Mandagsstatus

Mandag, mandag, mandag. Jeg ved ikke hvor meget søvn jeg fik i nat, men jeg ved at det var lidt, tæt på ingen. Mit mellembarn gik i seng med hovedpine i går, og vågnede kort efter, jeg var kravlet i seng ved siden af hende. Hun var brandvarm, mens hun skiftevis sitrede af kulde og bad om at få vand. Sådan fortsatte hele natten, og flere gange talte hun i tunger og var forvirret over, hvor hun var, hvem jeg var, hvor alle de andre mennesker (?) var henne og om hvad det var for en lastbil, der hele tiden prøvede at komme ind på vores værelse for at køre hende over. Klokken 6 i morges byttede jeg plads med Michael. Eller det vil sige, han fik min plads ved siden af den varme forvirrede tre årige, og jeg stod op med resten af flokken og hunden. En time senere drog jeg mod vuggestuen med den mindste, og dernæst med et tog ind til København, hvor jeg netop er landet på kontoret. Jeg delte lidt om nattens strabadser og mit manglende indtag af kaffe på Instagram og blev mødt af en masse kærlighed, og ikke mindst en masse fortællinger om lignende situationer i mange hjem rundt omkring. Mærkeligt nok hjælper det en anelse at vide, man ikke er alene. Lidt som når der bliver tændt lys hos en af naboerne, når man sidder med et vågent barn klokken alt for tidligt.
Jeg er gennemkold, helt ind i knoglerne, sikkert på grund af søvnmangel, og den der mulige sygdom jeg har følt komme snigende, og føler lige nu slet ikke, at jeg kan få varmen nogensinde igen. Det kan jeg selvfølgelig godt, og jeg er da også mødt ind til nogle søde kollegaer, en kaffemaskine på overarbejde og en pakke (gave/reklame) fra Normal fuld af makeup og Kinderchokolade, så jeg tænker at varmen er så småt på vej tilbage i mine stakkels trætte knogler.

Senere i dag skal jeg mødes med Rachel, og med Dan og Morten, der har podcasten Fjernsyn for mig, som jeg efterhånden har gæstet tre gange allerede. VI skal tale om Beautybosserne og De unge mødre, og jeg glæder mig helt vildt.
I morgen bliver jeg hjemme med stakkels Uma, onsdag skal jeg igen på kontoret, og om aftenen er det blevet tid til fællespisning i Hornbæk dameklub, og så skal jeg podcaste igen på torsdag, med Rikke Collin og en af hendes projekter, og hvis alt går efter planen med Rachel og vores næste gæst i Voksen ABC, inden jeg torsdag aften skal være med til at fejre at Rudolph Care fylder 10 år. Fredag bliver jeg i Hornbæk og henter børn tidligt og sadler op til vinterferien, hvor jeg godt nok har et par arbejdsdage, men som mest af alt byder på korte dage både for mit, Michael og børnenes vedkommende.

Alt er godt. Mandag, livet og de kolde tæer.

God dag

I øvrigt

  • Har jeg været alene hjemme med Loulou i et døgn, og er helt overrasket over hvor tiltrængt det var. Jeg elsker at have mange børn og at der er gang i den. Men at have hende for sig selv var virkelig en fornøjelse. Kæft, hun er sød!
  • Er McD begyndt at lave sweet potato fries! Måske er det slet ikke noget nyt. Men jeg opdagede det i weekenden, hvilket gjorde min togtur hjem med tømmermænd væsentligt bedre.
  • Skal jeg i næste uge deltage i tre forskellige podcasts (!) Den ene er min egen, men stadigvæk.
  • Er vi meget langt, og alligevel slet ikke, i renoveringen. Der kommer snart en Update, og så har jeg overtalt Michael til, at jeg må filme, når han støber endnu et trin som det vi har i køkkenet. Vores første (og måske eneste) DIY.
  • Har jeg for anden uge i træk glemt at gemme Fredagsfølger inden det var for sent. Undskyld. Jeg sætter en alarm næste uge.
  • Fryser jeg konstant og har ondt i halsen. Igen.
  • Drikker jeg virkelig meget “guldmælk” jvf ovenstående punkt.
  • Giver næste punkt nok kun mening, hvis du har børn, eller er Ramasjang seer. Beklager.
  • Kan jeg ikke holde programmet Oda Omvendt ud. Det trykker på alle mine knapper. Vil hellere tvangsindlægges til at se en helaftens-special af Kasper og Sofie end et enkelt afsnit af Oda Omvendt. Musikken, handlingen, rollerne, det hele kravler under huden på mig.
  • Er jeg virkelig begejstret for at januar er ovre. Shit, en lang måned!
  • Har jeg købt en My little pony kop til Uma og har sjældent oplevet hende blive så lykkelig for en gave. Jeg er ved at samle mod til at fortælle hende, at hendes lillesøster har tabt den på vores betongulv.
  • Er barbecuechips med holidaydip min foretrukne tømmermændssnack. Hvad er din? Jeg spørger af oprigtig interesse.

