Skoleklar skolestart

Reklame: Da dette er en del af mit årssamarbejde med UNICEF <3

På mandag går det for alvor løs igen. Det er første skoledag for rigtig mange børn, inklusiv halvdelen af mine. Otto skal i fjerde og Leopold i tredje. Vi har i den seneste uge gjort klar. Fundet fornuftige sengetider frem igen. Udfyldt sommerferiehæftet fra skolen. Fået rystet og klargjort skoletasken. Købt nye drikkedunke og madkasser. Genanvendeligt bogbind. Nye blyanter, der er spidset og klar, og i weekenden køber vi ind til madpakkerne. Som en ny tradition gør vi også noget andet herhjemme. Vi køber kladdehæfter og blyanter til børn rundt omkring i verden via UNICEFs verdensgaver. I år har drengene selv været i deres sparegris og hente lidt til at spæde i puljen, så vi har i år købt til 100 børn lige HER.

Jeg har nævnt verdensgaverne før, og det bliver ikke sidste gang. Det er en så forholdsvis nem og hurtig ting at gøre, med priser hvor alle kan være med, og næsten bedst af alt giver det anledning til nogle virkelig gode snakke med sin familie og særligt sine børn. Jeg kan i hvert fald mærke, at det for os, som har købt verdensgaver af flere omgange igennem de sidste mange år efterhånden, har kastet nogle gode og vigtige snakke af sig, samt en forståelse for, hvordan verden desværre også ser ud, og om hvordan noget, der heldigvis for rigtig mange danske børn er en selvfølge, såsom vaccinationer, tøj på kroppen, mad i maven og skolegang, for mange andre ikke er det.
Se alle UNICEFS verdensgaver HER.

Jeg vil I samme omgang minde jer om, at I fortsat kan melde jer som Snegleredder, hvor I med 50,- om måneden via Mobile Pay støtter UNICEFS arbejde med børn verden over. Det er en sag og et samarbejde, jeg værner meget om og som jeg er vanvittig stolt over. Jeres støtte betyder alverden. Så tak! I tilmelder jer ved at sms’e SNEGL til 1900 og så skal I følge det link, I får tilsendt. I betaler derefter 50,- med det samme og automatisk hver måned på samme dato.

Tak, og rigtig god skolestart til børnene i jeres liv og verden over.

 

Livskabalen der aldrig går op og accepten af det

Hvordan får man det hele til at gå op? Jeg ved det ikke, for sandheden er, at det gør det aldrig helt. Jeg når aldrig alt det jeg gerne vil, ikke det hele i hvert fald, langt fra. For selvom jeg som oftest når mange af de ting jeg skal nå, er det alligevel som om, at min to do liste aldrig bliver kortere. Jeg prioriterer i et væk, og det er som oftest til mine børns fordel. Jeg forsøger at have tålmodighed og overskud til mine børn altid, også når jeg slet ikke har hverken eller. Jeg faker det, kan man vel sige, eller fremtvinger det, er nok den rette formulering. Dermed ikke sagt, at det ikke en gang imellem går helt skævt og jeg ender med at hvæse og råbe gennem tænderne. Selvfølgelig gør jeg det. Men for det meste holder jeg hovedet koldt, til trods for koldsved, trætte børn og egen træthed. Jeg er meget opmærksom på, at alt er en fase, både i forhold til de komplikationer vi render ind i med børnene hver især, men også i det hele taget. At vi kun har små børn i en relativt kort periode, når man kigger på det i det store billede. Den tanke kan få mig igennem en hel del. Pyt at det tager lang tid at putte dem om aftenen, at de sover i vores seng, at tiden er knap, at huset roder og at vi ikke altid får nået det hele. Pyt pyt pyt. Dog indrømmer jeg gerne, at særligt de sidste måneder har sat os på prøve. Vi sidder lidt hårdt i det med renovering, to selvstændige voksne, fire børn og en hund. Der er kaos og knald på, og for det meste føler vi, at vi kun lige akkurat har hovedet ovenvande, og når vi ikke har, føles det altoverskyggende. Og sådan har det været. Ingen af os voksne har følt, at vi har haft nok timer i døgnet til alt det vi gerne vil og helst skal. Det har været svært at bevare kreativiteten, som for begge vores jobs er ret nødvendig, og det er virkelig noget, der kan give sved på panden. Den dårlige samvittighed overfor børnene i forhold til at man ikke altid kan være der lige meget for dem alle, da de har forskellige behov, kan også mærkes, og oveni det kommer renoveringen, der gerne snart skal overstås af økonomiske årsager, og et ægteskab som vi også gerne vil pleje, så vi ikke ender med kun at være kammerater, eller samarbejdspartnere. Vi har selv sat os i det hele, og det skal ikke forstås som brok eller en søgen efter ynk, det er blot en anerkendelse af at det eddermame kræver sit, at holde skruen i vandet, når man er en familie. Jeg er sikker på, at mange kan genkende følelserne, uanset om man har et enkelt barn eller fem, et 8-16 job eller et deltidsjob, om man bor i et renoveringsprojekt eller et nybyggeri. Voksenlivet kan til tider teste en af og føles nærmest uoverskueligt. Noget som jeg ofte har ladet mig gå unødigt meget på og givet lov til fuldstændigt at opsluge mig. Jeg har, som jeg også har ytret en hel del gange, fordi jeg simpelthen ikke gider lade som andet, været lige på vippen et par gange den seneste tid, og selvom der er noget vej endnu, før jeg for alvor føler at vi er der, hvor jeg kan sænke skuldrene og for alvor være tilpas i det, er vi på rette vej. Blandt andet ved førnævnte accept af at sådan er det bare lige nu, og det er ok, pyt-knappen bliver i den grad brugt, og så forsøger vi at skrue op for det der gør vores familie godt og ned for det andet. Derudover er vi i gang med at rydde op og ud, for på en måde at nulstille, noget jeg kan anbefale, hvis man har det lige som os, for selvom det kan føles som endnu et uoverskueligt projekt, er det effekten af det, der gør godt. Jeg har halveret mit klædeskab, og er slet ikke færdig med at muge ud. Det føles så befriende og voksent på den fede måde, og bekræfter endnu engang for mig, at hende Marie Kondo har fat i noget.
Mit formål med det her indlæg er endnu en reminder til mig selv og til jer om, at vi allesammen er mennesker med skeletter i skabene, vasketøj i krogene, børn i trodsalder og de samme 24 timer i døgnet. Det er en af de ting jeg har lovet mig selv, at være mere åben omkring. De almindelige trivielle sider af livet, som vi allesammen går igennem på et eller andet tidspunkt.

