – Så opdaterer jeg indlægget løbende. Jeg har nemlig helt sikkert også selv glemt nogle guldkorn.

Legepladser:

På Vesterbro foretrækker jeg og mine børn Skydebanen. Den er stor og man skal lige holde tungen lige i munden, men til lidt større børn (5+) er den genial. Om sommeren fyldes der vand i et stort soppebassin, og så er der en græsplæne, hvor man kan hænge ud også. Har man lidt mindre børn, eller udbryderbørn, kan Enghaveparkens legeplads anbefales. Den er indhegnet, en anelse mindre end skydebanen og byder på både sandkasse, trampoliner, gynger og klatrestativer.

I Fælledparken er Tårnlegepladsen velbesøgt både af os og resten af Københavns børnefamilier, af god grund. Her er både sjovt at være for små og store. Og så er den helt vildt pæn.

I Fælledparken finder man også trafiklegepladsen og soppesøen, som jeg også kan anbefale. Trafiklegepladsen er en miniby med veje og lyskryds, hvor man kan køre på cykel, løbehjul eller i mooncars. Soppesøen er god på varme dage, hvor ungerne kan køle sig ned og de voksne kan drikke iskaffe fra en af de mange kaffecykler, der ofte er parkeret der.

Legepladsen i Ørstedsparken. Et af vores faste hangouts. Ungerne elsker at være der, og man kan passende gå på græsset bagefter og spise aftensmad fra Torvehallerne, der ligger lige rundt om hjørnet.

Legepladsen Gammelvagt. Lille, indhegnet og superoverskuelig legeplads i Kbh K, som Uma og jeg besøger næsten hver weekend. Perfekt til børn under 4 år, men de lidt større kan også sagtens være med.

Andre gode steder (især med børn)

Cinemateket. Her kan man se tegnefilm for 30 kroner.

Kongens Have.
Lille park beliggende midt i København (og i min forhave, næsten). Der er græspæner, legeplads og boldbure, og så får man både god kaffe, is og en virkelig god vegetartoast i cafeen Herkules Pavillonen midt i haven, og smørrebrød på smukke Orangeriet, der ligger ud til Kronprinsessegade i haven. Der er også udendørs dukketeater hver dag hele sommeren, og så kan man bruge mange timer på at gå i ring derinde uden at blive træt af det (Bonusinfo_ Der er gode trætoppe som babyer kan kigge på længe – Bare ned med kaleechen på barnevognen og så afsted)

Botanisk have. Smukt og stort drivhus. Særligt et hit for de to-tre årige. Min Uma elsker i hvert fald at være der og se på blomster og sommerfugle.

Kastellet. Både med og uden børn. Der er så smukt at gå tur, særligt op af aftenen, og man kan passende kombinere en gåtur der med et besøg på Langelinie, et kig på Den Lille Havfrue, Gefionspringvandet, og selvfølgelig min nabo dronningen (Amalienborg)  og marmorkirken. Husk at drik kaffe fra Kafferiet som I finder på Esplanaden for enden af Gefionspringvandet.

Loppemarkeder. Der er en del, særligt i sommermånederne. Jeg kan især anbefale Rita Blås lopper på Sønder Boulevard.

Tivoli. Ja, det giver jo lidt sig selv. Men Tivoli er bare skidehamrende smuk og dejlig. og husk! Ingen tivolitur uden Churros:

Kaffe:

På Vesterbro er Enghave Kaffe for enden af Dybbølsgade på Enghave Plads mit foretrukne sted. Man får altid en god kop kaffe. ALTID. Og så er personalet pissesøde.

Forloren Espresso i Store Kongensgade i Kbh K serverer en virkelig god cortado og har havremælk i deres sortiment, hvilket er et kæmpe plus i min bog.

Kafferiet på Esplanaden og i hjørnet af Kgs. Have (Gothersgade/Kronprinsessegade). Måske byens bedste kaffe, serveret i de fineste to-go kopper.

 

Morgenmad/brunch:

Cafe livingstone ved søerne. Afkrydsningskoncept, hvor man krydser af hvilke retter man vil have. Spinatpandekagen med limesmør er virkelig lækker.

Bowlmarket på Vesterbro
Breakfeastbowls, der smager dejligt, kaffen er lige i skabet, og så får man altid god betjening. Prisen er lidt høj, men jeg synes faktisk det er pengene værd.

Wulff & Konstali, beliggende på Amager og i Hellerup. Klart turen værd. Simpelthen så overdrevet lækkert. Jeg er særligt vild med filialen i Hellerup, hvor man kan sidde udendørs og kigge på vandet, mens man spiser. Sørg for at bestille en vaffel og en mandelcroissant (byens bedste)!

