Selvfølgelig bliver jeg ked af det

Jeg havde besluttet mig for at lade det ligge, for ærlig talt fortjener det ingen opmærksomhed, men jeg kan mærke, at det har gjort noget ved min skrivelyst og mit overordnede humør, og derfor har jeg alligevel besluttet at sætte nogle ord på for forhåbentlig derefter at kunne ryste det af mig en gang for alle.. Nogle af jer nåede at se alle kommentarerne, andre har set dem, der står tilbage, og så er der flertallet som slet ikke aner, hvad jeg taler om. Ganske kort opsummering: I sidste uge havde jeg besøg af en troll, der i et indlæg omhandlende pessimisme og optimisme, gik til angreb i kommentarfeltet og på nedladende vis blandt andet fortalte mig, at jeg burde gøre en ende på mit liv. Av. Egentlig rammer en kommentar som den under normale omstændigheder langt mindre hårdt end mange andre jeg får, fordi den er så ekstrem og irrationel og dermed langt nemmere at feje af bordet og ryste af sig. Lidt ligesom når en anden af mine faste trolls, der har til huse på Instagram og opretter profiler for at fortælle mig om min mands utroskab (altså, der er ikke noget utroskab, men det er der en, der meget gerne vil have mig til at tro, at der er). Det er så absurd og grænseoverskridende og surrealistisk når det sker, og det skaber mere irritation end at jeg bliver ked af det, i hvert fald ikke på en måde hvor jeg tror på det skrevne. Hverken kommentarer om at jeg er grim, dum, værdiløs, eller at min mand ikke er til at stole på, for jeg ved, at alt det ikke passer og at det kommer fra en andens usikkerhed og dårlige selvværd, MEN selvfølgelig bliver jeg ked af det. Selvfølgelig er ord som værdiløs, grim og belastende ikke ord, der er rare at få slynget i hovedet, også selvom de kommer fra anonyme skikkelser, jeg ikke har en chance for at opstøve.
Jeg blev enormt ked af det i sidste uge da kommentar nummer seks ramte. Ked af det, irriteret og vred. Både over de voldsomme ord, men især følelsen af at blive angrebet så voldsomt, som jeg desværre har prøvet en del gange, også inden jeg begyndte at blotte mine ord og tanker på internettet.
Jeg lod de to sidste kommentarer stå, efter at have slettet fire, og her stoppede det heldigvis af sig selv. Men det gjorde det så alligevel ikke helt, for i dagene efter var jeg gnaven, stille og påvirket af det. Oplevelsen vækkede en følelse jeg ikke har haft længe, og i torsdags overværede jeg nogle af mine kollegaer kigge min vej, mens de talte sammen, og der mærkede jeg dét, som ellers har været holdt nede længe. Angsten for om det var mig de talte om. Tanker som at jeg måske heller ikke er sjov nok, sej nok, smuk nok, klog nok, værdig nok, begyndte at køre rundt, præcis som de har gjort mange gange før. Og det gjorde mig pisse ked af det og sur. Rasende faktisk.
Jeg blogger og er igennem det blevet en offentlig person og med det kommer der blandt andet en skyggeside, der består af andres meninger om en, samt ekstreme tilfælde som det, der skete i sidste uge. Det er hverken første eller sidste gang jeg oplever det, og med tiden bliver det nemmere at lægge låg på, men selvfølgelig bliver jeg ked af det, og selvfølgelig påvirker det min lyst til at åbne mig op og dele ud. Heldigvis modtager jeg langt mere kærlighed end had, og netop derfor bliver jeg ved med at skrive og dele længe endnu, jeg skal bare lige ovenpå igen og have rystet trolderiet fra sidste uge helt af mig igen. Så hvis I føler at I ikke kan mærke mig på samme måde som I plejer og der måske er lidt mere overflade end dybde for tiden, er det altså grunden. Tak fordi I følger med og altid er så pisse ordentlige, forstående og seje, både overfor mig og hinanden.