Mandag uge 32: De allersidste feriedage, modeuge (eller mangel på samme) og nye boller

Det er mandag formiddag, og det har været en helt klassisk mandag morgen med kaos, rod og masser af kaffe. Vi kom lidt sent ud af starthullerne, hvilket ovenpå nogle helt pakkede dage med mange indtryk, fik stemningen til at være lidt anspændt (læs: min lunte var kort). Så da pigerne var sendt i institution, besluttede jeg at nyde godt af at mit morgenmøde er rykket til i eftermiddag og jeg derfor kunne starte min dag med at gå ned til vandet og glo ud over havet et kvarters tid, inden jeg gik ned på stamcafeen og fik dagens fjerde kop kaffe og lidt morgenmad til mine mails og planlægning af ugen. Det er modeuge i denne uge, som jo tidligere har betydet virkelig mange arrangementer og virkelig meget arbejde for mig igennem en lang årrække, først i start nullerne da jeg gik shows som model, og senere i mit virke som webjournalist på diverse modemagasiner, og sidenhen som blogger og influencer. Jeg elsker mode med hver eneste gram af mit sind og jeg sluger fortsat alle shows råt, og jeg sætter virkelig pris på stadigvæk at blive inviteret med til mange ting, men jeg sorterer i det. Meget. De seneste par år har jeg stort set ikke deltaget og i år bliver det samme historie. Faktisk tager jeg slet ikke med til noget. Det skal ikke forstås som en udskamning af modebranchen overhovedet, for der findes nogle virkelig dejlige, ambitiøse og ordentlige mennesker i den, og jeg har mange venner, veninder og bekendte i branchen som jeg holder af og sætter pris på, men jeg føler mig desværre ikke selv tilpas i den side af modebranchen længere. Det har jeg nok aldrig været. Jeg bliver en akavet skal af mig selv, og skal altid bruge al for meget energi og tid på, at samle mig selv op efter sådan et par dage. Derfor har jeg de seneste år holdt mig væk fra modeugerne, og i stedet set med på nettet. Sådan bliver det også i år, forskellen er bare, at jeg for første gang rent faktisk tør stå ved det, når folk spørger – I stedet for at komme med undskyldninger, siger jeg det som det er, at jeg ikke tager med, fordi jeg ikke bryder mig om at være i det. Jeg synes det er positivt at teste sig selv og ind imellem kaste sig ud på dybt vand, men det er også modigt og vigtigt at turde sige fra, når noget gør, at man får det dårligt. Jeg er sikker på at rigtig mange får energi og inspiration af at deltage, det har jeg selv tidligere oplevet at få, sådan er det bare ikke længere.
Denne uge er også drengenes sidste ferieuge, hvorfor jeg har valgt at arbejde hjemme med undtagelse af en enkelt dag, hvor jeg skal ud og optage noget, som jeg glæder mig helt vildt til. Så ind imellem mine timer foran computeren, skal drengene og jeg ud og kigge på penalhus, nye drikkedunke og i det hele taget gøre klar til skolestart i næste uge. Sengetiderne skal findes frem igen, og der skal på mange måder nye boller på suppen og lidt mere struktur på. Jeg kan fortsat ikke helt finde rundt i hverdagen, og føler stadigvæk, at jeg har lidt rod i nogle af de tanker og følelser jeg gik på ferie med, men er til gengæld et sted, hvor jeg er klar til at tage fat i dem, og det er jo i hvert fald en god start. Så alt i alt en rolig uge, med en masse gode intentioner, et snert af feriefølelse og så er den faktisk også pakket med en masse rare aftaler som jeg glæder mig til, hvor jeg både skal se gode venner, planlægge en sommerfest og genforenes med Rachel som jeg ikke har set i næsten to måneder (!)

