• Har jeg SÅ ondt i min ryg. Ikke sådan på ‘jeg har løftet noget tungt’-måden, men som om at hundredvis af små nerver sidder i klemme. Aav!
  Massage? Fys? Kiropraktor? Hvad?
• Tænker jeg relativt ofte på hvor optur kombinationen frisk ingefær og soya er.
• Græd jeg som pisket da vi så sidste afsnit af Ozark.
• Skal jeg altså prøve yoga. Igen. Igen. ….Igen. Ideen om det tiltaler mig helt vanvittigt. I praksis har det endnu ikke fanget.
• Har jeg meldt mig til kørekort! Sgu! Starter om en lille måned.
• Er det vores to års bryllupsdag om nogle uger. Bomuldsbryllup hedder det vist.
• Sælger jeg en masse af mit tøj på søndag. Kig forbi Gl. Kongevej 3-5 mellem klokken 11-16 (se eventet på Facebook HeR) Der kommer udover mig en masse dejlige damer (og en enkelt mand), blandt andet min ene Confetti kompagnon MM og sælger.
• Insisterer Loulou fortsat på aldrig at sove mere end max 40 minutter af gangen om dagen med få undtagelser. Men er eksemplarisk om natten, hvor hun gerne tager mellem fem og syv timer. Dog er hun begyndt at erklærer dagene for åbne et sted mellem klokken 4 og 5.
• Skriver jeg dette indlæg kl. 5:45 fredag morgen, mens Loulou har ophedet samtale med en slags ugle i plys. #nærværendeMor
• Drømmer jeg ret meget om at have De her (reklamelink) guldsko på til Confettis launchfest i næste uge…
• Drømmer jeg også lidt om at min mand snart vågner og måske tilbyder at bytte plads. Var ikke helt færdig med at sove. Men jeg tror ønsket om skoene er mere realistisk.
• Skulle jeg måske bare lave en kop kaffe og acceptere at fredagen er skudt igang …

Det er mandag, hvilket blandt andet betyder at der er et nyt afsnit ude af Voksen ABC – Og i det afslører jeg blandt andet min irrationelle fobi for at tale i telefon, hvilket muligvis er noget af det mindst voksne i verden. Jeg kan ikke forklare hvad det er præcis, men jeg kan bare ikke lide at tale i telefon, slet ikke når jeg ikke ved hvem der er i den anden ende. Det er fjollet og barnligt og åndssvagt, men sandt. Det kan tage mig en hel dag at tage tilløb til et telefonopkald. Det kommer vi ind på i denne uges afsnit, ligesom at vi får snakket en del om Sociale medier, om stress, angstanfald, sygelig sammenligning, om døden og om savn. Vi græd så meget i det her afsnit, at der blev holdt en hel del pauser under indspilningen, men det lykkedes alligevel at få sammenklippet et afsnit, der (forhåbentlig) giver mening. Næste mandag kommer der endnu et S-afsnit, hvor vi dedikerer hele balladen til Sex.

Find afsnittet i iTunes HER eller i din foretrukne podcast app, og når du alligevel er der, vil vi sætte stor pris på en anmeldelse og at du trykker Abonner. For det hjælper os op af hitlisten og ud i det danske land. Tak.

Læs meget mere om podcasts HER og få en introduktion til Voksen ABC HER

‘Jeg er mor. Jeg elsker kaffe. Jeg har meget travlt.’

Sådan sagde Uma den anden dag i en leg, hvor hun altså var mig, og selvom det er noget af det sødeste jeg længe har hørt, var  det også lidt et wakeup call. Altså det med at have travlt. For jojo, jeg har da travlt ind imellem, og endda meget travlt i perioder, men det skulle helst ikke være noget min to årige lægger så meget mærke til, at det bliver et af de definerende karaktertræk i hendes efterligning af mig. Det med kaffen er fint og sandt, men måske jeg lige skal tænke endnu mere over mine ord når børnene lytter med. Ikke fordi travl er det værste jeg kan komme i tanke om, men mere fordi at jeg slet ikke har bemærket, at det er noget jeg siger. Det fik  mig derfor til at tænke mere over, hvad jeg og vi siger til og i nærheden af børnene. I forvejen er jeg meget opmærksom på, hvordan jeg taler om mig selv når de lytter, ligesom at jeg bestræber mig på aldrig at nævne sådan noget som økonomiske problemer. Mine egne forældre har aldrig involveret os børn i deres økonomiske kampe, hvilket betyder at selv da vi boede i en kælder hos min stedfars forældre i Holte, anede jeg ikke, at det var fordi at vi pretty much var hjemløse i en periode. Jeg så det bare som et hyggeligt eventyr. Det tror jeg ikke mine forældre gjorde. Det er jeg taknemlig for i dag, at de skærmede mig fra den bekymring og hovedpine, for jeg tror ofte at børn, det gjorde jeg i hvert fald, kan komme til at få katastrofetanker og bekymre sig langt mere end hvad godt er. Omvendt involverer jeg måske mine børn mere i følelser end andre ville gøre. De må gerne se mig græde, og være vred. Og jeg sætter altid ord på, når det er sket, hvis de har oplevet mig ked af det, eller rasende. Selvfølgelig tilpasset deres alder og personlighed. Otto skal helst have en masse detaljer på plads, og spørger tit ind til de dybe lag, og tænker i det hele taget enormt meget over, hvordan andre mennesker har det. Uma er to år, så her holder vi det til at nævne følelserne; Jeg er glad, jeg er ked af det, jeg er vred, efterfulgt af en ultra kort forklaring, hvis nogen overhovedet.
Jeg tror som sagt at nogle børn har bedre af at blive skærmet rigtig meget for voksnes problemer, følelser og reaktioner, og at andre tværtimod skal lukkes mere ind, fordi at det de selv forestiller sig ud fra en stemning, eller ord de overhører, er værre end virkeligheden. Sådan var jeg selv, og det er Otto også. Dermed ikke sagt at det er løsningen for andre, eller at det altid er det for os. Jeg er ingen ekspert, men med fire børn i husstanden, med fire forskellige behov, har jeg lært lidt, og fejlet en hel masse også. Hej liv!
Ligesom med alt andet i livet og særligt i forældreskabet, er det noget med at føle sig frem, og nogle gange rammer man plet, andre gange må man prøve igen.
Ens børn er bittesmå spejle af en selv på godt og ondt, hvilket både er nuttet og sjovt, men indimellem også kan være en øjenåbner, og det er sgu ret smart…

