Gaveræs og ro i maven… Ish 

De seneste par år har vi I vores familier haft en aftale om, at vi som udgangspunkt kun giver børnene julegaver. Der er fem børn i familien, så det er nogenlunde overskueligt. Man må gerne give voksne gaver, men det er frivilligt og forventes ikke. Det tager klart toppen af det pres jeg selv tidligere har følt, og i år er ikke anderledes.
Det er ikke fordi at jeg synes, der er noget galt I at være på gaver. Slet ikke. Jeg har bare tidligere haft enormt svært ved ønskelister – Både mine egne og andres. Jeg elsker at give gaver, og at finde de der helt rigtige ting, der passer til den person, der skal modtage gaven, og et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg havde tiden og overskuddet til at finde noget til alle. Og selvom en ønskeliste er et nemt og umiddelbart værktøj i sådan en gavejagt, har jeg alligevel altid fundet det svært at holde mig til en. Og af en eller anden grund har jeg, ligesom en masse andre, enormt svært ved selv at skrive ønskelister. Jeg kan sagtens tænke om noget, at det skal jeg huske at ønske mig, og så glemmer jeg hvad det er, når jeg så rent faktisk skal dele mine ønsker. Og var det så overhovedet et reelt ønske?
Indtil videre har vi nogenlunde styr på børnenes gaver, og så har vi købt noget til mine forældre, da de har inviteret os med ud og rejse i det nye år og selvom det ikke er en decideret julegave, og jeg ved at de intet forventer fra os, kunne vi alligevel ikke lade være. Det kan sagtens være, at vi også finder noget til de andre voksne i familien. Det kan også være, vi ikke gør. Og den følelse af at det ikke er noget vi skal-skal, har virkelig taget brodden af en del af det kæmpe forventningspres, jeg har tendens til at tage på mine skuldre (i forhold til alt i øvrigt – Ikke kun julen).

Så et tip herfra. Det kan godt betale sig lige at se hinanden i øjnene allesammen og lægge nogle nye regler, forventninger og traditioner på bordet. Jeg er i hvert fald virkelig glad for, at det er endt sådan hos os.

Jeg har været på farten hele dagen, og har først nu ro på til at sidde ned og få skrevet til jer. Til gengæld kunne I i dag høre, hvordan det gik, da jeg besøgte Thomas Skov i podcasten “99 problemer” på Podimo. Virkelig en skæg og hyggelig julekalender i øvrigt, hvis I mangler noget at lytte til her i december. Det var en kæmpe fornøjelse at være med. Fun fact: Det er faktisk anden gang vi optager afsnittet, for den første indspilning forsvandt. Jeg har åbenbart virkelig dårlig teknisk podcastkarma, for det er ikke første gang sådan noget er sket, når jeg har været i studiet. Men det er nu blevet ret fint alligevel, synes jeg.

Derudover har vi i dag fået besøg af børnehavenissen. I ved nok, den der rundenisse, der kommer med børnene hjem i december og giver forældrene lektier for. Jeg har skrevet om, hvordan den nær blev spist af en hund og blev offer for Umas lillesøsters hidsige temperament.

I morgen skal jeg til julefrokost – og jeg må indrømme at en stor del af min tankevirksomhed i dag, er gået på netop det – for jeg glæder mig så meget, at jeg næsten kun kan blive skuffet (Neeej!) og så har jeg selvfølgelig kæmpe tøjkrise. Til gengæld skal jeg sove på hotel efterfølgende, hvilket jeg også glæder mig til og tvivler på kommer til at skuffe. Så skal jeg bare lige minde mig selv om, at jeg kun skal drikke en lille smule snaps. #LiveFraPreben (ja, den er til de garvede Sneglcille-læsere)

Nu vil jeg vaske mit hår og smide noget tøj i en taske, da jeg ikke når hjem efter arbejde i morgen, I kan selvfølgelig som (næsten) altid følge med i min fredag på Instagram. Lige indtil snapsen kicker ind, that is.

Glædelig 12. December. Tak fordi I følger med.

 

REKLAME for Blue Yeti X

Selvom Krøllet kærlighed er ovre og der kun er et enkelt afsnit tilbage af Voksen ABC er jeg slet SLET ikke færdig med at lave podcasts. Jeg kan forstå på de beskeder jeg har modtaget over de seneste uger, at I er flere, der også selv går med ideer og lyst til at komme i gang, men at I ikke helt ved hvordan. Det er ret simpelt, men ligesom med så mange andre ting, man ikke har prøvet før, kan det være svært at overskue, hvor man skal starte.