God mandag <3

I øvrigt

  • Kan jeg ikke gå forbi spot-hylderne i Netto uden at lægge alt i kurven. Alt spiseligt that is. Jeg har på den måde opdaget mange vidunderlige ting jvf. næste punkt, men jeg har eddermame også fået mange mærkelige ting med hjem. Som i sidste uge, hvor jeg fik en rulle næsten uspiselige donutkager med hjem.
  • Har jeg til gengæld også i min Spot-roulette opdaget Pringles smagsvarianten “Teryaki BBQ” og har på den måde både glemt alt om Chili bearnaise (som jeg stadigvæk ikke har kunne opdrive, til trods for jeres mange gode tips). De. Er. Så. Gode! Hvis man altså er en Teryaki pige. Og DET er jeg.
  • Spiser jeg, sim man måske har fornemmet, virkelig mange chips.
  • Skal vi måske, måske!, til Sverige om et par uger. Uden børn. Vi har nogle venner i Stockholm, der har inviteret til krebsegilde. Så vi planlægger en lille roadtrip. Jeg spiser godt nok ikke krebs, men jeg er til gengæld ret pjattet med snaps, så det skal nok gå godt.
  • Er denne måneds Goodiebox virkelig virkelig god! Jeg spoiler ikke, siger bare at den er god! Du kan signe dig op lige her (reklamelink)
  • Starter mit ældste barn i 4. klasse om en uge og fylder 10 år om tre uger, og det er på alle måder virkelig syret for mig.
  • Lavede vidunderlige Maja Vase som en vennetjeneste kager til Michaels fødselsdag tidligere på ugen, og havde oveni lavet enhjørninge macarons til mine piger. Jeg forstår ikke, at man kan være så dygtig til at bage!
  • Var vi til barnedåb i går, som også viste sig at være et bryllup. Jeg elsker sådan noget!
  • Nærmer min egen bryllupsdag sig. 4 år.
  • Er jeg nu bagud med to sæsoner Orange is The new Black, men den seneste som jeg nåede at se få afsnit af, var bare så skuffende, at jeg helt ærligt tror, det bare må være en af de serier jeg ikke får set færdigt. Ligesom Prison Break og Lost også blev det.
  • Går jeg til gengæld og gemmer på de to sidste afsnit af Big little lies, fordi den er SÅ god. Jeg er seriøst misundelig på alle, der har begge sæsoner tilgode.
  • Har mine smagsløg ændret sig markant over de seneste år, og jeg synes for eksempel pludselig at alt med persille får en fisket bismag.
  • Er jeg begyndt at læse bøger igen, efter mange år med lydbog, som jeg også fortsat benytter og holder af, men det kan virkelig noget at dykke ned i en rigtig bog af papir.
  • Starter Fredagsfølger på Instagram op igen i næste uge, efter en måneds pause. Tak for tålmodigheden.

 