Shopping: Julefrokost #3

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)

Se sidste uges indlæg HER.

I fredags var jeg til min sidste julefrokost i år. Det er næsten helt trist, at det er overstået og omvendt enormt rart, at der ikke er flere tilbage, da december ikke ligefrem mangler arrangementer i forvejen. Jeg tænker at tage endnu en runde eller to af de her indlæg, både fordi de er sjove for mig at lave, og fordi det lader til, at I også kan bruge dem. Derudover vil jeg forsøge at springe ud som beauty-vlogger med den øjenmakeup, der i fredags fik min Instagram indbakke til at gløde – DEN kunne I godt lide, og det kunne jeg også, så jeg får filmet en tutorial til jer en af dagene… Men nu gælder det først tøj af den festlige slags:

1.Blå frynser! Jeg elsker denne her slags nederdele og har haft et par stykker i skabet selv. Dog aldrig en blå en… Jeg ville bruge den til sorte ankelstøvler og en t-shirt. Simpelt, men sååå cool. Blå frynsenederdel fra H&M* til 500,-

2.SÅ smuk kjole med plisseret skørt. Genial til vinterfester over strømpebukser og støvler, og igen til forår og sommer med bare ben og sandaler. Skinnende kjole fra ARKET til 790,-*

3.Jeg prøvede denne på for en uges tid siden og har ikke helt kunne slippe den siden. Den findes også i helt sort, men jeg er ret forelsket i præcis denne farve. Den er svær at style i vintermånederne, men jeg har en ide om at den ville se virkelig sej ud over et par jeans og høje støvler, og fin ud til bare ben og stiletter… Jeg tror måske jeg skal forbi og røre ved den endnu engang snarest. Kjole med blonde fra ARKET til 790,-*

4.Super fin lang florlet kjole med sølvprikker. Nem at dresse op med røde læber og høje sko, og ned med sneaks. Maxikjole med sølvprikker 800,- hos Ellos*

5.Smuk vinrød top med lange ærmer. Genial til højtaljede jeans, guldsmykker og nogle gode stiletter. 200,- hos Gina Tricot*

6.Jeg oplever tit, at det er svært at finde ud af, hvilken jakke jeg skal have udover mit fest-look og ender ofte i en frakke, hvilket er fint, meeeen en gang imellem savner jeg noget festligt at fuldende looket med. Jeg elsker denne her lyserøde vamsede sag. Den findes i en masse farver og jeg er også ret pjattet med den brune. Lyserød bamsejakke til 600,- hos Monki*

7.Denne top havde jeg på til Confettis julefrokost i fredags og det bliver ikke sidste gang. Den er lidt kort, så der skal enten noget højtaljet til eller noget under (i hvert fald når man er indehaver af en lang overkrop), men jeg følte mig skidelækker og sej i den. Jeg havde den på til et par højtaljede jeans med brede ben (dem her Obs: De giver sig en del, så gå en størrelse ned, det skulle jeg have gjort) og det fungerede virkelig. Sort top med lange ærmer fra H&M* til 300,-

8.Mega seje glimmerbukser. Dem her, et par pumps og en sort top eller t-shirty og du er good to go… Bukser fra Vero Moda til 260,-*

9.Jeg bliver ved med at nævne ankelstøvler, og de her kunne være et godt bud. De er i ruskind og har en hælhøjde på 7 cm, hvilket gør dem rare at have på. Ankelstøvle i ruskind, 2000,- fra Flattered*

