I øvrigt

  • Er der simpelthen så meget godt reality for tiden og jeg er håbløst bagud… Love island UK, Love island Australia (!), queer eye, Rupauls dragrace, The Real Housewives of Beverly Hills mm. For ikke at tale om alt det danske! Ex on the beach for eksempel.
  • Har jeg tilføjet hårkrølle-videoen fra Instagram til indlægget HER, til jer der ikke kunne se den.
  • Delte jeg for nyligt, at vi overvejede at male vores hus lyserødt. Det er faktisk kun mig der i tvivl, og Michael der er helt sikker på, at vi selvfølgelig skal gøre det. Og jeg tror jeg er enig, hvis vi kan finde den helt rigtige lyserøde, der hverken er laks eller Barbie. Jeg tror det bliver skide pænt, særligt ved siden af vores nabos gule hus <3
  • Har jeg langt om længe fået tilmeldt mig en køreskole. Igen. Det er nu gået i vasken to gange, inden jeg overhovedet kom i gang med undervisningen, og jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at dele det, før jeg stod med kortet i hånden, men nu er det sagt højt, så forhåbentlig bliver det til noget denne gang.
  • Var der et kort overblik, hvor jeg overvejede at bruge pengene til kørekortet på en eldrevet ladcykel i stedet.
  • Har vi solgt vores røvsyge Volvo og købt en gammel brugt Mercedes i guld! Og nu lokker det kørekort alligevel en del mere end cyklen.
  • Overvejer jeg at holde fødselsdagsfest til sommer. Noget jeg ikke har gjort i mange år, fordi jeg simpelthen ikke har haft lyst. Men det har jeg nu. Er bare skide bange for, at ingen vil komme. Ikke af samme grund som man frygtede det i fjerde klasse, men fordi jeg bor så langt væk fra de fleste af mine bekendtskaber.
  • Er jeg begyndt at løbe. Eller altså lunte. Men jeg vil gerne lære at løbe. Jeg skal faktisk. Grunden til det, er at jeg har sagt ja til noget til sommer (neeej, ikke et marathon sguda!)
  • Har flere spurgt, hvorfor jeg har farvet mit hår mørkt. Det har jeg ikke. Det har bare været vinter og så kommer paté farven frem, eller karamel! Karamelfarven. Det bliver lyst igen, lige så snart solen vender tilbage.
  • Tør jeg slet ikke håbe på hedebølge igen i år, så drømmer bare helt stille om det. Men omvendt kan jeg slet ikke holde ud, hvis det bliver en 2017 rerun. Kæft, en lortesommer.
  • Mindede timehop mig den anden dag om, at vi for tre år siden var i Los Angeles, og nu har jeg lyst til avocado toasts og dadelshakes non stop, nå ja og solskin og strand.

 

Madstruktur, uge 1+2

Halvanden uge er gået siden det her indlæg, og det startede så godt. Altså virkelig godt. Jeg fik handlet stort ind, lagt en nogenlunde plan for ugen, indkøbt måltidskasser hos Nemlig og vi fulgte både plan og måltider. Så jeg gentog succesen og bestilte endnu engang mad og måltider til hvad der nu er sidste uge, med lidt mindre succes. For der skete det, der altid sker. Vores uge ændrede sig som dagene gik, og nogle dage blev det bare til en rugbrødsmad. MEN det har været kæmpe fedt, at have fyldte skuffer, og fyldt køleskab, og selvom vi ikke holdte os helt til planen, var vi gode til at få brugt, hvad der var, og jeg føler vi har sparet tid og penge, for vi har stort set ikke handlet i fysiske butikker, med undtagelse af et par småting her og der, og der er dermed heller ikke blevet lavet mærkelige impulskøb. Så altså. Jeg hænger på lidt endnu, men sætter mit ambitionsniveau en anelse ned, og sørger for at fylde godt op med brød, wraps, pasta og pålæg, så der er mulighed for at gøre det nemt, de dage vi kommer sent hjem, eller af andre årsager ikke ender i køkkenet i ordentlig tid.

I foreslog en masse forskellige metoder og værktøjer, i form af apps og så videre i kommentarfeltet til indlægget her, og i det hele taget, var det en gigantisk hjælp, at læse jeres erfaringer – Tak for engagementet. Jeg vil snuse lidt til det hele og vende tilbage endnu engang, når jeg selv har fundet den helt rette metode. For den er der ikke helt endnu. I næste uge vil jeg dog forsøge at dele vores plan med jer, både som inspiration, og også lidt for at holde mig selv til den. Planen. For det kan sgu noget, det er der ingen tvivl om. Vi skal bare lige øve os lidt længere.

