Dag fire. Kørt over af træthed, lyst til pandekager og en hyldest til soloforældre

Nu har jeg været alene hjemme med børn og hund i tre dage og er godt inde i den fjerde. Det er jo hverdagskost for mange og jeg har da også taget det i stiv arm indtil videre. Men. For fanden. I dag er strid ved overskud og energi. Jeg føler, at jeg er blevet ramt af en damptromle, og er mere træt end jeg kan huske nogensinde at have været. Det er selvforskyldt på mange måder, og skyldes blandt andet, at jeg overhovedet ikke har gjort det det med at slappe af som jeg havde lovet mig selv at gøre i de her dage, men har haft sene nattetimer med for meget arbejde, og når jeg så endelig er kommet i seng, har alle børn i huset fælles besluttet, at nætter ikke er til at sove i. Snork!
I dag var børnene hjemme, og vi var tidligt oppe, så jeg kravlede (næsten bogstavelig talt) over til mine forældre med børnene på nakken. Og der leger de lige nu i haven med min stedfar og jeg har krøllet mig sammen i sofaen med et tæppe, da jeg er så træt, at de der 25 grader udenfor preller totalt af på mig. Her bliver jeg lige liggende og tømmer et par kopper kaffe og tager tilløb til at komme ned og stemme. Jeg tror vi skyder grillsæsonen i gang senere, og måske kan vi overtale min stedfar til at bage en stak pandekager. Det er i hvert fald en mission Otto og jeg har sat os for.

God valgdag til jer, og en særlig kæmpe High five til alle soloforældre derude. Jeg havde simpelthen glemt, hvordan det kan føles, selvom jeg gjorde det i næsten fem år. I er stjerner.

Mandag uge 23: Græsenke, valg og BSB

Så er det mandag og dagen er startet som de fleste andre hverdage. Jeg står stadigvæk op før resten af huset og sætter fortsat kæmpe pris på det. Hold kæft, hvor er det fedt. Ikke de første ti minutter, slet ikke, men når jeg er oppe: Fedt! Og resten af dagen: Fedt! Simpelthen noget af det allerbedste jeg har fundet på at gøre for mig selv.

Ugen er i gang. Klokken er lige nu næsten 10 og jeg er så småt ved at få et overblik over de næste mange dage. Jeg er græsenke det meste af denne uge, da Michael er taget til varmere himmelstrøg til og med torsdag, i selskab med Alt for damerne, hvor han skal skyde en håndfuld modeserier. Netop derfor var morgenen alene og fuld af god tid endnu bedre, for jeg nåede at lægge alting klar til alle. Smøre madpakker, finde matchende sokker, sætte morgenmad frem, alting, inden der var liv i de små. Vi fik os derefter en forholdsvis rolig morgen sammen, kun afbrudt af et par diskussioner omkring dagens påklædning, eftersom at det bliver virkelig varmt, og den ene af de to små mente, at det bestemt ville blive vejr til vinterstøvler og højhalset polyester. Det blev løst med et kompromis lavet af pailletter og solbriller, og da klokken var knap otte, var alle pakket og klar – Og kørte Otto afsted i skole, imens at jeg trillede mod vuggestue og børnehave med både hund og piger i ladcyklen – Noget den på alle måder er for lille til i øvrigt, så det gør jeg nok ikke igen lige foreløbigt. Hvilket minder mig om, at vi klart skal have sparet sammen til den der motordrevne ladcykel, jeg bliver ved med at drømme om.
Afleveringen gik nogenlunde smooth, så smooth som det kan på en mandag, og jeg fik vinket farvel og gik derefter en lang tur med hunden rundt om Hornbæk sø, der næstefter stranden er mit favoritsted at gå tur med hende. Der er nogle steder på strækningen, der næsten har en helt regnskov-agtig feel over sig – ikke at jeg nogensinde har været i en regnskov, men der er sådan lidt sumpet og tætbeplantet – og i dag også helt vildt lummert. Og så kan man snildt gå en gang eller to om den uden at møde andre mennesker, hvilket også kan have sin charme. Efter turen, der havde til formål at få gang i mine små ben inden en stillesiddende dag og ikke mindst at få afkrudtet det store hundedyr, til en dag alene hjemme, puttede jeg hende i hundekurven derhjemme (ja, hun er sådan en slags hund, der vil puttes) og gemte godbidder rundt omkring i huset, inden jeg låste af og listede afsted* over til mine forældre, hvor jeg skal tilbringe de næste par timer i en lille hjemmeopsat skrivecamp.
Resten af ugen er jeg som sagt alene med børnene og selvom vi savner Michael helt vildt allerede, hvilket også er dejligt, glæder jeg mig faktisk også til at have både hus og børn lidt for mig selv. På onsdag skal jeg (og du) stemme, (Nej, jeg nåede ikke at brevstemme sammen med Michael – Men han gjorde selvfølgelig. Så meget for den ellers gode romantiske (ha!) plan) – og jeg satser på, at overtale min søster og mine forældre til, at vi skal se valg sammen om aftenen, og spise valgflæsk, eller den vegetariske version af det, hvad end det nu kan blive til (sovs og kartofler er jo trods alt det vigtigste) hjemme hos mig.

