Godmorgen!

Pigerne er netop blevet afleveret i børnehave. Jeg tog den pæne vej langs søen hjem for at blive tanket lidt op på solskin og frisk luft, Otto er ved at gøre sig klar til en dag med venner og løbehjul, og jeg har sat mig ved computeren med dagens tredje kop kaffe. Jeg skal arbejde et par timer, og så henter jeg børneflokken lidt tidligt. Vi skal bage, har nogen lovet dem. Altså mig.

I denne uge er det jo efterårsferie, men hverken Michael eller jeg kan holde helt fri, desværre, så det bliver en lidt amputeret en af slagsen. Men vi skruer op for hyggen, og har hver især prioriteret en fridag her og der i løbet af ugen. Både til at være sammen med børnene, men også til at give den en skalle på huset. En af mine to-dos i dag er i øvrigt at færdigskrive et indlæg om netop det: Huset.

Jeg har lidt møder i ugens løb og skal ellers bare skrive derudaf og få futtet godt op under bloggen og Instagram, og forsøge at rette op på den “skade” forårsaget af den vanrøgt som begge steder har været under de seneste måneder. Heldigvis er lysten tilbage for alvor, så det er ikke kun af nød, hvilket forhåbentlig kan ses og mærkes.

Derudover er det første uge med vores nye deleordning. 7/7 fungerede ikke rigtigt, og vi er nu tilbage til at have hver anden weekend og så deler vi ugedagene alt efter hvordan vores arbejdsskema ser ud. Jeg har på fornemmelsen at det er det bedste for alle parter lige nu, men vi får se. Alt for tiden er learning by doing.

Jeg håber I får en dejlig uge. God mandag

Lyt:

Jeg vil endnu engang anbefale min egen playliste på Spotify, som jeg i al beskedenhed får utrolig meget ros for. Den hedder “Hverdagssnegl” og er en blanding af Hip Hop, Soul, pop og fløde, og den er ret genial til det meste. Arbejde, vin, madlavning, gåture, det hele. Jeg opdaterer den ind imellem og I kan følge den lige HER, eller ved at søge på “Hverdagssnegl” på Spotify.

Podcasten “Nu snakker vi om det” – Som at være en flue på væggen, når mænd taler. Jeg har for et par år siden skrevet en idé ned, der nærmest en til en var samme koncept, og er så glad for at det nu findes. Nok er der tale om nogle forholdsvis unge, men ikke desto mindre fornuftige og velreflekterede mænd, der taler om usikkerhed, selvværd, sex og følelser og en masse andet. Det er virkelig interessant, måske særligt som kvinde, at lytte med når de tre snakker. Jeg håber de måske en dag vil have damegæster med. Evt en fraskilt blogger i midt trediverne, for så kender jeg en, der gerne stille rop.

Læs:

Jeg skal være helt ærlig at sige at jeg kun har læst få nedslag i den selv, fordi jeg befinder mig et følelsesmæssigt sted, hvor jeg lige skal holde lidt igen med den type litteratur, men det jeg har læst, har blæst mig bagover, så jeg tør godt sende varme og oprigtige anbefalinger efter bogen “Mit arbejde” af Olga Ravn.

Se:

“Elsk mig” på Viaplay. Jeg opdagede serien i forbindelse med et samarbejde (#reklame. – Altså denne anbefaling har intet med kampagnen at gøre, men nævner det lige for en god ordens skyld) – Havde aldrig hørt om den inden, og jeg havde knap nok set første afsnit færdigt, inden jeg takkede kæmpe ja til at lave reklame for den. Den er SÅ god, så fin, så sjov, så rå, så GOD! Den er svensk, den ligger på Viaplay, og anden sæson er i fuld gang, så der er rig mulighed for at binge den.

“Love on the spectrum” på Netflix. Jeg er jo en sucker for alt der er lavet om kærlighed og dating (i øvrigt: denne sæson af Landmand søger kærlighed! Så godt!) og denne helt fantastiske serie er ingen undtagelse. Så fin, så fin.

God fornøjelse og god weekend!

Efter en benhård start på sidste uge, og ditto knasende efterfølgende dage, blev det alligevel en udmærket en af slagen og det var skidefedt at have en masse tid med børnene, så jeg er godt tanket op, og så har denne uge fået en helt anden start. Jeg er tilbage på et tastatur, og jeg startede min uge i går med at prioritere 30 minutters massage for at løsne op for den der helvedes hovedpine, der forfølger mig, efterfulgt af en lang gåtur i skoven. I dag er jeg på kontoret hele dagen, og skal til et enkelt event, har en kaffeaftale med et rart menneske som jeg savner, og resten af ugen har jeg intet mindre end tre podcastoptagelser, samt nogle lange skrivedage – og selvom det ser ud til at regne og blive gråt og efterårstungt udenfor, har jeg solskin indeni.

Tak for alle de dejlige opmuntrende kommentarer og beskeder, samt tilbud om alt fra lånecomputere til kaffeaftaler. Jeg sætter så meget pris på det, og skal nok blive bedre til at vise det.

God tirsdag og uge.

… Og hvis du mangler noget smukt og let at læse, kan jeg anbefale ovenstående, der er min go to, når jeg har brug for at lægge skærmen væk og stikke af fra det hele.

