Om tyveknægte og vindueskiggere

Jeg har fået mig en lurer, eller han er selvfølgelig ikke kun min – for han kigger også ind i alle de andre lejligheder … Han står på lur med kikkert og kamera, og rødvin, i timevis hver eneste aften/nat med kun et stearinlys tændt i vindueskarmen. Han ser faktisk skide uhyggelig ud .. Jeg tvang freelancer til at gå ud i gården for at komme lidt tættere på, så han måske kunne se hvad pokker han havde gang i, ham stearinlys-manden. Det kunne han ikke se, men han gav mig ret i at det var en smule mærkeligt og også lidt uhyggeligt, at han bare stod der i næsten mørke.Nå, men han er sikkert harmløs. Og han kan altså kun se ind i mit køkken, og der sker alligevel sjældent noget interessant.

Det er ikke det eneste mærkelige der er sket i min gård de sidste par dage.
Ja det gør helt ondt at skrive om, men jeg fik i går stjålet mine “nye” genbrugs Miu Miu støvler !! De var lige kommet hjem fra operationsbordet (skomageren). De var blevet imprægneret og lugtede derfor noget så grusomt, jeg bor heldigvis i stuen og har egen private trappenedgang til gården,så jeg ville da lige stille dem udenfor i en times tid …. Det skulle jeg ALDRIG ha’ gjort. Væk er de, og jeg har ingen ide om hvem der har gjort det. Bortset fra at det er en tyv med god smag og store fødder.
Måske jeg skulle banke på stearinlys-mandens dør og spørge om han ved hvem der gjorde det …

So true ….

Yummy mummy?

Jeg prøver, det gør jeg virkelig…
Da jeg var gravid lovede jeg mig selv at jeg stadigvæk ville gå op i mit udseende på den anden side af fødslen.. Og det går faktisk ok, noget af tiden. Engang imellem glipper det, som f.eks. for et par dage siden. Jeg fik øje på mig selv i et spejl nede i føtex, der stod jeg: i gummistøvler, med virkelig filtret hår i en knold midt ovenpå hovedet og ingen makeup (jo altså lidt rester fra dagen før)…. og med favnen fuld af smør og juice. Det var hverken morgen eller søndag og jeg havde ikke tømmermænd. Tværtimod var klokken tæt på 17 og jeg havde på det tidspunkt været oppe i knap 11 timer – Altså ingen undskyldning (udover the fact at jeg er enlig mor selvfølgelig). Den går ikke, jeg bliver nødt til at gøre en indsats, udseendes mæssigt, for min egen skyld. Føler mig nemlig på ingen måde yummy for tiden, og det gør det bestemt ikke bedre at jeg altså heller ikke har en mand, til at lyve og fortælle mig at jeg stadigvæk er lækker med de mørke render og al den ekstra hud… Det er jo egentlig lidt meningen, når man lige har slæbt rundt på et styks baby inden i sig i 9 måneder.

At synge

Børnesange er ikke min stærke side, men åh! jeg vil så gerne være sådan en mor som synger for sit barn. Så det gør jeg, og har da lært nogle sange, f.eks. elefantens vuggevise, se den lille kattekilling og tangokat. Men det er de eneste jeg kan indtil videre, så når de er blevet sunget et par gange, går jeg over til reklamejingles, druksange, Malk De Koijn og diverse hiphop numre, og så er der selvfølgelig de hjemmelavede, som bliver sunget for fuld smadder, når han skal sove og jeg ikke orker den med kattekillingen mere, blandt andre: “Sov nu for satan”, “jeg bliver sindssyg hvis du ikke snart falder i søvn”, “Du er skide træt” og “Please please please SOV, for fanden” …
Skal nok have læst op på de rigtige vuggeviser, og finde på nogle nye tekster til de hjemmelavede. Ville sgu også være ærgerligt hvis de eneste sange Otto kan, når han starter i børnehave er : “Vi skåler for vore venner” …  ‘Straight outta Compton’ Og “Lone har en kæmpe stor røv” …

Nyt år, nyt hår??

Min naturlige (og nuværende) hårfarve er blond, eller mellemblond er nok den rigtige betegnelse. Jeg har før været både helt lysblond og helt mørkhåret, og en enkelt gang orange med tisgul i toppen, men det var altså ikke med vilje. For nyligt blev jeg klippet og fik lavet pandehår, af min nye frisør (som er i min mødregruppe), hun vidste præcis hvad jeg mente da jeg forklarede hvad jeg ville ha lavet, dette er en sjældenhed blandt frisører, så hende holder jeg altså fast i. Nå, tilbage til hårfarven- Jeg sad i går og kiggede på billeder af mig fra sidste sommer. Helt slank, solbrun og mørkhåret. Og så var det jo at jeg med det samme tænkte at det skal jeg da være igen, altså mørkhåret (også gerne det andet, men det kan Garnier nok ikke klare i et snuptag) men så kiggede jeg lidt videre og fandt billederne med det lyse hår… Hmmm også pænt. Hvad gør man så??? Tror det bliver det mørke igen … Ellers beholder jeg bare det lyse… Ej jeg farver det sgu … Måske.