Hov hov! Ingen vil da være en del af morpolitiet (Håber jeg)

Jeg synes som udgangspunkt at jeg oplever et kæmpe sammenhold kvinder og mødre imellem, #HejSøster #Søstersind og alt det der. Men i mit virke som influencer (ja undskyld, jeg ved godt at vi hader det ord og at det er skide højrøvet at omtale sig selv som, men det er nu engang en del af min arbejdsbeskrivelse, og et eller andet sted er mange af os det jo, både i virkeligheden og alle mulige andre steder. Vi påvirker andre, og sådan er det), møder jeg ret ofte kommentarer og spørgsmål med en til tider dømmende undertone. Heldigvis møder jeg langt mere kærlighed, og det værdsætter jeg, men desværre kan de små lussinger godt svide længe og overskygge det andet til en hvis grad. Jeg ER meget mere sart end mange andre af mine kollegaer, og en kritisk kommentar kan sagtens sidde i mig flere dage, særligt hvis jeg føler mig misforstået eller hvis den er givet på et usammenhængende grundlag – Hvilket rigtig ofte er tilfældet, for lige gyldigt hvad, og selvom jeg stiler efter at vise jer så reel en side af mig og mit liv som muligt, er det bare kun en lille procentdel I ser. Det ved jeg godt, at rigtig mange af jer ved, men jeg tror alligevel at nogle enkelte ind imellem glemmer det i farten. Og jeg har stadigvæk meget at lære omkring min måde at tackle den slags på. Jeg er blevet bedre, Meget endda. Det skal man, ellers bliver det sgu for hårdt, at lave det jeg laver. For nyligt fik jeg en kommentar om, at personen der skrev, havde bidt mærke i, at jeg havde tendens til at hænge mine læsere ud, og at hun synes det var meget ucharmerende. Bum, og avs!
Jeg tror hun hentød til, at jeg et par gange har delt nogle af de (i mine øjne) helt slemme kommentarer på blandt andet instagram, både for at vise, at det sker, og for at forklare mig. Jeg slører selvfølgelig altid folks rigtige navne, ip-adresser og så videre, og mange af beskederne ligger jo i et offentligt kommentarfelt, så ‘at hænge ud’ er efter min mening lidt voldsomt. Men lad nu det ligge. DET jeg i virkeligheden er ved at famle mig frem til er, at jeg i morges modtog intet mindre en ni beskeder på instagram fra dem nogle ville kategorisere som morpolitiet. Nogle af dem gik på at mine børn sad i en (stillestående) ladcykel uden hjelm på, men langt flere gik på, at Uma ingen hue havde på….. Én i en sådan tone, at jeg for første gang nogensinde skrev decideret spidst tilbage uden at trække vejret først.

Resten svarede jeg på i min instagram story, midt i fredagsfølgeren, mindre spidst og med ‘kvæl det i kærlighed’-kasketten på.

Jeg har ikke haft besøg af morpolitiet siden jeg stoppede med at amme, og havde et kort øjeblik glemt, hvor invaderende og modbydeligt det er, når nogle sætter spørgsmålstegn ved eller direkte udskælder en over den måde man er mor på. Og ja ja, jeg er da oprigtig talt fløjtende ligeglad med om nogle synes, at min datter skulle have haft hue på eller ej. Det synes jeg da også at hun skulle, men jeg prioriteret en hyggelig tur til børnehaven, fremfor en kamp ingen af os ville vinde, udover den dårlige stemning. Jeg kender forklaringen på, hvorfor den ikke sad på hendes hoved, og så fuck da hvad andre tror de ved. Men det er bare en invaderende følelse. Sådan er det, og jeg ville virkelig ønske, at vi som udgangspunkt blandede os uden om, hvordan andre folk er forældre på, i hvert fald når det gælder noget så uskyldigt som en manglende hue eller lignende. Jeg ser da også ind imellem ting på instagram eller på legepladsen for den sags skyld, hvor jeg tænker mit, måske dømmer jeg endda og måske mærker jeg selv morpolitets arbejduniform snige sig frem, men jeg pakker den hurtigt langt væk (Marie Kondo style, så fylder den mindre), for jeg har ingen anelse om, hvilket øjeblik det drejer sig om. Langt de fleste forældre gør deres allerbedste og lidt til, så hvis det glipper ind imellem, so be it.

