typisk – Sneglcille

I øvrigt #18

13. april 2015/17 Kommentarer/i ego, gravid, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Forstår jeg ikke, hvorfor der findes tøj med Hello Kitty og My little pony til nyfødte? Troede det var noget man med kvalme måske købte til sine børn når de selv bad om det.
Er jeg også forundret over hvor mange dragter og bukser i str. 50-62, der har fødder. Jeg husker det som værende virkelig upraktisk.
Har jeg endelig fået nye sofaborde. I marmor og kork som jeg ønskede mig. Mega praktisk med små børn (det passer ikke, men de er flotte, så hvad fanden).
Er jeg blevet svært glad for pizza-sandwich med skinke, ost og dressing, og skal virkelig være efter mig selv for ikke liiiige at smutte forbi pizzeriaet længere nede af gaden på alle tider af døgnet. Har kun spist to… på en uge.
Har jeg lakeret mine tånegle, hvilket nærmest var en workout.
Overfortolker jeg ALT hvad min krop gør og har flere gange været overbevist om at NU føder jeg.
Har jeg i løbet af denne graviditet købt intet mindre end ni jakker. Ikke fordi jeg mangler, det er nemlig min last i forvejen, men det er den type tøj, der redder flest tøjkriser, særligt når man er tyk i det og kun går i sort.
Kan jeg ikke holde ud at jeg (nok) når den tid jeg har hos jordemoderen i morgen. Skulle sgu da for helvede føde inden! Tænkte jeg i hvert fald da jeg fik tiden. Lort.
Er jeg så træt af mavesyre, der vælter ud af mit spiserør i tide og utide.
Ved jeg sgu da godt at hvidt brød og dressing ikke ligefrem nedsætter ovenstående.
Har jeg opdaget en ny pissegod shampoo, der er fri for alt det forbudte, men dufter forbudt. Den er fra Windle & Moodie.
Kommer jeg virkelig til at savne mit graviditetshår. Det ryger jo for helvede af når man har født.
Kunne jeg faktisk godt spise noget med ristede løg lige nu.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

40+0

11. april 2015/8 Kommentarer/i ego, Fuck, gravid, Kærlighed, Life, Otto, Smalltalk, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Dagen vi har talt ned til er her, faktisk er den snart ovre. Min terminsdag. Den har været ret så fin. – Først en sukkerholdig morgenmad i solen med min kæreste, så en lang gåtur, frokost i vores gård, nu sofahygge med den fem-årige og senere Ben & Jerrys i mit eget tykke selskab.

Otto blev i går aftes afsat hos mine forældre, da vi skulle have været ude og spise, freelancer og jeg. En middag, der desværre gik i vasken, da tykke her ikke havde fået klikket ‘Bekræft’ på vores booking hos Early Bird, og vi derfor ikke havde noget bord alligevel. Og efter en spadsertur gennem Vesterbro på årets første rigtige solskinsdag, hvor der var dømt fyraftensøl og solliderlighed for fuld smadder, måtte vi hurtigt sande, at det ville være et næsten umuligt projekt at finde pladser et decent sted. Så vi fandt noget halv-tarveligt takeout på vejen hjem, blandede for små 100 kroner slik, smed os på sofaen, fandt Netflix frem og så serier indtil det blev mørkt. Ikke helt hvad jeg havde planlagt, men virkelig virkelig hyggeligt. Da vi vågnede i morges var jeg en anelse skuffet over ikke at have født i løbet af natten, men hankede op i mig selv og gik ned for at købe morgenmad. Spiste denne på altanen i solstråler med den flotte freelancer, inden vi skrabede os sammen og begav os ud på en lang gåtur med kaffe, fingerfletning og en masse pitstops på grund af min minimale og ret klemte blære. Efter at have hentet Otto spiste vi frokost i vores gård, og nu er freelancer sendt til fødselsdagsfest, mens Otto og jeg hænger på sofaen med Shrek på skærmen og pastaskruer med ketchup i skålene foran os. Når nu det ikke kunne blive til en baby i dag, er alt ovenstående sgu en ok kompensation.

