I øvrigt

  • Vil jeg gerne vide, hvad der er blevet af chips med “Chili bearnaise” smagsvarianten, og så vil jeg gerne bede om at få dem tilbage på hylderne.
  • Har vi droppet Loulous middagslur, hvilket betyder, at vi er midt i den der magiske periode, hvor hun falder i søvn på få minutter, og aldrig efter klokken 19.
  • Er det sket gentagende gange i løbet af den sidste uge, at jeg har luret på afbudsrejser. Jeg ved ikke, hvad jeg forestiller mig, men jeg bliver enormt mopset hver gang jeg kan konstatere, at selv de billigste billetter, ikke længere er billige, når man ganger dem med fem.
  • Har vi faktisk aftalt at droppe alle ikke arbejdsrelaterede flyveture i 2019, så det giver lidt sig selv med den utopiske afbudsrejse alligevel.
  • Foreslog Michael, at vi kunne tage på camping i stedet. På Fyn.
  • Kan jeg virkelig godt lide Fyn, så det var ikke fordi, det var en dårlig ide, det var bare ikke lige der mine tanker var.
  • Har jeg stort set ikke set min førstefødte, siden han gik på sommerferie for to uger siden. Det er helt sikkert helt normalt og virkelig sundt for en næsten 10 årig, men jeg savner ham, og overvejer at tvangsindlægge ham til at være sammen med mig på torsdag, når jeg skal hente ham hjem fra den miniferie, han er på lige nu.
  • Har jeg genopdaget Tasty appen, som er en opskrift app fyldt med de der små videoer, der altid popper op på Facebook. Og de er blevet min nye go-to tøm hovedet aktivitet. Eneste problem er, at jeg som følge af den, føler mig konstant sulten.
  • Hyler Hera (det er vores hund) som en tegnefilms-ulv, hver gang der er et udrykningsfartøj, der kører forbi ude på vejen, og det lyder virkelig sødt og er seriøst blevet en af mine yndlingslyde.
  • Har jeg fået et par jelly sandaler. De er gule og similibesat – Det bliver næsten ikke mere 90er, men jeg elsker dem.
  • Prøver jeg ihærdigt ikke at lade de lave sommertemperaturer gå mig på. Uden succes. Øv, hvor er jeg træt af det. Jeg behøver ikke 30 grader. 25 kan sagtens gøre det. 19, not so much.

 

 

 

Ferietempo, opdeling og tankermylder

Et lille pip fra mit ferieland, hvor jeg lige nu søndag aften, har fundet dyne og computer frem, lavet mig en kop the og en toast (ok, to), og har indtaget et sofahjørne, hvor jeg skal indhente en anelse arbejde og catche up med jer, imens Rupauls dragrace kører i baggrunden. De sidste par dage har været mange ting. Travle, dejlige, vilde, rolige, hektiske og alt imellem. At have fire ´børn hjemme på ferie er virkelig vidunderligt og virkelig voldsomt på mange stadier. Vi har forsøgt at være så meget sammen som muligt alle seks, men har også delt os en del op, da aldersspændet på vores børn er så stort, at det kan være noget af en udfordring, at skulle finde på noget, alle får glæde af – Og så forsøger vi i det hele taget altid, at lave ting med børnene en eller to af gangen, da vi begge er en del af en søskendeflok og husker stunderne alene med vores forældre som noget særligt. Så i denne uge har Uma og jeg været i Cirkus Summarum, Michael har bygget med drengene, og i dag tog alle på nær Loulou og jeg, til Jylland på familiebesøg. Vi har haft den hyggeligste dag i regnen og jeg må indrømme, at selvom jeg elsker mit skøre børnekaos og ikke ville være det foruden, har det været nærmest magisk at være alene med lille Loulou en hel dag. I morgen skal hun være sammen med min mor i nogle timer, imens jeg får besøg af et dameblad, der skal se nærmere på mit klædeskab. Derefter henter jeg hende igen og tager hende med på en lille tur ud og finder nogle heste, inden vi går hjem og nyder vores sidste alenetid inden resten af mit cirkus vender hjem tirsdag formiddag. Torsdag skal Leopold med sin mor på ferie, så de sidste dage han er her, skruer vi lidt op for hyggen, og jeg har planer om, at invitere ham og Otto i biffen, når Michael kommer hjem fra arbejde på onsdag, inden vi allesammen mødes til pandekager og endnu et spil Vildkatten (seriøst, hvis I ikke har det spil, så få fat i det. Alle kan være med, og det er faktisk virkelig sjovt). Men nu må vi se, hvordan det hele flasker sig. Ingen dage er ens, når man er så mange under samme tag, og ofte kan jeg godt pakke mine planer og gode intentioner sammen, så vi får se …