Og så har jeg vist heller ikke mere at sige om den sag. I øvrigt et kæmpe shout out til den ene kommentator i dag, der skrev undskyld lige bagefter. Jeg elsker når man tør indrømme, at man har trådt ved siden af, særligt når man har ramt andres tæer. For jeg håber og tror på, at vi alle i virkeligheden vil hinanden det allerbedste og at ingen har lyst til at være medlem af morpolitiets specialenhed. VEL?!

Det var bare det.
God fredag! FREDAG og februar ikke mindst. Jeg skal til fest i aften i øvrigt, og har alt for høje forventninger, så det bliver sikkert skide kedeligt.

When life gives you lemons …

Ja, altså jeg ved godt, at det er abrikoser der er på billedet, men det passede lige så fint ind til ordsproget, synes jeg.

Kan I huske, at jeg for nyligt lukkede lidt op for det der med at jeg nok er mere pessimist end optimist og at pessimismen har det med at tippe vægtskålen med jævne mellemrum?  I kan læse indlægget her, hvis I vil. Jeg har virkelig forsøgt aktivt at iføre mig en hel del jahatte siden. Med blandet succes. Jeg er ikke så vild med at give udefrakommende forhindringer skylden i ens humør, særligt ikke når det er tungsind der fylder, og jeg er stor tilhænger af, at man selv står for rigtig meget af ens egen lykke. Men den tilgang kan bare også, for mit vedkommende, have den effekt, at jeg tager aaaalt for meget på egne skuldre og til sidst bliver helt rundrygget og øm i kroppen af al den ekstra vægt. Det er en balancegang, der er svær at mestre. Og jeg må også indrømme, at der i løbet af de sidste par uger har været en del udefrakommende kraftige vindpust, der har blæst jahatten af mit hoved. Igen og igen. Jeg har mistet en kæmpe kunde, jeg har ikke set min lillebror i fem måneder og jeg ved ikke hvornår jeg ser ham igen (lang privat historie. Jeg håber at kunne fortælle om det en dag), der er alt for meget sygdom og død i min udvidede familie, vores byggeprojekt er (suprise) dyrere og mere omfattende end først antaget, den forbandede bindevævsknude i mit bryst teer sig dumt og. så. videre.
Men der er selvfølgelig også en masse dejlige ting og heldigvis for det. Ikke bare småting, men kæmpe enorme lækre ting, som jeg slet ikke kan forestille mig at undvære. Sunde og raske og dejlige børn, søde følgere (tak), vidunderlige veninder, en dejlig mand, der elsker mig også når jeg er sur og morgengrim, alt det som jeg da også i den grad sætter pris på, men som desværre kan blegne en anelse i mine pessimistiske øjne, når der er ugler i kulissen.

Men.

Jeg tror, håber og gætter på, at det snart vender, og at citronerne giver en ordentlig omgang lemonade og ikke bare lægger sig til at rådne og kalde på bananfluer.