Men jo, jeg er sgu utålmodig nu. Og klar. Virkelig klar, og jeg klynger mig til hver eneste plukve med håbet om at den bider sig fast og bliver uudholdelig.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

I øvrigt #17

31. marts 2015/20 Kommentarer/i ego, gravid, Life, Otto, Smalltalk, tankeskrald, typisk, whaaat /af Sneglcille

Gjorde et lille døgns fravær på Instagram, at flere troede at jeg var gået i fødsel. Jeg holdte bare ferie med barnet.
Holder vi påskeferie, Otto og jeg. Det er hyggeligt. Også selvom jeg er tung og træt. Kan mærke at jeg suger det til mig. Tiden med ham. TÆNK at det bliver sidste gang længe at han og jeg har tre dage sammen helt alene. Gisp.
Er mit bækken begyndt at brokke sig over al den ekstra vægt, og jeg sender så meget respekt ud til dem, der døjer med bækkenløsning. Hold kæft det er et ubehageligt sted at have ondt. Og mit er altså bare lidt ømhed og følelsen af ikke rigtigt at sidde ordentligt sammen i bækkenet, og kun sidst på dagen.
Er jeg ret ok med al den ekstra vægt på min krop. Men for helvede jeg er træt af den modbydelige dobbelthage, der polstrer min hals i disse dage. Skrid!
Brækker jeg mig snart over strømpebukser. Jeg vil have jeans og bukser på!
Er jeg ret glad for, at jeg ikke er modeblogger i disse dage (se de to ovenstående punkter)
Har vi købt en babyalarm, der kan alt! Vibrere, måle temperatur og en masse ting jeg ikke ved hvad betyder. Indtil videre er den bare pænt underholdende for den fem årige (og hans mor), der bruger den som walkie talkie.
Kommer del 2 af navneføljetonen online senere i dag.
Tager jeg gerne imod anbefalinger af andre blogs med gravide damer bag. Følger allerede troligt Blogsbjerg, og selvfølgelig Dines (funfact: Dines har termin dagen efter mig. Faktisk kan vi risikere, at kunne highfive på Hvidovre). Men der må da være flere?
Junker jeg fødselsberetninger i stor stil. Hold kæft det er spændende mand.
Er jeg stået af på House of Cards. Ikke at den ikke er fantastisk. Jeg kan bare ikke holde fokus. Prøver igen når jeg ikke har en baby ud af begge ører.
Synes jeg at programmet ‘Skrål!’ på Ramasjang er tæt på det mest irriterende jeg i mit liv har oplevet. Skarpt efterfulgt af bamsen Sofus og dennes intro melodi. Sofus Sofus Soooofuuuus. Stop.
Elsker jeg vores nye kæmpestore Ikea-møbel, som tog Freelancer hele søndagen at samle. Min indre loppefunds-DIY-elskende-design-snob hader at indrømme det, men det er sandt. Nu er der styr på drengenes værelse og min hjerne er ikke ved at kortslutte hver gang jeg kigger derind.
Brygger jeg på et indlæg med mande-instagrammere man skal følge… It’s a tough job, men altså.
Er jeg ret glad for at jeg ikke er den eneste der freaker over æggestrenge. Behøver vel ikke engang at sige, at jeg også har det pænt stramt med æggehud. Altså den der hinde, der er rundt om et kogt æg. Ørl!
Er jeg, efter et par ellers rimelig fornuftige uger, igen hormonel og har i de sidste dage både grædt over at Otto snart skal dele mig med en baby, da han slog sit knæ, når jeg læser førnævnte fødselsberetninger, ser nyheder og da freelancer havde købt en kanelsnegl med hjem helt uden at jeg havde spurgt.

