I øvrigt #17

  • Gjorde et lille døgns fravær på Instagram, at flere troede at jeg var gået i fødsel. Jeg holdte bare ferie med barnet.
  • Holder vi påskeferie, Otto og jeg. Det er hyggeligt. Også selvom jeg er tung og træt. Kan mærke at jeg suger det til mig. Tiden med ham. TÆNK at det bliver sidste gang længe at han og jeg har tre dage sammen helt alene. Gisp.
  • Er mit bækken begyndt at brokke sig over al den ekstra vægt, og jeg sender så meget respekt ud til dem, der døjer med bækkenløsning. Hold kæft det er et ubehageligt sted at have ondt. Og mit er altså bare lidt ømhed og følelsen af ikke rigtigt at sidde ordentligt sammen i bækkenet, og kun sidst på dagen.
  • Er jeg ret ok med al den ekstra vægt på min krop. Men for helvede jeg er træt af den modbydelige dobbelthage, der polstrer min hals i disse dage. Skrid!
  • Brækker jeg mig snart over strømpebukser. Jeg vil have jeans og bukser på!
  • Er jeg ret glad for, at jeg ikke er modeblogger i disse dage (se de to ovenstående punkter)
  • Har vi købt en babyalarm, der kan alt! Vibrere, måle temperatur og en masse ting jeg ikke ved hvad betyder. Indtil videre er den bare pænt underholdende for den fem årige (og hans mor), der bruger den som walkie talkie.
  • Kommer del 2 af navneføljetonen online senere i dag.
  • Tager jeg gerne imod anbefalinger af andre blogs med gravide damer bag. Følger allerede troligt Blogsbjerg, og selvfølgelig Dines (funfact: Dines har termin dagen efter mig. Faktisk kan vi risikere, at kunne highfive på Hvidovre). Men der må da være flere?
  • Junker jeg fødselsberetninger i stor stil. Hold kæft det er spændende mand.
  • Er jeg stået af på House of Cards. Ikke at den ikke er fantastisk. Jeg kan bare ikke holde fokus. Prøver igen når jeg ikke har en baby ud af begge ører.
  • Synes jeg at programmet ‘Skrål!’ på Ramasjang er tæt på det mest irriterende jeg i mit liv har oplevet. Skarpt efterfulgt af bamsen Sofus og dennes intro melodi. Sofus Sofus Soooofuuuus. Stop.
  • Elsker jeg vores nye kæmpestore Ikea-møbel, som tog Freelancer hele søndagen at samle. Min indre loppefunds-DIY-elskende-design-snob hader at indrømme det, men det er sandt. Nu er der styr på drengenes værelse og min hjerne er ikke ved at kortslutte hver gang jeg kigger derind.
  • Brygger jeg på et indlæg med mande-instagrammere man skal følge… It’s a tough job, men altså.
  • Er jeg ret glad for at jeg ikke er den eneste der freaker over æggestrenge. Behøver vel ikke engang at sige, at jeg også har det pænt stramt med æggehud. Altså den der hinde, der er rundt om et kogt æg. Ørl!
  • Er jeg, efter et par ellers rimelig fornuftige uger, igen hormonel og har i de sidste dage både grædt over at Otto snart skal dele mig med en baby, da han slog sit knæ, når jeg læser førnævnte fødselsberetninger, ser nyheder og da freelancer havde købt en kanelsnegl med hjem helt uden at jeg havde spurgt.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-31 kl. 17.02.56_zpslsjibies.png

Klar til fødsel?

Min jordemoder spurgte i går om jeg er klar til at føde… Svaret skulle nok have været et rungende JA! eftersom at jeg nu er 37 uger henne, og dermed kan føde når som helst fra nu og den næste måned. Men sandheden er bare, at det er jeg slet ikke. Endnu. Jeg glæder mig til at møde hende, til at kunne sove om natten (HA!), til at kunne snuppe et glas vin, til at kunne binde mine egne snørebånd og ja, til at blive mor igen. Men jeg er ikke utålmodig endnu, jeg kan sagtens holde til et par uger eller fire mere, hvor jeg kan nyde det stille tempo, tiden til min kæreste og til Otto. Desuden havde jeg en hel aften med veer for nogle dage siden. Ikke rigtige hvadfandenforegårder-veer, men sådan heftige plukveer, der tog pusten fra mig og mindede mig om hvordan veer føles (fuck), og der kunne jeg mærke, at jeg ikke er helt klar endnu, og jeg var langt fra skuffet da de gik i sig selv igen.
Jeg bliver klar. Det bliver jeg, også hvis det sker i morgen, men jeg tager altså gerne et par uger mere i ego-barselsland, hvor det kun er mine behov, der skal dækkes og der både er varm kaffe i koppen og det kun er mine egne pletter på tøjet …