Jeg har i det hele taget forsøgt at være velforberedt ugen ud, med et fyldt køleskab, mulighed for masser af afslapning og opladning i dagtimerne på hjemmekontoret, og så har jeg sørget for et minimum af møder, og skal dermed nærmest med få undtagelser slet ikke ud af Hornbæk før på fredag, hvor Michael igen er tilbage, og så skal jeg, hold nu fast, til koncert på lørdag – Med Backstreet Boys. Og jeg glæder mig helt tosset. Jeg så dem for nu fem år siden, og ellers er vi altså tilbage i 90erne siden jeg så dem første gang. Jeg har tjekket setlisten, og kan konstatere, at jeg kender absolut ingen numre fra efter 2000 (Black & Blue var åbenbart det sidste album jeg købte fra dem), men jeg er sikker på, at det alligevel bliver en kæmpe fest, og jeg skal afsted med en af mine yndlingsmennesker, så det kan faktisk kun blive en god aften.
Så med andre ord, en fabelagtig uge.

Nu vil jeg springe ud i min mandag for alvor, og ønske jer allesammen en skidegod dag og uge <3

*Hera, altså hunden, er rigtig god til at være alene hjemme, og det skal hun helst blive ved med, da der jo er dage, hvor det er uundgåeligt, så vi forsøger, at opretholde en rutine, også i perioder, hvor vi ellers er meget hjemme.

I øvrigt

  • Er det her indlæg skrevet på forhånd, da jeg forsøger at holde helt fri i dag, fredag 
  • Imponerede Heartland mig på alle måder, og selvom det både var koldt og vådt, skal jeg helt klart tilbage næste år i forhåbentlig varmere vejr.
  • Har mine forældre kun boet i Hornbæk i fire dage, men det har allerede vist sig at være noget af det allerbedste der er sket længe. For os, for dem, for børnene. ❤️❤️❤️
  • Dukkede en af mine flyttekasser op i mine forældres flyttelæs. I den lå et par hæslige Buffalo’s og en masse vidunderlig 90’er Barbie. Førstnævnte til stor underholdning for min ni årige (fordi han aldrig havde set noget så grimt) og sidstnævnte for de små, der strakt gik i gang med at lege, hvilket var underligt rørende for mig.
  • Har jeg et kærligheds/had forhold til regn. Det er noget af det værste jeg ved vejrmæssigt (kun overgået af blæst) og omvendt finder jeg også nogle gange kæmpe ro i regn. Lyden, duften og følelsen af at sidde i regnen.
  • Skriver jeg det her indlæg i regnvejr
  • Er jeg 100% tilbage i min P-tærte med karamel afhængighed
  • Har jeg prøvet dem med jordbær også. P-tærterne. Også gode. Men ingen når karamelversionen. Ingen.
  • Rejser Michael i morgen og jeg savner ham på forhånd.
  • Er jeg igang med at nedskrive og samle en masse opskrifter (vegetarisk og børnevenligt) fra vores hverdag, som jeg vil dele med jer. Forslag/ønsker til specifikke retter modtages gerne.
  • Fortalte jeg i sidste uge om en app, der hjalp mig med at huske at drikke vand. Nu har jeg også fået en app, der eftersigende skulle lære mig at løbe. Den snyder jeg også en anelse. Fandme fjollet.

