Jeg havde besluttet mig for at lade det ligge, for ærlig talt fortjener det ingen opmærksomhed, men jeg kan mærke, at det har gjort noget ved min skrivelyst og mit overordnede humør, og derfor har jeg alligevel besluttet at sætte nogle ord på for forhåbentlig derefter at kunne ryste det af mig en gang for alle.. Nogle af jer nåede at se alle kommentarerne, andre har set dem, der står tilbage, og så er der flertallet som slet ikke aner, hvad jeg taler om. Ganske kort opsummering: I sidste uge havde jeg besøg af en troll, der i et indlæg omhandlende pessimisme og optimisme, gik til angreb i kommentarfeltet og på nedladende vis blandt andet fortalte mig, at jeg burde gøre en ende på mit liv. Av. Egentlig rammer en kommentar som den under normale omstændigheder langt mindre hårdt end mange andre jeg får, fordi den er så ekstrem og irrationel og dermed langt nemmere at feje af bordet og ryste af sig. Lidt ligesom når en anden af mine faste trolls, der har til huse på Instagram og opretter profiler for at fortælle mig om min mands utroskab (altså, der er ikke noget utroskab, men det er der en, der meget gerne vil have mig til at tro, at der er). Det er så absurd og grænseoverskridende og surrealistisk når det sker, og det skaber mere irritation end at jeg bliver ked af det, i hvert fald ikke på en måde hvor jeg tror på det skrevne. Hverken kommentarer om at jeg er grim, dum, værdiløs, eller at min mand ikke er til at stole på, for jeg ved, at alt det ikke passer og at det kommer fra en andens usikkerhed og dårlige selvværd, MEN selvfølgelig bliver jeg ked af det. Selvfølgelig er ord som værdiløs, grim og belastende ikke ord, der er rare at få slynget i hovedet, også selvom de kommer fra anonyme skikkelser, jeg ikke har en chance for at opstøve.
Jeg blev enormt ked af det i sidste uge da kommentar nummer seks ramte. Ked af det, irriteret og vred. Både over de voldsomme ord, men især følelsen af at blive angrebet så voldsomt, som jeg desværre har prøvet en del gange, også inden jeg begyndte at blotte mine ord og tanker på internettet.
Jeg lod de to sidste kommentarer stå, efter at have slettet fire, og her stoppede det heldigvis af sig selv. Men det gjorde det så alligevel ikke helt, for i dagene efter var jeg gnaven, stille og påvirket af det. Oplevelsen vækkede en følelse jeg ikke har haft længe, og i torsdags overværede jeg nogle af mine kollegaer kigge min vej, mens de talte sammen, og der mærkede jeg dét, som ellers har været holdt nede længe. Angsten for om det var mig de talte om. Tanker som at jeg måske heller ikke er sjov nok, sej nok, smuk nok, klog nok, værdig nok, begyndte at køre rundt, præcis som de har gjort mange gange før. Og det gjorde mig pisse ked af det og sur. Rasende faktisk.
Jeg blogger og er igennem det blevet en offentlig person og med det kommer der blandt andet en skyggeside, der består af andres meninger om en, samt ekstreme tilfælde som det, der skete i sidste uge. Det er hverken første eller sidste gang jeg oplever det, og med tiden bliver det nemmere at lægge låg på, men selvfølgelig bliver jeg ked af det, og selvfølgelig påvirker det min lyst til at åbne mig op og dele ud. Heldigvis modtager jeg langt mere kærlighed end had, og netop derfor bliver jeg ved med at skrive og dele længe endnu, jeg skal bare lige ovenpå igen og have rystet trolderiet fra sidste uge helt af mig igen. Så hvis I føler at I ikke kan mærke mig på samme måde som I plejer og der måske er lidt mere overflade end dybde for tiden, er det altså grunden. Tak fordi I følger med og altid er så pisse ordentlige, forstående og seje, både overfor mig og hinanden.

En række hæsblæsende dage er ovre. Fejring, drinks, mennesker, dans og indtryk har sat rammerne for tre dage med både lancering af Bye Bye baby (TAK for den overvældende modtagelse i øvrigt!), julefrokost med Confetti og min stedfars fødselsdag, hvor jeg holdte min første rigtige tale og blev bekræftet i hvorfor jeg ikke gør mig i den slags til hverdag. Jeg hylede mig igennem og havde lyst til at grave mig ned efterfølgende.
Vi kørte hjem med sovende børn i bilen, sluttede aftenen af med Bagedysten og kravlede derefter i seng. Jeg har derfor fået ni tiltrængte timers søvn og er i skrivende stund stadigvæk iført nattøj og dyne, mens Ramasjang kører og børnene spiser syltetøjsmadder i sofaen. Kaffen er lun, jeg er fortsat overvældet over de sidste tre dage, men weekenden er slet ikke slut endnu og det er rart. Resten af dagen skal vi bruge på at slappe af og lade op til uge fyldt med arbejde, møder, skole/hjem samtale, græsenkeliv og hverdagstrummerum.
God søndag! Jeg vender tilbage senere eller i morgen med endnu et festligt shoppingindlæg, hvis teknikken vil det  <3