Redebyg #3

29. marts 2015/4 Kommentarer/i freelancer, gravid, Life, Otto, snegllille, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Vi er ret klar til baby, i hvert fald på den praktiske måde. Troede jeg da. Men der er altså forskel på damer og mænd. For freelancer har, ifølge ham selv, nogle vigtige hængepartier han ikke helt kan slippe. Der skal blandt andet bygges nogle hylder, der er enormt vigtige (åbenbart), sengen skulle op (det kom den i går), og efter en ret heftig dag med gæster hele dagen i går fik vi begge fnidder af at vi mangler opbevaring på børneværelset, og nu også har en overflod af babytøj, der ikke har en plads. Så på trods af at vi efter godt halvandet års kamp næsten har fået udryddet alt IKEA-produceret i vores hjem, pakkede vi den fem årige og os selv i bilen klokken lidt i aftensmad og drønede til Gentofte for at indkøbe opbevaring for tusindvis af kroner. Samt noget kötbulla og kanelsnegl, naturligvis, og Otto synes at han fik den bedste pasta nogensinde! ‘Den smager helt anderledes end vores pasta!’ (læs: intet fuldkorn. IKEA kører den hvide pastastil, og det var et hit).

Klokken nåede at blive godt over 20 inden vi kunne bakke den røde Mercedes ud af parkeringshuset – og da kom Otto i tanke om, at han og jeg jo faktisk havde en aftale om at vi skulle se film og spise popcorn og at dette altså var alt for sent, og hvad jeg så lige havde tænkt mig at gøre ved det… Needless to say, vores søndag morgen bliver brugt under dynen med Flyvemaskiner på Netflix og en skål popcorn som morgenmad. Det må man godt, når ens forældre får utjekkede hjerneblødninger på grund af instant rederbyggerpanik lørdag aften, som går ud over de planer man havde.

Resten af dagen skal bruges på at bygge verdens største skuffemøbel (Otto konstaterede i går at ‘kommode er da et åndssvagt ord. Er det en ko, der er på mode, eller hvad?!’… Og det kan han jo have ret i) så vi kan få styr på de sidste ting og dermed er helt klar til at få en ny beboer. Om freelancer når at få styr på de vigtige hylder, må tiden vise. Vi håber det, ellers bliver hende lillesøster sgu nok super skuffet.

Barsel = For meget tid?

25. marts 2015/8 Kommentarer/i barsel, ego, gravid, Life, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Som det nok allerede er blevet gjort klart, er jeg lige nu på barsel. Halvanden uge er gået og jeg nyder det. Elsker al den tid jeg har fået. At jeg kan ordne alt muligt praktisk inden klokken har slået 10 og stadigvæk har tid til at læse i mine blade, se serier, sove til middag, skrive, opdatere Instagram og bloggen. Nyder det særligt meget fordi jeg godt kan huske, hvordan ens hjerne og hverdag bliver til en klistret masse når der pludselig dumper en baby ned i ens liv. Så at kunne smide benene op, kværne noget Kåre Sand produceret (yes, jeg fik afspilleren til at virke, efter kyndig support fra en medarbejder hos Nutv), læse i en bog eller gå igang med at læse mails og ikke mindst afmelde sig alle de nyhedsbreve, der på en eller anden måde har fået ophobet sig i mailboxen i den tid man havde fuldtidsjob og ikke kunne overskue at glo på sin egen gode gamle Gmail, sætter jeg virkelig pris på. Manner! Det er fedt.

Og så er der også pludselig tid til at tænke en hel masse. Hvilket når man er udstyret med et sind som mit, både bringer godt og ondt med sig. Jeg har for lang tid siden besluttet at jeg ikke vil gå op i, hvad andre tænker om mig, mit liv og mine valg. Men når man lever i et land som vores og ovenikøbet har valgt at have en blog, hvor man som her både deler tanker, vaner, godt og skidt, i en redigeret udgave naturligvis, bliver man alligevel tvunget til at forholde sig til andres opfattelse af en. Og for første gang længe mærkede jeg i går et snert af den der ‘Skulle jeg lige skrue ned for aktiviteten på Instagram’ da jeg om aftenen postede, hvad der var mit fjerde billede den dag. Men så pillede jeg hovedet ud af egen røv og konstaterede at selvom jeg har loyale opturs-følgere, med kun ganske få trolls imellem, er der nok ikke nogen, der seriøst lader sig genere af at sneglen har fået lidt (meget! meget mere) tid til at være endnu mere synlig på de sociale medier. Og skulle der ryge nogle følgere fra på den bekostning, så går det nok også. Ikke at jeg kunne finde på at tjekke op på den slags, tjekker som sagt ALDRIG hvem der smutter, eller hvornår, for jeg lever bedst i naiv uvidenhed. Smart.