Beauty: Hverdagsmakeup

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

 

Vi skal til det igen. Et skønhedsindlæg. I kan læse tidligere indlæg i samme kategori lige HER.

I dag handler det (igen) og hverdagsmakeup, for det er længe siden sidst. Jeg bruger ikke makeup hver dag, og sjældent i sommerperioden, hvor jeg ligesom de fleste andre ser en del mere frisk ud på grund af solkysset hud, SÅ det er faktisk kun på dage, hvor jeg føler, at jeg har brug for det eller hvis jeg skal til møder, events eller har andre aftaler. Skal jeg bare på kontoret, eller arbejde hjemmefra, nøjes jeg med en masse fugt og lidt læbepomade. Måske en anelse blush og mascara, hvis det går vildt for sig.

Jeg har tre makeuplooks til hverdag, som jeg varierer imellem, og det er dem, jeg vil vise jer her:

Det helt simple:

Denne version er basen for alle tre looks, og det er når det skal gå stærkt.
Først og fremmest er det vigtigt med et godt kanvas. Rens huden godt, tilføj fugt og lad det suge godt ind inden du går i gang. Jeg er begyndt at bruge primer under min makeup, og det er simpelthen en kæmpe game changer. Jeg bruger for tiden denne her (reklame: Modtaget i gave), som er super let og nem at påføre, og gør huden så pæn.
Primeren bruger man efter fugt, og før makeup.
Jeg bruger concealer under øjnene, ved næsen, på næseryggen og de steder, jeg har lidt rødmen eller urenheder. Jeg elsker denne her, som er skidedyr, men simpelthen den bedste jeg har prøvet, men jeg benytter også flittigt denne her*, som ikke dækker lige så godt som den anden (men det tror jeg nærmest ikke, der er noget der gør), men som til gengæld er virkelig nem at bruge, og virkelig et scoop til prisen.
Herefter bruger jeg engang imellem en foundation, det kommer lidt an på, hvordan jeg ser ud den dag. Efter en god nats søvn, masser af vand og fugt, behøver jeg ikke foundation – Meeen på dage efter hårde nætter, fredagsbar og den slags, får den lige et par dråber af enten den foundation serum, som jeg nævner her eller denne her* som er virkelig drøj i brug og dækker så fint, uden at blive for sminket (reklame: modtaget i gave).

Det næste jeg gør, er at tegne mine bryn op med en lysebrun blyant. Jeg har nogle forskellige, og det er lidt forskelligt, hvilken jeg bruger.

Derefter en anelse highlighter på kindbenene (denne her er god*), derefter bronzer (Jeg har mange forskellige, og jeg shuffler lidt imellem dem efter årstid og humør, men er for tiden rigtig glad for denne her* og denne)
Og så mascara. Færdig!

Næste look:
Samme som ovenstående. Bortset fra at jeg inden mascara, påfører bronzer til mine øjenløg (HA! Denne tastefejl får simpelthen lov til at blive). Jep. Jeg bruger simpelthen bronzer som øjenskygge. Det giver et rigtig fint og naturligt look. Man kan, hvis man gider, lægge lidt highlighter i øjenkrogen, det giver også en virkelig fin effekt.

Og sidst, men ikke mindst:

Samme som look 1 og 2, men her bruges bronzeren på øjnene som en base, og herover lægger jeg en øjenskygge. Jeg er meget begejstret for brændte orangebrune farver for tiden, og varierer for tiden imellem tre øjenskygger. Nemlig: Irina The Diva “Chill” fra Glamgoals paletten*. En fra denne (virkelig flotte) Smashbox palette* (reklame: modtaget i gave) og denne fra Nilens jord*  (den har en del shine i sig, men ikke på glimmermåden, så man kan sagtens bruge den om dagen)

Jeg bruger ikke så meget af gangen, og sørger for at blende det godt ud.