Det er jo ikke første gang, men pludselig havde vi bestilt en fremvisning på et fuldstændig vidunderligt hus, der er til salg for en slik. Altså en dyr slik, men hvis man kigger på københavnerpriser er det decideret billigt, og så er det meget (!) langt hjemmefra. Vi har gjort det tidligere, det ved I hvis I har fulgt med de sidste par år. Vi har kigget på huse, især på nettet, og et par enkelte fremvisninger er det da også blevet til. Men jeg har inderst inde nok hele tiden vist, at det bare var noget vi leger. Forskellen denne gang er dog, at jeg rent faktisk begyndte at undersøge skolerne i området, og institutioner, og nåhja shoppingmuligheder og cafeer. Det startede med, at vi har nogle venner, der overvejer at rive alt op og flytte derhen, og vi har altid aftalt, min mand og jeg, at hvis vi nogensinde skal gøre det- Tage springet og prøve noget helt andet et helt andet sted, så skulle vi have nogle mennesker med os, og ligesom skabe vores egen lille koloni af folk vi holder af.

Det er sjovt at lege med ideen, at forestille sig det hele. Men der er selvfølgelig også risikovurderingen; Hvad nu hvis det slet  ikke bliver fedt, og vi fortryder. Fint hvis det bare var os – Knap så fint, når vi “tvinger” vores børn med. Hvad nu hvis endnu et skoleskift betyder at Otto ikke falder til, og igen, endnu værre: Hvad nu hvis vi bliver nødt til at flytte ham igen, igen. Hvad nu hvis det ikke kan hænge sammen med vores jobs. Hvad nu hvis vi savner København for meget. Hvad med vennerne, og familien. ???
Men ideen er sjov, drømmeriet er fantastisk, og det skader jo ikke at kigge, og det er hvad vi gør. I næste uge. Hvad nu hvis ….

Jeg har besluttet mig for at vende tilbage til at give jer et heads up samt et lille overblik over ugens afsnit af Voksen ABC, når der udkommer et nyt. Det gør der i øvrigt hver mandag (nogle gange allerede søndag aften, fordi Rachel ikke kan vente med at trykke ‘udgiv’) og jeg er så glad for at se, hvordan det lader til at flere og flere af jer stille og roligt begynder at give jer hen til podcastmediet. Det er fandme fedt. Hvis du er en af dem, der stadigvæk holder tilbage, eller måske bare savner inspiration til podcasts – kan I læse mere HER.

Vi er tilbage efter en måneds ferie og i dag udkom R, som vi optog i Rachels stue i fredags. På gulvet, i en hule bygget af gummimåtter. I afsnittet taler vi om ordene: Regler, ritualer, risiko, rammer, ro, og så kommer vi kort ind på rod og røv.
Jeg fortæller om jagten på ro, om at misunde min mand, der besidder netop det, og om at gå ud i regnvejr med sandaler på. Rachel fortæller om dagligdagsritualer og om bølgegang – Røvmæssigt. Blandt meget andet, selvfølgelig. I kan hente afsnittet i iTunes lige HER, hvor I også hjertens gerne må huske at trykke ‘abonner’ hvis I kan lide hvad I hører, samt stikke os en anmeldelse, da det virkelig hjælper os med at blive set og lyttet til endnu mere. Bruger du ikke iTunes, kan du benytte en podcast-app på din telefon eller høre afsnittet HER. Vi er også på de sociale medier: Facebook HER og på Instagram, hvor vi hedder @voksenABC

OG til jer der har spurgt; Ja, der kommer selvfølgelig en plakat. Og en podcast mere.