1, 12 og 37

I går holdte vi fødselsdag for Michael, der fyldte 37. Vi havde fuldt hus fra om formiddagen indtil over midnat. Familie, børn, gamle venner, nye venner. Jeg bliver altid meget følelsesladet ovenpå sådan en dag, fordi det på mange måder symboliserer både ens fortid, nutid og fremtid, og så er der altid en masse minder og nostalgi forbundet til sådan nogle mærkedage. For eksempel var det på Michaels 25 års fødselsdag for 12 år siden, at jeg mødte min svigerfamilie og alle hans venner for allerførste gang. 12 lange og alligevel hurtige og ikke mindst begivenhedsrige år fyldt med kærlighed, kaos og fortvivlelse. Det har været turbulent, men også roligt og sikkert, og så har vi ramt ikke bare en, men mange forhindringer gennem tiden, og det vil vi nok blive ved med, både individuelt og som par og familie. Det giver anledning til at sætte lidt flere ord på noget vi gik igennem for et års tid siden, hvor vi havde, Michael og jeg, mange af de store snakke omkring vores liv, forhold og situation. Jeg havde et halvt år forinden været igennem noget jeg nu på den anden side vil betegne som en krise, en form for panik nærmest. Jeg var blevet i tvivl omkring alting. Min karriere, min retning, vores liv, mig selv, valget om at flytte ud af byen, alt blev kastet op i luften og jeg gik med det hele selv i månedsvis, selvom lige præcis dét med at gå med det alene, var en klar aftale Michael og jeg imellem, at det måtte vi aldrig gøre, da det i sidste ende var, hvad der endte med at tage livet af os dengang for 10 år siden. Heldigvis fik jeg samlet mod til at lægge det hele på bordet og dele mine tanker, min fortvivlelse og den skam jeg havde bygget op. Her sad jeg med en håndfuld dejlige børn, med en dejlig mand, en vidunderlig omgangskreds, gode venner, et job jeg synes var sjovt, i et hus ved stranden, og alligevel var jeg ikke glad, men skidebange og helt rundt på gulvet. Heldigvis og selvfølgelig tog Michael det pænt og sådan som det var ment, og gik på mandemåden i gang med at finde på løsninger, og for en gangs skyld var det en lettelse fremfor en irritation, at han greb det sådan an, i stedet for at blive vred, skuffet og ked af det, hvilket jeg med garanti selv var blevet, havde det været omvendt. Jeg følte mig helt sat af og afkoblet mit eget liv og det var så modbydeligt. På et tidspunkt overvejede vi om løsningen var at flytte hver for sig. Ikke fordi vi ikke kunne bo sammen, for problemet har aldrig været, at vi ikke kunne sammen som par og familie, problemet var, at jeg simpelthen ikke vidste hvem jeg selv var længere og at jeg identificerede mig selv så meget med København og det liv jeg og vi havde der. Og den sorg over at miste et stykke af mig selv, som det føltes som på det tidspunkt, gjorde at jeg ikke kunne være den mor, den kone og det menneske jeg gerne ville være. Det var simpelthen så forfærdeligt at have det sådan, og jeg forstod for første gang, hvad det var par i kriser og skilsmissetanker måtte gennemgå og hvor skræmmende det var. Jeg havde fået det kørt så meget op i mit hoved, at jeg nogle nætter helt oprigtigt troede, at det ville blive enden på os, hvilket nu på den anden side virker så åndssvagt og overdramatisk, men jeg følte mig malet op i en krog, hvor jeg selv havde ført penslen og eneste udvej var vinduet. Farvel!
På forunderlig vis lettede tågerne. Vi fik i løbet af nogle dage snakket alting igennem og droppede ret hurtigt strøtanken om, at flytte fra hinanden og satte istedet alle sejl ind for at få mig til at blive glad og komfortabel i vores nye virkelighed. Det tog sin tid, men det virkede. Gudskelov! Jeg tør ikke tænke tanken til ende om hvad der var sket, hvis det ikke var lykkedes. At stå i sit eget liv, der egentlig er i balance og harmoni og selv føle sig malplaceret, i brand og uro, er noget af det værste jeg har prøvet rent følelsesmæssigt, og jeg håber aldrig jeg skal prøve det igen. Jeg er så lykkelig over, at glæden over at være flyttet kom af sig selv (og med en stor indsats ikke mindst) sammen med accepten af at man sagtens kan være Københavner selvom man er flyttet, og bekræftelsen i at jeg er sammen med ham jeg skal være sammen med, hvilket bragte en genforelskelse vi havde brug for med sig. Det kunne sagtens være gået anderledes og så alligevel ikke, for det gjorde det ikke og jeg kan med kæmpe ro i maven og sindet sige, at jeg er et godt sted i mit familieliv og mit Hornbæk, og at mit 13. år med den 37 årige bliver et af vores bedste. Det ved jeg, at det gør.