Frokost:

Gló i bunden af Magasin, hvor du får virkelig lækker økologisk takeout, og et stort udvalg af veganske og vegetariske retter, der smager røvgodt. Spis det i restauranten, eller tag det med og spis det ved kanalen, eller i kgs. have.

Fars dreng
Byens bedste kartoffelmad.

The Union Kitchen
Også god til morgenmad.
Deres eggs benedict er virkelig god! Og så laver de en greenbowl med søde kartofler og linser som jeg er helt pjattet med.

La Banchina
På en varm dag er La Banchina et must at besøge. Lov mig at gøre det! Der er én ret på menuen, og du spiser den på en badebro. Bestil også et glas økovin og sæt et par timer af til at suge udsigt og stemning til jer.

Rossopomodoro på toppen af Illum. Jeg er tosset med deres margherita pizza, og så har de en genial børnemenu og der er plads til en barnevogn. Tagterrasse med kig udover byens tage, og så er der næsten garanti for at møde en blogger eller to 😉 Også god til aftensmad, men det kræver næsten at vejret er til at sidde udendørs, da det indenfor er meget mall-agtigt, hvilket jo er fair nok eftersom, at den ligger i Illum.

Aftensmad:

Lo-jo’s social
halter lidt på det vegetariske udvalg, men der er fantastiske kød og fiske-retter af ordentlig kvalitet… Og så har de S’mores til dessert, og der er Frozen Rosé, samt en cocktail med æblejuice og whisky som smager virkelig lækkert. Der er kridt til de yngste som man må tegne på fortorvet med, og så er stemningen meget afslappet og cool. Vi er virkelig glade for at besøge stedet på lune dage.

Madklubbens restauranter… Der er mange at vælge imellem, men mine favoritter er Steak Royal, Bistro Royal, Gran Torino og Tony’s. På de to første SKAL I bestille Coupe Royal til dessert.

VeVe. Vidunderlig vegetarisk restaurant, som både serverer vin- eller juicemenu til deres retter. Sidstnævnte er genialt når man er gravid, eller bare ikke ønsker at drikke alkohol. Der er virkelig gjort noget ud af det, og maden er fantastisk. Vil dog ikke anbefale at tage børn med.

Sticks’n’sushi. De findes allevejne i KBH og er man til sushi er det et godt bud – OGSÅ med børn. Der ligger én på toppen af Tivolihotellet med den smukkeste udsigt, men mine to personlige favoritter, ej tre, er den i Borgergade, den på Gl. Kongevej og den på Øster Farimagsgade. Her kan man sidde udendørs og have børn med i klap- eller barnevogn.

Burger:

Cock’s & cows svinger en anelse i kvalitet, desværre, og jeg har også et par gange oplevet en lidt lad betjening. Dog er deres vegtariske burger en af byens bedste, så jeg bliver nødt til at anbefale den alligevel. Burgeren hedder treehugger. Cocks & Cows findes flere steder. Jeg benytter oftest den ved Gammelstrand i Kbh K.

Grillen. Findes både på Vesterbro, Christianshavn og Nørrebro. Vegetarburgeren er dejlig krydret og deres pomfritter er gode.

Gasoline Grill. Findes to steder i København K. Forvent kø, men også de lækreste smørdryppende burgere. De er økologiske og altid lige i skabet! Deres vegetarversion er med asparges istedet for bøf og smager hammergodt, og mine børn eeeelsker deres pomfritter og Gasoline dippen (som smager en anelse af krydret Thousand Island, synes jeg).

Jagger på Istedgade (og vistnok også på Amagerbrogade og Falkoner Alle)
Køb en Oreomilkshake, og tak mig senere. Også burgere og fritter kan de lave til perfektion.

Nightlife:

Dandy. Måske byens pæneste bar. Venlige dørmænd, kompetente bartendere. Driksne er hammerdyre, hvilket er rart at vide på forhånd, men de er tilgengæld også fuldstændigt vidunderlige. Kæft, de smager godt. Stedet er smukt, musikken dejlig og klientellet modent og roligt. Deres rygerum er indrettet som et køkken, hvilket jeg synes er helt genialt. Et perfekt sted at runde efter en middag og en flaske vin eller to …

Byens Kro.
Brunt, røget, flaskeøl til rimelige penge, sidevogne, åbent til klokken 5… Jeg kan lide det.