 

 

 

Mandag uge 12. Mandagsfølger og sentimentale fødselsdagsefterveer

Godformiddag fra toget mod København. Vi har prioriteret en langsom morgen ovenpå en pakket weekend med fødselsdagsfejring af Loulou, hvilket var helt genialt, men som også satte gang i en maaaasse tanker hos mig. Det der med at vi ikke har en baby længere og aldrig skal have det igen slog mig for alvor i går, da de sociale medier mindede mig om dagen, hvor Loulou blev født, og viste mig billeder, jeg havde glemt. Det gjorde mig grådlabil, og tung i hovedet, men også lettet, for selvom jeg elsker babylivet, og gerne tog følelsen af at have født og tiden med en nyfødt intravenøst, hvis det var muligt, er der også en forløsning i at være “ude på den anden side” og så småt mærke fordelene ved at have større og mere selvstændige børn. Det gik for alvor op for mig, da vi i sidste weekend var til folkekøkken, og på et tidspunkt sad og spiste, Michael og jeg, uden børn, der rendte rundt ude på gangene og legede med hinanden og de andre børn. Det har vi aldrig prøvet før. Aldrig.
Nå, men det betød også at jeg vågnede med, hvad der næsten føltes som tømmermænd. Helt tung og træt i skroget, og fordi at resten af huset stadigvæk sov, da vækkeuret ringede, besluttede jeg at snooze en halv time, velvidende om, at vi ville komme lidt sent afsted. Op kom vi, og også afsted i rimelig tid. Dog med en løbecykel, som Loulou stadigvæk ikke helt har luret at man kan løbe i gang, og som derfor forsinker tempoet en hel del.
Men frem nåede vi. Loulou med favnen fuld af rosiner i Gurli Gris indpakning som skulle deles ud på stuen, og Uma med et meget mandagsagtigt humør, som jeg virkelig håber letter i løbet af dagen, både for hendes og vennernes skyld.

Nu sidder jeg som sagt i toget på vej mod København, hvor jeg skal på kontoret, inden et par eftermiddagsmøder og en generalforsamling i mit fagforbund senere. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan min uge ser ud endnu, jeg ved kun, at jeg skal optage podcast på torsdag – Voksen ABC, sgu!! Og så har jeg det som om, at jeg har glemt noget, men da jeg ikke kan finde min kalender, og endnu ikke har fået skrevet det ind på min telefon, er jeg en smule lost. Forhåbentlig dukker den op i løbet af dagen.

Forresten; I fredags holdte jeg fri med børnene, og jeg sprang derfor også #Fredagsfølger over – Til gengæld kan I følge med i min mandag i stedet for, til dem det måtte interessere. Det er på Instagram, og der hedder jeg @sneglcille.

Kan I have en dejlig dag, vi snakkes helt sikkert ved senere.

 

To år med Loulou

Til sommer er det ti år siden at jeg blev mor. I morgen, d. 17. Marts, er det to år siden, at jeg fik mit, efter alt at dømme, sidste barn. Loulou. Skøre, stædige, stille Loulou. Michael og jeg har hele aftenen gentaget ordene “to år” for hinanden. Det er ikke længe, og så alligevel. Den eftermiddag i lejligheden på Vesterbro, med ildebrand, sirener og tung røg udenfor vores vinduer, hvor de første veer viste sig, føles meget længere væk end to år. SÅ meget er sket. Måske for meget. Jeg er i hvert fald rundtosset. Og en smule rørstrømsk, men det er jeg jo altid aftenen inden mine børn fylder år. Altid. 

Jeg har brugt aftenen på at bage, drikke rødvin, dække bord og ryste på hovedet over tiden der flyver. Snart har vi ikke små børn længere. Noget vi allerede mærker så småt. Det er fedt, og lidt underligt, og en lille del af mig har lyst til at styrte tilbage i tiden og opleve det hele igen. Fødslerne, barslerne, følelserne. Omvendt elsker jeg jo at se dem gro og blomstre. I særdeleshed Loulou, der har været den hårdeste nød at knække af de tre jeg har lavet, båret og født. Hun er ved at smide sin skal for alvor, og det klæder hende, og det gør mig stolt og glad og rolig. 