I anbefaler: Brætspil til (næsten) alle aldre

Vi har spillet og spiller stadigvæk flere og flere spil sammen herhjemme. Det er en vildt dejlig måde at være sammen på både to og to, eller allesammen på samme tid. Loulou på to et halvt spiller ikke med, men kan sagtens lade sig underholde med en håndfuld brikker, mens vi andre spiller sammen. Det er særligt Vildkat (som på billedet herover), billedlotteri og vendespil, der bliver fundet frem herhjemme. Men også forskellige puslespil, kortspil som fisk og krig og Uno, samt Hvem er hvem og kalaha. Otto spiller rigtig meget Dam med sin far (jeg kan ikke finde ud af det) og så har jeg lovet ham at lære ham at spille Backgammon, der er et af mine yndlingsspil.
Da jeg godt gad, at spille endnu mere med mine børn, og faktisk også med Michael – Vi spillede virkelig mange spil sammen før vi fik børn – spurgte jeg på Instagram i forrige uge, hvilke spil I kunne anbefale, og det var ikke så få. Jeg har samlet en oversigt her. Sidst jeg delte anbefalinger, efterspurgte I at jeg uddybede de forskellige anbefalinger, men det går lidt imod konceptet synes jeg (og ville forsinke udgivelsen en hel del). Så jeg fortsætter altså med bare at liste op i punktform og så kan man jo selv undersøge de enkelte nærmere, hvis der er noget der fænger – Det håber jeg er ok.

De mest anbefalede spil var:

Afrikas Stjerne (Det spillede jeg selv SÅ meget som barn)
Spejlæg
Cluedo
Ludo
Sequence
Danmarksspillet
Quips
Skipbo
Sorteper
Ticket to ride
Klodsmajor
Mikado
Matador
Labyrint
Red prinsessen
Double (kortspil)
Myretuen
Yatzy

… Nogle af spillene havde vi faktisk allerede liggende, så dem skal vi have frem igen, og så har jeg netop bestilt Ticket to ride og skipbo.

Kom endelig med flere forslag herunder ….

 

Mandag uge 31: En frisk start, et lavt blus og en fødselsdag

Mandagsindlæggene er tilbage, ligesom at jeg er det.
Efter en nat på sofaen, hvor Uma og jeg rykkede ned sent i går aftes, da varmen i soveværelset var overvældende, var jeg ikke i nærheden af at være udhvilet i morges, men vi kom op, og fik i et roligt tempo gjort klar til dagen. Pigerne kom i børnehave og vuggestue, og jeg fandt min søn, min mand, en fælles veninde og hendes søn på stamcafeen efterfølgende, hvor vi sammen spiste morgenmad, inden jeg sendte dem på stranden og nu har fundet en skyggeplads og noget wi fi. Det bliver en rolig uge, med et enkelt møde i kalenderen, en fridag og en masse hjemmearbejdsdage, inden jeg i næste uge springer ud i et fuldt program. Det føles næsten som en frisk start, særligt ovenpå en tænksom ferie, som jeg uddybede i går – I øvrigt tak for den fine modtagelse af det indlæg. Det betyder meget mere end jeg kan sætte ord på, at I har overskud til at sende mig kommentarer og mails på den slags tanker. Så en frisk start – det er i hvert fald sådan jeg har tænkt mig at gribe ugen og den næste periode an.
På torsdag har Michael fødselsdag, og da han har inviteret gæster forbi hele dagen, holder jeg fri og hjælper med at åbne øl og smøre kartoffelmadder (det tog mig seriøst tre forsøg at stave rigtigt til kartoffel. Det er vist meget godt, at få gang i skrivehjernen igen). I weekenden skal vi til barnedåb og fødselsdag, og vi skal have lavet drengeværelset færdigt, som vi lige for tiden går og lægger sidste hånd på, og så sadler vi op til drengenes sidste ferieuge, der starter på mandag, hvor Leopold også joiner os igen, efter at have været afsted med sin mor.
Jeg glæder mig til gradvist at fyre op under blusset, men det passer mig rigtig fint med en rolig start.

Giftige tanker og en blid opstart

Det er søndag aften og min ferie er næsten ovre. Det er vemodigt og trist på mange måder, for det har været en virkelig skøn ferie, som jeg ikke har lyst til at give slip på endnu. Det har også været en øjenåbnende og følelsesladet ferie, da jeg har haft mulighed for at mærke efter dybt nede i min mave omkring nogle ting, jeg ikke har turde mærke på før, hvilket har været helt vidunderligt og ganske forfærdeligt på samme tid. Jeg valgte at hive i nødbremsen for et par uger siden og holde mig så godt som helt væk fra min computer, og fra bloggen, og at skrue helt ned for sociale medier. Og det har været godt. Virkelig godt. Og skræmmende. For tankerne, særligt den første tid, galoperede derudaf; tænk hvis jeg nu slet ikke får lyst til at vende retur. Tænk hvis der ingen læsere er tilbage. Tænk hvis jeg slet ikke har flere ord.

Men da de tanker gav slip, gjorde det kun godt for mig. Og jeg har faktisk fået mere ud af det, end jeg har mistet på det.

Min frygt omkring alt det, der kunne blive tabt på gulvet som følge af at trække stikket et øjeblik, lader heldigvis og selvfølgelig til at have været spild af energi.

