Nyt år, nyt hår??

Min naturlige (og nuværende) hårfarve er blond, eller mellemblond er nok den rigtige betegnelse. Jeg har før været både helt lysblond og helt mørkhåret, og en enkelt gang orange med tisgul i toppen, men det var altså ikke med vilje. For nyligt blev jeg klippet og fik lavet pandehår, af min nye frisør (som er i min mødregruppe), hun vidste præcis hvad jeg mente da jeg forklarede hvad jeg ville ha lavet, dette er en sjældenhed blandt frisører, så hende holder jeg altså fast i. Nå, tilbage til hårfarven- Jeg sad i går og kiggede på billeder af mig fra sidste sommer. Helt slank, solbrun og mørkhåret. Og så var det jo at jeg med det samme tænkte at det skal jeg da være igen, altså mørkhåret (også gerne det andet, men det kan Garnier nok ikke klare i et snuptag) men så kiggede jeg lidt videre og fandt billederne med det lyse hår… Hmmm også pænt. Hvad gør man så??? Tror det bliver det mørke igen … Ellers beholder jeg bare det lyse… Ej jeg farver det sgu … Måske.

To streger

.. I dag er det præcis et år siden at jeg fandt ud af at Otto var på vej,
Jeg husker tydeligt hvordan at jeg tissede på plastikpinden, og gik ud for at lave kaffe. Jeg vidste allerede at den var positiv, før jeg kiggede på den. Lydløst listede jeg ind i vores soveværelse, hvor freelancer gik rundt og ordnede et eller andet, jeg satte mig på sengen, og holdte testen op i strakt arm, uden at sige noget. Han tog den ud af hånden på mig, og da begyndte jeg at græde. Af skræk … Freelancer smilede over hele hovedet, og jeg husker hvordan han satte sig ved siden af mig med hånden på mit lår og sagde: “det skal nok gå, JA det er et pisse dårligt tidspunkt, men vi klarer den… sammen ……. “

Han gik fra mig 2 måneder efter, 54 dage helt præcist …

1 januars ynk

… 2009 var en led kælling, det absolut hårdeste år i mit liv, nogensinde ! Det var året hvor jeg fandt ud af at jeg ventede Otto, året hvor jeg mistede min bedste ven, som også var min kæreste, året med en psyko hård graviditet, med stress oveni hatten, og en lang udmattende fødsel med av på, og ikke mindst året hvor jeg startede mit nye liv i min nye lejlighed, med min nye baby.

I dag er så den første dag i det nye år. 2010. Hele landet har tømmermænd og propper sig med pizza, blockbuster film, panodiler og bland-selv-slik. Det gør jeg da også, men det virker nærmere ynkeligt frem for hyggeligt og virkelig ensomt at ligge her med dyner og pizza, og så er det som om at savnet og følelsen af svigt stikker lidt dybere i dag. Måske er det tømmermændene der snakker (har altså også kun sovet 3 timer), men jeg er helt tude-øv-agtig, og synes allerede at 2010 sucks. Det er måske nu at jeg skal nævne at et af mine “nytårsforsæt” er at jeg ska være mere positiv… Det går jo allerede skide godt frøken tudeprinsesse. NÅ, er af den overbevisning at 1 januar ikke gælder som en rigtig dag, så året starter altså først i morgen. Og SÅ skal jeg edderdælme være miss positive, og så var der vist også noget med nogle flere grøntsager og kraftig nedskæring på sukkerforbruget, sagde kvinden med den tomme pizzabakke og carte d’or isen (ikke tom endnu, men arbejder på det).

Aftenen i går blev brugt med to gode venner, babyen og babyens far. De to sidstnævnte gik i seng, mens jeg fik drukket lidt rigeligt champagne i selskab med min veninde. Tiltrængt.

Nytår

Min smukke dygtige fantastiske veninde Rachel, har lavet dette klip til pirat-tv

Det er lige præcis sådan jeg har det med nytårsaften, og jeg ved at jeg ikke er den eneste.
Rachel er lige nu i Polen til hendes mormors begravelse. Så jeg skal altså ikke klage over min aften, lige nu virker det bare lidt uoverskueligt. Skal rydde op, støvsuge, handle ind, lave mad og så burde man nok også tage sig et bad …. Heldigvis er Otto’s far her til at hjælpe, de er nu ude og gå tur, mens at jeg rydder op (jaja skal nok! om lidt…)

Jeg skal simpelthen holde nytår, det er lynhurtigt blevet besluttet, sad nemlig i går uden planer. Så nu har jeg altså inviteret cykelrytterven til mad og champagne. Otto’s far skal også være med, han har endda tilbudt at tage Otto, så jeg kan drikke lidt (meget) uden at bekymre mig. Skønt!