Mandag uden strøm, uden dankort men med pålægschokolade og nerver

God formiddag! Det er blevet mandag og klokken nærmer sig frokosttid. Jeg har løbet rundt og været fix it agtig siden klokken 7 i morges, og har netop sat mig med en kop lidt for bitter kaffe på en trappesten. Det er knap så koldt som jeg bildte mig ind det ville blive i morges, så jeg har åbnet jakken og smidt mit tørklæde i tasken igen. Jeg er en lille smule rastløs og føler, at jeg har glemt noget. Det har jeg vist ikke, men der er mange løse ender i min lejr for tiden, og jeg er for uorganiseret til helt at samle dem, og så kommer jeg til at gå rundt om mig selv istedet. Jeg har ikke mere strøm på min computer og ingen oplader, mit dankort blev væk i weekenden – jeg har med stor sandsynlighed selv smidt det væk fordi jeg er sådan en, der har det liggende løst i lommen, men jeg har endnu ikke kunne tage mig sammen til tjekke min netbank, for tænk hvis det er blevet stjålet og brugt. Det er jeg ikke helt klar til at opdage (det er selvfølgelig spærret). Jeg PMSer på måden hvor jeg får våde øjne af alle sange jeg hører, og i morges tømte jeg en halv pakke pålægchokolade lige ned i halsen i mangel på bedre. Desuden efterlod jeg en havregrynsmassakre på spisebordet og glemte at sætte vaskemaskinen over, hvilket hundrede procent kommer til at irritere mig, når jeg kommer hjem med trætte børn i eftermidddag, som jeg har lovet, at vi skal bage cupcakes ligesom dem i fjernsynet (damn you bagedysten). Det går nok.

Til gengæld er jeg nervøs. Mega pisse nervøs. For jeg skal i dag til endnu et tjek med mit bryst. I ved knuden, som ikke er noget, men som skal holdes øje med. Det er godt. Kun godt. Men jeg kan alligevel ikke lide det. I øvrigt har jeg overvejet at få den fjernet. For den er grim og irriterende. Hvis nogen derude har erfaringer, dårlige eller gode, med at få fjernet fibroadenomer, hører jeg gerne fra dig.

Det skal overstået og så kan ugen gå ordentlig igang. I den kommende uge skal jeg blandt andet aflevere Andedammen tilbage, spise farvelmiddag med min lillesøster, inden hun rejser væk i fem måneder (!), muligvis være med i et tv program, til dyrelægen med hunden (vaccine) og til fest, så der er lidt at se til.

Nu er min kaffe tom og jeg skal videre til brystlægen. Jeg håber jeres mandag er god.

 

Skønhedsfavoritter: Hverdag

INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

I ved det sikkert allerede, hvis I har fulgt bare en lille smule her eller på Instagram. Jeg kan virkelig godt lide makeup, cremer, ting og sager til håret, ansigtet, kroppen, alt det der, og har efterhånden fået afprøvet en hel del, fundet mindst lige så mange favoritter og samtidigt udelukket en masse. Da jeg gik mine skabe igennem for at udvælge sager til det her indlæg, var det alligevel en anelse overvældende, hvor mange ting jeg holder af og sværger til, og det var derfor svært at begrænse mig, men jeg håber, at I kan få noget ud af det, så here goes …
Jeg bestræber mig på at rense mit ansigt hver dag, også når jeg er træt, fuld, uden overskud, eller alle tre. Med nogenlunde succes. Jeg bruger nogle forskellige produkter til det alt efter hvor meget eller lidt makeup jeg har haft på, hvordan min hud opfører sig, eller bare hvor travlt/træt jeg er.
Micellar er muligvis en af de bedste opfindelser nogensinde. Det er rensevand, som fjerner det meste makeup og snavs, hurtigt og effektivt uden vand. Jeg er ligesom rigtig mange andre meget begejstret for Bioderma. I ved, den man tidligere nærmest kun kunne få i Frankrig og på udenlandske webshops, men som nu også forhandles mange steder i Danmark. Blandt andet på apoteket og sågar i Normal.

Garnier* har også lavet en virkelig god version, som er den jeg bruger for tiden.
Det er denne HER*
(*Reklame/gave: bemærk at jeg har modtaget Garniers Micellar som gave)

Når jeg skal lidt mere i dybden og har tid til det, bruger jeg en rensegel. Typisk Ole Henriksens Face the truth rens. 195,- HER*
I slut 90erne da jeg for alvor begyndte at interessere mig for makeup og den slags, brugte jeg skintonic hver dag. En ret hidsig en, som nok ikke var det bedste på min teenagehud, men jeg brugte den alligevel troligt i årevis. Det stoppede jeg helt med, indtil for nyligt. Nu veksler jeg imellem nogle forskellige typer tonere, og har netop fået Ole Henriksens Glow2OH Dark Spot Toner med posten (reklamegave) for nogle uger siden og er meget begejstret. Den har virkelig gjort gode ting for min kedelige vinterhud, som har tendens til at slå lidt ud og blive grå. Jeg har brugt toneren i en uges tid og kan allerede se en forskel. Kæmpe anbefaling. Find den HER*