Lige en sidste ting inden jeg smutter tilbage til al den tid jeg har (og nutellamaden på min tallerken) – Tak for de fine kommentarer, likes og mails I sender i min retning for tiden. Det er overvældende, og jeg bliver endnu mere varm og glad indeni end jeg er i forvejen.

Klar til fødsel?

20. marts 2015/8 Kommentarer/i barsel, ego, Fuck, gravid, Life, Smalltalk, tankeskrald, typisk, whaaat /af Sneglcille

Min jordemoder spurgte i går om jeg er klar til at føde… Svaret skulle nok have været et rungende JA! eftersom at jeg nu er 37 uger henne, og dermed kan føde når som helst fra nu og den næste måned. Men sandheden er bare, at det er jeg slet ikke. Endnu. Jeg glæder mig til at møde hende, til at kunne sove om natten (HA!), til at kunne snuppe et glas vin, til at kunne binde mine egne snørebånd og ja, til at blive mor igen. Men jeg er ikke utålmodig endnu, jeg kan sagtens holde til et par uger eller fire mere, hvor jeg kan nyde det stille tempo, tiden til min kæreste og til Otto. Desuden havde jeg en hel aften med veer for nogle dage siden. Ikke rigtige hvadfandenforegårder-veer, men sådan heftige plukveer, der tog pusten fra mig og mindede mig om hvordan veer føles (fuck), og der kunne jeg mærke, at jeg ikke er helt klar endnu, og jeg var langt fra skuffet da de gik i sig selv igen.
Jeg bliver klar. Det bliver jeg, også hvis det sker i morgen, men jeg tager altså gerne et par uger mere i ego-barselsland, hvor det kun er mine behov, der skal dækkes og der både er varm kaffe i koppen og det kun er mine egne pletter på tøjet …

… Jeg er dog gået i heftig Anja Bay træning og øver både vejrtrækning og læser om krop og smerte på livet løs, så jeg er forberedt på det hele. Og selvom jeg lidt hånligt har sagt og ment mit om at pakke den famøse ‘hospitalstaske’ i for god tid, er jeg faktisk begyndt at tænke over hvad vi skal have i den, og den bliver altså gjort klar inden længe, og bliver ikke ‘bare lige ordnet når de første veer kommer’ som jeg ellers har ytret at jeg ville. Godt nok skal jeg, om alt går godt (det gør det!) føde ambulant, men det ville sgu være ærgerligt at glemme noget midt i smerter og laboro vejrtrækning.

Jeg bliver klar. Snart.