Glædelig nytår allesammen (det hedder selvfølgelig godt nytår, ikke glædelig – Men det har jeg altså sagt hele dagen, så jeg bliver ved).

2010 bliver et godt år … Jeg kan mærke det 😉

Pis mig i øret … !

Udbryder min mor altid når noget går galt.
Sådan en situation stod jeg (igen) i tidligere i dag. Midt på Blegdamsvej med grædende baby og en tre-hjulet barnevogn ! Jeps, du læste rigtigt : Tre-hjulet, som i 3 hjul. Lige der midt i det hele, trillede det ene hjul simpelthen af barnevognen, KLONK! sagde det og Otto vågnede selvfølgelig og blev pisse forskrækket. Hvad gør man så?! Man fanger selvfølgelig det undslupne hjul og putter det på, men hov! der manglede lissom’ en del i midten af hjulet, så det kan man altså ikke bare sådan lige fixe når man er mig. Så frem med telefonen og prøve at få fat i min gode ven cykelrytteren, som er en fix-it type og som heldigvis bor på Nørrebro. MEN nej nej nej, han tager ikke telefonen og hvad sker så. Min telefon blinker lavt batteri selvfølgelig.. Aaaaarh Pis mig i øret!!

Nå, men det gik, jeg fik i meget laaangsomt tempo sneglet mig hjem til Vesterbro uden at tabe hjulet igen, og Otto faldt i søvn. Og det hele gik jo, som det altid gør. Men i et øjeblik kunne jeg virkelig mærke “overskudsbarometeret” ramme nul.
Hvem fanden taber hjulet på sin barnevogn? Kom nu on ! Jeg er ganske vist en smule vild (læs:klodset) med den barnevogn og hamrer hver dag ind i kantstene, cykler, hunde, mennesker – you name it, har sågar engang slæbt et butiksskilt et par meter hen af gaden med den. Må prøve at tage den lidt med ro og se mig for( og ikke prøve at jonglere kaffe, barnevogn og telefon på engang, kan ikke administrere det… åbenbart). Og i morgen ringer jeg til Emmaljunga fabrikken og bestiller en ny dims til mit hjul, så vi kan komme ud og trille igen ASAP.

… Jul

Nå, men julen var dejlig. Er nu meget glad for at det er overstået, Otto er en selskabspapegøje uden lige, men han bliver helt bims af alle de indtryk, så de næste par dage tager vi lige en slapper.
Vi skal ned i gear inden nytår – Åhja nytår! Hvordan holder man egentlig nytår med en baby?! Nytår for mig har altid være stiletter, drinks, dans og fest til den lyse morgen … Men Otto er jo som sagt en festbebs, så måske han kan lokkes …. 🙂

SÅ er det NU

Udsalg hos net-a-porter.com !!!! Namme-namme-namme-nam!!!

23 December

Status: Alle gaverne er købt! Pengene og tiden slap op, da jeg stadigvæk manglede at købe gaver til et par stykker, men supermom (altså ikke mig haha, nej MIN mor) reddede endnu engang dagen og mig.. Og julen 🙂

Jeg har i dag været til før jul-jul, hos eks-svigerfamilien. Både Otto og jeg er HELT færdige. Han ligger i sin seng og gurgler og jeg ligger i stuen og spiser…chokolade … og nogle af de havregrynskugler jeg har lavet til juleaften (jaja, overskudsbarometeret er så småt på vej op i det grønne)
Hvis jeg ikke når det i morgen vil jeg da lige ønske jer alle en dejlig jul … Med gaver, gran og sovs på 🙂 Og kærlighed … masser af det !
GLÆDELIG JUL !

En ny fase ?