Jeg er så småt ved at komme ned i det tempo, jeg havde håbet på, og har nøje planlagt hvornår og hvor meget jeg skal være på min telefon og på min computer, og jeg må sige, at særligt det med at begrænse min tid på instagram, har sat gang i noget i mig. Jeg elsker instagram og alt det gode, inspirerende og sjove jeg får ud af det, men for fanden, hvor jeg hader alt det andet. Tidssluger-aspektet, de mange trolls, hvordan jeg til tider får det med mig selv, når jeg falder i sammenligningsgryden eller mister følgere, alt det der i sidste ende betyder nul og niks sammenlignet med lykke, kærlighed og anerkendelse som jeg heldigvis har en masse af i den virkelige verden. Så den begrænsning er vist ret sund for mig, og kommer nok til at fortsætte ud på den anden side af ferien.
Jeg har i de senete måneder været ret meget i mit hoved og i mine tanker. Det er der sådan set overhovedet ikke noget nyt i, for jeg er indbegrebet af en overtænker, men efter at være blevet bedre til at give slip, er nogle usunde tankemønstre begyndt at komme igen, og dem skal jeg have tæmmet, og det hjælper feriekaos, ro og minimal internetadgang på, kan jeg mærke.

Jeg håber, at I nyder sommeren og passer godt på jer selv og hinanden. Jeg tjekker ind igen i løbet af de næste uger med en længe lovet Hornbæk guide, en I øvrigt eller to, noget mere om jeans, plus det løse. Der er som sagt bare lidt længere imellem indlæggene de næste par uger, ligesom at Fredagsfølger på Instagram er på foreløbig pause.

God søndag og god sommer <3

 

Ferie: Efterårsvejr og bingo

Det er som om at det føles mere som efterårsferie ( eller bare sommeren 2017) end sommerferie i de her dage.
Jeg håber, at det varme vejr vender tilbage, da det på mange måder er sjovere at holde ferie i plus 25 grader, men pyt, hvis det ikke gør, der er heldigvis en masse at tage sig til alligevel. Håber jeg.
Drengene har holdt ferie siden fredag, pigerne joiner dem fra i dag, og Michael og jeg skiftes lidt til at være på arbejde, men forsøger også at holde så meget fri som muligt. Vi kører skærmfri ferie fra i dag, med undtagelse af fællesskærm – Forstået på den måde, at der gives dispensation, hvis flere, helst os allesammen, samles om den samme film. Det gjorde vi også sidste sommer, og har gjort det i rigtig mange andre ferier med stor succes, når altså de værste abstinenser har lagt sig. Vi har med vilje ingen planer lagt, og satser på at tage det en dag af gangen. Men det bliver noget med strand, virkelig mange is, brætspil, tegninger og gåture, og så er jeg i gang med at udfylde et “feriebingo” til drengene, inspireret af det læsebingo Otto har fået med på ferie fra skolen, hvor han skal gennemføre en masse læseopgaver inden ferie er slut (Læs for en voksen, læs en avis, læs på stranden, læs for en ven … Den slags), hvilket fik mig til at mindes, at jeg havde set samme koncept hos Lisbeth, der laver det til sine børn. Jeg synes det er en vildt god idé, så det får de store drenge (8 og 9 år)udleveret senere i dag med en masse opgaver og aktiviteter til de næste dage, og når der er fuld plade, får de en belønning, som nok bliver en biograftur, et spil, eller noget tilsvarende. Jeg laver nok også en light version til pigerne (2 og 4 år), måske som en slags skattejagt med tegninger af ting de skal finde, eller noget lignende.

Det er et forholdsvist simpelt og overskueligt ferietip, som du måske også kan bruge, hvis du har børn, der keeeeeder sig, på ferie.