I morgen bliver hun to. Faktisk om få minutter, hvis man kun går ud fra datoen. Jeg vil skynde mig at lægge mig op til hende, og falde i søvn, så jeg er nogenlunde frisk, når hun vækker mig med fødselsdagssang i morgen. For det har hun gjort i en uge nu. 

Hurra hurra hurraaa. 

Om en måned er det den næste i rækken, når Uma fylder fire, og også der vil rørstrømskheden komme snigende og sikkert blive til ord. Sådan er det. 

Men for nu er det min baby, for det er hun lidt endnu, der får minderne og #stoptiden til at bimle. 

Loulou, der ligesom de to andre kom til verden som en superhelt (med armen strakt, som en flyvende supermand) – på vores stuegulv en fredag aften få minutter efter jordemoderens ankomst og som lige siden fortsat har holdt os igang og givet os dårlige nerver, gode grin og endnu mere livskvalitet og kærlighed end man troede det var muligt. 

Tillykke Louls, jeg elsker dig. 

Status på hundelivet

Om få uger har vi haft Hera i tre måneder. Det går på alle måder godt. Hun er noget af det sødeste, roligste og nemmeste firbenede væsen, jeg nogensinde har mødt og jeg er så glad for at vi besluttede os for at få hende, selvom jeg oprindeligt syntes at vi skulle vente nogle år. Hun passer så godt ind i vores familie, at det næsten er uhyggeligt.
Det går på alle måder godt, og hun trives og lader til at have det dejligt her hos os. For et par dage siden var hun dog hos dyrlægen for første gang med noget der ikke bare var kontrol/vaccine/chip, og jeg havde meget svært ved at slappe af i det, hvilket ikke ligner mig – Jeg plejer sgu at være ret cool i den slags situationer, og er på ingen måde nervøs eller bange for hverken kitler, nåle eller den salgs. Men jeg var skidenervøs og helt tung i maven hele den dag. Grunden til besøget var, at hun dagen forinden havde leget med en stor og gammel hund, der efter et par sekunders leg ikke gad hendes hvalperi længere og derfor sagde fra. Ingen af os så præcis, hvad der skete, da det gik så stærkt, men min teori er, at Hera blev forskrækket og muligvis faldt forkert på sit ben. I hvert fald løftede hun benet og trådte slet ikke ned på det resten af den dag. Morgenen efter var den helt gal, og hendes ben var hævet til mere end dobbelt størrelse, og hun ville slet ikke rejse sig. Vi tog hende derfor til lægen, der var meget grundig, og gennemgik alle muligheder. En svag feber tydede på en infektion af en art, og der blev både ledt efter et evt. bid på benet, og der blev taget røntgenbilleder. Ingenting viste noget udover det sædvanlige, udover at der muligvis var noget med hendes akillessene, der så lidt besynderlig ud på billederne, noget dyrlægen dog mente godt bare kunne være på grund af hævelsen på benet. Vi blev sendt hjem med smertestillende og besked om at holde hende i ro og se det an et døgns tid. Heldigvis var hun allerede på benene, helt uden hævelse morgenen efter, og i dag var vi ude og gå tur for første gang. Bare en kort en. Vi fandt aldrig ud af, hvad der var sket, men som lægen (og rigtig mange af jer på instagram) sagde, er hvalpe lidt ligesom små børn – Klodsede, bløde og virkelig gode til at komme til skade, men omvendt, mindst lige så gode til at komme sig. Her to dage senere, er hun, udover en masse ekstra energi, fordi hun ikke har været ude så meget som hun plejer, hvilket blandt andet gik udover et par af mine yndlingssko i går (RIP), som sig selv igen, og det er en kæmpe lettelse.

Hun er i øvrigt blevet dobbelt så stor, måske mere, end da vi hentede hende i december. Noget hun selv lidt glemmer, og hun forsøger derfor stadigvæk at sidde på skødet ind imellem og at snige sig igennem steder, hvor hun ikke har en chance for at passe ind. Hun vejer imponerende 19 kilo allerede (!) og jeg begynder for alvor at forstå, hvor stor en hund vi ender med at have, og jeg priser mig lykkelig for at vi har gjort så meget ud af at træne med hende fra starten af, og blandt andet har forbudt at hun må være i møblerne, noget jeg lidt synes var ærgerligt da hun var lille og bamseagtig, men nu godt kan se, ville være noget rod. Børnene elsker hende, og hun elsker dem – Det er det sødeste at se dem lege sammen. Jeg forstår for alvor godt hundemennesker nu, for første gang nogensinde. Kattedamen er omvendt. Næsten 😉

