Ikke mere sygdom, bare rødvin

Jeg er ved at være rask. Hosten er minimeret, min stemme er nogenlunde normal og jeg virker igen.
Otto er ude af vagten og jeg har brugt hele dagen på at komme på plads i de nye rum, med ret stor succes. Hold nu din kæft hvor bliver det her bare godt! Jeg er glad! Havde slet ikke tænkt mig at være den der type, der viste billeder endnu, men jeg kan simpelthen ikke lade være- For se nu bare her altså …

foto 1(1)

Er ornli’ pjattet med ovenstående, som er udsigten fra min midlertidige sofa

foto 2-8
Spisebord, der snart får nye pæææne bukke fra Frama …

Skærmbillede 2014-03-22 kl. 16.30.22Og her mit nymalede køkkenskab med fyld, og hest på toppen …

Om lidt giver jeg lige de pæne gulve en tur med støvsugeren, derefter skænker jeg mig selv et kæmpe (!) glas rødvin og går igang med at forberede middag, til min første officielle middagsgæst i sneglehus version 2.0. Vi skal i øvrigt have Spaghetti Meatballs OG jeg har fundet den gode Spotify playliste frem, og pakket mine læbestifter ud. Lørdag aften kan bare vente sig, kan den!
God weekend!

Deja vu?

Næh. Den er god nok. Jeg er simpelthen flyttet tilbage til mit gamle design.
Cover var noget, der skulle afprøves og jeg har været meget meget glad for at være der, men samtidigt er det gået op for mig, at Sneglcille hører hjemme lige her. Alene hjemme, uden naboer, hvis man kan sige det sådan.
– Og da jeg samtidigt er stoppet med at arbejde for Malling, og nu er begyndt at arbejde fuldtid på Aller, gav det mening at rykke teltpælene endnu engang?.

Så nu er jeg tilbage og jeg tør faktisk godt at love at jeg bliver her.

sn1

Tabte indlæg og andet rod

Det er gået op for mig at jeg har mistet en forfærdelig masse indlæg i alt flytteriet. Av av. Indlæg som jeg nu savner, og fortryder at jeg ikke på en eller anden måde gemte et sikkert sted. En masse inaktive links ligger her også og i det hele taget roder her en hel del. Det er i øvrigt ikke kun bloggen, der roder, – hjerne er mindst lige så rodet, men det er et helt andet indlæg.

Jeg vil forsøge at få styr på det. Altså de forsvundne indlæg kan jeg ikke gøre så meget ved, er jeg bange for. Ligesom at hjerne vist også forbliver filtret. Men jeg kan få ryddet op og ud i alt det andet på bloggen, sådan at jer der går tilbage i arkiverne ikke går forgæves og rammer sider som denne:
 photo B1388BEF-94E5-4365-B201-DFB3EA2BD7E0-28685-00000CDA57B03887_zpsb1013f4b.jpg

Det bliver ordnet. Jeg lover det.
(Og ja, jeg siger det højt herinde, for at holde mig selv i ørerne)…

Bloggis

Tiden nærmer sig så småt, hvor jeg skal sige pænt farvel til Bloggers Delight.
De seneste uger er der blevet skrevet mange mails frem og tilbage, der er blevet tænkt så det knager, blevet aftalt møder, drukket kaffe og tænkt lidt mere.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Jeg glæder mig til at invitere jer indenfor og vise hvad jeg har fundet på. I starten vil det sikkert rode en smule og der vil måske være lidt tekniske fejl når jeg sidst på måneden rykker, men det hele skal nok blive godt. 

Reklamer slipper I ikke for, ej heller sponsorerede indlæg. Førstnævnte bliver i væsentlig mindre omfang end nu, de sponsorerede indlæg bliver hverken mere eller mindre end det har været indtil videre og igen bliver jeg nødt til at pointere at jeg siger nej til en del ting og kun accepterer det spons jeg kan stå inde for og hvor jeg selv kan styre indhold og tekst.

Bloggens indhold rører jeg ikke ved. Som jeg allerede har nævnt flere gange tidligere, er sneglcille min legeplads, mit frirum og der hvor jeg kan råbe pik udover det hele. Det bliver jeg ved med.  