Thorvaldsens Rum
Start aftenen med en drink fra min mands bus Baby On wheels på Thorvaldsens Plads. Eller tag en nightcap der efter en middag. De har åbent torsdag-lørdag indtil klokken 22.

Blume
Fabelagtig cocktailbar i en kælder i Studistræde. Det er der hvor jeg holder min Sneglebar en gang om måneden, og så er det sørme også der, hvor min bryllupsfest blev holdt for to år siden.

Kødbyen, Vesterbro
Jeg elsker Kødbyen om sommeren. Man kan gå fra bar til bar, der er god stemning og for det meste gode Dj’s på enten Mesteren og Lærlingen eller Jolene. Her er også mange gode spisesteder. Jeg er selv glad for Mother (der dog kan have lidt sløv og sjusket betjening) og Gorilla, som serverer superlækker mad. Og så er Chicky grill altså også et besøg værd. Her får du dansk mad, billige bajere og masser af røg i brune omgivelser.


Mine goto Bland-selv slikbutikker:

Palmen på Elmegade, Nørrebro
Bonbons på Vesterbrogade, Vesterbro
Sweeties på Østerbrogade, Østerbro

 

I øvrigt #91

  • ‘Truede’ min mand med at give mig en robotstøvsuger i fødselsdagsgave. Jeg truede tilbage med skilsmisse.
  • Vil jeg faktisk gerne have en robotstøvsuger. Bare ikke i fødselsdagsgave. Åbenbart.
  • Kan man også få en gulvvaskemaskine!!!
  • Trænger her til at blive gjort rent.
  • Fik jeg heldigvis et par sandaler i fødselsdagsgave i stedet for.
  • Hader jeg dobbeltdyner! Hvis altså jeg ikke har den for mig selv.
  • Har jeg først for nyligt opdaget hvor optur tyggegummi med lakridssmag er. Får totalt flashback til de gode gamle Shake og Jenka dage.
  • Tror jeg vi har besluttet os for en destination til vinter. I hver fald et land. Mere om det snart.
  • Har jeg helt undladt at fortælle jer om den 3-dages juicecleanse jeg for nyligt sprang ud i. Det dur jeg ikke til. Gav op efter 10 timer. Helt sur og sulten.
  • Kan jeg ret godt lide ideen om at gå koldtyrker på sukkermisbruget og “nulstille” med en cleanse. Men næste gang skal det helt klart indebære mad.
  • Ønsker jeg mig dem her (reklamelink). Kan bare ikke beslutte mig for om de skal være Leo eller sorte.
  • Er der blevet smadret en rude i vores soveværelse (håndværkere) og jeg har mareridt næsten hver nat om indbrud og kidnapning. Håber virkelig snart, at den der glarmester kommer…
  • Overvejer jeg at dele nogle flere opskrifter eller madplaner med jer. Som opfølgning til det her indlæg.
  • Har jeg fundet ud af hvor godt dadelshakes smager. De var overalt i Los Angelses sidste år, men jeg prøvede dem ikke, fordi jeg synes det lød alt for sundt og sødt. Men så prøvede jeg en for nyligt. Og hold. nu. kæft…. Blend otte dadler med lidt vanilie, en banan, isterninger og mælk (jeg bruger havremælk). Selv tak.
  • Vil jer gerne prøve at begrænse vores plastikforbrug herhjemme, og elsker at min veninde har denne her blog til inspiration, + instagram og facebook, helt uden løftede pegefingre.
  • Er jeg virkelig glad for at I tog så pænt imod barselsknold-indlægget. Jeg troede der ville være mange flere, der synes det var åndssvagt, end der var. I er sgu så gode. Tak.
  • Har Uma udviklet en fobi for fluer. Hun kan slet ikke være i sig selv, hvis der er en flue i rummet. Det er ret forfærdeligt.
  • Forstår jeg ikke hvorfor skildpadde-chokoladebaren ikke smager lige så godt som de rigtige skildpadder. Konceptet har så meget potentiale, men skuffer hårdt. Hver gang.

 

Ude godt, hjemme bedst og hvad så nu?

Først og fremmest; TAK  (!) for modtagelsen af både bloggens nye look og i særdeleshed den helt nye nyhed om CONFETTI.  Altså sådan virkelig mange gange tak! Det betyder mere end I ved.