Hår: Bølger med glattejern, produkter, rækkefølge og teknik

Indeholder reklamelinks (markeret med *)

I går lagde jeg en story op på instagram, hvor jeg endnu engang viste, hvordan jeg laver krøller i mit hår med et glattejern. Noget der ser virkelig nemt ud, og som også er det, når man altså kan det. Jeg brugte engang en hel eftermiddag på at prøve at lære det, og endte med meget glat hår og meget sur mund. Men jeg lærte det, og nu kan jeg gøre det i søvne, uden spejl og på ingen tid. Jeg har gemt videoerne i mine højdepunkter på min instagramprofil @sneglcille, hvis I vil se den. Jeg tror ikke engang, at du behøver have en profil for at se den. Rettelse: Det skulle man åbenbart. Jeg har hentet den ned ogdu kan finde videoen nederst i indlægget. Bemærk at det jo er en story fra Instagram, og at den derfor er lidt hakket i kvaliteten og meget umiddelbar. Jeg skal nok gør emig mere umage, når jeg en dag får filmet en rigtig tutorial.

Jeg fik en masse god og overvejende positiv feed back (tak), og en masse spørgsmål.
Det er dem, jeg vil svare på her.

Hvordan gør man med pandehåret?
Se. Det er faktisk det eneste, der stadigvæk er svært for mig, og som kræver et par forsøg, og i nogle tilfælde et hårspænde, hvis det ikke lykkes. Teknikken er egentlig lidt den samme som med resten af håret. Dog skal man starte længere nede på totten end i resten af håret. Og så skal man mere lave et buk end en krølle. Jeg håber det giver mening, men som sagt, tager det altså lidt ekstra koncentration og et par forsøg, og så er det lidt ligesom med eyeliner – Det bliver altid skidegodt i den ene side, og helt af helvedes til i den anden. Jeg skal nok lave en video af det også, når jeg er blevet bedre til det selv.

Hvad gør man med håret inden?
Det er nok meget en smagssag. Jeg foretrækker personligt at gøre det i ikke-nyvasket hår. Jeg synes resultatet bliver pænere. Men når jeg gør det i nyvasket hår, prepper jeg altid med produkter inden. Det var det jeg gjorde i går. Hvilke produkter og rækkefølgen vender jeg tilbage til nederst i indlægget.
Jeg vasker sjældent hår, da det fungerer bedst for mig. Sådan har det været i mange år, og for at svare på de mest stillede spørgsmål omkring det: Nej mit hår bliver ikke fedtet og det lugter heller ikke, jeg vasker det cirka hver tiende dag, derimellem skyller jeg det cirka hver tredje dag, og ja, det er tusind gange mere sundt og fyldigt end da jeg vaskede hår dagligt og selvfølgelig vasker jeg det oftere, hvis jeg træner eller hvis det er varmt. Men jeg lover at jeg ikke er ulækker, i hvert fald ikke i håret.

Hvilket glattejern skal man bruge?
Jeg har et GHD Platinum som det her*, som jeg er rigtig glad for. Det vigtigste er at pladerne på jernet har afrundede kanter. Hvis de er firkantede, får man hakkede krøller, og det er altså ikke så pænt. Inden mit GHD glattejern, havde jeg et fra HH Simonsen, der også var smaddergodt. Det tror jeg de fleste på markedet er efterhånden.

Hvor længe holder det?
Indtil man vasker det ud. Mit holder i to-tre dage, og faktisk bliver det ofte pænere, når jeg har sovet på det. Man kan evt lige krølle et par totter, for at friske det op. Jeg bliver nødt til at genkrølle mit pandehår hver dag, sikkert fordi jeg har hænderne i det hele tiden. Og når man har redt håret og evt. krøllet de totter, der er blevet trætte, kan man med fordel give håret lidt tørshampoo.

Hvilke produkter skal man bruge og i hvilken rækkefølge?
Altid heat protection, inden man går i gang med varmt værktøj i håret. Det gør altså en forskel. Jeg bruger det gerne i vådt hår, og lader det lufttørre, hvis jeg har tid til det. Jeg har aldrig lært at blive rigtig glad for at føntørre mit hår, men igen, det er jo individuelt. Men hvis du gør det, vil jeg anbefale dig altid at putte produkt i inden. Både en heat protection spray eller creme, eller evt en hårolie, og hvis du har tungt eller fladt hår, noget volumeprodukt i rødderne. Jeg anbefaler mine favoritter om lidt.

