Sur sur sur ….

Jeg skrev vist noget om nogle “nytårsfortsæt” den 1 januar, blandt andet at jeg skulle være mere positiv. Og hvordan går det så med det ?? Ærlig talt ikke godt. Jeg er så hamrende træt, hvilket gør mig så mokket, at jeg næsten ikke kan holde ud at være i nærheden af mig selv, Otto er inde i en “nægter-at-sove-og-kræver-opmærksomhed-konstant-pjevse-tænder-på-vej-periode”. Jeg syntes han er skide irriterende, for at sige det ligeud. Og hov, så kom den dårlige samvittighed lige snigende igen. GISP! Man kan da ikke syntes at ens baby er irriterende! NÅ! men det gør jeg altså. Så det sagt. Syntes også at alle andre er skideirriterende, mit teleselskab, min overbo (og deres latterlige træningsapparat som banker afsted 20 gange om dagen!), børnene i gården som leger med sne, kassedamen i netto som er så teenage arrogant at jeg er ved at brække mig over hende og ikke mindst de idioter som fyldte Otto’s barnevogn med sne, mens vi var i engby og købe sutteflasker. Røvhuller!

Og jeg spiser desuden ikke nok grøntsager, får ikke skrevet nok og har kun været til yoga en gang.
Nytårsfortsæt mig i røven.

Søndag

I gamle dage (læs: for lidt over et år siden) var søndage lig med tømmermænd, junkfood og dårligt fjernsyn. I dag ser det anderledes ud, jeg har noget der minder om tømmermænd (de skyldes bare ikke alkohol, men søvnmangel), har været oppe i en del timer efterhånden og været ekstremt aktiv, jeg har skiftet to bleer, lavet morgenmad, sat vasketøj over, ryddet op i køkkenet og rodet det til igen (selvfølgelig). Nu sover øglen, og jeg skal gøre mig selv klar og pakke gave ind, vi skal nemlig til 1 års fødselsdag hos Arthur, som er verdens gladeste dreng.

Nårhja og nu når det er en tyk, tandløs dreng man skal vågne ved siden af kl 7, på en søndag. er det heldigt at det er ham her:



Hjemme

Nå Ikea var lort… En byggeplads proppet med hamstrende sure mennesker. Og så var der virkelig meget udsolgt ! Kan ikke huske hvad jeg endte med at købe, men ikke noget af det jeg kørte derud efter.
Otto var en sand stjerne, ingen brok. Bare smil, glade hvin og spruttelyde. Og han sked ikke sig selv op af nakken, som han ellers gerne gør når vi er sådanne steder (sikkert hans måde at protestere på). Nu sover han ! Og jeg er splattet ud på hvad der engang var en sofa (fik freelancer til at skille den ad, så nu er det nærmere en slags briks med noget stof henover, og det ser altså federe ud end det lyder), det er lørdag aften og jeg har ingen planer og heller ingen mad i huset. Jeg orker intet, må ty til take-out løsningen eller bare gå sulten i seng.

Ike to the A

Yees, turen går i dag til Ikea.
Jeg er en af de få mennesker, som bare æææælsker Ikea …
Totalt slaraffenland! billige møbler og dimser, og hotdogs til en 5’er. Jeg kan (for det meste) abstrahere fra de mange stressede mennesker, de lange køer og den ikke altid helt tjekkede service. MEN er spændt på om jeg kan det i dag .. Efter jeg har fået Otto, kan bare tanken om en Netto-kø give mig sved på panden …

Update følger ……

Hvad fanden sker der!?

…. Han sover endnu ! toenhalv time har han sovet nu, det har han ikke gjort i måneder ! Feeeedt! Jamen så kan jeg da lige fortælle at jeg sådan glæder mig til i aften. Og JA, det er x-factor jeg glæder mig til ok! Men altså ikke kun pga underholdningsværdien i at se retarderede mennesker give den som “Maraja Caarwy”, næ jeg glæder mig fordi at jeg skal se det i selskab med 4 af mine yndlingsmennesker (2 dejlige damer og to lækre unger, hvoraf den ene er min egen). Og den ene dame laver simpelthen mad OG har vin med… Thumbs up!

Og nu vågner han så, øgledrengen. Jeg løber
God fredag !