I kølvandet på nogle af de følelser jeg har været ramt af on and off de seneste måneder (øh, prøv med et år), tænker jeg at et skuffeskriv der matcher den sindstilstand, er på sin plads. Egentlig har jeg længe undgået netop dette skuffeskriv. For det er faktisk ikke så gammelt som de skuffeskriv jeg normalt udgiver er, og så er det langt mere diffust end hvad jeg normalt udgiver.
Jeg ved egentlig godt, hvad jeg mener med ordene, men jeg har svært ved at færdig-formulere dem, og det er en ny følelse. Jeg plejer nemlig ikke at have svært ved at formulere mig, særligt ikke på skrift, men noget spænder ben. Følelsen af at være god nok, men ikke GOD nok er langt fra altoverskyggende, og i virkeligheden meget sekundær, og ikke konstant hæmmende (heldigvis da). Hvis den slet ikke var der, ville jeg måske have en større ro i de ting jeg gør, siger og er. Men omvendt ville det ændre en masse og måske fjerne den nerve, sårbarhed og skrøbelighed som jeg har lært at acceptere og holde af. Fornuften, og den har jeg heldigvis, ved at der langt hen af vejen er tale om en øjebliksfølelse, præcis ligesom lykke også kan være det.
Inspirationen skal nok komme igen, og skylle det ukonstruktive vrøvl væk, og fordi jeg for det meste ved, hvad det bunder i og hvor det stammer fra, gør det det nemmere at overkomme, fordi jeg har accepteret, at jeg ikke kan ændre det. Præcis som min psykolog fortalte mig mange år tilbage i forhold til de svigt og den chikane jeg har oplevet som ung, og at jeg nok aldrig kommer over det, men kan lære at leve med det.
Sådan er det også med følelsen af ikke at fortjene sin succes, og at tro på at andre er langt bedre end en selv altid.

Skuffeskriveriet kommer her:

Er god nok overhovedet godt nok?

Jeg bliver aldrig den bedste, den flotteste, den sjoveste eller den dygtigste. Og jeg ved slet ikke om det er det jeg stiler efter. For hvem er overhovedet alle de ting, og når alt kommer til alt kan man aldrig nogensinde vinde alt og alle – det skal man heller ikke. Jeg skal ikke.

Jeg bliver til stadighed overrasket, når jeg modtager rosende ord, og inderst inde tror jeg sjældent på det. Men omvendt higer jeg efter den. Bekræftelsen. Anerkendelsen. Eller faktisk bare alt andet end det modsatte.
Glem mig ikke. Had mig ikke. Ydmyg mig ikke.

Ordene: Du er god nok som du er, har jeg hørt, tænkt, og garanteret også sagt. Til mig selv. Måske til andre.

Men er god nok, godt nok? Af en eller anden årsag gemmer der sig en næsten negativ undertone i “god nok”, som om at man ikke har gjort sig umage, ikke er tilstrækkelig, eller i hvert fald som minimum kan blive bedre. I hvert fald i mine ører, og måske er det lige præcis dem, der skal omstilles til at høre det som mere end rigeligt. God nok er mere end godt nok.

Mine skriv for tiden er ret gennemsyret af min situation og de svære tanker og følelser, der hører med. Det skyldes selvfølgelig, at det er det der fylder meget af tiden, og særligt når når jeg sætter mig ved tasterne, for det er min ventil og mit frirum, og jeg stopper nok aldrig med at gøre det. Skrive ned, og dele. Men jeg har også i den grad brug for det modsatte. At bruge min skrivetid på det gode, det rare, det ligegyldige, det lette. “I øvrigt”, shoppe indlæg, reklamekampagner, ikke blog-relaterede arbejdsopgaver (jeg skriver stadigvæk børnehistorier, som jeg glæder mig til at dele med jer meget snart) og selvfølgelig hverdagstrummerum, og jeg forsøger for både min egen og jeres skyld at balancere det hele på alle mine kanaler.
I dag er sådan en dag, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke skal gå ned i det svære. Jeg sad ellers med næsen i et indlæg, der gik i dybden med en følelse af utilstrækkelighed, som jeg helt klart skal skrive færdigt. Men ikke i dag. Det blev tydeligt for mig, da en kvalme og vrede kom snigende imens jeg ledte efter ord, som jeg ikke kunne finde. Så det er hermed blevet en af de dage, hvor jeg aktivt lige laver en tvungen mental u-vending, ved at fylde min dag op med aftaler og gøremål, skrive om tøj, samt at have noget i ørerne, næsten hele tiden. Podcasts, musik, telefonopkald. Om det er en god taktik, som rent faktisk løsner op eller bare udsætter det tunge, ved jeg ikke helt, men jeg har behov for de pauser det giver, så uanset hvad, er de godt givet ud. Ironien i den taktik er, at jeg altid har været lidt imod den, og tværtimod haft den indstilling, at følelser skal føles til ende, når de dukker op. Både for ikke at trække dem i langdrag og gøre dem tungere, men også fordi jeg faktisk slet ikke har kunne finde ud af at pakke dem væk, og slet ikke så det som en mulighed. Troede slet ikke jeg var i stand til det. Det er jeg heller ikke altid, men når jeg er, så er det en kæmpe succes. I dag tror jeg det lykkes.