Jeg har i øvrigt bare fundet en skabelon på nettet, som jeg har printet ud og udfyldt i hånden.

10 ting du (sikkert) ikke vidste om mig

  • Hvis jeg ikke skulle være blogger, og ej heller journalist, tekstforfatter eller andet i den dur, har jeg en lillebitte drøm om at starte en lille genbrugsbiks med smukt tøj.
  • Jeg har tre tatoveringer. I går havde jeg kun to.
  • Min retfærdighedssans er meget høj og ofte skyld i mavepine og søvnløse nætter.
  • Jeg har nul tolerance overfor afbrudte aftaler, deriblandt folk der kommer for sent og/eller aflyser i sidste øjeblik. Med få undtagelser selvfølgelig. Men jeg kan blive helt hysterisk over det.
  • Jeg blev for 13 år siden inviteret ud af en kendt erhvervsmand. Det kunne have været totalt Pretty woman. Altså minus det med prostitutionen. Men jeg afslog, og forelskede mig kort efter i en langhåret musiker, som jeg nu er gift med.
  • Er løse tænder en af mine største fobier. Når børnene har rokketænder, kan jeg næsten ikke være i det og jeg har ofte mareridt om at mine egne tænder er løse og falder ud.
  • Jeg har ret mange komplekser over størrelsen på mine fødder og ben, men forsøger dog at slutte fred med det, med varierende succes.
  • Jeg har ingen hele søskende. Men fire halvsøskende, plus en halvsøster jeg aldrig har mødt.
  • Jeg har et kæmpe behov for fysisk kontakt og bliver nemt “hudsulten”. Jeg krammer og rører derfor meget ved folk (som jeg kender, forstås)
  • Jeg tilbragte virkelig meget tid på Københavns Brandstation som barn, da min farfar var brandmand.

Læs andre facts om mig HERHar lige genlæst dem fra Otto. Cuuute!

Fødselsdag, solnedgang og ferieblus

I går havde jeg fødselsdag og det blev på alle måde alt hvad jeg hvert eneste år håber på, men sjældent får. Det er svært at forklare, men jeg har tendens til aldrig at gøre et stort nummer ud af det, men omvendt altid i mit stille sind at forvente mere. Den startede med at jeg stod op med en morgenfrisk Loulou og lod resten af huset sove videre. Loulou og jeg gik i bageren efter brød, kanelsnegle og træstammer, og da vi kom tilbage, vågnede resten af beboerne og vi gjorde et morgenbord klar og jeg fik min gave fra Michael, der var en blød en i år med smukke sager fra mit yndlings under-, nat- og badetøjs-brand: Underprotection. Heriblandt det gule jumpsuit på øverste billede. Hernæst kom mine forældre og min søster til morgenmad, og vi hang ud et par timer, inden de tilbød at tage børnene med sig hjem. Det sagde vi ikke nej til, og gik selv afsted på en længere gåtur med Hera, inden vi atter hentede 50% af børnene og tog dem med hjem til nogle nye gode venner og tilbragte eftermiddagen i deres have, inden vi atter satte snuden mod mine forældre, der diskede op med hotdogs til børnene og sendte mig og Michael afsted igen. Vi gik ud og spiste, fik et par drinks og gik så mod stranden, hvor nogle venner joinede til dåseøl og solnedgang. Det var helt genialt, og jeg er vågnet i dag glad, ældre og mere end tilfreds med alt <3 Og til blomster fra min veninde, som jeg ikke så da vi kom hjem i mørket sent i går.

I dag bliver det eftersigende op mod 33 grader, så jeg tror vi slår os ned i vandkanten. Jeg håber I har en dejlig weekend. Jeg drosler lidt ned for indlæggene de næste uger, men er selvfølgelig på Instgram, og bestemt også her, bare på helt lavt blus.