That’s it. Det lyder måske af meget, men det tager vitterligt ikke mere end mellem 4 og 10 minutter.

Jeg håber, I kunne bruge det til noget.

Skuffeskriv: Det forkerte ben ud af sengen og røde bukser

Det her indlæg skrev jeg for et par måneder siden, men besluttede ikke at udgive det, fordi jeg blev helt træt af mig selv efter jeg havde skrevet det – Det var åbenbart et tema den dag. Men nu faldt jeg over det. Jeg husker tydeligt den dag, og jeg ved at det hverken er første eller sidste gang at jeg har sådan en dag. I dag er jeg slet ikke træt af mig selv, og synes faktisk det, i al beskedenhed, er et udmærket indlæg, som jeg tror, der er flere der vil kunne genkende. Så here goes. Et ikke særligt gammel skuffeskriv om de der dage, hvor intet spiller og ikke engang et par røde bukser eller en ordentlig omgang bronzer hjælper på noget som helst ….

Kender I de dage, hvor man føler sig akavet, klodset og forkert? Det er vel det, der kan kaldes at “Få det forkerte ben ud af sengen”. Sådan har jeg det i dag. Jeg er egentlig ikke i dårligt humør. Jeg har det bare SÅ underligt, og så føler jeg mig underlig kluntet. En følelse jeg genkender fra mange af mine teenageår. Men jeg er for fanden ikke teenager! Jeg er en voksen kvinde i trediverne. Jeg har fire børn. Så jeg kan ikke skyde skylden på pubertet og vel ikke engang på hormoner. Eller også kan jeg netop det. Måske er det noget tidlig pms kombineret med kulde og gråvejr, søvnmangel og lidt mange påskeæg. I hvert fald betød følelsen, at jeg brugte lidt ekstra tid i mit skab i morges. For jeg har erfaret, at jeg rigtig ofte kan klæde mig ud af den følelse. Helt overfladisk, men ikke desto mindre effektivt – Nogle gange. Desværre var det ikke helt tilfældet i dag, og jeg prøvede vel en ti-tyve forskellige kombinationer, hvilket jeg på ingen måde havde tid til, da jeg skulle nå et tog, og det endte da også med, at jeg trak i en rød buks i sidste øjeblik, greb et perlespænde og løb ud af døren. Bogstavlig talt løb jeg gennem byen og ned til stationen, hvor jeg kun lige akkurat (et ord jeg stadigvæk ikke kan udtale korrekt i øvrigt) nåede mit tog. Iført røde bukser, som jeg lige i dag slet ikke føler mig tilpas i, og som kun har gjort min akavet-hed større. Meget mærkeligt, for jeg plejer ikke at være bange for farver og bruger dem netop til at fremtvinge smil og en god følelse på en dårlig dag, Ikke i dag, og det irriterer mig. Jeg sidder her i toget og krymper mig sammen og har allermest lyst til at løbe direkte ind i den første åbne butik og hive et par sorte jeans ned fra hylden. Men det gider jeg simpelthen ikke være med til. Hold kæft, hvor er det dumt.
Jeg har en lang arbejdsdag foran mig, og jeg skal møde en masse smarte mennesker, og jeg bliver nødt til at tørre følelsen helt væk, owne mine røde ben og make it work. Og nåhja, skønhed kommer indefra og alt det der – Det ved jeg jo godt, og i dag bliver jeg i den grad nødt til at finde følelsen frem inde bag det ydre, hvilket jeg også plejer at kunne – I dag havde jeg bare lige brug for et tjekket skjold til at camouflere den værste kluntefølelse, men det fik jeg ødelagt, så nu er der ikke andet for at få det til at fungere. Kender I det? At man bliver overmodig i sit tøjvalg, tager et par lidt for høje sko på eller en lidt for tung eyeliner og ender med at føle sig forkert, selvom det skulle have gjort det modsatte. Det kender jeg!