I forhold til optagelse, har jeg efterhånden prøvet det meste. Jeg har både prøvet at optage direkte i en recorder, jeg har optaget på topprofessionelt udstyr og så har jeg været i forskellige studier, og selvom sidstnævnte er min klart foretrukne måde at indspille på, er det også det absolut mest omstændelige, og fungerer ikke til alle formater. For eksempel vidste jeg ret tidligt i processen, at det ikke kunne lade sig gøre med Krøllet kærlighed. Eller det ville i hvert fald give et anderledes udtryk end det jeg havde i tankerne og derfor besluttede jeg at springe ud i det, og optage det derhjemme. I mit skab.
Indholdet blev som jeg havde forestillet mig. Lyden not so much. Til at starte med. Det var begynderfejl nummer et. At lade min ivrighed over at komme i gang overskygge en ret så vigtig detalje, som at gå på kompromis med lyden. Det har jeg fået (velfortjente) hug for, og jeg har lært af det og er kommet ret godt efter det sidenhen.
Jeg fik efter et par skrattende afsnit og en masse frustration, rakt ud til og modtog derved kyndig vejledning af en håndfuld erfarne podcastere, og bedst som jeg troede eneste løsning var at investere i en masse dyrt udstyr, eller gå på kompromis med mit koncept og leje et lydstudie dumpede en løsning ned i skødet på mig. Blue Yeti X mikrofonen med Logitech G Hub VO!CE software (som gør det muligt at styre og efterbehandle sin lyd). Der er tale om en USB mikrofon, så den skal sættes i ens computer imens man optager og man kan på den måde holde øje med niveauerne undervejs, hvilket er en ret stor hjælp, særligt når man optager alene. Jeg foretrækker at optage med høretelefoner på, og dem kan man nemt sætte i mikrofonen og på den måde høre lyden imens man optager.

Det er utroligt simpelt, og virkelig nemt, når man lige har nørdet det lidt og jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at Yeti X og VO!CE softwaren også bliver en hovedperson i næste podcast jeg skal lave selv hjemme i skabet. Jeg har senest optaget et bonusafsnit af Krøllet kærlighed på den, som lige nu ligger og skriger på at blive klippet færdig, men det lader vente på sig, da jeg også har femhundrede andre løse ender, der skriger på mig. December, I ved.
Apropos december, er mikrofonen et oplagt julegaveønske, hvis man gerne vil springe ud i podcast mediet. Blue Yeti X, hedder den.

Og her kan I så se, hvor lidt der skal til for at komme i gang. En nogenlunde lydtæt rum uden for mange nøgne flader. For eksempel et klædeskab…
Her er mit studie, og det er altså her jeg har siddet seks uger i streg og lavet Krøllet kærlighed til jer.
Og det har (tydeligvis) været rigtig sjovt.

Se mere om mikrofonen HER.

 

 

15 dage til juleaften… Jeg er uforklarligt rolig på nuværende tidspunkt. Særligt når man tager i betragtning af en del af byggeprojektet og de detaljer der skal være styr på inden d. 24. ser ud til at trække ud, og måske kun lige når at stå klar, hvis overhovedet, til den store aften. Det burde stresse mig the fuck ud af den, men det gør det ikke. Og det er jo godt. Tror jeg.
Vi har nu lavet en liste mere over det, der skal nås, og i denne uge ser det således ud:

– Hent juletræ (Rødgran, øko, lokalt)
– Bag julesmåkager (mest for hyggens skyld, vi skal fandme ikke glemme hyggen!)
– Køb julegaver (Det er igen i år “kun” børnene der får gaver i år, og jeg overvejer kraftigt at købe det i genbrug)
– Gør hovedrent (Altså det skal jo gøres igen inden juleaften, men min erfaring siger mig bare, at vi (jeg) er bedre til at holde det nede, hvis vi er kommet ordentligt i bund nogle uger i forvejen)
– Sæt fodlister på i stuen og mal dem
– Bestil VVSer til at installere badeværelseshalløj (Brus, toilet, vandhane, alt det der)
– Skriv liste til næste uge

…. Det skal vi nok nå.

 

Der er på alle måder blevet pyntet op til jul herhjemme i går og i dag. Otto ringede til mig i går fra en Søstrene Grene butik, hvor han sammen med sin far fyldte kurven med julepynt. “Mor, jeg ved godt, at du hader nisser, men vi bliver altså nødt til at købe et par stykker”. Det er måske overflødigt at fortælle, at de havde fået strenge instrukser hjemmefra om hvilket farvetema vi kører i år og at nisser er bandlyst. Jeg kan godt høre hvor åndssvagt og småligt det lyder, og jeg har nok selvironi til at kunne grine af mig selv og mine dumme principper – men det der med at plastre sit hjem til i røde nisser, julemænd og bjælder, har jeg det lidt anstrengt med. Mildt sagt.
Men. Jeg er nedstemt, igen, og Otto har gjort sig umage med at finde det, han synes passer godt ind. Og det er sgu ret vidunderligt. Der er derfor nu flyttet fire (!) nisser ind, og jeg har det så fint med det. Så fint.
De fik også købt en masse krea-sager, sådan at vi selv har kunne lave fine ting – Og selvom Loulou har brugt en limstift som læbepomade og der kommer til at ligge små afklippede papirrester alle steder de næste par uger (måneder) – Har det været skidehyggeligt, og jeg har genfundet min glæde for at folde julestjerner. Det havde jeg nok ikke prøvet i 20 år inden i dag. I dag foldede jeg 8 stjerner.

Det går fremad med den der julestemning. Men den er der altså ikke helt endnu.