Noget om en tøjkrise og et vigtigt bryllup

28. februar 2015/11 Kommentarer/i "overskudsmor", ego, Fuck, Kærlighed, Life, Mode, Rachel, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Rachel, der er en af mine bedste veninder, skal giftes tre uger efter min termin. Et bryllup jeg ser frem til og som jeg er sikker på kun kan blive en fest man sent vil glemme, da både Rachel og manden hun gifter sig med, er nogle særlige mennesker, der kan feste som få andre. Med mig har jeg freelancer, der har kendt Rachels kommende husbond længere end Rachel har (ja, vi tager æren for at de to mødte hinanden), og så selvfølgelig baby, der på det tidspunkt kan være alt fra få dage gammel til en måneds tid. Gisp!
Logistisk skal det nok gå op. Vi er to, vi udruster os med babyalarm, overskud og store ja-hatte, det hele skal nok gå.
Men en udfordring, der til gengæld allerede nu begynder at melde sig, er det uundgåelige; Hvad fuck skal jeg have på?! Som sagt har jeg lige født og vil derfor være indehaver af et stykke løsthængende mavehud og overdimensionerede bryster, og jeg tvivler på at min røv og hage vil have tabt de ekstra kilo som 9 måneders babyrugning (og remonce-spisning) har forårsaget… Jeg ved også, at jeg bliver nødt til at have outfittet parat inden jeg føder, for det der med at gå på shopping med en nyfødt og en masse ekstra hud på slæb er ikke optimalt. Hvad gør jeg så? Det ideelle ville være en kjole. Det er sgu da nemt, det er pænt og kan tilmed skjule de værste folder og buler.
Jo, men jeg ved også at jeg nok ikke har lyst til at vise mine ben frem, og de kjoler jeg føler mig tilpas i er ikke ligefrem amme-venlige, og noget siger mig derfor at bukser er vejen frem. Et suit, et sæt, en buksedragt, noget i den boldgade.

Jeg har masser af sko, så det bliver det mindste problem (dermed ikke sagt, at jeg ikke køber nogle nye alligevel når tiden nærmer sig. Jeg er jo bare menneske), men at finde det rigtige sæt tøj, i den rigtige størrelse, og tilmed holde fast i det helt frem til d. 2. maj, uden at ændre mening, det bliver måske nok i virkeligheden den egentlige udfordring.

I min virtuelle indkøbskurv har jeg lige nu et lyseblåt suit bestående af bukser og jakke fra ASOS, som jeg vil parre med en hvid silketop (åh modigt med min motorik, og en nyfødt som date), et smuuuukt sæt fra Stine Goya (skjorte og buks), en mørkeblå buksedragt med wrap lukning (så jeg kan pakke brysterne frem nogenlunde diskret) fra Reiss, som vil se fantastisk ud med mine metalliske Louboutins, der står på min reol og tigger om at komme i brug igen (desværre er mine fødder også gravide).

So far , so good. Der er god tid endnu. Men jeg skal helst have besluttet mig og klikket noget hjem inden beboeren i min mave melder sin ankomst, for derefter bliver min hjerne til en grødet masse i en rum tid. Det gjorde den sidst i et par uger (år?) – og jeg tror ikke det bliver muligt for mig at sammensætte eller tage stilling til tøj på det tidspunkt. Har i hvert fald ikke tænkt mig at tage chancen.

… Der kommer billeder af ovenstående kluns, det gør der. Men i skrivende stund kører photoshop noget attitude af på mig som jeg ikke magter. Starter på en frisk i morgen.

Indtil da, et billede af the bride to be og undertegnede til et andet bryllup. Lidt sløret, men sådan skal det være til bryllupper …

Forestilling Vs virkelighed

28. februar 2015/6 Kommentarer/i ego, gravid, Life, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Man kender dem godt. De gravide, der ubesværet, med en lille perfekt mave, vimser rundt i stiletter og overskud, mens de balancerer job, graviditet, pilates-timer og skinny jeans, og oser af den der pregnancy glow (som jeg stadigvæk venter på).
Indrømmet, jeg troede måske jeg ville blive en af dem. Sådan så det ud i min fantasi om hvordan en graviditet uden hjertesorg ville tage sig ud. Sandheden er bare, at sådan blev det ikke helt.

Der er hverken yoga eller svømning på tapetet, for jeg prioriterer det ikke, mit overskud er minimalt, og i dag blev jeg overrumplet af følelsen af at have lyst til at træde ud af min egen krop, og ind i en ny. Sådan en krop, der kan se sine fødder uden at få overbalance, som må få rødvin og nikotin, og som ikke hiver efter vejret efter en tur i netto (eller fra stuen og ud i køkkenet).