Ecookings peel maske er seriøst den bedste jeg har prøvet. Jeg bruger den en gang om ugen og anbefaler den til alle jeg møder, næsten. Man bliver knaldrød i hovedet og når at blive en anelse bekymret, i hvert fald første gang man bruger den. Men når rødmen forsvinder og man har fugtet sin hud godt, får man den vildeste glød. Jeg bruger den om aftenen inden sengetid, vasker den grundigt af, og sover med en fugtmaske, og vågner fem-ti år yngre – i hovedet. No shit.
Find den til 270,- HER*

Pudderdåsernes t-zone peeling* er helt fast i min morgen og aften rutine og har været det i årevis, efter rens, inden fugt. Jeg har svært ved at leve uden. Min hud har været væsentlig pænere i den tid jeg har brugt den, og jeg får så godt som aldrig bumser længere.Find den til 165,- HER*
(*den første var en gave fra dåserne selv, men jeg har nok købt fem eller seks siden, så ved ikke helt om det gælder som reklame længere)

Så er der serum, som jo er en mærkelig ting egentlig, men ikke desto mindre vigtig, har jeg fundet ud af. Det er en slags koncentreret eliksir, man tager under sin fugtighedscreme, og det gør virkelig hele forskellen. Jeg bruger nogle forskellige, men er særligt begejstret for Ole Henriksens Truth serum, der er virkelig drøj i brug og som trænger ind i huden ret hurtigt. 495,- HER*
Purely Professionals serum kan jeg også stå inde for. Den giver lidt ekstra fugt under dagcremen og får makeuppen til at sidde pænere, er min erfaring. Køb den på apoteket eller på PPs hjemmeside HER.

Rudolph Care Acai serum er nok den bedste jeg har prøvet. Men til prisen på svimlende 800,- har jeg ikke fået købt en ny, efter den jeg købte i lufthavnen sidste år løb tør. Den kan købes i Matas og Magasin, i lufthavnen (en anelse billigere) og HER*

Så er det øjencreme, som lidt ligesom med serum først er noget jeg for alvor har fundet ud af gør en forskel efter jeg er blevet ældre.
Jeg bruger lige for tiden Ole Henriksens banana bright og har tidligere (indtil den var tom) Karmameju eye couture. Begge er helt geniale.
Ole H Truth Banana bright eye cream 395,- HER*
Karmameju Couture, 375,- HER*

Og den uundgåelige: Dagcreme (og natcreme, bruger dem til begge)
Jeg skifter lidt imellem Ole Henriksen C-Rush Brightening Gel Cream og Cliniques moisture surge 72h. Begge er virkelig virkelig gode!
Ole H HER*
Clinique Moisture Surge, 245,- HER*
(den lille på billedet, købte jeg i lufthavnen for nyligt. Skide god til at have med sig)

Make up:
Jeg bruger ikke makeup hver dag, men i vintermånederne har jeg for det meste som minimum concealer og blush på.
Lige præcis concealer er en af de remedier jeg helst ikke ville være foruden, og jeg har efterhånden afprøvet de fleste og fundet mine favoritter. Jeg har nævnt den før og er fortsat ret meget oppe og køre over den, og en anelse knust over at jeg ikke kan finde min, nemlig denne her. Men så er det godt at den næstbedste ligger i min taske. Den er også noget billigere, men skal påføres noget oftere. Eraser concealer fra Maybelline HER* (findes også i Normal). Jeg har den i farven Honey.

Så er der foundation som heller ikke er noget jeg bruger hver dag, men som sagt: Vinter.
Mine favoritter er: Clinique even better glow (jeg har skrevet et sponsoreret indlæg om den her, men har siden da købt den et par gange) og så min nyeste opdagelse, som Silke Grane har anbefalet (jeg stoler i det hele taget virkelig meget på, hvad Silke siger, når det kommer til beauty. Hun var min sidemand på IN redaktionen i sin tid og har i årenes løb givet mig mange gode råd og tips), nemlig The makeup library foundation serum, fra Normal (!) Den er meget tynd og let i konsistensen, nem at bruge og simpelthen så god. Jeg er vildt glad for den.

Clinique Even better glow 275,- HER*
the makeup library Foundation serum, 67,- i Normal. (jeg har farven medium).