Tværtimod er min skrivelyst blomstret en hel del de seneste tre uger, men jeg har med vilje ikke handlet på den og dermed stort set ikke skrevet andet end stikord og korte flyvske tanker, og det har været virkelig rart og nok også på mange måder meget meget sundt. Jeg elsker ord, elsker at dele og formidle, men nogle gange bliver de ting vi elsker, næsten giftige for os, tror jeg. Eller det kan de blive, og sådan var det ved at blive for mig. Mine forventninger og krav til mig selv gjorde, at jeg gik i baglås, at jeg begyndte at sammenligne mig selv med alle andre, hvilket er det dummeste og aller mindst inspirerende man kan gøre, og da der samtidigt var en bølge af negativitet fra en håndfuld anonyme følgere, gjorde det ondt værre, og al lyst, vilje og power forsvandt, og jeg kunne hverken finde op eller ned i noget som helst. Så derfor har I ikke hørt fra mig i noget tid. 11 dage, helt præcist. Følelsen og tankerne startede længe inden da, men det var først der for 11 dage siden, at jeg kunne mærke, at det var nok og at det var nu.

Jeg kunne godt have valgt, ikke at dele ovenstående, og bare melde at jeg nu var tilbage fra ferie, men det er vigtigt for mig, at dele den slags med jer også. For selvom jeg har det dejligt og føler mig både heldig, dygtig, sej og priviligeret på rigtig mange måder, og elsker at dele strandbilleder og lykkeglimt med jer på Instagram, er det vigtigt for mig at minde jer (og mig selv) om, at man aldrig kan vide præcis, hvad der foregår i andres liv og sind, og derfor skal man aldrig sammenligne sig med eller dømme andre ud fra den smule vi ser. Jeg øver mig selv på den påmindelse og på at fokusere på de ting og mennesker, der gør mig glad og som løfter mig. Både i den virkelige verden og i den digitale.

En pause, en masse tanker og snakke gjorde godt for mig, og nu begynder jeg så småt at skrue op for kedlen igen, og i morgen når jeg har sendt mine piger i institution og drengene på tur, sætter jeg mig ved min computer igen og folder mit lille stykke papir med noter frem og fodrer min skrivelyst med det.

Men andre ord; Jeg er tilbage.

God søndag aften <3

Sommerferie i tal

Ferien er godt i gang og alt er skønt, og så er jeg træt på den der måde man kun kan være det i en ferie med børn om benene. Jeg er en lille smule rasende på vejret, sommervejret, der efter min mening ikke er varmt nok og byder på lidt for mange grå dage, jeg har også raget en skrækkelig omgang pms til mig (vidunderlig timing som altid), og så har jeg lidt slået hovedet mod en mur i forhold til nogle forskellige ting i mit liv, som jeg sikkert kommer til at uddybe, når jeg får samlet tankerne omkring det. Men når det er sagt, så er det en dejlig ferie, og tiltrængt!

Jeg har samlet nogle highlights i tal:

Daglige kopper kaffe i snit: 5

Antal vandskader: 1

Vaffelis indtaget: 4

Tidspunkt mine børn vågner: 8!!! En enkelt gang 9:30.

Hvidvinsbranderter jeg har haft: 2

Gange jeg har vasket mit hår: 1

Blogindlæg jeg har skrevet i mit hoved (og sikkert ikke kan huske, når ferien er ovre) : 6

Nedsmeltninger den 4 årige har haft: 10. Dagligt.

Gange jeg har været hidsig over det skiftende sommervejr: Utallige

Nætter tilbragt på hotel: 1

Antal timer brugt på at male bussen: 7

Lad mig uddybe lidt…

Ferien går godt. Det gør den. Børnene har det dejligt. Det har de voksne også. Vi slapper af, har lange morgener, bruger timer i haven, har gæster, besøger venner, går tur med hunden, er på stranden, går aftenture, spiser mange is, alt det man efter min mening gør og bør i en sommerferie med børn på matriklen.

Vi driver også hinanden til vanvid meget af tiden. Vi voksne styrter rundt, vores hus er mere rodet end det plejer, pigerne kører noget simultant trodsalder, og der går hele tiden noget galt, når vi bevæger os udenfor, og vi er bare den der familie man ser og tænker “jøsses!” i de her dage. Men pyt.

I starten af ferien tog Michael jo drengene og Uma med på tur til Jylland. Imens de var væk, var der det vildeste skybrud over Hornbæk og vi vågnede, Loulou og jeg, til et køkken, der stod under vand. “Heldigvis” er intet gået i stykker, og det hullede tag skulle alligevel laves (to dage efter skybruddet), så det gik, selvom jeg blev nødt til at aflyse alt og bruge en hel dag på at fjerne regnvand fra mit køkkengulv. Da Otto, som blev hængende i Jylland nogle dage ekstra, kom hjem, inviterede jeg ham på hotelovernatning, inden vi vendte hjem til Hornbæk, småsøstre og mere ferie.