Når håret er krøllet færdigt, og er kølet helt ned, reder jeg det igennem med en børste, og så giver jeg det lidt voks, for at få det samlet og give struktur. Og så afslutter jeg med lidt hårspray (medium hold) og evt en hårpudder eller lidt volumespray (tørshampoo, hvis vi tæller dag tre-fire stykker).

Tricket er ikke at bruge for meget produkt. Jeg ved godt, at det lyder af meget, når jeg lister det op på denne måde, men jeg bruger meget lidt af det hele, så det er faktisk slet ikke så slemt.

Hvor lang tid tager det?
Hvis man aldrig har prøvet det før, skal man nok sætte en god time af til det. Det kommer gradvist til at tage mindre tid, som man får taget på det. Jeg bruger max 20 minutter på det, og kan som sagt gøre det uden spejl, i mørket, hvis det skulle være (og det skal det nogle gange, hvis jeg skal undgå at vække sovende børn for eksempel) og så handler det om prioriterin – Jeg vil de fleste dage hellere have lækkert hår og ingen make up, hvis jeg skal vælge, og ellers lægger jeg makeup på kontoret eller i toget.

Mine favoritprodukter:

Heat protection:
Jeg har et par forskellige i skabet, og ærlig talt har jeg ikke som sådan en jeg foretrækker. Lidt ligesom glattejernet, er min erfaring, at de fleste af den type produkt, gør sit arbejde godt. Jeg bruger for tiden Maria Nilas Quick dry heat spray*, som er dejlig let i det og som også kan bruges i tørt hår.
Når mit hår i perioder er ekstra træt og/eller elektrisk bruger jeg en olie i spidserne, når det er vådt. Jeg er glad for denne her fra Bjorn Axen*, og denne fra Windle Moodie (som også med fordel kan bruges som hårkur).

Volume inden krøl:
Jeg har brugt denne* i årevis, og har endnu ikke fundet noget der er lige så godt. Det er en rootlifting spray fra Redken, som man sprayer i hårrødderne i vådt hår og krammer ind i håret. Den er god, fordi den hverken fedter eller tynger håret, og når jeg en sjælden gang imellem vover mig ud i en blow dry, kan jeg virkelig se effekten – Den giver højt hår på den ikke moussede stive måde.

Tørshampoo:
Der er virkelig sket noget her. For mange år siden, kunne man nærmest kun få den tyske kridhvide tørshampoo i den blå dåse med et billede af en lyshåret kvinde på. Det har ændret sig og der er virkelig mange at vælge fra.
Prøv dig frem, for dem der virker i mit hår, virker ikke nødvendigvis for dig. Jeg bruger for tiden mest: Bjorn Axen*, Kevin Murphy* og Batiste*. Jeg anbefaler ikke at bruge tørshampoo hver dag, men gerne “forebyggende” i rent hår og så igen en dag (eller tre) inden hårvask, for bedste effekt.

Tekstur, spray og voks:
Det eneste jeg bruger lige for tiden som teksturgiver og hold er denne Dry paste* fra Bjorn Axen. Den er SÅ god, og helt vildt drøj i brug. Men er man mere til spray eller pudder, har jeg god erfaring med denne pudder* og denne spray*. Og så skal man heller ikke glemme, at en saltvandsspray i vådt hår også kan gøre virkelig meget for en lækker struktur. Den metode benytter jeg dog mest, hvis jeg ved at jeg ikke har tid til at krølle det.

Hårspray:
Igen en smagssag. Jeg elsker hårspray, og er totalt en Elnett pige, selvom det er lidt farmor-agtigt, men jeg er også en sucker for napoleonshatte, tarteletter og portvin, så det passer sgu meget godt. For tiden afprøver jeg dog en id hårspray til langt hår, som jeg har fået i en goodiebag og som jeg kan have i tasken, hvilket er ret rart.
For mig er hårspray et must, men igen er det en smagssag, og sikkert ikke for alle hårtyper. Det ved du bedst selv.

Jeg tror, det var det hele. Og igen, øvelse gør mester, jeg lover det.
Tak fordi I gad læse med og tak for de fine kommentarer på instagram i går. Jeg bliver nok aldrig ægte beauty blogger, det er heller ikke planen, men jeg elsker at kunne lave den slags stories og indlæg, og at I modtager dem så pænt, er et kæmpe skulderklap. Så tak.