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Det var bare lige en update på blogfronten. Jeg glæder mig til at vise jer det nye om en måneds tid, det bliver godt kan jeg mærke.

3 år med sneglcille

Sneglcille.dk har i dag eksisteret i 3 år. Viiiiildt.
Må jeg først og fremmest lige sige at jeg er på røven over hvor mange I er, som hver dag klikker sig forbi herinde. Det havde jeg ingen forestilling om for 3 år siden. Det var jo bare for at få lov til at skrive. Og i særdeleshed for at komme ud med alle de tanker og følelser som fyldte åndssvagt meget midt i den kæmpestore omvæltning det er at blive mor.
Meget er sket siden den aften for præcis 3 år siden hvor jeg oprettede bloggen, med en øgledreng på kun 2 måneder (!!) ved siden af mig. Øglen er blevet en stor dreng. Det føles ellers som var det i går at jeg fik ham, men alligevel er det som om at han har været der altid.
Jeg er stadigvæk enlig delemor, og det er stadigvæk svært nogle dage, men tilgengæld har jeg i de sidste 3-4 år lært utroligt meget og har på forunderlig vis fundet en måde at hvile i mig selv (øj! Det lyder corny!) og sætte pris på min situation (dobbelt op på corny) – Størstedelen af tiden. For selvom det er råddent og svært og man kan ærge sig herfra og til månen over at det ikke blev som man havde forestillet sig, så er mit selvværd højere end nogensinde og jeg synes helt seriøst at jeg sparker røv til at være Otto’s mor. Det mener jeg. Helt helt ærligt, tror jeg at jeg er en bedre mor nu, end jeg ville havde været, havde jeg ikke fået det hak i tuden dengang. På en eller anden måde har bloggen været med til at få det frem, fordi jeg har haft et sted at smide mit tankeskrald og kaste verbalt op.

Ævle ævle, det slog mig bare lige i går aftes at der er gået tre år siden jeg første gang nossede mig sammen og trykkede udgiv.
Det er jeg glad for. Især for at I følger med. Tak!! Skål for 3 år mere.

 

Når en dør lukkes…

“Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne.”
Alexander Graham Bell

Jeg skrev meget lidt om det i sidste uge, bloggens fremtid. (Link)
Ligesom superheltemor fint beskriver det her, har jeg også været en alverdens tanker igennem, blogmæssigt. Jeg har nu langt om længe en ok fornemmelse af hvad der kommer til at ske. Men. Ikke alting er faldet på plads endnu og jeg har stadigvæk en del, der skal tænkes igennem, planlægges og ikke mindst besluttes. Og da jeg af natur er både ubeslutsom og utålmodig, hvilket er en virkelig dårlig cocktail, er det ikke helt nemt. Særligt når det gælder 900+ indlæg, som skal flyttes. Lige om lidt.

Samtidigt har jeg lige sagt ja tak til noget, som gør at jeg kommer til at være bloggen her en lille smule utro. Det er et sundt spring for mig, tror jeg. Og jeg glæder mig. -For selvom jeg knuselsker bloggen og er stolt og glad for den, hænger den mig ind imellem langt ud af halsen. Så jeg trænger til at der sker noget.
Jeg kan løfte sløret for mine fremtidsplaner en smule og fortælle at jeg fra om ganske kort tid kommer til at skrive ovre på 24 timer, som mommyblogger på deres hjemmeside og hver anden tirsdag bliver et af mine blogindlæg trykt i avisen. Første gang d. 30 oktober.

Det betyder på ingen måde at sneglcille.dk lukker, der kommer nemlig også til at ske nye ting med hende, som jeg nok skal indvige jer i også, når jeg selv har fået styr på det. Det betyder bare at jeg fra om lidt er at finde to steder, som Cecilie Rubini på 24 timer og som Sneglcille lige her.

Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg bedst dækker den syge pms bums under mit højre øje (øjet?! Seriøst?!) når der skal tages billede til avisen. Jeg er ude i noget EMO sideskilning, en seriøs øjenmakeup eller bare en sørøverklap.