 

Solskinsglæde og solcreme

REKLAME FOR La Roche-Posay

Jeg elsker solskin og varme, hvilket jeg vist har fået slået fast et par gange allerede. Og jeg er helst så meget ude som overhovedet muligt, når solen kigger frem. Efter vi er flyttet i hus, er både jeg, min mand og vores børn markant mere ude end vi var, da vi boede i lejlighed, og vi er derfor mere solbrune end vi nogensinde har været før, fordi vi selvfølgelig er eksponeret for langt mere sol end tidligere. Derfor bruger vi også uanede mængder solcreme, og ret høj solfaktor. I virkeligheden har vi alle en ret “stærk” hud, der kan tåle rigtig meget sol uden at blive røde, og ingen af os har endnu prøvet at være solskoldet. Eller det vil sige, jeg har prøvet det en enkelt gang, og har været lige på grænsen få gange, men det har været totalt selvforskyldt, da det altid har handlet om, at blive så solbrun som overhovedet muligt, og en enkelt gang har involveret et “godt tip” om at smøre sig ind i madolie og så ellers bare stege ved poolen i Egypten engang i 00erne. Et tip I ikke skal benytte jer af i øvrigt. Jeg var pink i halvandet døgn og derefter faldt min hud simpelthen af.

Ok, sidespor, min pointe er bare, at jeg godt kunne være tilbøjelig til at være lidt for beskeden, når det kommer til solcreme og solfaktor, og det har jeg bestemt også været tidligere. Det er jeg bare slet ikke længere. Til dels fordi man og jeg er blevet en del klogere med årene, og det rent faktisk viser sig, at man stadigvæk kan blive brun og lækker selvom man benytter sig af høj solfaktor. Faktisk forbliver man brun og lækker i længere tid, når man har opbygget farven på en langsom og sund måde, som er tilfældet når man er beskyttet og giver huden en chance for at opbygge en god glød, fremfor bare at branke den af hurtigst muligt.

Solcremen vi bruger herhjemme denne sommer er fra La Roche-Posay, som du måske kender fra apotekets hylder. Det er i hvert fald der, jeg mindes at være stødt på dem i årevis, og også her jeg normalt køber mine La Roche-Posay produkter, for jeg har faktisk allerede et par favoritter derfra, men dem må vi tale om en anden god gang for i dag er det solcremen, der får al opmærksomheden.

La Roche-Posay Anthelios solcremerne har en høj solbeskyttelse, men er virkelig behagelige i konsistensen og også nemme at smøre ind i huden. Særligt denne helt lette og flydende creme som er min klare favorit, da jeg kan bruge den i ansigtet uden at føle mig fedtet og helt lukket til, hvilket ellers let kan ske, når man er oppe i de høje filtre. Og så kan jeg fint bruge den under min makeup, de dage jeg vil det, hvilket også er en bonus, da mine dagcremer ikke har nok SPF i sig til de rigtig solrige og varme dage.

Noget andet som La Roche-Posay har introduceret mig for, som jeg synes er ret interessant er denne lille tingest, som man kan klikke på sit tøj (eller sko, eller ur, eller hvad der nu lige passer) og som så via en app på din telefon fortæller dig, hvordan UV indekset er lige der hvor du befinder dig, hvor meget du bliver og er blevet udsat for på den pågældende dag, og derved også, hvor meget solcreme du skal bruge. Indrømmet, at jeg først synes det var en lidt overflødig gadget, men efter at have haft den med mig, særligt når vi bor, hvor vi gør og befinder os i solen så mange timer, faktisk har haft ret meget glæde af. Den tracker ens solvaner, nærmere betegnet din UV-eksponering i løbet af dagen, fortæller hvor meget sol du har fået, hvilket for mit vedkommende indtil videre på de fleste dage, har ligget på mellem 50 og 80% af, hvad den vurderer jeg med min hudtype kan tåle. Så der er heldigvis lidt at give af, til når sommerferien for alvor går i gang, og jeg nok vil være ude lidt mere. Udover at informere om UV eksponering, samler den også info om pollental, temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet (hvilket kort fortalt er, hvor meget forurening der er i luften, der hvor du er. Og der er altså ret meget forskel på strand og by, kan jeg godt afsløre). Hvilket alt sammen er med til at påvirke ens hud.
Læs mere om My skin Track UV og bestil din egen HER

Du kan som sagt købe solcremerne fra La Roche-Posay på apoteket, som er der jeg køber min. Og jeg kan virkelig godt stå inde for Anthelios cremerne med høj solfaktor. Jeg lover, at man stadigvæk bliver brun. Jeg har i hvert fald fået masser af farve, selvom jeg har været smurt ind i faktor 50+ siden slutningen af maj, og som jeg sagde indledningsvis, holder farven bare længere, og jeg undgår de værste skadelige stråler, og min hud forbliver derved pænere forhåbentlig længe endnu. Anthelios Ultralet solcreme SPF50+ som er den jeg indtil videre har brugt mest af, er særligt udviklet sensitiv hud i ansigt og øjenområde. Ydermere minimerer den svien i øjnene, er ekstra vandresistent, og dermed også svedresistent, den er sandresistent (vigtigt!), og helt uden parfume.