SÅ er vi nået til blush og bronzer, som virkelig kan gøre en forskel for ens udseende. I hvert fald mit.
Jeg bruger allermest:
Nilens jord No. 503 Velour. Super fin brun farve uden shimmer. Fundet i Matas til 255,- HER*

OG Irina the diva palette. SÅ god. Så så så god. Jeg bruger ‘milf’ og ‘Marilyn’ blandet sammen på kindbenene som blush. Død pænt! OG ‘Fake it’ på øjnene til hverdag, nogle gange blandet med den perfekte orange ‘Chill’ (som også er drønpæn sammen med ‘#instaGlam’ og ‘Revenge’ og en sort eyeliner til fest) … Find den til 300,- i Matas eller HER*

Øjenbryn. Jeg bruger en pen fra Loreal, der både er nem at bruge og giver et fint og naturligt resultat. Skal der lidt ekstra til, bruger jeg en brow powder fra Nilens Jord.

Pen til 65,- HER*
Brow powder 165,- HER*

Mascara. Her må jeg indrømme at jeg ikke er så rutineret. Mine vipper er ret medgørlige og har mest bare behov for en lile smule farve og fylde. Jeg er nemlig ikke så meget til edderkoppe-looket, der ellers ser vanvittig flot ud til andre. Så det bliver altså oftest best bare lige den jeg får fat i fra min makeup pung. Jeg er generelt glad for alle fra Benefit, Nilens Jord og Maybelline…

Læber: Jeg er en carmex pige (hold kæft, en lortesætning. Men det er jeg altså), læbepomaden. Helst den på tube. Og så har jeg typisk enten noget nude eller peachet ovenpå. For eksempel Clarins Eclat minute i farven 02 (HER*), eller estelle & thild lip balm i Blossom Beige HER.

… NU sagde jeg godt nok at det var hud og makeup det handlede om, men jeg bliver nødt til at nævne en enkelt hårting. Mineral Dry paste fra Bjorn Axén. Giver den fineste struktur, særligt til de glattejerns-krøller jeg for det meste sporter, når der ikke sidder en knold på mit hoved.
Køb den til 208,- HER*

Ooooog til aller aller sidst. Parfume! Carvens Dans ma bulle (ja, det hedder den altså). Jeg har både en stor flaske derhjemme og så en lille en til at putte i tasken. Den dufter skide godt, simpelthen.
Find den HER*

Slut. Stop. Det blev langt. Meget længere end det var meningen.

Håber virkelig at bare nogle af jer fik noget ud af det, for ellers har jeg lige spildt både min egen og jeres tid. God fredag ligemeget hvad!

 

I øvrigt

  • Forstår jeg ikke helt hadet rettet mod forældreintra. Jojo, mange af funktionerne kunne da godt være en anelse smartere og brugervenlige, men derudover er jeg ikke helt med på hadbølgen. Jeg synes tværtimod, at det giver et rart overblik meget af tiden.
  • Er jeg hoppet på sellerijuice bølgen. Den hvor man skal drikke ren sellerijuice på tom mave hver morgen. Eller altså jeg har gjort det i to dage og har i sinde at fortsætte lidt endnu. Hvorfor? I et forsøg på at booste min krop, min hud, mit humør og helbred en anelse, da alle fire områder er lidt grå og tarvelige for tiden.
  • Kommer fjerde sæson af Love Island UK på Viaplay til februar (Tak for heads up, Jeanett), og jeg er som forventet ret begejstret!
  • Fik jeg tydeligvis en overdosis af fastelavnsboller sidste år, for jeg har på ingen måde lyst til at sætte tænderne i en i år. Ikke engang dem med Sarah Bernard fyld fra Lagkagehuset.
  • Skal jeg sove hos mine forældre i København i nat, og havde jeg som altid, når jeg ingen bagkant har, presset alt for mange ting og aftaler ind i mit program i eftermiddag og aften. Men det gik. Ish.
  • Føler jeg at januar har varet i flere måneder.
  • Er Rachel, min bff, med i det nyeste afsnit af Dårligdommerne (podcast!) og jeg er SÅ misundelig. Men jeg fik i det mindste en t-shirt. Så.
  • Spiste jeg Ramen til aftensmad. Eller jeg nåede at få et par bidder, inden jeg fandt et meget langt hår, der ikke var mit eget…
  • Skal jeg ikke have ramen igen lige foreløbigt. #sart
  • Fik jeg til gengæld en øl og to glas vin, og er på grund af manglende indtag af aftensmad og virkelig lav alkohol tolerance nok lidt fuld i skrivende stund.
  • Godnat. Jvf. Ovenstående punkt.

