Mere Vester vov vov til jer, der deltog i konkurrencen

Vester vov vov var så glade og overvældede over jeres kommentarer at de har besluttet at alle jer, der deltog i konkurrencen kan komme i biografen med en ledsager til halv pris.
De har alle kommentarerne liggende i billetsalget, så det eneste I skal gøre når I bestiller, er at sige at I deltog i konkurrencen på Sneglcille og jeres navn, så er der 2 billetter for 1 billets pris.
De skriver:
Når vi ind i mellem laver rabattilbud, så fungerer det sådan, at man ikke kan forhåndsreservere pladser, men at man tager chancen og håber der ikke er udsolgt. MEN i dette tilfælde er der jo mange med  børn, som skal arrangere sig med pasning, og hvor fedt er det lige at komme og høre, at der er udsolgt. Så derfor vil vi i dette tilfælde give mulighed for reservationer, som bare skal afhentes en halv time før forestillingen.”

Tilbuddet løber januar ud – til og med torsdag d. 31.1 og gælder til alle film og forestillinger…..

Ahmen er det ikke verdens sødeste mennesker, eller hvad?!

Afsted med jer. Måske vi ses derinde?

Top 5 i 2012: Serier

Året ud præsenterer jeg min top 5 indenfor forskellige ting.

I 2012 har jeg fået Netflix og derfor fået set virkelig mange serier.
Det er svært kun at vælge 5, men jeg er endt på dem her: 

5. New girl.
Til at starte med synes jeg den var irriterende og påtaget og ret latterlig. Men efter den fantastiske dirty-talk scene i sæson 1 var jeg solgt.

4. Dexter.

Dyster, modbydelig, spændende og lidt ulækker.

3. Happy endings.
Fjollet all american jeg-slukker-lige-hjernen serie. Enten hader man den eller elsker den. I like.

2. Californication.
Ved godt jeg er en slow mover, men det er først i år at jeg har fået set den  (På Zulu. Netflix har den ikke?!). Og jeg elsker den. Den minder mig til tider om noget i mit eget forskruede liv.

1. Modern family. 
Favoritten !!! Ahmen for helvede, klart en af de sjoveste serier lavet. Nogensinde. Synes jeg. Er pjattet med alle karaktererne og glæder mig helt vildt til at komme i gang med næste sæson (der findes 4 i alt).

Top 5 i 2012: Udgivelser

Året ud præsenterer jeg min top 5 indenfor forskellige ting.
Musik, film, webshops, serier m.v. (forslag modtages gerne)…

Jeg lægger ud med de 5 albums jeg har været mest begejstret for i år.
Ikke en helt nem opgave. Overhovedet. Men jeg er endt på dem her.

5.
Frank Ocean – Channel orange
(Køb det her)
Albummet overbeviste mig slet ikke til at starte med
– Som den eneste i hele verden tror jeg.
Men det har i den grad ændret sig. Frank er et helt særligt talent og hans tekster kravler helt ind under huden på mig.

4.
Kanye West Presents G.O.O.D. Music – Cruel Summer
(Køb det her)
Endnu et album som først ikke fangede mig 100 procent, faktisk var jeg ret skuffet, nok fordi mine forventninger var virkelig høje. Alligevel er det siden hen groet på mig, og der har ikke været en dag de sidste to måneder hvor nummeret “Clique” ikke har sneget sig ind på min playlist.

3.
The Weeknd- Trilogy
(køb det her)
Meget simpelt: Smukt, lækkert, perfekt. Der er ikke så meget mere at sige om det. 

2.
Eaggerstunn – Armagedion
. (Køb det her)
Jeg får aldrig nok af Kugledans tror jeg. Vil gå så langt som at kalde det årets hit.
Resten af albummet er også en fest og jeg længes efter sommer, når jeg sætter det på. Punktum.
(Det er i øvrigt klart min søn’s favorit album i år. Han spørger dagligt efter “Æg og stån'”.)