Alle børnene har fået sig den vidunderlige ferievane, at de sover til klokken 8 næsten hver morgen. Det lyder måske ikke som noget særligt. Men når man har børn, der gerne vågner inden 6, uanset sengetid, er det decideret Breaking news herhjemme. En enkel morgen sov de til klokken 9:30, men det var også et særtilfælde, der inkluderede en meget begivenhedsrig aften og meget sen sengetid.

Foruden at tøffe rundt i Hornbæk og Helsingør, har vi fået lavet en del på huset, og på vores bus, der nu endelig er klar til at blive sat til salg. Så man kan ikke sige, at vi ligger på den lade side, men vi holder så godt som skærmfri, og lige præcis dét kan mærkes, og giver i hvert fald mig følelsen af ferie. 

Vi er glade, trætte og beskidte og ret klar på halvanden uges ferie mere, inden vi neddrosler ferietempoet og finder noget hverdag frem igen.

Der vil derfor nok heller ikke komme så meget larm fra mig herinde før vi er ved at ramme august, medmindre jeg på magisk vis finder tid og energi til at få skrevet nogle af de efterhånden mange indlæg jeg har rumsterende oveni hovedet.

God ferie derude! Vi ses jo på Instagram, hvor jeg stadigvæk huserer en smule, og ellers ses vi lige her snart igen <3 

En sommerguide til Hornbæk

Som forlængelse på den miniguide, der er i Fit Living denne måned, kommer her en udvidet Hornbæk sommerguide…

Det fedtede hjørne er et Streetfood marked, der holder åbent hver dag hele sommeren. Her kan du få mad og øl, og det er drønhyggeligt. Du kan sagtens have børn med. Mine foretrækker at spise Fish & Chips, jeg selv går for det meste efter veganske tacos eller en vegetarisk karryret. Jeg har endnu ikke prøvet burgeren og har hhørt meget blandede reaktioner… Men hyggen fejler ikke en skid.

Det lykkedes mig at nævne Albis kaffebar intet mindre end tre gange i førnævnte Fit Living magasin, og alligevel er det som om, at det ikke helt var nok. Albis er en kaffebar inde i et hus på Nordre Strandvej. I huset bor Camilla og Michael sammen med deres to børn, og i deres underetage og forhave, har de indrettet den fineste oase, hvor man kan få serveret kaffe, og hjemmebag. Lov mig, at tage et stykke kage, for selvom det ligner simpel hjemmebag, er det altid lige trinnet over. Albis er også en secondhand shop, så hvis du forelsker dig i noget af interiøret, kan du sagtens købe det med hjem.

Thaimad: Et insider tip, som de færreste tror på, er at man nede på havnen i det der hedder Havnegrillen, får noget af det bedste Thaimad, jeg nogensinde har fået i Danmark. Lad dig ikke snyde af, hvad du ser, hvilket er en ganske almindelig grillbar, med pøller på grillen, plastikborde og stole, og frituregryde. Ude bagved trylles der med krydderier og store wokgryder, og det smager så godt. Jeg plejer at bestille en nummer 12, som er Pad thai (stegte nudler). Deres burgere skulle også være virkelig gode, på den snaskede måde.
Køb en øl i Havnekiosken, mens du venter på din mad, og tag det med ned på stranden lige om hjørnet og se solnedgangen.

 

Villa strand
På stien ned mod stranden ligger Villa Strand. Et nyistandsat Hotel, der har en strandbar, der er åben for alle. Her er åbent til klokken 22, og du kan både for kaffe og kage, kolde drikke, is, snacks, eller øl, rosé, eller min personlige favorit: En frozen margarita.

Hornbækhus (samme ejere som Villa Strand) er et smukt ret stort hotel (som jeg kan se fra min badeværelsesvindue faktisk), der byder på en masse fine aktiviteter året rundt. Og hver aften klokken 19, kan du deltage i fællesspisning. Det er en lidt pebret omgang, synes jeg. Det koster 150,-pr. person ekskl. drikkevarer (småbørn til og med 3 år er gratis), men det er simpelthen så hyggeligt, og maden er for det meste virkelig god (husk at sig til på forhånd, hvis du ønsker vegetarisk mad). Man kan også spise morgenmad der, hvilket også kan anbefales. Derudover er der god kaffe, kager og ofte nogle ret fine aktiviteter for både børn og voksne. Find evt. deres facebookside.