Tre år med Fredagsfølger

I dag er det tre år siden, at jeg første gang lavede en Fredagsfølger. Dengang på Snapchat (Bruger man overhovedet det længere? Jeg gør ikke, da der gik lidt for meget dick pics og trolling i det. Men måske man skulle give det et nyt skud)

Nu er det på Instagram stories det sker, hver fredag, næsten. Som sagt har jeg gjort det i tre år, med kun et par få undtagelser, hvor jeg enten har været hængt op med syge børn, selv været syg, været i en anden tidszone eller simpelthen bare ikke har haft lyst. Og så var der den ene gang, hvor jeg lavede det som et indslag på IG tv. Hvilket gjorde en masse følgere ret så utilfredse, så det ved jeg ikke om jeg tør gøre igen, ha! 

Til gengæld overvejer jeg, om jeg skal til at gemme Fredagsfølger og udgive dem her på bloggen som videoer, til jer der ikke er på Instagram, eller bare ikke når at få dem set inden den forsvinder. Det gjorde jeg i starten, og jeg kan ikke helt huske, hvorfor jeg stoppede. Ræk gerne hånden op, hvis det er noget, I vil have tilbage. 

I årenes løb har Fredagsfølger mest indeholdt helt almindelige hverdagsforløb, ofte til den lidt kedelige side, men set virker nu ikke som om, at det gør det store, da jeg tror, at mange kan spejle sig i det til tider ret trivielle liv jeg trods alt har og som fylder allermest, ved siden af det glimtvis glamourøse influencerliv jeg trods alt også har her og der. Og så var der selvfølgelig fredagsfølgeren over dem alle, hvor jeg fødte en baby i min stue (se den nederst i indlægget her). 

Der har også været nogle afbrudte fredagsfølgere, hvor grunden har været alt andet end lykke og fødsler. Sygdom, dårlige nyheder og ustabilt internet har også været skyld i afbrydelser, men alt i alt har jeg været på pletten fredag efter fredag. Det er hyggeligt, og jeg ser det ikke stoppe lige foreløbigt, også selvom jeg indimellem får at vide at jeg enten opdaterer for lidt eller for meget i løbet af dagen. Sådan er det med det meste jo, at det ikke er alle, der har samme forventning. Jeg kan ikke gøre alle tilfredse, selvom jeg sørme gerne ville. 

Tre år simpelthen, og jeg tør godt love at der mindst kommer tre år mere … Og at der ikke kommer flere fødsler. Det lover jeg desværre også.

Mandag, snevejr og byggekaos

Det er efterhånden blevet et fast indslag på bloggen med de her mandagsindlæg, hvor jeg lige giver en status på weekenden, sindsstemningen og ugens planer. Det kan jeg godt lide.
I dag har jeg arbejdet hjemmefra. Det var egentlig ikke planen, men for en gangs skyld sov alle til klokken 7.15 og havde derefter lidt svært ved at komme ordentligt op og i gang. Så inden vi kom ud af døren var den næsten 9, og ingen af mine børn havde den store lyst til at blive afleveret. Otto blev puttet på sofaen med feber, og Loulou og Uma kom afsted, men i et meget langsomt tempo, så da de var afleveret var klokken 10, og sneen stod ned om ørerne på mig, så i stedet for at gå mod toget, slentrede jeg hjem til feberbarnet og hans far, der var trukket i byggetøjet, og satte en hjemmearbejdsstation op i køkkenet. Her sidder jeg endnu og prøver at få et overblik over ugen, mine planer, mine to dos og alt det løse, imens jeg indimellem bliver bedt om at tage stilling til noget byggerelateret. Jeg har udsigt til vores anneks fra min plads, noget af haven og vores tidligere terrasse, der nu bare er et hul i jorden, bogstavligt talt. Vi er nemlig gået i gang med runde to af vores temmelig store renoveringsprojekt. Det var egentlig ikke meningen at det allerede skulle være nu, men lige som med så meget andet i vores liv, kunne vi ikke vente, og der var ikke langt fra tanke til handling, og nu er der gjort klar til nyt gulv derude. Der kommer et separat indlæg om det hele på et tidspunkt, til dem det måtte interessere. Ellers er der altid @sneglehytten på instagram. Jeg skylder jer også en house tour, den er på trapperne, men har vist sig at være sværere at få i hus end først antaget. Jeg har både tiden og lyset i mod mig.