… Jeg er dog gået i heftig Anja Bay træning og øver både vejrtrækning og læser om krop og smerte på livet løs, så jeg er forberedt på det hele. Og selvom jeg lidt hånligt har sagt og ment mit om at pakke den famøse ‘hospitalstaske’ i for god tid, er jeg faktisk begyndt at tænke over hvad vi skal have i den, og den bliver altså gjort klar inden længe, og bliver ikke ‘bare lige ordnet når de første veer kommer’ som jeg ellers har ytret at jeg ville. Godt nok skal jeg, om alt går godt (det gør det!) føde ambulant, men det ville sgu være ærgerligt at glemme noget midt i smerter og laboro vejrtrækning.

Jeg bliver klar. Snart.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-20 kl. 15.07.38_zpsbgaywugl.jpg

I øvrigt #14

  • Er kvinder seriøst nogle dramatiske røvbananer. Har to gange på en uge fået viderefortalt hvordan jeg er blevet bagtalt på det groveste. Røvhulsagtigt, både af bagtalerne og af budbringeren. Pas nu jeres egen biks og hold kæft.
  • Har jeg klippet mit barn, med maskine, og er nu pludselig mor til en nærmest voksen dreng. Af udseende.
  • Spiller vi så meget billedlotteri herhjemme for tiden, at jeg drømmer om små kartonbrikker med billeder på.
  • Tror jeg at min baby har vendt sig på tværs af min mave, og overhovedet ikke har hovedet nedad længere, så drømme om kejsersnit og vendingsforsøg, samt sprukkent maveskind hersker også ind imellem de fredelige kartonbrikker med isvafler på.
  • Har jeg nu taget imponerende 15 kilo på.
  • Er mit hår til gengæld blevet langt, fyldigt og krøllet.
  • Leger vi at mit hår ikke falder af når jeg har født.
  • Skal Otto starte på fritidshjem om mindre end TO måneder. HVAR?! Jojo! April bliver en vild måned.
  • Har jeg flirtet med tricolore isen nede i diverse supermarkeder igennem et par uger nu. Tror snart den bliver inviteret med hjem. Måske jeg også byder en pandekage med ind i selskabet… Menage a trois?
  • Har jeg fået en ny sengemakker. Det er en 150 cm lang pude, fyldt med skaller af en art og den svøber sig om min gravide krop på nærmest guddommelig vis. Og jeg er nu sådan en, der sover de fleste nætter.
  • Kom jeg den anden dag i tanke om, hvor sindssygt forfærdelig ondt jeg synes det gør at amme i starten. Pludselig er det ikke veer, der skræmmer mig mest længere.
  • Er vi gået i stå i forhold til baby-navne, og Ottos forslag som Kastanje Monsterblod og Lisa Skraldespand er pludselig slet ikke dårlige.
  • Er det næsten uhyggeligt så meget den fem årige ligner mig….

 photo 10998898_10153009342265399_6856102904771563878_n_zpsc0047d6a.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

I øvrigt #9

  • Er jeg ikke for fin til at indrømme, at jeg for få uger siden en sen aften tilberedte tæt på et halvt kilo brunede kartofler, som jeg spiste. selv.
  • Forstår jeg ikke hvorfor der findes så meget babytøj med ører på? Altså hætter med bjørneører. Hvorfor?!
  • Har jeg det meget anstrengt når folk omtaler børn som prinser og prinsesser. Jeg har ikke en prinsesse i maven, nej.
  • Er jeg stoppet med at spise slik. Baby er mere til rå fisk, earl grey te og rugbrødsmadder med leverpostej og rødbede.
  • Har jeg igen indtaget en vandret position på den grå Bolia, efter et smut forbi Hvidovre akutmodtagelse lørdag aften pga plukveer og (åbenbart) galoperende blærebetændelse.
  • Skal Otto og jeg være alene hjemme i 12 dage lige straks, hvilket jeg både glæder mig til og frygter en smule på samme tid.
  • Skal de 12 dage helt sikkert nok gå som smurt, særligt med lidt hjælp fra mine gode venner hos nemlig.com
  • Fik jeg nær et hjertestop da jeg så prismærket på den barnevogn jeg har udset mig, seriøst kunne næsten købe den Rick Owens læderjakke jeg har frække drømme om for den slags penge. Såeh, venter lige lidt med at beslutte mig endeligt. Tips modtages med åbne arme! Ved at jeg vil have svingbare hjul, og god plads til indkøb og andet crap under vognen.
  • Er jeg dybt afhængig af Instagram, endnu mere i disse dage, hvor jeg rigtigt har tid til at snage i andres billeder (stay tuned for en Who To Follow part 2 – her på siden. Part 1 er gammel, men stadigvæk relevant – se den her)
  • Må nogen gerne fortælle mig om ‘Smertefri fødsel’ er noget jeg skal smide penge efter.
  • Er The Donut shop åbnet på Nørrebro, og jeg håber og frygter samtidigt, at de udvider og kommer til Vesterbro, for det vil sætte en seriøst stopper for min intention om at få strammet min krop op under barsel, men på den anden side er lige præcis min kærlighed for donuts større end ønsket om stramme lår.