Gårdhave og panini:
Hos Det Lucs i hovedgaden, lige overfor Albis, får du smoothies, juice og Panini som man kender dem fra en række andre juicebarer i de fleste storbyer. Du kan også få en salat eller en suppe, og alletiders kaffe (også med havremælk) og så er det faktisk Irene, som arbejder på Det Lucs, der i sin tid fik os overbeist om, at det var i Hornbæk vi skulle bo, så tak for det. Jeg plejer at bestille en Spicy avocado sandwich uden løg og en grøn juice (som jeg har glemt hvad hedder – det glemmer jeg hver gang). Ofte tager jeg det med mig, men jeg har for nyligt opdaget, at der til juicebaren ligger den fineste baggård – Den skal I gå ud i! Så pænt og hyggeligt.

Strandlegepladsen
På havnen ligger strandlegepladsen, der er sjov for de fleste aldre. Her kan man sidde i sandet og kigge på både, børnene kan lege, og man kan spise mad ved en af bænkene, hente fiskedeller på fiskerestauranten lige ved siden af, købe is med fra Ben & Jerrys, og gå ned og tage en dukkert få meter derfra. Strandlegepladsen holder hele året, hvis du spørger mine børn.

 

Bagt
Her får du også god kaffe og virkelig godt brød (og kagerne!)
Inden du forlader Hornbæk, skal du love mig at du køber følgende med hjem fra Bagt:
Bagerens rugbrød, der er det lækreste saftige rugbrød med blandt andet cashewnødder i.
Et Moffebrød, der er et rundt lyst surdejsbrød, som smager virkelig dejligt
Og træstammer. En til hver. Jeg ved ikke om de er bedre end andre steder, men man må i min verden ikke gå forbi en træstamme uden at købe den.

 

Jordbærcafeen i Dronning Mølle:
Cykler man ud langs strandstien cirka 3 kilometer fra Hornbæk, rammer man Dronning Mølle, der udover at byde på nogle af de fineste strande (her tilbragte jeg alle somre da jeg var barn), har Jordbærcafeen, der er ejet af Rokkedyssegård. Her kan man købe nok Danmarks bedste jordbær- og hindbær-is. Vi tager cykelturen et par gange om måneden i sommerperioden. Is sandwichen på billedet her, vil jeg dog ikke anbefale. Isen er vidunderlig, men at bage cookies skal de altså øve sig lidt på. Snup et bæger eller en vaffel i stedet, og køb et par bakker friskplukkede bær med hjem.

Andre nævneværdige ting i Hornbæk:
Under havnefesten kan der på molen købes vegansk mad, når byens veganske folkekøkken langer mad over disken. Maden til folkekøkkenet er uden sammenligning noget af det bedste mad, jeg har smagt, og I bliver nødt til at love mig, at I prøver Fredsfisken på molen d. 26. 27. og 28. juli.

Ewaldsgaarden
Ewaldsgaarden er et Hotel placeret imellem Hornbæk skole og Hornbæk Station. Det er en virkelig charmerende rød gård, med den fineste terrasse ude foran. Jeg har ikke selv fået prøvet maden der endnu, men rygtet siger, at det er et besøg værd.

Minigolf.
Overfor det fedtede hjørne kan du spille minigolf, og det er altså skideskægt, for hele familien, og så får man overraskende god økologisk is og hjemmebagte isvafler (man behøver ikke spille minigolf for at prøve isen 😉 )

Hansens is
Der ligger intet mindre end to Hansens isbutikker i Hornbæk, og det er og bliver mine børns favorit is.

La vera Pizza
Priserne er i den dyre ende, MEN er man i Hornbæk og craver man god pizza, er det altså her man skal hente dem. Take away er 15% billigere, end hvis man spiser dem på stedet, så tag dem lige med hjem, på stranden, eller ned til søen.

Neo Noir
Jeg har efterhånden en hel del kjoler fra Neo Noir, hvilket uden tvivl skyldes, at jeg bor usundt tæt på Neo Noir her i Hornbæk. Udover at have en masse nye varer, er der ude foran butikken en outlet afdeling med kollektionsprøver, 2. sortering og den slags. Så mangler du en strandkjole, synes jeg du skal stikke hovedet ind hos Neo Noir i Hornbæk.

Mariannes genbrug
Overfor Neo Noir ligger en af de mest rodede butikker jeg nogensinde har besøgt. Men der gemmer sig guld derinde, så hvis du har tid, så gå på opdagelse i smukke møbler, lamper og dimser. Husk kontanter.

Derudover synes jeg du skal gå en tur igennem fiskerlejet og i plantagen, hvor der både er vanvittigt smukt og en masse gode klatretræer.

Hornbæk er kort fortalt en virkelig dejlig by, og måske især sommerby, og jeg håber, at I kan bruge mine anbefalinger og at I har lyst til at tilbringe lidt tid her. Jeg er simpelthen så forelsket i det hele heroppe.