1.
Kendrick Lamar – Good kid, m.A.A.d city
(Køb det her)
Fantastisk. Intet mindre. Mit hiphop-hjerte hulkegræder af glæde.
….

Anmeldelse: Life of Pi

I sidste uge var jeg  inviteret til screening af filmen Life of Pi.
Jeg havde skruet mine forventninger i bund, trods mit gode øje til Ang Lee, som har instrueret filmen (han står også bag Brokeback mountain, crouching Tiger, Hidden Dragon m.fl), men da jeg ikke kendte bogen, som filmen er baseret på og jeg bare generelt er ret kræsen når det kommer til film og ofte ikke er til det samme som resten af verden (sådan føles det i hvert fald), var jeg rimelig neutral da jeg satte mig i sædet hos Twentieth century fox.
I øvrigt  har jeg aldrig set en 3D film før. Dette var jeg også spændt på, da jeg er typen, som får kvalme bare af at se andre sætte sig på en gynge. De første 5 minutter troede jeg da også at det ville være umuligt for mig at gennemføre, da det er så intens en oplevelse. Men mine øjne og hjerne vænnede sig hurtigt til 3D effekten og herefter gik de næste 2 timer hurtigt. Kun en enkelt gang måtte jeg lukke øjnene, fordi at kvalmen meldte sig, da bølgerne gik højt -bogstaveligt talt.

Jeg er en sucker for gode historier, og det ER Life of Pi.
Historien, som er en allegorisk fortælling om den charmerende indiske dreng Pi Patel, der vokser op i en Zoologisk have og på sin rejse mod et nyt liv i Canada, mister hele sin familie i en katastrofal skibsulykke, og finder sig selv på en redningsbåd med en bengalsk tiger, er både fængende og overvældende. Yann Martels historie kombineret med Ang Lee’s geniale instruering går op i en højere enhed, og de 2 timer som filmen varer flyver afsted, mens man sidder på kanten af sædet –  og må jeg lige sige at hvis man bare er det mindste grådlabil, er kleenex en god ide at have i tasken. Life of Pi er smuk smuk smuk, 3D effekten holder max, stemningen, farverne, handlingen. Det hele.  Jeg er fuldstændig blæst bagover, og vil allerhelst have mere, derfor er jeg også gået igang med at læse bogen.

Filmen har premiere 1. juledag og jeg vil absolut anbefale jer at gå ind og se den. God fornøjelse.

Besøg filmens facebookside her.

Indlægget er sponsoreret af filmselskabet, MEN er skrevet hundrede procent ud fra min egen oplevelse. Intet er copy/pastet og jeg kan stå inde for al indhold i anmeldelsen.

Get shred, mand!!

Som opfølgning på indlægget om træningi sidste uge, kan jeg fortælle at jeg indtil videre har været ude og løbe (kun en enkelt gang, menaltså!) og at jeg for nogle dage siden fik dvd’en, med hende der Jillian, ind ad døren. I var nemlig flere som var ret begejstrede for den.  “30 day shred” hedder den, og den er very amøørican, med tilråb ala “Come on, you can do it!”, “If you feel like you’re dying, GOOD! keep going!!”  og ” I know you wan’t to quit, but don’t even think about it guuurl!”, derfor har jeg også måtte skruet ned for lyden og høre Wafande i stedet for.
Jeg er på dag 4 og er stadigvæk ved at fnise mig selv ihjel over hvor plat det er, at stå der midt i stuen og lave jumping jacks, med knæ i bukserne, og dåsebajere som håndvægte, men jeg er opsat på at blive ved i en måned. Sgu helvede. For jeg kan faktisk mærke at det virker, sådan i muskler jeg ikke anede jeg havde, er i dag f.eks. helt vildt øm ude i siden af røven og i underarmene.
Vil du også prøve? Jeg købte dvd’en her. (eller søg på youtube, der findes den også).