I weekenden har der været ret meget ro på, særligt sammenlignet med sidste weekend, hvor stemningen var en anelse elektrisk på den tunge måde. Vi haft besøg af mine forældre, og så har børnene været småsløje, så vi har primært tøffet rundt i nattøj og spist kanelsnegle og drukket the. Helt genial weekend i virkeligheden, og meget tiltrængt efter lidt mange planer og gang i den i ugevis. Resten af ugen er jeg i København, hver dag. På kontoret, til møder, diverse ærinder og et par sjove aftaler også. Det er som om, at hverdagen langt om længe har taget ordentligt fat, selvom den første uge eller to af året fik det til at føltes som om, at det aldrig ville ske. Sidste uge startede godt, men havde lidt mange bump på vejen, så jeg satser og håber på at denne bliver helt modsat. Snevejr og feberbørn om mandagen, toge der kører til tiden, gode nyheder og vintersolskin resten af ugen. Sådan må det være.

God dag og uge til jer. Vi skrives ved.

Søndagsanbefalinger

Se tidligere anbefalinger HER

Weekenden er så småt ved at rende ud og jeg er lige nu ved at putte mine piger. Vi har læst bøger, to styks, og nu har Mofibo taget over. For tiden er det “Otto bogen” der hitter herhjemme. Det hedder den ikke. Den hedder “Godnat og sjov godt” og er oplæst af Lars Daneskov, og Uma kan ikke få nok. Jeg har prøvet at ryste posen med lidt Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard, men vi vender hele tiden tilbage til Otto bogen. Så det kunne meget passende være min første anbefaling i dagens indlæg.

Min næste er også underholdning til børn, nemlig det bedste legetøj vi har købt meget længe. Magformers: Magnetiske klodser, man kan bygge figurer af, eller bare hænge på køleskabet og tage ned igen, repeat, hvilket kan aktivere husets yngste menneskebeboer længe. De er ret dyre, hvorfor vi i første omgang havde købt en enkelt pakke til deling. Men de er simpelthen så gode og sjove, og kan snildt underholde børnene (og de voksne) i flere timer, så vi skal klart have nogle flere til samlingen. Vi købte vores hos Lirum Larum leg, men jeg er ret sikker på, at de kan findes i de fleste legetøjsbutikker.

Green Kitchen stories: Både deres Instagramprofiler (@gkstories og @luisegreenkitchenstories), hjemmesiden, appen og selvfølgelig bøgerne (dem har jeg vist anbefalet før?). Jeg er SÅ imponeret og oppe og køre over deres univers, og jeg bliver altid helt vildt inspireret. Særligt deres meal prep stories, som jeg i den grad har taget til mig og som har resulteret i, at jeg nu næsten altid har kogt quinoa, grøntsags fladbrød og skrællede gulerødder på køl.

Better box: Jeg har abonneret på Better Box siden i sommers (efter at flere af mine kollegaer havde fået boxen tilsendt – Jeg har selv købt alle mine. Just to be clear), og er simpelthen så glad for det. Kort fortalt er det en månedlig kasse fyldt med sunde(re) snacks. Jeg er ret begejstret for snacks i alle afskygninger og kan sjældent holde fingrene fra snackhylderne i supermarkedet, så at få sendt en kasse min vej hver måned, ofte med varianter jeg aldrig havde prøvet eller opdaget ellers (for det meste med positivt fortegn – Andre gange slet ikke.  Chokolade med kanel bliver for eksempel nok ikke lige min ting). Jeg får Kind Boxen, der typisk indeholder lidt nødder og chokolade, samt diverse barer og slik. Perfekt til madkassen, kontorskuffen, togturen, og/eller tasken.

Fyre: The Greatest Party That Never Happened på Netflix:

Woooow. Bare wow. Rimelig vild dokumentar, der giver et indblik i et helt vildt set up, der aldrig blev til noget, plus en reminder til alle om, hvad sociale medier kan på godt og ondt, og ikke mindst, at hvis det lyder for godt til at være sandt, Well…

Det var vist det for denne gang. Jeg har også nogle beautyfavoritter, men dem samler jeg i et indlæg for sig.

God søndag <3