Historien om en Hibiscus

Min søde og fantastiske lillebror, fik for noget tid siden en ret stor tatovering på sin underarm. 
Den er tegnet af en kunstner vi er i perifer familie med (som også er tatovør). I den er der blandt andet 3 forskellige hibiscus blomster. En for vores mor, en for vores lillesøster og en for mig. Ikke nok med at jeg var tæt på at tude da jeg så den, fordi den og tanken er så fin, fik jeg straks lyst til at få den lavet selv, detaljerne og farverne i den er spot-on mig.
I fredags fik jeg den tatoveret på mine ribben. Resultatet blev bedre end jeg havde forestillet mig og jeg glæder mig helt vildt til den er helet op og stopper med at være øm.

Billedet her (mega close up! Den er slet ikke så stor) er taget lørdag morgen, så altså knap et døgn efter den blev lavet, derfor er den en smule hævet og smurt ind i det der salve helvede. Men synes alligevel at I skulle se den inden der kommer sår på :
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Jeg skal nok vise den igen, når den er helet.

Fri fredag

Billeder fra min fridag i går:
Morgenmad i sofa
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Kørte god stil med knæ i jogginbuks og uglyass sutsko:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Jeg var et smut forbi “Enter the dragon” i Badstuestræde:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
AV!:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Hapsede en gang eftermiddagssol:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Blandt andet med Nanna (som slår mig ihjel når hun ser ammebilledet her):
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Dagen skulle ha’ endt således (snydebillede fra i torsdags):
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Meeeen… Jeg var flad og gik i virkeligheden hjem under dynen med X-factor og pasta cabonara. Hvilket der heldigvis ikke findes billeder af.

Og i dag skal jeg til påskefrokost… Snapsefri! (håber jeg!!!)

“Tatovering sneglcille”

Er der blevet søgt på 13 gange den seneste uge.
Jeg har stadigvæk kun 1 -skal nok sige til når der kommer flere, kan afsløre at det bliver ret snart. En påfuglefjer. På underarmen. Og jeg er vild med den, selv om jeg tit bliver mødt af undren og kække kommentarer om at “det da godt nok er et flot juletræ jeg har på armen”, ooog så griner vi – høhø! skide sjovt. Hm. Jeg har overvejet at få tegnet øjet op, (måske i farver). Men det er en helt anden snak.

Her er den. Igen. Til dem der har googlet og til jer der ikke har set den endnu.


Det der med tatoveringer

Jeg løftede jo for nyligt sløret for mine tatoveringsplaner. Og det er stadigvæk meningen at det skal ske. MEN sidst blev jeg tatoveret om sommeren og det var virkelig ikke særlig fedt at skulle undgå sol og vand, min arm var pakket ind i sunblock og tørklæder hele sensommeren. Og det gider jeg altså ikke igen. Så det bliver først engang i efteråret at jeg gør det. I skal nok få lov til at se resultatet og jeg lover at lave en lille mini reportage, med billeder. Indtil da vil jeg gerne anbefale tattoologist, som er en blog om tatoveringer, der er meget inspiration at hente. Og jeg synes bestemt at den er et besøg værd, også selvom man måske ikke lige er til den slags.

Torsdag, lykke og tatovering(er) !

Jeg har ikke sovet i nat. Så meget i hvert fald. Otto har holdt fest og stod op før klokken seks (Ifølge vuggestuen er han ikke det eneste barn, der har haft sådan en nat… Fuldmåne?), men alligevel er jeg virkelig frisk og glad og næsten ikke spor træt.
En blandning af solskin og adrenalin tror jeg.
Jeg har fået en kæmpestor og fuldstændig fantastisk nyhed, som jeg nok skal komme nærmere ind på snart.
Og så er det jo altså torsdag, og jeg har endnu ingen planer, men tænker kaffe og/eller et glas vin, et rart sted ude blandt andre mennesker. 
Og lige en ting mere… Jeg har taget en beslutning om at få en tatovering mere.
Jeps! I’m a badass. Faktisk besluttede jeg mig for længe siden at det skulle være, men har bare ikke fået gjort noget ved det. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville holde det for mig selv, ligesom sidst, hvor jeg ikke fortalte det til nogen overhovedet (altså kun lige Nanna og Rachel, men det gælder ikke). Men nu siger jeg det alligevel, til jer.
Både motiv og placering holder jeg for mig selv lidt endnu. Orv hvad, for en cliffhanger, hva?

Her er den så

ROSKILDE





Som jeg skrev i går var jeg totalt rock n roll i søndags, Roskilde og noget andet… Kan I gætte hvad ??
(Hint hint, se min arm …. )