Dag 4

Det går da meget godt. Savnet er til at holde ud, og jeg får updates fra freelancer på sms’en et par gange om dagen. De hygger sig rigtig meget.
Så langt så godt…
Hvad så med mig? Tjooaltså jeg keder mig jo, det har jeg vist fået slået fast. Men det er egentlig meget rart (og sikkert også sundt) lige at mærke sig selv, og så har jeg jo tid til at skrive ansøgninger og ikke mindst til at ringe rundt, og tigge folk om at ansætte mig..
Igen hvis nogen ved noget, eller kender nogen – smid mig en mail.
Er virkelig godt og gammeldags på røven, økonomisk. Og ja egentlig også på alle andre måder, men det er der jo ikke noget nyt i…

Bytheway, så var der en del der stemte på “flere personlige beretninger” i afstemningen, det kommer der også mere af. Har blandt andet nogle dates-gone-wrong historier og andet guf. Og selvfølgelig videoblogs, flere af dem.

Hmmm det blev da vist noget rodet, har heller ikke fået kaffe endnu, det må være forklaringen 😉

Nåmen så hejhej !

Er det meningen

at man skal kede sig sådan ?!
Jeg savner ham helt grænseløst meget, og så keeeeder jeg mig … Ved slet ikke hvad jeg skal stille op med al den tid jeg pludselig har. Og af en eller anden grund havde jeg forstillet mig at alle i min omgangskreds ville være sådan lidt “Waahaauuw, Cecilie har fri, vi skal bare drikke herre meget vin og gå på cafe hele tiden”-agtige… Det er (selvfølgelig) ikke tilfældet.

Klokken er 19, jeg har allerede spist aftensmad, læst blogs, opdateret facebook uhyggelig mange gange, har også ryddet op (!) og vasket tøj (!!)…
Hvad nu? Er hamrende rastløs.

Hej det er mig igen

… I dag har jeg ligget på sofaen, lige siden jeg stod op kl. 10 (10!!!!!)..

Jeg har spist smørmadder og drukket kaffe, surfet på nettet og set fjernsyn, skrevet sms’er og læst blade.

Først klokken 15 rejste jeg mig for at gå i bad… Og nu er jeg på den igen, sofaen.
Jeg skal på besøg hos gode venner i aften. Det bliver rart. Mad, film og snak – rigtig meget snak!
Men nu Robinson ekspeditionen …

Se lige !

Er egentlig på vej ud af døren, men PRØV at se hvad jeg fandt i dag, på loppemarked, helt gratis!

Denne mørkeblå oversize blazer jakke :



… Fin ikk?!

Nå, ud med mig ! Ha en dejlig lørdag aften …

SÅ!

Nu er de kørt..
Det meste af natten har jeg brugt på at stirre på en sovende Otto (freak).

Jeg græder ikke længere
(det startede i går, og kommer nok igen snart… The waterworks).
Og jeg burde liiige bruge 10 min på at rydde op i mit køkken…
men jeg skrider sgu. Ud og drikker kaffe!
So long !

I morgen

tager min lille pomfrit afsted.

Klokken 8 kører de fra min lejlighed, Otto, freelancer og farmor. 7 dage. Suk!
Det skal nok gå – det skal nok gå – det skal nok gå ….
Og bare så vi er enige : Jeg ville ALDRIG ha sagt god for det, hvis jeg ikke var sten-sikker på at Otto er i gode hænder. Det ved jeg han er, og han er 110% tryg ved sin far (og farmor). Det er mig der får det hårdt i den næste uge. Fordi jeg er en wuss.
(Af samme grund har jeg valgt ikke at godkende de kommentarer der er tikket ind om mine manglende forældre-egenskaber. Jeg er en goddamn god mor og vil kun Otto det bedste. slut færdig bom !)

Skøre dame(r) !

Fredag morgen tager Otto til tyrkiet med sin far… I 7 (SYV!!) dage. Av min arm !

Det bliver jo dejligt for dem og alt det der, og jeg er altså helt tryg ved freelancers parenting-skills. MEN holy fuck hvor bliver det svært, for mig! Jeg har allerede forstillet mig diverse skrækscenarier… Styrt fra marmortrapper, balkoner og ualmindelige høje kantsten (er selv skvattet tusind gange, i og udenfor det hus de skal bo), drukneulykker, bilpåkørsler og bad guys som kidnapper vores lækre barn. ?! Skørt? Ja, en smule…
Er dog blevet beroliget af andre mødre, som siger ting som “det er heeeelt normalt at tænke sådan” og “det blir’ kun værre- bare vent”… Æhm?! Hvad?! Normalt! Aaaarh det ved jeg nu ikke om jeg godtager. Men rart at man ikke er alene om den slags tanker.
Og jeg kan nu pludselig forstå min egen mor. F.eks da jeg som 18-19 årig flyttede til Paris, helt alene, og min mor var skide ked af det og røv nervøs, hun tudede da vi sagde farvel i lufthavnen og tudede stadigvæk da jeg ringede hjem, efter at jeg var landet mange timer efter… Jeg synes jo bare at hun var fjollet… dengang.

Vlog 1

Verdens længste dag

Nåmenaltså jeg skulle jo bestille nyt pas til Otto (fuck jer tyveknægte!), DET tog fandeme en hel dag, jeg er fuldstændig smadret efter at jeg har jordet byen rundt med klapvogn og for varmt tøj (hvad sker der lige for vejret?! – varmt? koldt? make up your mind!),

Har nu fået et midlertidigt pas til drengen, efter at ha siddet i kø i god-knows-how-long og fået et belærende “så-må-du-jo-bestille-det-i-ordentlig-tid-en-anden-gang-ikk’os” af blonderet irriterende sporty type på borger service. Skulle virkelig beherske mig for ikke at losse hende hårdt under bordet, og nøjedes istedet med sammenbidt at forklare hende at det havde jeg jo lissom gjort, OKAY?!
Nå, og i morgen skal jeg så på kirkekontoret og hente en engelsk version af hans navneattest, da den skal fremvises med det midlertidige pas når man skal hjem fra Tyrkiet.
Pyyyyyyyyyh!
Nårhja og min lejlighed ligner lort, har vasketøj overalt, en opvaskemaskine som jeg virkelig ikke orker at tømme og legetøj overalt. Men ved I hvad, jeg er ligeglad ! For barnet sover, og jeg skal spise herre meget toblerone og se dårligt fjernsyn … Færdig!

Fuckinglorterøvhuller!

For en uges tid siden bestilte jeg et pas til Otto, da han på fredag skal til Tyrkiet med freelancer (mere om det senere). Igår aftes finder jeg så dette i min opgang:

En eller anden spasserrøv har taget hans pas, og efterladt kuverten på min trappe (??!!) Hvad fuck sker der ?!
Jeg er pokkers vred og føler mig så krænket …
Asswipes!!