Jeg ved godt at jeg langt fra er den første i verden, der har det sådan, og at den førstnævnte ‘perfekte gravide’ er uhyre sjælden, og at det er relativt nemt at bilde omverdenen ind at alt er lutter solhilsner og glowy-ness. Hell, jeg ved da også godt, at jeg måske endda selv fremstår som en version af hende på diverse sociale medier (hurra for instagram-filtre), men jeg har altså lår i skoene, strækmærker, og bevægelser som en hvalros på land.

Og for at understrege min pointe:

….Gæt selv, hvordan jeg ser ud 99% af tiden.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Betændte bikasser, og barsel i sigte

18. februar 2015/15 Kommentarer/i gravid, Life, Smalltalk, tankeskrald, typisk /af Sneglcille

Snot, hoste, feber, ømme bihuler (eller bikasser, som barnet kalder dem) , og følelsen af en pigtrådsbeklædt hals har sendt mig i knæ og under dynen siden mandag aften. Har ellers flere gange tænkt og højlydt ytret, at det da var utroligt så stærkt mit immunforsvar er blevet i min graviditet, efter at have dodget den ene sygdom efter den næste. Sådan noget skal man holde kæft med, åbenbart. For nu ligger jeg her. Først i dag har jeg kunne holde ud at åbne mine øjne i mere end to minutter af gangen, og jeg satser på at komme på benene til i morgen. Det skal jeg. Har faktisk kun 17 arbejdsdage tilbage, så jeg har overhovedet ikke tid til at ligge her med betændte bikasser.

Apropos tid, er jeg begyndt at drømme lidt om alt det jeg skal tage mig til, når barslen går i gang, altså udover at drikke kaffe i solen, lade op og redebygge. For eksempel drømmer jeg om at få pudset vinduer, men det betaler jeg mig nok fra. Har på en eller anden måde ikke lyst til at hænge min gravide krop ud af vinduet, 2 etager over Vesterbrogade, balancerende med sæbevand og svaber (høh, svaber!).

Vi har et dybt hjørneskab i vores køkken, der virkelig trænger til organisering. I weekenden fandt jeg en pakke tortillas fra sidste sommer, to saltfisk og en dåse sardiner (som jeg med garanti ikke har købt).

Jeg skal intensivere min ‘Smertefri fødsel’ øvelse. Slacker lidt på det pt. Og bilder mig ind at jeg nok skal få det lært i de sidste uger op til.

Mit skriveri skal også have noget mere opmærksomhed. Det går fremad, men jeg vil gerne have skrevet endnu mere. Skal mødes med min redaktør inden jeg skal føde, og satser på at blæse hende væk med hundredvis af velskrevne sider, der skriger på en udgivelse.

Bage metervis af brownies.

Finde på et navn til den lille tonserpige i min mave (der stadigvæk er ved at bryde ud af mit maveskind på daglig basis, med mine ribben som springbræt). Vi er ret meget på bar bund.

Skal have fundet et sofabord, jeg kan holde ud at se på. Min søde mand har bygget et bord, som er praktisk, men også ret stort og klodset, og da noget siger mig, at jeg kommer til at bruge en del tid i min stue når bebis kommer ud til os, vil jeg gerne nå at udskifte det inden, ellers forudser jeg et hysterisk anfald fra min side om cirka to måneder. Har desværre (også) dyr smag i sofaborde.

… Det er nogle af de ting jeg forestiller mig skal nås. Men har også lovet mig selv, at jeg ikke bliver sådan rigtigt frustreret på mig selv, hvis jeg kun når at se sæson 5 af Girls og tømme Nutellaglasset i førnævnte hjørneskab.
Vi når jo nok det hele.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Hellere en sæk i loftet end 10 på taget…

13. januar 2015/10 Kommentarer/i freelancer, Kærlighed, Life, typisk /af Sneglcille

For lidt siden kom min kæreste ind ad døren efter en løbetur, storsmilende, med et 40 kilo tungt monstrum af læder over skulderen. En sandsæk. Med store kæder i, så den kan hænge i loftet…. I vores pæne, relativt nymalede loft.

‘Du må også gerne låne den!’ siger han.
Tak.

Fandme heldigt han er pæn….