Overspringshandlinger

Otto sover (og hurra for det) dvs at jeg nu har ca 40 minutter for mig selv.
Min lejlighed ligner lort og det gør jeg også.

Bør: rydde op eller gå i bad …
Gør: drikker kaffe og ser amerikanske serier på nettet …

Mit nye liv

kræver tilvænning. Jeg er tosset med Otto, det er jeg. Og jeg nyder tiden vi har sammen, men engang imellem (især lige nu) savner jeg mit gamle liv. Jeg savner spontaniteten, festerne, de høje sko og den flade mave. Hvis jeg skal ha’ fri fra mit nuværende liv, skal alt planlægges i forvejen. Det er ikke rart evigt og altid at være afhængig af at andre (læs: freelancer eller min mor) har tid til at passe Otto. Egoistisk? JA, helt bestemt. Men jeg bliver en lortemor hvis jeg ikke engang imellem kommer ud på de høje hæle og mærker mig selv. Det behøver ikke involvere alkohol. Bare det at drikke varm kaffe blandt andre voksne er en fest for mig. Jeg føler mig spærret inde, på trods af at jeg er ude mange lange timer hver eneste dag, med barnevognen foran mig.
Jeg ved godt at det er ok at have det sådan her, og jeg er sgu nok ikke den eneste. Alligevel får jeg en tarvelig smag i munden når jeg ser det skrevet ned her, sort på hvidt. Især når jordens smukkeste og blødeste baby ligger og sover ved siden af mig, vil jo ikke undvære ham for noget i verden, han er lige til at spise. Men en gin & tonic og en smøg ville nu også gøre godt… Kan man få det hele?
Apparently not …

mere rod

Jeg er blevet gjort opmærksom på at det altså ikke kun er derhjemme jeg roder. Når jeg er på besøg hos folk er det altid i et virvar af bleer, babystrømper, vådservietter og slikpapir …
Det er ikke med vilje, det sker lissom’ bare … Undskyld.

Om at rode

“Jeg forstår det bare ikke…” sagde freelancer til mig igår…
Mig:”æææh forstår ikke hvad?”
F: “at man kan rode så meget”
Mig: ” Nå!”

Skulle lige trække vejret dybt ned i maven, inden jeg sagde mere. Det var få sekunder fra at gå virkelig galt. Men vi skyndte os at lægge låg på den der. Kunne vist begge godt se at det var en samtale/diskution vi ikke skulle tage. Vi snakkede istedet om arbejde, og så tog freelancer hjem.

Jeg er et rodehoved, det er jeg virkelig. Jeg prioriterer på ingen måde oprydning særlig højt. Hvilket er mærkeligt, fordi jeg elsker når her er rydeligt. Men vil bare hellere lave noget andet, især nu efter ham der Otto er dukket op. Når jeg så endelig rydder op, er der ikke rigtig noget der har faste pladser herhjemme. Jeg har en del rodeskuffer og rodekasser. Og det fungere sgu egentlig meget godt og jeg kan sjovt nok altid finde mine ting (altså næsten altid).

Faktisk har freelancer op til flere gange ryddet op i min lejlighed, når han har passet Otto. Vist nok noget med at han stresser når der er rod omkring ham. Jeg forstår det ikke, men det er nu dejligt at komme hjem fra mit ugentlige mig-tids-cafebesøg til et sovende barn og en ren lejlighed… Det er han sjovt nok stoppet med, altså oprydningen – nok fordi at jeg altid formår at rode det hele til i løbet af ingen tid … Oh well, noget skal man jo være god til 🙂

Let there be light

Jeg har boet i min lejlighed siden maj, og har i al den tid ikke haft lys over mit spisebord (jep, det er 8 måneder i næsten mørke). I November fik jeg endelig anskaffet mig en lampe (jeg skrev et indlæg om det, altså helvedesturen til Illums bolighus). Og først i dag kom den op… Det er lige lovligt længe, at have en semidyr Kartell lampe stående i en kasse på gulvet, 2 måneder. Ja nå, men som sagt kom den op idag… Og jeg er simpelthen så glad for den ! Jaja den er blå og stor, men den passer bare rigtig godt ind i mit ellers meget hvide spisekøkken.