 

sneglcille

Kjole fra ASOS, find den her (adlink)

Da jeg blev mor

Otto bliver fem år til sommer og det i sig selv virker fuldstændig vanvittigt. Han er jo lige kommet, men har altid været her! Eller hvordan det nu er.

Da jeg fik ham var det hårdt, ååårh manner! Jeg står stadigvæk med åben mund og polypper når folk føder børn og nærmest bare rejser sig fra fødselssengen med nyvasket hår, overskud til aftaler og andre mennesker og ‘var det virkelig bare det’-ansigt. Er jeg mon en svækling? Eller var Otto virkelig bare et røvhul? Spørgsmål jeg længe har gået med og konstant bliver mindet om ,når folk omkring mig spytter babyer ud.

Der er ingen tvivl om at det hårde var virkeligt. Og jeg er sgu ikke svag, eller pjevset og selvfølgelig var O ikke en anti-søvn / pro-skrig hystade med vilje.
Men svaret er nok bare, at babyer er forskellige, mennesker er forskellige og det at blive forældre bare på ingen måde er ens fra person til person. Jojo, man møder da indimellem en, måske to, der har haft samme oplevelse, men der er ofte langt imellem (og på en eller anden måde heldigvis for det, ellers ville ingen jo få børn).

Selvom det var det absolut hårdeste jeg har prøvet. Både fødslen (av og fuck), amningen (aaav og fuck), den afbrudte søvn (ja fuck igen), usikkerheden og alt det andet, er det bare (måske) en helt anden virkelighed for andre. Jeg har både veninder, der som jeg var HELT færdige i tiden efter, og jeg har veninder, der synes det hele var nemmere end nemt og at vi andre simpelthen må være nogle tøsedrenge.

Men, og her kommer min pointe, skal vi ikke lige aftale, at vi kvinder stopper med at pege fingre af hinanden, stopper med at hvisketiske om, at den ene da simpelthen har falsk overskud, at den anden simpelthen gør det hele såååå meget værre end det er, for helt øøørlig’ SÅ hårdt er det jo slet ikke! Og så videre… Bare stop ok?! It’s not a competition!

Vi skal opføre os ordentligt damer! Hjælpe dem, der har brug for hjælp, glæde os over dem, for hvem det er nemt og dejligt – og minde os selv og hinanden om, at der er gode og dårlige perioder og at bare fordi naboen har nået at få rene bukser på og gud forbyde det har bagt et eller andet helt selv, ikke er ens betydning med, at det er falskt eller overfladisk, og at bare fordi veninden hvæser og græder over ikke at have sovet på sjette døgn eller fortæller gyserhistorier om vestorm og flækket skræv, ikke nødvendigvis overdriver og hvis hun gør, er det sgu nok fordi at hun har brug for en krammer (eller et shot og en highfive) ? OG her taler jeg altså ikke kun om mødre, men om kvinder generelt. Skulle vi ikke lige være ordentlige overfor hinanden og holde sammen i stedet for at kaste hinanden ind under busser igen og igen.

otto1

Jeg forstår ikke #3

– Programmet “Her er dit liv” på DR. Stop. det. 

– At der findes folk, der er født i 80’erne og før, som tager Buffalo sko på. Sådan helt uden at grine

– Hytteost

– Hvorfor jeg konstant modtager slanke ads på facebook, hvor ordet “Smelte” indgår (“Smelt dit mavefedt”…. Øhm. Nej)

– Pinterest. Men jeg prøver. Forstod jo faktisk heller ikke Facebook engang (ved jeg egentlig heller ikke om jeg gør nu)

– Min manglende evne til at drikke af dåser

– Cargobukser 

– Hvor alle mine hårelastikker er henne

– Det der program med de syngende kartofler på Ramasjang om morgenen. Det går lige i min Tina Dickow muskel (den som er sur og irritabel)

– Espadrillos. Heller ikke dem fra Chanel
 

 

 

Noget om mænd.