Fredagslisten

Så er der igen nyt fra mig på Spotify… Denne gang i en lidt mere feststemt version.
I aften skal jeg mødes med min gamle teenageveninde. Vi mødte hinanden som 15-16 årige, var slyngveninder, blev uvenner over noget ligegyldigt, mistede kontakten i en del år, mødtes igen for 3 år siden og er nu veninder. Sådan rigtigt. Netop fordi det er hende jeg skal mødes med, og fordi der kommer til at være alkohol indblandet, bærer dagens playliste præg af teenagehed og fest. Vi skal spise mad og drikke drinks hos mig og senere på diskotek (ja. diskotek?!!! Eller cluuub, som det sikkert hedder i dag). Jeg har ikke været på diskotek i … længe. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Men jeg trænger til at blive luftet lidt og det bliver sikkert skidesjovt. (Ikke et ord om at jeg blev vækket 5:30, da barnet tissede på mig i søvne, og jeg derfor sikkert ikke holder til længere end klokken 22.)

Nåh, men … Playlist. HER.

Get in shape, for hælvød!!

Mine løbesko håner mig! De peger og griner når jeg går forbi dem i min entre, de små røvhuller. 
Jeg har opsagt mit medlemsskab i fitnesscenteret. Det var for dyrt, taget i betragtning af hvor sjældent mine lår og jeg fik taget os sammen til at møde op, tiden var ikke til det og til sidst blev det bare pinligt. De der træningsapps jeg har på min telefon, bruger jeg faktisk stadigvæk og jeg kan klart se en forskel, på min mave især. Men. Jeg kan eddermame godt mærke at min krop trænger til at komme i form igen. Jeg har ondt i ryggen og jeg er ked af mine lår. Jeg har bare det problem at jeg hader motion. Virkelig inderligt. Jeg har prøvet det meste og det siger mig intet. Og nu da jeg på grund af dovenskab kulde og blæst ikke cykler de 7 kilometer til og fra arbejde længere, må det være nu jeg skal komme igang med noget andet, inden mine lår bliver til risengrød. 
Så hjælp! Jeg skal ikke tabe mig, jeg vil bare gerne i form. Helst med det samme. Tak.
Sjove og effektive træningsmetoder efterlyses (I.dont.do.zumba! Som i SLET ikke).

Photobucket Pictures, Images and Photos

Projekt børneværelse.

Jeg bor i en 3-værelses, som består af et åbent køkken, en stue og et soveværelse. Tiden er kommet hvor der skal rokeres rundt og laves om. Jeg flytter ud af mit soveværelse i weekenden, og får soveplads i stuen, sådan at Otto kan få sit eget værelse. Store sager sgu! Junoen bliver lånt ud til min venindes datter, og ind hos os rykker min brors aflagte huleseng (en køjeseng med hule i stedet for underkøje). Økonomien er ikke til det helt store, så det bliver et større projekt med små tilføjelser med tiden, har blandt andet sat min mor igang med at sy, puder og den slags. Men for pokker hvor bliver det godt. Jeg glæder mig helt vildt og det gør han selvfølgelig også. – Jeg modtager meget gerne links til fede børnemøbler, inspiration osv, hvis I støder på noget. Tak.

Øj, forresten. Der er et lille twist, nemlig en bagtanke med det der værelse – Det er sådan at fordi han på lørdag er en stor dreng med eget værelse, er det også blevet tid til at sige farvel til sutten… Ja. Indtil videre siger han ikke noget til det og virker indforstået, mæææææææn lad os nu se.
Send mig lige held og lykke og sprut  i weekenden hvor det sker. Jeg har pissebrug for det.

Fredag fatty boom boom

Det er fredag, jeg er uden barn og jeg skal drikke vin.
Og lytte lidt mere til Die Antwoord. – gør jer selv den tjeneste og se videoen. Det er tosset og fedt og anderledes. Og måske lidt uhyggeligt, men det er jo også Halloween. Nåhja og ulækkert. God weekend.

Efterårsferie

Jeg har desværre ikke holdt efterårsferie i år. Men jeg har ævlet lidt om det alligevel, ovre på det meget pæne Petit Podium.

Læs det her (billedet er et link… Ahaaa!)
Uploaded from the Photobucket iPhone App