Løøøøb, Snegl, løb!

REKLAME FOR SPARTA ‘Make a Mark CPH’

I husker måske at jeg for noget tid siden fortalte, at jeg havde tilmeldt mig et løb, hvilket for mig er ret grænseoverskridende, for jeg er på ingen måde den store løber, eller en løber i det hele taget. MEN jeg elsker at bevæge mig, og især at gå. Jeg går og går og går – Og i særdeleshed efter jeg er flyttet et sted hen, hvor der er så utroligt pænt alle steder. Og jeg løber da også en smule på mine gåture (det gør jeg!), altså dem, hvor jeg er iført løbegear – Hvilket faktisk er ret tit, særligt efter at Sparta og Nike sendte mig en ordentlig portion løbetøj og sko. Grunden til det er, som jeg startede indlægget med at lufte, at jeg om en lille bitte måned har sagt ja til at deltage i et løb. Mit første af slagsen, og ikke et hvilket som helst løb, næ, det er nemlig Make a Mark CPH løbet, som er i en god sags tjeneste, eller faktisk i flere gode sagers tjeneste. Jeg skal nemlig, sammen med fem kollegaer, og en masse andre, forhåbentlig nogle (mange!) af jer, løbe for nogle forskellige gode kvindesager d. 22. juni.
Jeg har valgt at mit bidrag skal gå til Invandrer Kvindecentret, som hjælper indvandrerkvinder med alt fra socialfaglig og juridisk rådgivning, hjælp til jobsøgning og socialisering og en masse andre ting, der er med til at integrere og hjælpe en hulens masse seje damer til at blive endnu sejere og med at falde godt til i Danmark.

Mine kollegaer har valgt nogle andre s*ide gode sager, som man kan vælge at bakke op om, alt afhængig af hvad ens hjerte banker mest for. Formålet med løbet er nemlig som sagt at indsamle penge til en god sag, med fokus på kvinder – Og som noget ekstra sejt, fungerer det sådan, at når man løber over målstregen (enten efter 5 eller 10 kilometer) afleverer en mønt, man har fået udleveret med sit startnummer, ved den sag, man ønsker at støtte op om.

Jeg håber selvfølgelig først og fremmest, at I vil melde jer til, og selvfølgelig at I vil smide jeres mønt i “min” pulje, men ligegyldigt hvilken sag du vælger, kan du tilmelde dig lige HER. Det koster 180,- pr. person og både kvinder og mænd kan deltage. Det er den 22. juni, og man kan som sagt enten løbe 5 eller 10 kilometer. Jeg snupper selv 5, og altså, imellem os, jeg kommer nok ikke til at løbe-løbe, men nærmere lunte (læs: gå. Hurtigt, det er klart), så hvis man er mere til det, må man altså gerne. Find evt. mig, så powerwalker vi sammen.

Meld jer til HER og sig det endelig videre til alle jeres venner, veninder, kollegaer og så videre – Og så ses vi til en hyggelig dag. IKK?!

 