“Hvor er Cecilies mand?”
– Spurgte min venindes søn hende, henover spisebordet i går eftermiddags, da vi drak kaffe.
“Cecilie har mange mænd. 100!” svarede min veninde kækt (Tak Nanna).
Ikke længe efter, kiggede han på mig og spurgte så igen
“Men HVOR er din mand? Er du ikke ked af det?”
Øøøøøhmmmbøøøhm, fedt at blive sat on-the-spot af en fire årig.
Men nej Arthur, jeg er ikke ked af det. Frustreret måske. Men kun engang imellem.
Og lidt forvirret også.
Sandheden er jo, at det vrimler med søde mænd (har jeg hørt), men jeg ser det ikke.
Har heller ikke tid.

Desuden er de jo pisseirriterende.

Rettelse:
 photo null_zps5f7ecf55.png

Kan det passe?

Jeg er god til at brokke mig. Og jeg har brokket mig, mange mange maaaaaange gange herinde, og alle andre steder, over rigtig mange ting. Over lortede dage, modgang og alt muligt andet. Det bliver jeg sgu nok også ved med.

Derfor er det også vigtigt at råbe højt når noget går godt.
Well. Det er nu.
Jeg kan med glæde informere om, at jeg har haft en af de dage, hvor der kun har været succesoplevelser.
What? Virkelig? Ja!

På den måde hvor man stopper op et par gange og tænker “aaaaarh! Det kan umuligt være”… Og så ringer telefonen igen. Eller mailen siger ding.
Kan ikke huske at jeg har haft sådan en dag i årevis. I hvert fald ikke uden at noget eller nogen, er gået i stykker.
Altså dagen er jo ikke slut endnu og meget kan nå at smuldre.
Men, nej stop. Nu beholder jeg lige den optimistiske, lyserøde jubelhat på, og slår fast at torsdag d. 2 maj er pisselækker.

… Og jeg nævner nærmest ikke, at der var bræk i min cykelkurv i morges. #Vesterbro

Så send dog for helvede noget ordentlig porno!

 photo null_zps9d2f39d9.jpg

Som jeg også skrev på Facebook i går, har jeg fået mommyporn ind ad døren. Igen.
Og selvom jeg bestemt ikke var begejstret for Fifty shades (læste den faktisk aldrig færdig), har jeg besluttet at give denne en chance alligevel. – Det er jo altså ikke fordi jeg vælter i mænd pt, så why not.

Kunne selvfølgelig også bare tage et smut til Reykjavik . – Hvis du ikke gider trykke på linket, kan jeg afsløre at det er en penismuseum. Jep. Et museum fuld af pikke. Ja nu trykkede du på det. Selv tak.

Flere facts

Af mangel på bedre, er her en blandet omgang random (fuck hvor jeg dog hader det ord. Tilfældige? Blandede? Sporadiske?) informationer om undertegnede (ja igen).
  • Jeg græder når jeg bliver vred. Det er ikke noget jeg kan styre. Græder faktisk oftere af vrede, end af ked-af-det-hed.
  • Jeg har altid neglelak på. Altid. 
  • Noget af det værste jeg ved, er at komme for sent. Så jeg er næsten kronisk for tidligt på den.-Bruger derfor virkelig meget  af min tid på at vente. 
  • Jeg har ægte Cirkus i blodet. (Deraf mit gøglede efternavn: Rubini)
  • Jeg er god til at holde på hemmeligheder. Bare ikke mine egne. 
  • Da jeg var barn troede jeg at min stedfar var pirat. Det havde han jo sagt engang, da jeg var lille. Jeg var måske 10 eller ældre, da det gik op for mig at han bare var ingeniør, uden pirat-tendenser on the side.
  • Jeg læser aviser, blade og reklamer baglæns.
  • Jeg har et seriøst overforbrug af salatmayonnaise. Bruger det, som mange andre bruger ketchup. 
  • Gider tilgengæld ikke spise ketchup
  • Jeg elsker at ryge. Er dog stoppet. Det glemmer jeg bare når jeg er fuld.
  • Tue Track (Malk de koijn) nævner mit og min veninde Rachels navn, i coveret til “Back to the fromtime”.
  • Da jeg var 19 år, flyttede jeg til Paris i et lille år. Jeg har ikke været der siden. Men vil helt vildt gerne tilbage.
  • Jeg laver en urimelig god lasagne. 
  • Når jeg er træt eller  (og) fuld får jeg røde ører og mit ene øje begynder at hænge. Meget. Det er flot.
Så.

 photo 00315A34-CA6C-4DAB-9673-E4E3577CB71F-9287-000003E73E044AC3_zps51385b0d.jpg