Bag indlægget #4

I år bliver Sneglcille ti år, og i den anledning kommer der til at ske lidt ting og sager i mit univers . Blandt andet har jo i årevis lovet, at fejre mit ti års jubilæum med blandt andet en fest, og det løfte lover jeg at holde. Derudover vil jeg gøre lidt ligesom for et par år siden, hvor jeg hver måned fremhævede et indlæg fra den pågældende måned syv år tilbage i tiden (se et eksempel HER). Det fungerede ret godt, og var en succes både i jeres og min ende #sommansiger – Og jeg har længe tænkt over, om man kunne gøre noget lignende. Det kan man, og jeg havde egentlig oprindeligt tænkt det som et podcast koncept, og måske det bliver en realitet en dag (uh, eller måske en youtube serie!). Dét det går ud på er, at jeg fisker et gammel indlæg frem og laver en slags kommentarspor til det.

Læs tidligere Bag indlægget-indlæg HER

2011 var et år, der virkelig vendte op og ned på meget. Jeg var 25 år. Mor til en to årig. Jeg var forvirret, såret på andet år og enormt flakkende i alt. Vidste ikke hvilket ben jeg skulle stå på, og så følte jeg mig enormt alene med alting. Jeg blev ofte mødt med, hvad jeg følte, var en misforstået omsorg, som for eksempel, når folk gav udtryk for, at nu var jeg jo “ude på den anden side”, hvilket jeg tolkede som tildels en beskyldning for at bære min sorg for længe, og et misforstået hensyn.
Jeg skrev følgende i det her indlæg:

Det gælder jo ikke! … Ps. Jo, det gør!

Det er Februar… Jeg hader virkelig Februar! Det gjorde jeg virkelig! Og faktisk er det kun inden for de seneste år, at jeg har fået et afslappet forhold til den måned. Det er helt skørt, men i seks-syv år efter vores brud, vågnede jeg med fysiske angstsyptomer på datoen for vores brud. Hver eneste år.

Det er måneden som markerer årsdagen for the big break i mellem freelancer og mig. 2 år er der gået.
Og februar rammer mig fortsat med al for høj fart, lige i mellemgulvet. Av og øv!

Noget helt andet, som jeg har bidt mærke i, og vil adressere i dag, da jeg egentlig finder det ret sjovt, som i komisk er, at de flestes, eller i hvert fald virkelig manges, kommentar til at jeg har været single i 2 år er: “Nååårh men det gælder jo ikke, du var jo gravid indtil august, og så var der også lige månederne efter du havde født, så egentlig har du jo kun været på singlemarkedet i et års tid”.
Ahem!
Ok. Det skete faktisk virkelig ofte, og jeg kan i bakspejlet godt se omsorgen i det, men jeg følte mig så overset og nedgjort, hver gang det blev pointeret. Særligt fordi, at jeg netop følte at hele mit liv som jeg kendte det var blevet sat på pause i løbet af den graviditet og barsel.

Dyb indånding. Altså. For det første, inden jeg kommer til at lyde sur: Jeg forstår godt budskabet. Det gør jeg. Tror jeg. Ja, det gjorde jeg nok, men nok ikke helt så meget som jeg gik og troede. 
MEN men men, undskyld mig, er det ikke tværtimod værre, at være single når man er gravid og på ingen måde kan dyrke det sjove ved at være det. Faktisk føles den singleperiode dobbelt så lang som den gør her efterfølgende.
Lad mig remse det op og skære det ud i en slags pap:
ingen alkohol
ingen random sex
ingen dating
ingen fester

Og sådan var det. Og som 22,23,24,25 årig, havde alt det været en ret stor del af min identitet, i hvert fald det med festerne og alkoholen, og det var i forvejen et stort offer for mig, at skulle undvære alt det, så at være single og hjerteknust uden, føltes langt værre, end jeg helt turde give udtryk for.