Mandag uge 22: Kort uge, en længe ventet hjemkomst, nye naboer og Heartland

Mandagen er mere end godt i gang og jeg har haft en kort og lidt anderledes arbejdsdag. Jeg startede med at putte en sløj Otto på sofaen, inden jeg afleverede mine piger og derefter hoppede på et tog, hvor jeg fik en times arbejde af vejen, fik afholdt et møde og derefter tog endnu en time i togkontoret på vej tilbage til Hornbæk, hvor jeg er nu, og har indrettet en lille arbejdsplads i Ottos fodende. Han ser Stormester, og jeg er ved at lægge sidste hånd på et beauty-indlæg, der rammer bloggen senere på ugen. I morgen er en stor stor dag på mange måder. Det er dagen, hvor mine forældre flytter ind i deres hus lidt oppe af vejen. Flyttebilen kommer i morgen formiddag, og det er så mega optur. I morgen eftermiddag lander min lillesøster i København efter at have tilbragt de sidste fem måneder i Jordan, så hende skal vi hente i lufthavnen og fragte til Hornbæk, hvor hun skal tilbringe de næste par uger, inden hun tager til Aarhus, hvor hun bor. Og så fylder min lillebror 26 år. Så på alle måder en begivenhedsrig dag.
Onsdag skal jeg igen til København og holde et par møder, inden jeg deler mig selv i tre-fire stykker for at få resten af dagen til at gå op, for der er arbejdsdag i både vuggestue og børnehave på samme tid (umulig kabale i øvrigt) og fodboldtræning for Uma. Torsdag morgen tager jeg på Heartland med H&M hele dagen, og så har jeg booket et hotelværelse i KBH, hvor jeg sover til fredag, da Heartland-bussen først lander i København klokken 3 om natten, og jeg har planer fredag morgen, hvorefter jeg holder fri resten af dagen (der er derfor heller ikke fredagsfølger på Instagram, men jeg overvejer at lave en Torsdagsfølger i stedet for). Lørdag tager Michael på en arbejdsrejse og er væk i fem dage, så weekenden bruger børnene og jeg nok hos mine forældre. En kort uge med gang i. Det er helt perfekt. Måske lige minus onsdag, som allerede giver mig lidt sved på panden, men heldigvis har jeg jo en del ekstra hænder i byen fra i morgen og noget siger mig, at det bliver en gigantisk game changer.

God mandag og god uge.

Hvor er min weekend blevet af?

Det er søndag aften og jeg føler mig snydt! Eller jeg føler i hvert fald at både i går og i dag er forsvundet mellem hænderne på mig. Knips! Og så var det næsten mandag.

Lørdag brugte jeg stort set alle dagtimerne på at forsøge at planlægge et mini getaway for ungerne og mig, da Michael har nogle virkelig lange dage mandag-onsdag, og jeg kun har ting i kalenderen, der med lidt kreativitet sagtens kan laves alle steder fra. Desuden “skylder” jeg dem en tur, for vi har talt om det lææænge. Men ak, alt var enten for dyrt, for bøvlet eller helt umuligt. Og jeg besluttede derfor at lade det ligge. Vi bliver hjemme denne gang (igen) og gør lidt ekstra ud af hverdagen. Heldigvis er det en god uge, der venter forude, hvor mange gode ting sker. Mere om det i morgen, i mandagsindlægget.

I går aftes tog vi på Det fedtede hjørne, som er er streetfood marked her i Hornbæk, og spiste tacos og drak en enkelt Corona med nogle venner, børnene fik pommes fritter og rabarbersaft og underholdte sig selv med hængekøjerne på pladsen, blomsterplukning og løb, og da det blev for koldt, gik vi op og drak kaffe hos vores venner, der heldigvis bor på vores vej. En time senere trillede vi hjem. Børnene blev puttet og Michael og jeg tømte opvasker sammen og snakkede om terrazzogulv og politik. Alt det her ville for ti år siden være noget af det kedeligste, jeg kunne forestille mig. Men sådan har jeg det ikke længere. Jeg elsker en god fest, at danse på bordene og alt det der, altså elsker!! … men jeg kan eddermame også godt lide det andet. Knastørt, røvkedeligt, trivielt, og helt vildt lækkert.

I dag har Otto været hos vores nabo det meste af dagen, imens Michael har bygget videre på annekset, og så har jeg og pigerne bagt kager, gjort rent, vasket tøj, gået tur i regnen og banket skruer i brædder. Vi har alle været nede og stemme, og så spiste vi nudler til aftensmad (I ved den gode, som vi altid får – HER) og nu ser drengene film, mens jeg våger over et par næsten sovende piger.

Så det er jo ikke fordi der ikke er sket noget, timerne er bare virkelig gået hurtigt. Og jeg har det som om at der mangler en dag.

NU sover de helt sikkert de små damer, og jeg skal bruge min aften på at folde vasketøj, spise kage og se valg.

God søndag!