Jeg har haft en lorte uge. Altså ikke fordi der er sket dårlige ting, tværtimod. Det er bare en konstant tyngende følelse jeg render rundt med. Jeg har haft det underligt. Jeg ved godt hvorfor, også selvom jeg forsøger at bilder mig selv og andre ind, at det godt nok er underligt at jeg går og er så mut. I know, mand – I know. Det der er, er: Jeg synes pludselig at jeg savner “hamduvednok”. Savner.
Mit had til ham er stille og roligt ved at forsvinde, og så alligevel ikke, for hver gang jeg tænker på alt hvad der er sket, har jeg lyst til at skrige og smadre løs på ham, den store lort!. Men på den anden side er jeg begyndt at drive væk fra had-følelsen, og i stedet kan jeg på en måde se logikken i, hvad der skete. Ja, gu var det et kikset stunt, det med at han forelskede sig i en anden, og valgte at gå fra mig, uden så meget som at overveje at lappe det. Men det er så småt ved at gå op for mig at vi kvalte hinanden. Vi havde det ikke godt. Jeg var sårbar, usikker og pisseirriterende, han var presset, sikkert bange for alle de samme ting som mig, og fandt en udvej.
Jeg kan godt selv høre det. At det lyder som om, at jeg gør hans handlinger acceptable og mindre fucked up end de var. Sådan er det nu ikke, for jeg synes nu stadigvæk at han opførte sig som en lort, uanset grund.
Men jeg indrømmer gerne at det fylder mindre, og at jeg af og til glemmer det, og ser alle de ting som jeg var vild med. Som jeg måske er ved at blive vild med igen.
Måske er det fordi at han virkelig har strammet op, tager ansvar, lader til virkelig at respektere mig, og bare er en virkelig virkelig god far. Det er han. Den bedste.
Eller også har jeg fået en hjerneblødning. Manden har jo for hulan revet mit hjerte ud, pisset på det og kylet det af helgolands til. Vågn dog op kvinde-Og kom videre, helt ærlig! Ikk.

Jeg luftede det for mødregruppen i dag, altså det med at jeg har haft en dårlig uge, og oveni det måske er begyndt at få nogle glemte følelser tilbage. Jeg nævnte kun flygtigt det med følelserne. For jeg tror måske at de vil rive hovedet af mig, hvis jeg siger hvor dybt den del af det stikker.

En af damerne havde alligevel en rigtig god pointe, som jegvirkelig  kan bruge, hun sagde noget i retning af at jeg er nået en ny fase. En fase hvor jeg opdager en masse nye ting om mig selv. Altså .. vi har “før Otto-Cecilie”, “gravide-hormon-Cecilie” og nu “Mor-Cecilie”, og jeg skal så til at finde ud af hvem hun er, altså mor-Cecilien. Udover at være MOR, hvem er hun så?
Og nu begynder der jo så (måske) at dukke en masse dumme dumme følelser op, som jeg ellers havde begravet så fint. Det GØR det altså ikke nemt at finde ud af hvem hun er, hende der Ottos mor … Måske er det slet ikke glemte følelser, måske er det bare fascination af noget genkenkendelse. I don’t know, men jeg orker det ikke!
Lad det please please please bare være hormoner eller et tilfælde af momentary insanity. Jeg magter ikke at være hende der aldrig kom videre og bare dvælede i sorg og savn … og pis.

Søndag… Nånej, jeg mener lørdag!

Har hele dagen troet at det var søndag …
Nok på grund af de tarvelige tømmermænd som er flyttet ind i min knold.
Vist er det skønt at komme ud og te sig lidt, når man dag ind og dag ud er mor til lækkermåsen, men dagen efter er det bare lidt hårdere at præstere. Gudskelov var Otto’s daddy-o her og tog ham med på udflugt i et par timer, så jeg ku sove og bade.
Men her til aften har han altså været lidt ekstra frisk. Og måske er det bare mig, men det er altså som om at han har en indbygget radar som opfanger at jeg er mere træt end normalt, den samme radar som opfanger når jeg skal til at spise, skylle balsam ud af håret eller snakke i telefon, PLING! lysvågen og klar på ballade. Nå, men i hvert fald har han været ekstra svær at få til at sove i dag og klokken blev altså 22 før de små øjne gav op og lukkede i.
Men nu sover han! Og jeg skal lige drikke et par tusind liter vand, ordne lidt julegaveindkøb (netshopping er vejen frem, og ja jeg er bagud) inden jeg skal sove …