Søndag

En række hæsblæsende dage er ovre. Fejring, drinks, mennesker, dans og indtryk har sat rammerne for tre dage med både lancering af Bye Bye baby (TAK for den overvældende modtagelse i øvrigt!), julefrokost med Confetti og min stedfars fødselsdag, hvor jeg holdte min første rigtige tale og blev bekræftet i hvorfor jeg ikke gør mig i den slags til hverdag. Jeg hylede mig igennem og havde lyst til at grave mig ned efterfølgende.
Vi kørte hjem med sovende børn i bilen, sluttede aftenen af med Bagedysten og kravlede derefter i seng. Jeg har derfor fået ni tiltrængte timers søvn og er i skrivende stund stadigvæk iført nattøj og dyne, mens Ramasjang kører og børnene spiser syltetøjsmadder i sofaen. Kaffen er lun, jeg er fortsat overvældet over de sidste tre dage, men weekenden er slet ikke slut endnu og det er rart. Resten af dagen skal vi bruge på at slappe af og lade op til uge fyldt med arbejde, møder, skole/hjem samtale, græsenkeliv og hverdagstrummerum.
God søndag! Jeg vender tilbage senere eller i morgen med endnu et festligt shoppingindlæg, hvis teknikken vil det  <3

Bye bye Baby!!

Så! Programmerne er simpelthen ude, og jeg er så spændt og nervøs, at jeg nærmest ikke har sovet i nat. Jeg har selv set programmerne et par gange og er godt tilfreds med resultatet, men at alle (!) pludselig kan se det, får det til at gippe i mig, heldigvis mest på en god måde. Det var en kæmpe fornøjelse og en endnu større oplevelse at være afsted, og i dagene efter jeg kom hjem, savnede jeg faktisk både Sisse, Mette Marie og hele produktionsholdet, der var med. Man kommer absurd tæt på hinanden i sådan et forløb, og jeg begynder at forstå hvordan deltagere i diverse realityprogrammer bliver både forelskede og dødeligt uvenner på kort tid og over små ting. Det er såååå intenst at være sammen på denne her måde. Vi blev nu hverken uvenner eller romantisk interesseret i hinanden, men vi blev rystet sammen for et godt ord, og havde nogle vildt sjove oplevelser og pisse fede snakke, som blev optaget og som I derfor kan få et indblik i. De fem dage inklusiv oplevelser og snakke er blevet kogt sammen til tre programmer a 20 minutters varighed og hvis du er Yousee tv-kunde kan du se dem NU, når du logger ind på Yousee via din tv & film app, eller på webben HER. Hvis du ikke har et Yousee abonnement, må du desværre vente lidt endnu, men ikke længe, for allerede d. 6. december viser jeg første afsnit lige her på bloggen og det næste ugen efter, og det tredje ugen efter det.
Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad I synes …
Traileren, den får I her:

Programmet er lavet med Yousee, Drive og ChrichriTV.

Hvordan står man tidligt op?

Ovenstående er i ramme alvor en af mine seneste søgninger på Google. Ja, jeg er i den grad en googler. En træt googler. Jeg har altid været god til at stå op om morgenen, og har aldrig haft det store søvnbehov. Men for tiden er det en kamp. Jeg tager mine vitaminer. Jeg spiser varieret. Jeg træner (ikke så tit, men lidt bliver det da til), jeg går tidligt i seng for det meste. Alligevel er morgenerne en kamp. Jeg kan næsten ikke komme op. Selvfølgelig hjælper mørket og kulden ikke, og den afbrudte søvn med et rend af børn hele natten. Men det plejer ikke at være det store problem, og jeg kan normalt fint stå op i ordentlig tid. Bare ikke for tiden, og jeg er simpelthen så træt af det. Træt af at snooze, at have stressede morgener og af at være irriteret over det. I dag hjalp pigerne os på vej, da de vågnede klokken 5:30 og dermed sørgede for at alle mand var oppe og sad om køkkenbordet klokken 5:55. Og det var så dejligt! Altså efter den første kop kaffe begyndte at virke. Vi har haft den bedste morgen, med tid og overskud og ro, og jeg er i den grad blevet mindet om, hvorfor jeg altid har prioriteret at stå tidligt op. 5:30 er ganske vist at strække den en smule, men klokken 6, som vi plejede, inden mørket og kulden og underskuddet. Det vil jeg gerne igen!