Til gengæld, rigtig meget kage.
Væske i kroppen – HELE kroppen.
Hormoner
Sorg
ET BARN INDE I MAVEN

Ja, der er ikke ligefrem noget af det, der får mændene til at sværmes om en, så på den måde, kan vi da godt blive enige om, at det ikke gælder og man på mange måder er slået hjem i den periode. Men lad lige være med at negliger det.

Det er altså ikke for at dvæle i min sorg fra dengang. Igen, ville jeg virkelig helst ikke have, at man havde ondt af mig, men jeg ville sørme gerne anerkendes for alt hvad der havde været og var svært. Faktisk handler det slet ikke om mig, men er måske mere bare en opsang til jer, der tænker, at det er en trøst, at sige til eventuelt single gravide i jeres liv, at de ikke gælder.
Det gælder! OK! Man er i den grad single, og det er, eller kan være, så ensomt, at I ikke nogensinde kommer til at forså det.
Jeg forstår nogle gange slet ikke at jeg kom igennem det. Altså ikke singleperioden uden drinks, men det hele, og at jeg gjorde det så roligt og elegant, selvom jeg på mange måder var ved at gå i stykker.

Beklager. Men tror bare altid, at februar kommer til at gøre mig ekstra gnaven, og i dag var det lige følelsen af at blive umenneskeliggjort, der pressede på.
Altid klar med en undskyldning. Man skulle jo nødigt blive misforstået – Det er i øvrigt stadigvæk det værste jeg ved. Følelsen af uretfærdighed og at blive misforstået.

Singletilværelsen varede i øvrigt i små fem år, med et par korte herrebekendtskaber her og der, men det lykkedes mig aldrig at åbne op og give slip. Ikke før januar 2014.

Uge 26: Sommerferieklargøring, afslutning og fødselsdag

HOV! Det har sgu da været mandag, og jeg skylder jer et mandagsindlæg. Det er tirsdag eftermiddag lige nu, og jeg føler på alle måder, at dagen er forsvundet mellem hænderne på mig. Jeg har nået virkelig meget, endda også en tur på stranden i morges, for at tage billeder til en kampagne, men jeg har slet ikke nået så meget om jeg havde håbet på jeg ville i dag, hvor jeg har arbejdet hjemmefra. Det er lidt en klassiker på mine hjemmearbejdsdage, og i dag er ingen undtagelse. Mine børn går jo på sommerferie på fredag, og det gør jeg dermed også, på en måde. For der skal jo stadigvæk holdes lidt gang i hjulene herinde, og jeg har også et par samarbejder, der lige skal rundes af, inden jeg ordentlig kan kaste mig ud i bølgerne og sætte autoreply på. Men det er meget det, jeg skal gøre klar til i denne uge. Arbejde lidt forud, samt få afsluttet og afviklet en masse ting, både de sjove og mindre sjove af slagsen (hej regnskab og syltede mails m.m.). I morgen er det sidste onsdagsmøde med Confetti inden ferien, og jeg har også lagt to andre møder samme dag, så jeg kan blive i Hornbæk torsdag og fredag, hvor Michael skal arbejde, og jeg derfor allerhelst vil være tæt på institutioner og skole, og måske kunne hente lidt tidligt, selvom det umiddelbart ikke ser ud til at blive helt sådan. Fredag aften håber jeg på, at kunne tage et hurtigt smut til København og fejre en sød pige jeg kender, der fejrer sin kandidat, og så har jeg fødselsdag på lørdag, men jeg har jo allerede holdt et brag af en fest, så det bliver ret meget en afslappet affære, ligesom det plejer at være, og jeg satser på skidelækkert vejr, lidt kold hvidvin, og en masse store is med mine små (og store) yndlingsmennesker.