 

Ud af byen?

Om halvanden måned er det præcis et år siden at vi flyttede ind i vores hus i Hornbæk. I månederne optil boede vi i kufferter, til dels i et lejet sommerhus, tildels hos mine forældre på Vesterbro. Det var ikke super holdbart, og gjorde hele flytte- og renoveringsprocessen langt mere uudholdelig end den reelt var. Men i maj flyttede vi som sagt ind. Vi boede længe på madrasser i stuen, og vi havde hverken toilet eller bad de første mange måneder. Det hele var med til at gøre min tvivl endnu større, tvivlen omkring om det nu var det rigtige vi havde gjort. Om det havde været en god ide at flytte. Kontrasten fra at bo i en nyrenoveret mega lækker 150 kvadratmeters lejlighed midt i København, til at bo på et gulv på en byggeplads i Hornbæk, var til at mærke, og jeg var bange. Sådan rigtig ægte bange. Mange havde nemlig advaret mig. Både i kommentarer, på mails og selv i den virkelige verden. “Du kommer måske til at fortryde det” lå og rungede i baghovedet på mig. Nu her et år senere er al tvivlen væk. Selvfølgelig spøger Hvad nu hvis– tankerne ind imellem, men det er bare sådan jeg er skruet sammen – Jeg tænker altid på Hvad nu hvis – Hvad nu hvis vi aldrig havde mødt hinanden/ikke var fundet sammen igen/jeg aldrig havde sagt op/var blevet boende i Barcelona etc. – Og jeg savner da København, det gør jeg virkelig. Men men mega MEN, jeg elsker at være her. Elsker vores skæve hus, der slet ikke er færdigt, elsker muligheden for at være i naturen uden at skulle gøre et stort nummer ud af det, hvis vi glemmer noget derhjemme, eller nogen får et hysterisk flip, går vi bare hjem igen, for stranden ligger 500 meter den ene vej og skoven 500 meter den anden. Noget andet er det fællesskab der er i et lokalsamfund som det heroppe. Folk er så søde, så hjælpsomme, og der er et sammenhold som jeg aldrig har oplevet før. Her er virkelig mange ildsjæle, kreative hjerner og seje mennesker, der alle har et ønske om at lære nye folk at kende, at lave nogle fede ting for og i byen. Jeg elsker det. Vegansk folkekøkken, surfskole og andre seje arrangementer, fællesspisning, familiedrevne restaurationer, børnepasning, byggerier og dameklub. Naboer der banker på med dåseøl i inderlommen, andre ombyggere, der byder på vin og pizza en mandag aften, Ottos klassekammerater, der kommer og banker på i tide og utide, og følelsen af at alle kender alle. Jeg troede jeg ville hade det. Det gør jeg bare ikke. Slet ikke.
Jeg besluttede mig for at springe ud i det, selvom jeg ikke var klar, og undervejs skete der noget. Det var bare først da jeg lod mig selv savne byen og acceptere det savn, at jeg kunne hvile i det.

Jeg kan ikke svare på om det er det rigtige for dig, at flytte ud af din storby, men det var det for mig. Og hvis du flytter, er mine tre bedste råd følgende:

Find et sted, hvor du finder de ting du ved du ikke vil gå på kompromis med. For os var det gode indkøbsmuligheder i gåafstand, en hyggelig café og vand eller skov om hjørnet og en eller anden form for offentlig transport til hoveddøren. Vi fandt det hele og lidt til i Hornbæk.

Tænk det igennem igen og igen, og igen. Forestil dig din hverdag der, også dem i regnvejr, med vasketøj og sure børn. Vi var heldige at flytte ind få uger inden hedebølgen ramte, hvilket gjorde alting en del nemmere og gav os tid til at falde til og forelske os i byen for alvor, inden gråvejret og mudrede flyverdragter tog over.

Vær sikker på hvorfor du flytter og om du får det ud af det, du tror og håber. Jeg er selv typen, der godt kan blive carried away og glemme alt om logik og virkeligheden, og tro at jeg er typen, der har høns i haven, hjemmedyrkede avocadoplanter i vinduet og som bager sit eget rugbrød hver søndag, men i virkeligheden er jeg skidebange for fugle og kan hverken holde planter eller surdej i live.
For os handlede det rigtig meget om at få noget natur tæt på, og at finde et sted med ro og liv på samme tid. Vi lever i en hektisk hverdag med mange børn og meget fart på, og da vi boede i byen var det som om, at der aldrig var stille og at vi altid var på farten. Larmen er mindsket og overskuddet er forstørret efter vi er flyttet, og i særdeleshed efter at jeg har accepteret at jeg ikke kan få det hele, men at det vi har som samlet enhed er væsentligt mere harmonisk end før.