Vi skal tilbage på morgensporet, hvilket er grunden til førnævnte googlesøgning. Jeg lærte ikke noget, jeg allerede vidste, og hemmeligheden er en kombination af at droppe at snooze, at sætte vækkeuret langt væk fra sengen, at have en plan når man står op, så man ikke ender med at glo ind i væggen de første ti minutter, at gå tidligt i seng og at forberede kroppen og sindet på at stå op allerede dagen før.
Det må være muligt at komme tilbage i en god rutine. Det skal det.
Flere tips modtages gerne!

I øvrigt

  • Vil jeg SÅ gerne prøve Dyson Airwrap (hår krølle gadget). Men til små 4 kilo, har den eddermame at være god. Har du prøvet den?
  • Fik jeg årets første honninghjerte i går og det var et kæmpe flop. ØV! Utilgiveligt.
  • Har jeg udfordret mig selv til at gå i seng før klokken 22 på alle hverdage i hele november. Det går ikke super godt indtil videre. Men de tre dage det gjorde, var det en kæmpe succes.
  • Er jeg simpelthen gået hen og blevet lidt skruk. Det går nok over igen, men jeg håber snart at jeg får lov til at holde et spædbarn igen. Ikke mit eget dog (!)
  • Er vores bindingsværk på husets gavl ved at blive udskiftet.. Næste skridt er, at vælge en farve til huset. Vi er ret sikre på at det bliver hvidt. Meeeen jeg har jo altid drømt om et lyserødt hus. Faktisk…..
  • Har ‘Bye Bye Baby – Las Vegas’, programmet jeg er med i, premiere på torsdag. SÅ hvis du er Yousee kunde, kan du se alle tre afsnit fra på torsdag. Hvis du ikke har adgang til Yousee, må du vente til d. 6. december, hvor kan du se første afsnit her hos mig. Traileren deler jeg med jer lidt senere på ugen. Hurraaaa!
  • Håber jeg, at jeg kommer til at lave meget mere fjernsyn fremover. Jeg syntes simpelthen det var så skægt at være med. Ikke kun fordi det var i Las Vegas og menneskerne der var med var optur. Selvom det hjalp. Alligevel takkede jeg nej til at deltage i et andet program, som jeg dog glæder mig til at se alligevel, da både MM og Cana er med.
  • Holder min podcast Voksen ABC en lille pause, desværre.
  • Skal vi have flødekartofler til aftensmad, da jeg har haft lyst til det i flere dage. Det er bare lige gået op for mig, at jeg vist aldrig har lavet det før. Og da slet ikke uden fløde fra en ko. Er der nogle veganske flødeeksperter på linjen, der kan sende mig en opskrift inden i aften?

 

Shopping: Julefrokost #2

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)

I fredags var jeg endnu engang til julefrokost. Denne gang med mine kontorkollegaer, og jeg var i tøjkrise. Den kjole jeg havde bestilt til formålet nåede aldrig frem, så jeg måtte improvisere med en god makeup og nogle høje hæle og dertil mine yndlingsbukser fra H&M* og en silkeskjorte fra & Other stories*. Det var pænt, men jeg ville gerne have givet den lidt mere gas. Heldigvis får jeg chancen igen i den kommende uge, hvor jeg torsdag skal afholde et premiereevent på Bye Bye Baby, til endnu en julefrokost fredag oooog en 50 års fødselsdag lørdag.

Jeg har i den anledning fundet en masse festligt tøj frem til jer igen i dag, og egentlig skulle I have haft indlægget allerede i fredags, men jeg har haft tekniske problemer, så det blev et søndagsindlæg. Jeg håber der er noget I kan bruge. Der kommer mere i næste weekend (se sidste uges bud HER).