Ovenstående er i ramme alvor en af mine seneste søgninger på Google. Ja, jeg er i den grad en googler. En træt googler. Jeg har altid været god til at stå op om morgenen, og har aldrig haft det store søvnbehov. Men for tiden er det en kamp. Jeg tager mine vitaminer. Jeg spiser varieret. Jeg træner (ikke så tit, men lidt bliver det da til), jeg går tidligt i seng for det meste. Alligevel er morgenerne en kamp. Jeg kan næsten ikke komme op. Selvfølgelig hjælper mørket og kulden ikke, og den afbrudte søvn med et rend af børn hele natten. Men det plejer ikke at være det store problem, og jeg kan normalt fint stå op i ordentlig tid. Bare ikke for tiden, og jeg er simpelthen så træt af det. Træt af at snooze, at have stressede morgener og af at være irriteret over det. I dag hjalp pigerne os på vej, da de vågnede klokken 5:30 og dermed sørgede for at alle mand var oppe og sad om køkkenbordet klokken 5:55. Og det var så dejligt! Altså efter den første kop kaffe begyndte at virke. Vi har haft den bedste morgen, med tid og overskud og ro, og jeg er i den grad blevet mindet om, hvorfor jeg altid har prioriteret at stå tidligt op. 5:30 er ganske vist at strække den en smule, men klokken 6, som vi plejede, inden mørket og kulden og underskuddet. Det vil jeg gerne igen!

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)

I fredags var jeg endnu engang til julefrokost. Denne gang med mine kontorkollegaer, og jeg var i tøjkrise. Den kjole jeg havde bestilt til formålet nåede aldrig frem, så jeg måtte improvisere med en god makeup og nogle høje hæle og dertil mine yndlingsbukser fra H&M* og en silkeskjorte fra & Other stories*. Det var pænt, men jeg ville gerne have givet den lidt mere gas. Heldigvis får jeg chancen igen i den kommende uge, hvor jeg torsdag skal afholde et premiereevent på Bye Bye Baby, til endnu en julefrokost fredag oooog en 50 års fødselsdag lørdag.

Jeg har i den anledning fundet en masse festligt tøj frem til jer igen i dag, og egentlig skulle I have haft indlægget allerede i fredags, men jeg har haft tekniske problemer, så det blev et søndagsindlæg. Jeg håber der er noget I kan bruge. Der kommer mere i næste weekend (se sidste uges bud HER).

1.Bukser der passer til blazeren fra sidste uges collage. Jeg tror nu at jeg ville bruge dem uden jakken, men med en hvid t-shirt, høje spidse pumps og røde læber.  Bukser fra H&M til 600,-

2.Denne t-shirt ejer jeg allerede, og jeg ville enormt gerne have bukserne også. Men de sidder simpelthen ikke pænt på mig, desværre. Måske andre er heldige, for det fungere så fint som sæt. Velour t-shirt fra COS til 590,- *
Og bukser i velour, også fra COS til 790,-*

3.Jeg er helt pjattet med denne her helt rigtige næsten hindbæragtige farve. Jeg elsker at den næsten er en smule nattøj/kimono agtig, men alligevel vildt elegant. Smuk til et par høje rå ankelstøvler og en blazer. Kjole 590,- fra & Other Stories*

4.Simpel, men elegant. Sort trøje med store ærmer og striber i guld. Perfekt til jeans og høje sko. Trøje fra & Other Stories 560,-

5.Lad der være fest! Guld fra top til tå? Jeg tror ikke jeg ville turde, men på den anden side, why the hell not! Pæn er den i hvert fald. Lang pailletkjole fra Gina Tricot 650,- *

6.Skide fin kort glimmerkjole. God til sorte strømpebukser, høje sko og røde læber. Kjole fra H&M til 350,- *

7.Super smuk blondekjole med bar ryg. De mange detaljer gør at den kræver meget lidt styling, hvilket er noget jeg sætter stor pris på. Et par gode sko og en eyeliner og man er festklar. Blondekjole fra H&M til 699,- *

8.Jeg har faktisk bestilt denne her hjem, sammen med den kjole, som aldrig nåede frem (den er i øvrigt udsolgt, derfor kan jeg ikke linke til den – Kjolen altså). Det er en bodystocking og den er i virkeligheden meget langt fra, hvad jeg normalt går efter, men den drager mig. Perlebesat bodystocking fra ASOS til 317,- *

Vi er hårdt ramt af sygdom og sløjhed for tiden. Snot, hoste, småfeber, og om igen. I mandags lå vi alle fem på rad og række med dyner, hoste og blanke øjne. Drengene er på benene igen, mens pigerne og jeg hoster videre. Feberen havde heldigvis sluppet da det blev tirsdag og alle var oppe og igang i går. Lige indtil vuggestuen ringede og fortalte at Loulou havde kastet sin frokost op. I dag er hun derfor hjemme. Det samme er Uma, der er blevet varm igen og som hoster. Jeg aflyste dagens møder og er blevet i det bløde tøj og brygger nu te og serverer udskåren frugt og smurt knækbrød til den helt store guldmedalje. Min egen hoste er uforbedret og jeg er godt træt af det. Jeg synes ellers virkelig vi gør vores for at undgå de her perioder, men det er som om, at hvis bare én får samlet noget op, hvilket jo sker, når man færdes i diverse institutioner og skoler, så er det skruen uden ende. Kender I det?!

Oh Well. Jeg priser mig lykkelig for at kabalen trods alt går op i denne uge, hvor jeg er alene på forældrepinden, og krydser fingre for bedring. Gerne senest i morgen, hvor jeg har et right program og en julefrokost jeg nødigt vil gå glip af.