En god dag

I dag har jeg fået det rigtige ben ud af sengen, og det samme har Otto. Vi har endnu ikke været uden for en dør, hvilket normalt ville give os begge kuller. Men ikke i dag. Det er som om at vi er helt enige om, at i dag er hjemme bedst. Otto har nærmest ikke brokket sig, har bare ligget på sit tæppe og grint og leget, og bedst af alt er han faldet i søvn helt uden brok 2 gange.
Jeg er i godt humør på trods af at jeg igen har problemer med mit (lorte)teleselskab, at de dyre jeans jeg købte i går sidder ad helvedes til og at jeg har fået afslag på en jobmulighed…
Måske det var gårsdagens tudetur, efterfulgt af førstehjælp fra mine samariter aka Nanna og Rachel, der har givet mig lidt mere mod på tilværelsen, måske står stjernerne særligt godt idag. Jeg ved det ikke, men jeg har det godt, og er overbevist om at det nok skal gå.

Veninder

Hvor er det fedt at man på et øjeblik (eller en hel aften, som det var i dette tilfælde) i selskab med de rigtige mennesker, kan gå fra 0 til 100 på humør skalaen. Havde lidt af et sammenbrud i eftermiddags, men blev lappet sammen med kærlighed og kaffe, af dejlige damer på 5 sal… I er søde …

Godnat

Det der udsalg…

Vi er nu sidst i januar og jeg har endnu ikke været på udsalg. Det må mildest talt siges at være atypisk mig. Ikke engang net-a-porters udsalg har jeg benyttet mig af (!!!)
I morgen går turen til Magasin eller lignende og så skal der edderbadulmene (ja, det er et ord) købes tøj til MIG og støvler (nu da mine beloved Miu Miu støvler er blevet hugget). Bliver næsten en smule opstemt af at tænke på det (altså shoppingen, ikke støvle bortførelsen).

Endnu et tilfælde

af bræksyge… Denne gang er det gået ud over lille Otto.

Virussen har floreret i min vennekreds i et par uger, både børn, kvinder og mænd har haft den. Og nu er den så havnet her hos os på vesterbro, den startede ganske vist hos Nanna som bor een gade herfra, men den lod til at springe os over og rejse til nørrebro og hjem til Rachel og Michael, men ak nej sådan skulle det ikke gå.
Jeg lå med den onsdag og gav den videre til freelancer, og nu er det så Otto’s tur. Han kaster op og græder og er varm.
Damn det er hårdt!

Har haft en dejlig weekend og der er en masse jeg gerne vil skrive om herinde, men det må vente. Jeg er helt baldret.
Nu tandbørste og dyner … og hvis jeg er heldig, SØVN!

Selvoptaget?

Ville tage et billede af Otto tv-narkoman, men så fik han øje på sig selv i computer skærmen og pludselig var Oggy og karkelakkerne knap så spændende …




313 kroner

.. har jeg lige brugt i super best, på Urtekram speltknækbrød (200gr 38 kr!!!), yoghurt og kartofler (og bleer og vælling, men det er ikke til mig). Har stadigvæk en galoperende kvalme, og før-nævnte er det eneste jeg kan forstille mig at spise. Det minder mig om da jeg var gravid og i en lang periode havde mega kvalme og kun kunne spise Kinder mælke snitter og avocado (true story).

Svag

Har siden i går eftermiddags ligget i fosterstilling, kun afbrudt af opkastninger ca. hver 20.minut. Jeg er så syg, så syg. Det føles allermest som en blanding af tømmermænd og køresyge. Alle muskler i min krop gør ondt, særligt mine mavemuskler. Jeg har haft feberdrømme om kæmpe babyer, nøgne mænd uden tissemænd (don’t ask) og IC3 toge fyldt med støvler og får.
Har ikke kastet op de sidste 4 timer, håber håber håber at det var det. Jeg er afkræftet og vil snart forsøge at spise lidt. Selvom det er svært at forstille sig, at skulle spise noget som helst, nogensinde igen.
Otto har været hos sin far i nat, og min mor går nu tur med ham. Og heldigvis for det, jeg er på ingen måde i stand til at være nogens mor.

Hvis man skal se på den lyse side, har jeg fået en virkelig flad mave …

Sur sur sur ….

Jeg skrev vist noget om nogle “nytårsfortsæt” den 1 januar, blandt andet at jeg skulle være mere positiv. Og hvordan går det så med det ?? Ærlig talt ikke godt. Jeg er så hamrende træt, hvilket gør mig så mokket, at jeg næsten ikke kan holde ud at være i nærheden af mig selv, Otto er inde i en “nægter-at-sove-og-kræver-opmærksomhed-konstant-pjevse-tænder-på-vej-periode”. Jeg syntes han er skide irriterende, for at sige det ligeud. Og hov, så kom den dårlige samvittighed lige snigende igen. GISP! Man kan da ikke syntes at ens baby er irriterende! NÅ! men det gør jeg altså. Så det sagt. Syntes også at alle andre er skideirriterende, mit teleselskab, min overbo (og deres latterlige træningsapparat som banker afsted 20 gange om dagen!), børnene i gården som leger med sne, kassedamen i netto som er så teenage arrogant at jeg er ved at brække mig over hende og ikke mindst de idioter som fyldte Otto’s barnevogn med sne, mens vi var i engby og købe sutteflasker. Røvhuller!

Og jeg spiser desuden ikke nok grøntsager, får ikke skrevet nok og har kun været til yoga en gang.
Nytårsfortsæt mig i røven.

Søndag

I gamle dage (læs: for lidt over et år siden) var søndage lig med tømmermænd, junkfood og dårligt fjernsyn. I dag ser det anderledes ud, jeg har noget der minder om tømmermænd (de skyldes bare ikke alkohol, men søvnmangel), har været oppe i en del timer efterhånden og været ekstremt aktiv, jeg har skiftet to bleer, lavet morgenmad, sat vasketøj over, ryddet op i køkkenet og rodet det til igen (selvfølgelig). Nu sover øglen, og jeg skal gøre mig selv klar og pakke gave ind, vi skal nemlig til 1 års fødselsdag hos Arthur, som er verdens gladeste dreng.

Nårhja og nu når det er en tyk, tandløs dreng man skal vågne ved siden af kl 7, på en søndag. er det heldigt at det er ham her:



Hjemme

Nå Ikea var lort… En byggeplads proppet med hamstrende sure mennesker. Og så var der virkelig meget udsolgt ! Kan ikke huske hvad jeg endte med at købe, men ikke noget af det jeg kørte derud efter.
Otto var en sand stjerne, ingen brok. Bare smil, glade hvin og spruttelyde. Og han sked ikke sig selv op af nakken, som han ellers gerne gør når vi er sådanne steder (sikkert hans måde at protestere på). Nu sover han ! Og jeg er splattet ud på hvad der engang var en sofa (fik freelancer til at skille den ad, så nu er det nærmere en slags briks med noget stof henover, og det ser altså federe ud end det lyder), det er lørdag aften og jeg har ingen planer og heller ingen mad i huset. Jeg orker intet, må ty til take-out løsningen eller bare gå sulten i seng.