Valg og andre vigtige voksenting

Jeg synes virkelig, der er mange voksne ting i mit liv for tiden. Hvilket giver mening. Jeg er voksen, så …
Og jo jo, det er sgu meget fedt at være voksen, men alligevel overrumpler det mig en anelse engang imellem. I går fik jeg endda en kommentar om, at jeg var begyndt at se gammel ud. Hmpf, nå!  Tak da.
Jeg erkender hundrede procent, at jeg ikke er lige så fast i hverken kød eller hud som jeg har været, men gammel?! Ej, jeg ligner sgu nok meget fint min alder. En 33 årig med fire børn, en hund og et byggeprojekt. Det passer meget godt med de antal rynker og grå hår jeg har skrabet sammen, hæ!

For tiden forsøger jeg at få samlet en masse tråde, som jeg har ladet hænge og blafre lidt rigeligt, og det er både kedeligt og tørt at sidde med, men ikke desto mindre vigtigt at få gjort – Ligesom rigtig mange andre voksenting.
Jeg er også ved at planlægge en ægte voksenfest. Min fødselsdag. Voksen, fordi at det bliver sådan noget med middag og borddækning og så videre. Det har jeg ikke prøvet før. Og så er vi (læs: Michael) ved at bygge det rum festen skal holdes i, hvilket også er lidt af en proces. Det vrimler med deadlines og min kalender har jeg meget svært ved at få til at gå op, og derudover er der drøn på familielivet og hamsterhjulet. Vigtigt og voksent.

Og speaking of vigtige voksenting, der også kan føles uoverskuelige og kan give grå hår. Valg.

Vi skal stemme snart.
Først på søndag til Europaparlamentsvalget, og så igen d. 5. Hvor vi vælger, hvem der skal være i folketinget.
Sidstnævnte, folketingsvalget, brevstemmer jeg til allerede i næste uge.
For d. 5. er jeg alene hjemme med børnene og da Michael også skal brevstemme (han er bortrejst under selve valget) gør vi en date ud af det. Borgerservice er jo også et ret sexet sted, det ved alle 😉

Jeg har altid gjort meget ud af, at forsøge at sætte mig ind i politik, men jeg skal da ærligt indrømme, at det ikke har haft min udprægede interesse, og at det ofte forvirrer mig mere end gør mig klogere, og så er jeg en kæmpe idiot til at finde rundt i de forskellige politikere og ministre, men altså jeg prøver, og så gør jeg rigtig ofte det, som gør sig gældende i de fleste områder i mit liv, at jeg sætter mig godt ind i tingene, når det gælder. Hvilket i denne her situation betyder i valgperioderne. Her går jeg all in, og læser og ser jeg alt jeg kan komme i nærheden af, og tager alle tests, der findes, for at blive helt sikker i min sag. Hvilket ikke altid er helt nemt – Det der med at føle sig sikker.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er meget rød . Det tænker jeg, at I allerede godt ved. Det har jeg nok fået ind med modermælken, og jeg er opdraget med et værdisæt, der passer rigtig fint ned i venstrefløjen.
Det har ikke ændret sig vanvittig meget. Selvom det jo i virkeligheden ikke nødvendigvis går hånd i hånd – At man går i sine forældres fodspor politisk. Vi følges heller ikke helt, men vi går i samme retning stadigvæk trods alt.

Der er desværre ikke én politiker eller et parti for den sags skyld, som jeg er hundrede procent enig med i alt, sådan er det jo. Det ville ellers være nemt!
Så det er noget med at beslutte sig for, hvad ens hjertesager skal være og så gå efter de ting.
I år har jeg endnu ikke besluttet mig hundrede procent for, hvor mine krydser skal være, men jeg har en ret god ide, og så må jeg beslutte mig, på søndag, og når jeg står i førnævnte Borgercenter.

Jeg håber og tror at I selvfølgelig også bruger jeres stemmeret, men jeg vil alligevel lige understrege, hvor vigtigt det er, at man stemmer og at man sætter sig ind i det inden, så godt man kan. Især i denne her tid, hvor der desværre er en, efter min mening, meget ubehagelig stemning i enkelte partier, som er med til at puste liv i en forfærdelig “dem og os”- retorik, som efterhånden har udviklet sig i en nærmest tragikomisk retning. Men det er bestemt ikke sjovt – Nogle er i en så hadsk og ond tone, at det får visse andre helt ude i højre side, som man tidligere har fundet ekstreme, til at fremstå mere milde og i nogens øjne måske helt rimelige, og det kan godt skræmme mig, at vi er nået dertil.