To streger

.. I dag er det præcis et år siden at jeg fandt ud af at Otto var på vej,
Jeg husker tydeligt hvordan at jeg tissede på plastikpinden, og gik ud for at lave kaffe. Jeg vidste allerede at den var positiv, før jeg kiggede på den. Lydløst listede jeg ind i vores soveværelse, hvor freelancer gik rundt og ordnede et eller andet, jeg satte mig på sengen, og holdte testen op i strakt arm, uden at sige noget. Han tog den ud af hånden på mig, og da begyndte jeg at græde. Af skræk … Freelancer smilede over hele hovedet, og jeg husker hvordan han satte sig ved siden af mig med hånden på mit lår og sagde: “det skal nok gå, JA det er et pisse dårligt tidspunkt, men vi klarer den… sammen ……. “

Han gik fra mig 2 måneder efter, 54 dage helt præcist …

1 januars ynk

… 2009 var en led kælling, det absolut hårdeste år i mit liv, nogensinde ! Det var året hvor jeg fandt ud af at jeg ventede Otto, året hvor jeg mistede min bedste ven, som også var min kæreste, året med en psyko hård graviditet, med stress oveni hatten, og en lang udmattende fødsel med av på, og ikke mindst året hvor jeg startede mit nye liv i min nye lejlighed, med min nye baby.

I dag er så den første dag i det nye år. 2010. Hele landet har tømmermænd og propper sig med pizza, blockbuster film, panodiler og bland-selv-slik. Det gør jeg da også, men det virker nærmere ynkeligt frem for hyggeligt og virkelig ensomt at ligge her med dyner og pizza, og så er det som om at savnet og følelsen af svigt stikker lidt dybere i dag. Måske er det tømmermændene der snakker (har altså også kun sovet 3 timer), men jeg er helt tude-øv-agtig, og synes allerede at 2010 sucks. Det er måske nu at jeg skal nævne at et af mine “nytårsforsæt” er at jeg ska være mere positiv… Det går jo allerede skide godt frøken tudeprinsesse. NÅ, er af den overbevisning at 1 januar ikke gælder som en rigtig dag, så året starter altså først i morgen. Og SÅ skal jeg edderdælme være miss positive, og så var der vist også noget med nogle flere grøntsager og kraftig nedskæring på sukkerforbruget, sagde kvinden med den tomme pizzabakke og carte d’or isen (ikke tom endnu, men arbejder på det).

Aftenen i går blev brugt med to gode venner, babyen og babyens far. De to sidstnævnte gik i seng, mens jeg fik drukket lidt rigeligt champagne i selskab med min veninde. Tiltrængt.

Nytår

Min smukke dygtige fantastiske veninde Rachel, har lavet dette klip til pirat-tv

Det er lige præcis sådan jeg har det med nytårsaften, og jeg ved at jeg ikke er den eneste.
Rachel er lige nu i Polen til hendes mormors begravelse. Så jeg skal altså ikke klage over min aften, lige nu virker det bare lidt uoverskueligt. Skal rydde op, støvsuge, handle ind, lave mad og så burde man nok også tage sig et bad …. Heldigvis er Otto’s far her til at hjælpe, de er nu ude og gå tur, mens at jeg rydder op (jaja skal nok! om lidt…)

Jeg skal simpelthen holde nytår, det er lynhurtigt blevet besluttet, sad nemlig i går uden planer. Så nu har jeg altså inviteret cykelrytterven til mad og champagne. Otto’s far skal også være med, han har endda tilbudt at tage Otto, så jeg kan drikke lidt (meget) uden at bekymre mig. Skønt!

Glædelig nytår allesammen (det hedder selvfølgelig godt nytår, ikke glædelig – Men det har jeg altså sagt hele dagen, så jeg bliver ved).

2010 bliver et godt år … Jeg kan mærke det 😉

Pis mig i øret … !

Udbryder min mor altid når noget går galt.
Sådan en situation stod jeg (igen) i tidligere i dag. Midt på Blegdamsvej med grædende baby og en tre-hjulet barnevogn ! Jeps, du læste rigtigt : Tre-hjulet, som i 3 hjul. Lige der midt i det hele, trillede det ene hjul simpelthen af barnevognen, KLONK! sagde det og Otto vågnede selvfølgelig og blev pisse forskrækket. Hvad gør man så?! Man fanger selvfølgelig det undslupne hjul og putter det på, men hov! der manglede lissom’ en del i midten af hjulet, så det kan man altså ikke bare sådan lige fixe når man er mig. Så frem med telefonen og prøve at få fat i min gode ven cykelrytteren, som er en fix-it type og som heldigvis bor på Nørrebro. MEN nej nej nej, han tager ikke telefonen og hvad sker så. Min telefon blinker lavt batteri selvfølgelig.. Aaaaarh Pis mig i øret!!

Nå, men det gik, jeg fik i meget laaangsomt tempo sneglet mig hjem til Vesterbro uden at tabe hjulet igen, og Otto faldt i søvn. Og det hele gik jo, som det altid gør. Men i et øjeblik kunne jeg virkelig mærke “overskudsbarometeret” ramme nul.
Hvem fanden taber hjulet på sin barnevogn? Kom nu on ! Jeg er ganske vist en smule vild (læs:klodset) med den barnevogn og hamrer hver dag ind i kantstene, cykler, hunde, mennesker – you name it, har sågar engang slæbt et butiksskilt et par meter hen af gaden med den. Må prøve at tage den lidt med ro og se mig for( og ikke prøve at jonglere kaffe, barnevogn og telefon på engang, kan ikke administrere det… åbenbart). Og i morgen ringer jeg til Emmaljunga fabrikken og bestiller en ny dims til mit hjul, så vi kan komme ud og trille igen ASAP.

… Jul

Nå, men julen var dejlig. Er nu meget glad for at det er overstået, Otto er en selskabspapegøje uden lige, men han bliver helt bims af alle de indtryk, så de næste par dage tager vi lige en slapper.
Vi skal ned i gear inden nytår – Åhja nytår! Hvordan holder man egentlig nytår med en baby?! Nytår for mig har altid være stiletter, drinks, dans og fest til den lyse morgen … Men Otto er jo som sagt en festbebs, så måske han kan lokkes …. 🙂