1.Bukser der passer til blazeren fra sidste uges collage. Jeg tror nu at jeg ville bruge dem uden jakken, men med en hvid t-shirt, høje spidse pumps og røde læber.  Bukser fra H&M til 600,-

2.Denne t-shirt ejer jeg allerede, og jeg ville enormt gerne have bukserne også. Men de sidder simpelthen ikke pænt på mig, desværre. Måske andre er heldige, for det fungere så fint som sæt. Velour t-shirt fra COS til 590,- *
Og bukser i velour, også fra COS til 790,-*

3.Jeg er helt pjattet med denne her helt rigtige næsten hindbæragtige farve. Jeg elsker at den næsten er en smule nattøj/kimono agtig, men alligevel vildt elegant. Smuk til et par høje rå ankelstøvler og en blazer. Kjole 590,- fra & Other Stories*

4.Simpel, men elegant. Sort trøje med store ærmer og striber i guld. Perfekt til jeans og høje sko. Trøje fra & Other Stories 560,-

5.Lad der være fest! Guld fra top til tå? Jeg tror ikke jeg ville turde, men på den anden side, why the hell not! Pæn er den i hvert fald. Lang pailletkjole fra Gina Tricot 650,- *

6.Skide fin kort glimmerkjole. God til sorte strømpebukser, høje sko og røde læber. Kjole fra H&M til 350,- *

7.Super smuk blondekjole med bar ryg. De mange detaljer gør at den kræver meget lidt styling, hvilket er noget jeg sætter stor pris på. Et par gode sko og en eyeliner og man er festklar. Blondekjole fra H&M til 699,- *

8.Jeg har faktisk bestilt denne her hjem, sammen med den kjole, som aldrig nåede frem (den er i øvrigt udsolgt, derfor kan jeg ikke linke til den – Kjolen altså). Det er en bodystocking og den er i virkeligheden meget langt fra, hvad jeg normalt går efter, men den drager mig. Perlebesat bodystocking fra ASOS til 317,- *

Optimistisk pessimist eller omvendt

Engang beskrev jeg mig som værende en evig pessimist. En pessimist by heart. Selvfølgelig ment med et glimt i øjet, og en god kop selvironi, men der er bestemt noget om snakken. Jeg har en tendens til at tro på og forvente det værste. At tvivle. I perioder nærmest nedgøre min egen kunnen, og evigt og altid vente på svigt, fejl og mangler. Det bunder i en lav selvtillid, grundet nogle hårde slag på den i særligt mine unge teenageår. Jeg ved også, at det er blevet en form for selvforsvar. Et skjold, så jeg ikke skal deale med et evt nederlag eller svigt. I virkeligheden er det ikke særligt effektivt, for det dræner også at tage sorgerne på forskud. Det har jeg arbejdet en del på de sidste mange år. Både selv og med hjælp fra mine omgivelser og en håndfuld samtaler med en, der har uddannet sig i den slags. Jeg har på den måde ændret mit tankemønster en anelse, og har efterhånden lært at tro på det gode, tro på mig selv, og ikke lade min egen onde tunge overstyre. Det er en langsommelig proces og der er noget vej igen. Men pessimisten i mig er blevet forsvindende lille, og de fleste dage helt fraværende, og jeg er langt mere optimistisk end nogensinde.

Meeeen, der er situationer og dage, hvor jeg alligevel finder hende frem. Den sure sortseende dame. I løbet af de sidste par uger er hun dukket op en del gange, uanmeldt, og det har jeg gået og øffet over i mit stille indre. For selvom jeg har lært, at omfavne hende og faktisk også kan bruge pessimismen positivt og med styrke, og få det vendt til drive, ambitioner og gåpåmod. Kan det i den grad også tippe over og blive det modsatte. Nedslående, handlingslammende, unødigt hårdt ved alt.

Efteråret har helt klart meget at sige om hendes besøg. Mørket, blæsten og kulden gør, at jeg er træt og uoplagt meget af tiden, og det sætter sig på mit humør og det går ud over troen på mig selv, og det sucks, for at sige det som det er.

Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, og jeg ved at det går over, især fordi jeg er opmærksom på det. Men kontroltabet generer mig grænseløst, og jeg drømmer om at kunne rejse mig, ryste al tvivl og pessimisme af mig og møde alt og alle med et smil. Men jeg ved også bare, at det ikke fungerer sådan. Ikke for mig. Jeg kan ikke skubbe følelser til siden. Jeg føler alt med hele min krop, og det ses, og det er måske også ok. Det går over, og måske er det ikke det værste i verden, at være lidt tungsindig sortseer ind imellem, så længe, der også er både glimt og perioder af lykke, gåpåmod og glæde. Og det er der. Og det er godt. Og på mandag køber jeg noget lysterapi. Tænk hvis det bare var det…

Den onde sløjhedsspiral

Vi er hårdt ramt af sygdom og sløjhed for tiden. Snot, hoste, småfeber, og om igen. I mandags lå vi alle fem på rad og række med dyner, hoste og blanke øjne. Drengene er på benene igen, mens pigerne og jeg hoster videre. Feberen havde heldigvis sluppet da det blev tirsdag og alle var oppe og igang i går. Lige indtil vuggestuen ringede og fortalte at Loulou havde kastet sin frokost op. I dag er hun derfor hjemme. Det samme er Uma, der er blevet varm igen og som hoster. Jeg aflyste dagens møder og er blevet i det bløde tøj og brygger nu te og serverer udskåren frugt og smurt knækbrød til den helt store guldmedalje. Min egen hoste er uforbedret og jeg er godt træt af det. Jeg synes ellers virkelig vi gør vores for at undgå de her perioder, men det er som om, at hvis bare én får samlet noget op, hvilket jo sker, når man færdes i diverse institutioner og skoler, så er det skruen uden ende. Kender I det?!

Oh Well. Jeg priser mig lykkelig for at kabalen trods alt går op i denne uge, hvor jeg er alene på forældrepinden, og krydser fingre for bedring. Gerne senest i morgen, hvor jeg har et right program og en julefrokost jeg nødigt vil gå glip af.

 

30-årskrisen

Av, min arm, jeg har vist efterhånden opbrugt min kvote, når det kommer til at bruge ordet “krise”. Det er i hvert fald blevet skrevet en del gange på mit tastatur over den seneste tid. Bær over med mig. Denne gang handler det faktisk slet ikke om en krise, for der var og er ingen. Jeg er tværtimod rigtig tilpas i 30erne. Virkelig. Synes faktisk, at det hele matcher. Alderen, erfaringen, hylsteret… Nåhja, jeg har måske lidt mere rod i skufferne, lidt flere huller i strømpebukserne og flere komplekser end jeg troede, jeg ville have i mine 30ere, da jeg forestillede mig dem for ti år siden. Men sådan er det jo gerne med forestillinger. Jeg var også en helt perfekt mor, før jeg fik børn, og alt det der.

Og heldigvis er jeg jo stadigvæk ung. Ish. Og kun i starten af trediverne, så meget kan nås endnu. Men alt i alt, ingen klager. Med tre pissesøde børn, et velfungerende ægteskab, et hus og et job jeg er glad for, ville det være decideret ucharmerende at begynde at have krise over noget så fjollet som sin alder.

I podcasten ‘30-årskrisen’ som jeg besøgte for nyligt, er jeg kort inde på det samme. At det hele passer sammen. At jeg er et sted, der gør mig glad og at selvom 20’erne er væk og til tider er savnet, og jeg klart synes at tiden lader til at gå hurtigere jo ældre jeg bliver, føler jeg mig tilpas, moden og hjemme. Så ingen krise egentlig. Nærmere tværtimod.

Hvis du har lyst til at høre mig tale om alt det her, med at blive voksen, at få børn tidligt, at flytte ud af byen, om mit 15 årige jeg og alt derimellem kan du høre afsnittet i iTunes eller lige HER.