Næææææh mange tak

Af mine “sjove” veninder har jeg fået dette, til at hænge på min barnevogn …

Not gonna happen, og så er jeg i øvrigt færdig med at brokke mig over at ingen (mænd) kan se at man er single når man går med en barnevogn. Det var vist også meningen, altså at få mig til at stoppe mit brok.

Skriveblokering …

For tiden er jeg bagud med alting (mails, telefon opkald og bloggen). Jeg er udmattet og har dårlig samvittighed, dagene flyver afsted på trods af det dårlige vejr (og humør). Har fået et par hak i tuden den sidste uge (ja og det sidste års tid i det hele taget) og føler at det er svært at få hovedet ovenvande igen. Det er som om at hver gang det ser ud til at lysne, står der en situation eller en person klar til at hamre mig ned i dybet igen. I weekenden havde jeg en oplevelse som gav mig et kæmpe adrenalin kick, og hurra for det. Det gav lidt ekstra på opturs kontoen…
NÅ, men jeg oplever en virkelig grum omgang skriveblokering, og vil derfor gerne undskylde at jeg er fraværende, og at de få indlæg jeg får skrevet muligvis er lidt røvsyge.

Bedre sent end aldrig

Det er over 5 måneder siden at jeg fødte Otto og jeg har endnu ikke fået snakket med nogen om min fødsel. Om lidt får jeg besøg af min jordemoder, som var med mig gennem min graviditet og til min fødsel.
Jeg glæder mig, hun er en af de sejeste mennesker jeg kender, og er sådan en som man gerne vil drikke kaffe med. Det skal vi så i dag, altså drikke kaffe og snakke om fødslen. Jeg har fundet min journal frem og prøver at forberede mig på snakken, kan godt mærke nede i maven at det er noget jeg har brug for, for det var en fandens hård oplevelse fysisk selvfølgelig, men i den grad også psykisk.

Fredag

Godmorgen og glædelig fredag.
I dag er en af de slags dage hvor jeg har virkelig mange ting planlagt. Sidder nu med en kop kaffe og lader op, det har været en hård nat med en vældig snottet baby som vågnede ca. en gang i timen, og som snorkede når han endelig sov.

Om lidt pakker jeg barnevognen og bevæger mig ud i sneen, og vender først tilbage i eftermiddag, efter en dag med shopping, cafeture og andre barsels aktiviteter. Og i aften tager jeg mor-etiketten af og skal først og fremmest drikke vin med damerne på 5 sal, for derefter at drage mod det mørke amager, hvor jeg skal spise mad med en rar (og virkelig pæn) mand.

En god dag

I dag har jeg fået det rigtige ben ud af sengen, og det samme har Otto. Vi har endnu ikke været uden for en dør, hvilket normalt ville give os begge kuller. Men ikke i dag. Det er som om at vi er helt enige om, at i dag er hjemme bedst. Otto har nærmest ikke brokket sig, har bare ligget på sit tæppe og grint og leget, og bedst af alt er han faldet i søvn helt uden brok 2 gange.
Jeg er i godt humør på trods af at jeg igen har problemer med mit (lorte)teleselskab, at de dyre jeans jeg købte i går sidder ad helvedes til og at jeg har fået afslag på en jobmulighed…
Måske det var gårsdagens tudetur, efterfulgt af førstehjælp fra mine samariter aka Nanna og Rachel, der har givet mig lidt mere mod på tilværelsen, måske står stjernerne særligt godt idag. Jeg ved det ikke, men jeg har det godt, og er overbevist om at det nok skal gå.

Veninder

Hvor er det fedt at man på et øjeblik (eller en hel aften, som det var i dette tilfælde) i selskab med de rigtige mennesker, kan gå fra 0 til 100 på humør skalaen. Havde lidt af et sammenbrud i eftermiddags, men blev lappet sammen med kærlighed og kaffe, af dejlige damer på 5 sal… I er søde …

Godnat

Det der udsalg…

Vi er nu sidst i januar og jeg har endnu ikke været på udsalg. Det må mildest talt siges at være atypisk mig. Ikke engang net-a-porters udsalg har jeg benyttet mig af (!!!)
I morgen går turen til Magasin eller lignende og så skal der edderbadulmene (ja, det er et ord) købes tøj til MIG og støvler (nu da mine beloved Miu Miu støvler er blevet hugget). Bliver næsten en smule opstemt af at tænke på det (altså shoppingen, ikke støvle bortførelsen).

Endnu et tilfælde

af bræksyge… Denne gang er det gået ud over lille Otto.

Virussen har floreret i min vennekreds i et par uger, både børn, kvinder og mænd har haft den. Og nu er den så havnet her hos os på vesterbro, den startede ganske vist hos Nanna som bor een gade herfra, men den lod til at springe os over og rejse til nørrebro og hjem til Rachel og Michael, men ak nej sådan skulle det ikke gå.
Jeg lå med den onsdag og gav den videre til freelancer, og nu er det så Otto’s tur. Han kaster op og græder og er varm.
Damn det er hårdt!

Har haft en dejlig weekend og der er en masse jeg gerne vil skrive om herinde, men det må vente. Jeg er helt baldret.
Nu tandbørste og dyner … og hvis jeg er heldig, SØVN!

Selvoptaget?

Ville tage et billede af Otto tv-narkoman, men så fik han øje på sig selv i computer skærmen og pludselig var Oggy og karkelakkerne knap så spændende …




313 kroner

.. har jeg lige brugt i super best, på Urtekram speltknækbrød (200gr 38 kr!!!), yoghurt og kartofler (og bleer og vælling, men det er ikke til mig). Har stadigvæk en galoperende kvalme, og før-nævnte er det eneste jeg kan forstille mig at spise. Det minder mig om da jeg var gravid og i en lang periode havde mega kvalme og kun kunne spise Kinder mælke snitter og avocado (true story).