Bloggers delight

Ja. Nu er jeg her. På wordpress. Hos Bloggers delight. Jeg har været i en længerevarende dialog med mig selv om hvorvidt det var noget jeg havde lyst til og mod på. Der er flere grunde til at jeg endte på at sige go! For det første er jeg ufattelig glad for endelig at være kommet væk fra blogspot, som jeg længe har haft et turbulent forhold med. For det andet er det et kæmpe plus af få nogle kompetente mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske som jeg aner ingenting om. Koder og den slags. Que?! Og så the obvious: selvfølgelig at få lidt ekstra penge på kontoen, hvilket betyder mere overskud og på sigt forhåbentlig mere tid til Otto, til mig selv og til bloggen. Ding ding ding! Jeg er jo hverken modeblogger eller en celeb (?!), så jeg er spændt på om konceptet fungerer på en blog som min, en hverdag/livstil/mor/dagbogs blog, men nu er jeg sprunget ud i det og jeg håber at I vil tage pænt imod det, eller om ikke andet kan forstå hvorfor jeg er endt på beslutningen om at sige ja tak. Nåårhja og at I (og jeg) kan vænne sig til de mange bannere. For det er naturligvis en af de ting som jeg ved at flere har det stramt med, det har jeg blandt andet set på et par af de utilfredse kommentarer der er kommet når jeg har nævnt produkter eller steder jeg har besøgt (også selvom det ikke har været for at reklamere, men pyt nu med det). Indholdet kommer til at være præcis det samme. Velkommen til. 

Tillader mig

indtil videre at spise jer af med et billede af min Facebook opdatering fra tidligere i dag. Velkommen til. Jeg vender tilbage når den nyindkøbte kaffe er indtaget og når barnet senere (forhåbentlig) er faldet i søvn. Amar halshug.

….

Jeg var ved at falde bagover da jeg så hvor mange besøgende jeg har haft i dag. Fandt hurtigt ud af at det skyldtes den yndige Emily, så mange tak for det. Og velkommen til de nye læsere.
Velkomstdrinks og krammere til jer!
Hvis jeg havde vidst at der ville komme så mange mennesker på besøg, havde jeg muligvis genovervejet gårsdagens indlæg om Netto’s dildo massageapparat (Til ømme nakkemuskler?! Riiiight, umiddelbart lidt unaturligt at nusse sig selv i nakken med en stor hvid pik, men ok netto, så siger vi det..).
Nå, min genopladningsweekend er ved at være slut, jeg er skidetræt fordi jeg har priorteret Asti og øl en smule (ok, meget) højere end søvn, men jeg fortryder ikke et eneste sekund, for hold op det har været sjovt. Og nu glæder jeg mig bare til at holde påskeferie med min dreng. Han kom hjem her til aften, helt glad og træt og så havde han et stort cellofan indpakket påskeæg med til mig, 100% crappy mælkechokolade, præcis som jeg kan lide det.

Jeg vil nu slæbe mit kampsmadrede legeme ind i seng og se frem til at blive vækket af en glad dreng og ikke af et vækkeur.




Pænt goddag…

…Og velkommen.
På bloggen her vil jeg skrive om livet som nybagt enlig mor. Der vil med garanti snige sig en del bitre og sure blogindlæg ind. Det er ikke fordi at jeg som sådan er et negativt menneske, tværtimod faktisk. Jeg har bare været en hel del igennem det sidste års tid. Har stået alene siden 4. graviditetsmåned, da min kæreste valgte at gøre en ende på vores 2-år lange forhold, og jeg har boet på en stor hvid sofa i mine forældres lejlighed i TO(!) måneder, helt gravid og ulykkelig.
Selvfølgelig vil der også være en masse positive og sjove indlæg, jeg er nemlig ikke gravid længere og bor heller ikke på sofaen mere. Jeg fødte for 2 måneder siden en glad, sund og totalt lækker lille dreng og er desuden ved at opbygge et sundt (håber jeg fandme) venskab og samarbejde med hans far.

Glæder mig til at lukke dig/jer ind i vores hverdag
/C