 

 

 

Mandag, uge 11 – En lussing, en frisk start og mere madplan

Pyyyh, sidste uge slog lidt vejret ud af mig. Onsdag var, som jeg også gav udtryk for på instagram, en lidt hård nyser. Jeg vil ikke gå for meget ind i det lige nu for jeg har stadigvæk ikke fordøjet det helt, men jeg fik en virkelig nedtur besked om formiddagen, der gjorde dagen grå og tung, hvilket stadigvæk hænger lidt i luften. Tilgengæld betød det, at jeg i dagene efter havde nyfunden energi og overskud, nærmest som om at den lussing jeg fik af livet om onsdagen, mindede min underbevidsthed om, at jeg kun har ét liv og at det er et pretty damn godt et af slagsen.
Humøret er fortsat ok højt det meste af tiden, og en ny uge er netop gået i gang. En god en satser jeg på. Jeg har sat mig til rette i vores hjemmekontor, med ryggen til al det rod jeg burde tage mig af, men som må vente på, at jeg lige får mig et overblik over den kommende uge, sendt et par fakturarer og betalt en regning, og gået en tur med hunden – Så er jeg klar til rod, og frokost, og måske et afsnit Love Island…

I ugens løb skal jeg blandt andet:

-På kontoret. Jeg savner mine Confetti piger og følelsen af at gå på arbejde.
-Til premiere på en ny serie
-Skrive en opfølgning på vores madplan/struktur udfordring (Spoiler: Det går godt)
-Til et møde som jeg er barnligt spændt på, men som jeg ikke tør at sige noget om, men heller ikke kan lade være med at nævne (prisen til den mest irriterende type tease goes tooo: Mig. Undskyld).
-Undersøge robotstøvsuger-markedet #Vimedhund
-Til voksen-møde med revisor
-Filme tutorial (glattejernskrøl)
-Færdigskrive, rydde ud i og udgive et par blogindlægs-kladder
-Forberede og gøre klar til Loulous fødselsdag på søndag, og finde en gave. Jeg tænker løbecykel.
-Gå på stranden. Hver dag. Jeg har brug for at glo på havet for tiden.
… Plus det løse og helt almindelige som at være mor, kone og en forhåbentlig dygtig blogger.

Jeg håber I har en dejlig mandag. Vi skrives ved <3

 

I øvrigt

  • Er siddepladser til koncerter helt genialt, har jeg fundet ud af. Der er plads til ens jakke, man kan hvile ben og ryg, ingen skubber og man har stadigvæk sin plads, når man har hentet øl.
  • Har jeg i løbet af den sidste måneds tid hørt to voksne mennesker uafhængigt af hinanden udtale LinkedIn som linke-ding.  Jeg vil aldrig kalde det andet fra nu. 
  • Vil jeg gerne videredele et tip en af mine læsere engang gav mig og som jeg har benyttet mig af og delt ud af lige siden. Et toast-tip. Put sennep og pickles i din toast.
  • Faldt jeg på vores trappe (igen) for et par uger siden og slog min arm. Det gjorde kun ondt i et par minutter, men et par dage senere begyndte min albue at gøre nas, og det gør den stadigvæk. WTF?!
  • Fylder Loulou to år på næste søndag, og jeg er på den ene side helt på røven over, at der allerede er gået to år, men også over hvor meget der er sket i vores liv på de to år.
  • Er jeg ret overbevist om, at vi ikke skal have flere børn, men om natten er jeg ofte gravid, altså i mine drømme.
  • Står der en båd i vores indkørsel. Vi ejer halvdelen af den og jeg ved ikke helt om jeg skal græde eller grine. Jeg gør mest det sidste. Det var, som man måske kan gætte, ikke min idé. Lidt ligesom da vi pludselig havde en bus.
  • Modtager jeg for tiden ekstra mange spørgsmål omkring mit hår, og jeg bliver simpelthen så glad hver gang! Der kommer et udførligt indlæg med svar på det meste meget snart.
  • Forstår jeg simpelthen ikke, at man kan sove uden dyne?! To af mine børn sparker konsekvent deres af om natten, og min mand ville i princippet kunne sove uden også. Freaks.
  • Er klokken 1 om natten. Mine børn vågner om 4-5 timer, og jeg bør virkelig sove. MED dyne.
  • Godnat.