Dernæst en lille update på vores sommerferieplaner. Jeg efterlyste jo gode ideer til en ferie herhjemme, og mange gode tips og ideer fik jeg, så mange at jeg langt fra har besvaret alle. Det gør jeg. Både kommentarer og mails. Selvfølgelig. Vi er netop hjemvendt fra et hæsblæsende døgn i Billund, og skulle egentlig have været videre et lille smut til Tyskland, men vores kalender, kunne ikke få det til at gå op, hvilket vi egentlig har været rigtig trætte af. MEN da Uma blev syg i går aftes, gav den del pludselig ret god mening alligevel, så vi drog i dag i stedet atter hjem til Store Kongensgade, hvor jeg netop nu har smidt benene op i sofaen, mens jeg balancerer computer på skødet, skriver med højre hånd, og spiser skumbananer med venstre. Egentlig er vi ikke kommet så meget videre i vores planlægning af sommerferie. Særligt fordi at vejret opfører sig som om at vi befinder os i oktober, hvilket ikke giver den store lyst til hverken at arrangere sommerhustur eller det besøg til Bornholm som jeg forsøger at overbevise min mand om at vi skal. Indtil videre har vi planlagt, at Michael tager drengene og muligvis Uma, hvis hun er frisk, med ud til børnenes farmor nogle dage, og efterlader Loulou og jeg tilbage. Jeg har nemlig nogle møder og et par praktiske ærinder, jeg ikke kan løbe fra. De hjemvender torsdag allerede, hvor Michael skal arbejde, Leo skal på ferie med sin mor fredag (og to uger frem, av av), resten af os holder nok bare weekend hjemme og så tager vi i sommerhus nogle dage i næste uge og besøger nogle venner. Derefter satser vi på at sommeren har taget sig sammen, så vi kan tage en dag eller to til Bornholm, hvor jeg jo altså aldrig har været.

Jeg er både ret glad for den manglende planlægning og er omvendt ved at gå ud af mit gode skind over det. Kan ikke helt finde ud af, hvilken følelse der er mest tydelig. Men jeg ved, at jeg efter et døgn på tur med fire børn føler mig ret uovervindelig. Sommer kom an, seriøst kom an. Medbring sol, og rosé.

REKLAMELINK: Kjole fra Mads Nørgaard på udsalg HER

Traditionen tro …

Jeg ligger i en næsten mørklagt Ninjagohytte. Ja, du læste rigtigt – En Ninjagohytte. Vi er inviteret i Legoland i de her dage (af Legoland) og det har været en fest indtil videre. Bortset fra en enkelt ting … Dem der har fulgt med ved at vores ferier og getaways næsten altid bliver viklet ind i noget sygdom. Som da Uma fik tredages feber i USA, og på Kreta, hvor den også var gal med feber og så var der selvfølgelig Ottos tur på hospitalet i Los Angeles.

Denne gang er det Uma, der er ramt. Hun havde feber i fredags, men lod til at sove den ud. Lørdag var hun feberfri og søndag morgen virkede hun også ganske frisk. Da vi løftede hende ud af bilen i Billund søndag eftermiddag til gengæld, kunne jeg godt mærke at hun måske var en anelse varmere end normalt, men humøret fejlede ingenting og hun virkede frisk, så vi drog upåvirkede i Legoland som planlagt til stor glæde for alle. I løbet af dagen blev hendes lille stemme mere og mere rusten, og da hun på et tidspunkt lagde sig ned for at sove på en bænk på DUPLO legepladsen, besluttede vi at det var tid til at tjekke ind i vores hytte. Drengene, min mand og hæse Uma gik på legeplads i området, mens jeg arbejdede en halv time og vågede over en sovende baby, og da de kom tilbage var der ikke længere nogen tvivl. Uma havde feber, og den rustne hæse klang i hendes stemme var taget til, faktisk var der nærmest ikke mere stemme tilbage. Hun kom i seng. Det samme gjorde de andre børn, og min mand og jeg nåede at dele en øl og en pose ferskner (dem fra Haribo, ikke frugterne) inden en velkendt gøen lød fra soveværelset. Falsk strubehoste, er jeg næsten sikker på. Otto led af det i årevis. Det lyder som det. Så nu har jeg lagt mig sammen med hende, og er forberedt på en nat uden så meget søvn og muligvis med et par besøg på terrassen med Uma (frisk luft gør underværker for sådan en omgang søløvehoste).
Om vi tager i Legoland igen i morgen som planlagt, inden vi igen drager hjem, eller om vi lader drengene om det og indlogerer os et sted med tegnefilm og dyner, må tiden vise. Man kan næsten kalde det en tradition at nogen bliver syge på vores ture, heldigvis har vi prøvet det før, og heldigvis er København slet ikke så langt væk …
Godnat fra Billund