Jeg vil aldrig blande mig direkte i, hvad folk skal stemme, og vi lever (indtil videre) i et frit land, og heldigvis for det. Men bare fordi at vi har demokrati og ytringsfrihed, betyder det ikke nødvendigvis, at den skal udnyttes til at udtale sig fjendsk, og til at skabe had og frygt, og generelt bare opføre sig dårligt, fordi det er “ens ret”

I det hele taget har denne her valgkamp for mig, været en kæmpe reminder om, at det er vigtigt at råbe op og sige fra, når man er vidne til for eksempel racisme eller udelukkelse af andre mennesker. Det opdrager jeg mine børn til, og har en forventning om at vi allesammen gør vores bedste for at skabe og selv være ordentlige, rummelige og fredelige mennesker. Og helt naivt har jeg længe haft en forestilling om, at det netop var tilfældet, at størstedelen af os trods alt var enige i, at forskellighed er lækkert, at diskrimination hører til gamle dage, og at det dengang skyldtes uvidenhed, og at vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden. Allesammen. Også når vi er uenige.
Det er simpelthen aldrig ok, at dømme, hade og ekskludere folk – og slet ikke på baggrund af, hvor de eller deres forfædre kommer fra eller hvad de tror på. Alle familier og mennesker har forskellige vilkår, og der er brodne kar alle steder, i alle befolkningsgrupper og i alle religioner. Man kan ikke på nogen måde skære alle over en kam. Det må vi ikke, for så har vi da for alvor et problem, og jeg er dybt rystet over, at der overhovedet er nogle, der kan finde på det.

Jeg vil slutte af med en sætning, som jeg lærer mine børn, og som jeg synes, gør sig gældende her også:
Vi er ikke ens, men vi er lige.

Rigtig godt valg til jer allesammen.

I øvrigt

-Aner jeg ikke, hvordan vores ovn virker. Eller altså, jo, jeg bruger den hver dag, men er bare ikke helt sikker på, hvad de forskellige ikoner på den betyder.

-Er brugsanvisninger ikke rigtigt noget jeg orker bruge tid på.

-Har jeg downloadet en app, der hjælper mig med at huske at drikke vand i løbet af dagen. Det fungerer super godt, bortset fra at jeg nogle gange snyder. 

-Leder jeg efter en pæn terrassevarmer. Det lader til at være et umuligt projekt. 

-Har jeg i dag googlet “Hvornår starter den store bagedyst 2019”… 

-Forsvinder vores telefonopladere herhjemme hele tiden, og alle beskylder alle for at tage dem, og ingen vil indrømme at det er dem. Men. Det er meget muligt, at det er mig … 

-Gik jeg hjemmefra uden jakke i morges. Ikke med vilje, men det viste sig at være en god ting. Længe leve distræthed. Og sommervejr. 

-Savner jeg at podcaste. Sådan helt voldsomt! Rachel har lige en eksamensperiode, der skal nailes, og så kører vi igen.

-Er Otto blevet klippet og ser pludselig meget ældre ud. Eller han ligner sin alder, men det er også vildt. Jeg synes altså det er voldsomt, at jeg er mor til en næsten 10 årig. Voldsomt og virkelig fedt. 

-Elsker jeg virkelig mit arbejdsliv for tiden. Det går op og ned med den følelse. Men for tiden er jeg glad. Særligt mine kollegaer knuselsker jeg. Hold kæft, de er søde <3

– Er her et billede fra min frokost med nogle af førnævnte kollegaer i dag. Ved min side er Roza, vores vidunderlige campaign manager i Confetti – det er hende, der holder styr på vores kontrakter, aftaler og contentplaner, og som holder os i ørerne, og så er hun et af de dejligste mennesker, jeg kender.