Madplan, struktur og andre voksne ting

Når jeg bliver voksen …. Hov, det er jeg jo faktisk. Meget endda. Alligevel kan jeg godt nogle gange gå og vente lidt på, at strukturen, ordenssansen, overblikket og overskuddet rammer. Any day now.

Det er ikke rigtigt sket af sig selv, eller jo lidt er der da sket i takt med at jeg er blevet ældre, mere erfaren og mor til flere, men slet ikke i den skala som jeg går og håber på vil ske af sig selv. Det kommer det sgu nok heller ikke til, ikke af sig selv i hvert fald. Jeg bliver nødt til at gøre en større indsats. Nogle ting har jeg besluttet at acceptere som de er. Jeg bliver ikke den mest ordentlige i klassen, jeg kommer aldrig til at blive gode venner med Excel, der vil altid rode i mine tasker og lommer, og jeg lærer nok aldrig at spise morgenmad og sådan er det bare. Men nogle ting kan jeg godt ændre på, eller jeg kan forsøge, og en af de ting er for eksempel vores aftensmad-rutiner. For de sejler. Helt vildt. Vi har været de fleste måltidkasser igennem med blandet succes. Der er mange gode derude og vi har været glade for dem alle på hver deres måde, men vi er kørt død i dem, hver og en, efter noget tid. Enten er de for ensformige eller for omstændelige (et ord jeg åbenbart har stavet forkert hele mit liv, har jeg lige fundet ud af! Endnu et skridt ind i de voksnes rækker!) eller for dyre til at bruge hver uge, og så har vi ligesom bare droppet det igen, og i stedet brugt det engang imellem – Det gør vi stadigvæk, hvis en af os skal være alene med børnene i nogle dage for eksempel. Men langt de fleste dage, er det sådan noget, fuck klokken er 15, hvad skal vi egentlig spise?! Vi har for det meste nogle gode basisvarer på lager, og så gør jeg mig stadigvæk lidt i det der food prepping, hvilket hjælper en hel del, men ikke nok.
Jeg overvejer derfor at tage næste skridt i voksenlivet og begynde på madplaner.  Jeg spurgte på Instagram for et par dage siden, om dem der følger med der, benyttede sig af det, og overaskende nok, var det et stort JA fra over halvdelen af dem der svarede. Dét kombineret med hundredvis af beskeder med overbevisende argumenter for hvorfor det er en god ide, har jeg fået mod på at prøve det af. Flere foreslog, at lave en fleksibel plan med mad til 3-4 dage, som man kan flytte rundt på som man har lyst i løbet af ugen, og evt sizer op, så der er ekstra til køleskab, frokost og fryser. Derudover var flere meget begejstrede for Nemlig.coms måltidskasser, og også Coops (de har desværre ikke en vegetarisk kasse, så dem springer vi over for nu), og selvfølgelig retnemt, Simple feast og Aarstiderne. De tre sidste har jeg prøvet og været glad for på hver deres måde. Retnemt er ikke så stærke på det vegetariske, Simple Feast bliver lidt en dyr omgang og så er der lidt for meget spidskommen i mange af retterne – Et krydderi som jeg har fået det lidt stramt med, men Simple Feast er Michaels og børnenes favorit så det er tit deres “alene hjemme-løsning”, og så er der Aarstiderne som jeg virkelig har været begejstret for, både deres veganske kasse og kvik vegetar, dog oplevede vi lidt for ofte at det var svært at freestyle og bytte om på dagene, og rigtig tit skulle man lige huske at sætte nogle bønner i blød og den salgs, som nogen altid glemte (ja hej) … Så. Nu prøver vi Nemligs vegetarkasse i denne uge, og i næste uge springer jeg sgu ud i en madplan.

Hvad gør I? Please share!
Og vil I have en tilbagemelding herfra? Både på kasse og madplan? Hvis jeg bliver god til det, kan jeg jo dele vores plan herinde, og I kan måske gøre det samme, hvis I gider?

Hvem ved. Måske er det her næste skridt mod et organiseret og flot voksenliv. Måske betyder det, at jeg snart lærer at vande mine planter og tage mit vasketøj ud af maskinen inden det begynder at lugte surt.