Nu nærmer klokken sig halv fire, og jeg vil lige dykke grundigt ned i lidt mere af det førnævnte knap så sjove, inden jeg lukker ned for i dag og finder mine børn og min mand, der er gået på stranden. Og når vi nu taler om strand, kan jeg da berette, at jeg har anskaffet mig en badedragt (!) faktisk to, og jeg føler mig i al beskedenhed virkelig flot i dem, hvilket ellers ikke plejer at være noget badedragter gør for mig, så det skal udnyttes. Det er i øvrigt denne her – reklamelink (jeg har købt min i en størrelse 38). Og så en i sort crepe med åben ryg, som jeg føler mig meget firser-agtig i, på den gode måde! Den kan jeg desværre ikke finde et link til lige på stående fod. Tænk engang, at den dag er kommet, hvor jeg foretrækker en dragt fremfor noget todelt. Det kunne være jeg skulle dyrke det lidt mere.

Jeg håber I har en dejlig uge ude i solen. Det virker sådan, efter hvad jeg kan se i min statistik – jeg håber det er fordi I er ude i solen 😀

God tirsdag <3

Længere tid sammen end hver for sig

Det er egentlig så åndssvagt og komplet ligegyldigt, men af grunde der i virkeligheden nok giver ret god mening, hvis man graver ned i det, betyder det virkelig meget for mig, at vi er et sted, hvor vi har været sammen i længere tid end vi var fra hinanden. I maj var det 12 år siden, at vi mødte hinanden, i februar ni år siden vi gik fra hinanden, i januar 5 år siden vi blev kærester igen, for et par dage siden 5 år siden at jeg fortalte jer om det, og til september har vi været gift i fire år. Ok, ja, det var lidt meget info at holde styr på. Min pointe er bare, at vi nu har været sammen i sammenlagt syv år, ud af de 12 vi har kendt hinanden, og det føles rart og helt rigtigt. Jeg oplever i langt mindre grad, at jeg skal forklare og forsvare vores situation, hvilket nok hænger sammen med al den tid der er gået, men også en følelse af tryghed og sikkerhed, der nok hele tiden har været der, men som alligevel styrkes som tiden går.

Jeg er lykkelig og forelsket, og ligemeget hvad der sker, vil jeg aldrig fortryde, at jeg turde springe ud i det eventyr det har været og er, at følges med ham. Alt er tilgivet, men aldrig glemt, og det er præcis som det skal være. 12 år.

 

I øvrigt

– Synes jeg det er så skægt, at “festivalstil” er blevet en ting. Jeg falder i øvrigt selv totalt i og vil mega gerne se lækker ud på festival, så det er ikke for at pege fingre. Men dengang jeg startede med at gå på festival var det altså mest bare noget med at tage det tøj med, der måtte gå i stykker.

– Har mine børn sommerferie om fem dage, og vi har nul planer, og det føles helt ok. Især fordi vi bor, hvor vi gør.

– Er jeg dog, jvf ovenstående punkt, begyndt at lege lidt med tanken om en togtur til Sydeuropa. Måske ikke i år, men næste. Har I prøvet? Er det fedt med børn, eller skrækkeligt?

– Har jeg fødselsdag på lørdag, og da jeg jo allerede har fejret den med et brag, glemmer jeg det lidt. Men jeg tror, at jeg inviterer mine forældre og søster til brunch om dagen, og min mand og nogle venner på drinks om aftenen.

– Tror jeg måske, endelig (!) at det er lykkedes for mig, at lave en mælkefri koldskål, der er værd at servere. Jeg vender stærkt tilbage med en opskrift næste gang jeg laver den.

– Er jeg helt forelsket i de lyse aftener for tiden. Klokken er lige nu 22:50 og udsigten fra min seng er så smuk.

– Har vi af samme grund kun helt tynde gardiner i soveværelserne (og slet ikke gardin for altandøren som det ses på billedet), til stor morskab for alle besøgende. Men jeg elsker det!

– Luntede jeg de 5 kilometer til Make a mark løbet i går på 39 minutter, og det var røv fedt, og helt sikkert ikke mit sidste løb.

– Har jeg besluttet mig for at jeg i sommerferien skal prøve at SUP’e. Det er som om, at det er noget man skal gøre eller minimum have prøvet, når man bor tæt på vandet. Jeg bilder mig selv ind, at jeg faktisk vil være ret god til det. Men lad os nu se.

– Er båden, der har stået i vores have de sidste par måneder, endelig kommet i vandet! Det er så fedt på alle måder. Mest fordi vi nu har en næsten skrammel-fri have for første gang siden vi flyttede ind.