40+5 – Alligevel ikke håbløs

16. april kl. 23:48

 photo 11118836_10153136590460399_6422447812452134806_n_zpsakrdx6qu.jpg

Navneleg #4 (bonusrunden)

Læs første, anden og tredje del.

Der er ikke så meget af føljetonen tilbage. Navnet er nemlig valgt og har været det i en del uger nu. Men da vi jo af gode grunde ikke ved, hvornår hun arriverer, og derfor heller ikke hvornår sidste afsnit kommer, får I lige et lille bonus-indlæg som er en liste over ALLE de navne vi har haft på tegnebrættet igennem de sidste mange måneder… Og det er ikke så få.

Carla
Wilma
Ellen
Johanne
Ulla
Nellie
Gertrud
Ava
Vera
Frida
Esther
Luna
Hannah
Olga

… Og det er bare dem jeg har haft skrevet ned. Jeg ved der har været flere. Mange flere.
Jeg knuselsker hver af de navne, der står herover, og håber at nogle af jer med piger i maverne måske kan finde lidt inspiration.

Fortsættes…

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

Navneleg #3

Tredje del af navneføljetonen kommer herunder.

Læs første del HER og anden del HER

… Det kommer næppe bag på nogen, at vi godt kan lide gammeldags navne herhjemme, og det næste navn vi forelskede os i er i den grad af den gamle skole. Det var nemlig navnet Olga som kom på tavlen. Faktisk var det freelancers søster, der bragte det på banen, hun havde væddet med sin søn om at det ville blive en Olga, og da hun sagde det til os, var det som om at både freelancer og jeg fik smag for det med det samme. At min veninde Nannas allerførste reaktion nogle måneder forinden, da jeg fortalte vi skulle have en pige, var ‘Jeg stemmer for at hun skal hedde Olga!’, at min oldemor hed det og at det klinger så ualmindeligt godt med Otto gjorde at vi i et par uger var ret glade for Olga. Det er vi stadigvæk. MEN, ‘Otto & Olga’ blev pludselig en lidt komisk sammensætning, som jeg ikke kunne forene mig med, og stille og roligt røg det nederst på listen da endnu et navn meldte sig …

Fortsættes

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

Redebyg #3

Vi er ret klar til baby, i hvert fald på den praktiske måde. Troede jeg da. Men der er altså forskel på damer og mænd. For freelancer har, ifølge ham selv, nogle vigtige hængepartier han ikke helt kan slippe. Der skal blandt andet bygges nogle hylder, der er enormt vigtige (åbenbart), sengen skulle op (det kom den i går), og efter en ret heftig dag med gæster hele dagen i går fik vi begge fnidder af at vi mangler opbevaring på børneværelset, og nu også har en overflod af babytøj, der ikke har en plads. Så på trods af at vi efter godt halvandet års kamp næsten har fået udryddet alt IKEA-produceret i vores hjem, pakkede vi den fem årige og os selv i bilen klokken lidt i aftensmad og drønede til Gentofte for at indkøbe opbevaring for tusindvis af kroner. Samt noget kötbulla og kanelsnegl, naturligvis, og Otto synes at han fik den bedste pasta nogensinde! ‘Den smager helt anderledes end vores pasta!’ (læs: intet fuldkorn. IKEA kører den hvide pastastil, og det var et hit).

 photo foto 26_zpsqyuig4az.jpg

Klokken nåede at blive godt over 20 inden vi kunne bakke den røde Mercedes ud af parkeringshuset – og da kom Otto i tanke om, at han og jeg jo faktisk havde en aftale om at vi skulle se film og spise popcorn og at dette altså var alt for sent, og hvad jeg så lige havde tænkt mig at gøre ved det… Needless to say, vores søndag morgen bliver brugt under dynen med Flyvemaskiner på Netflix og en skål popcorn som morgenmad. Det må man godt, når ens forældre får utjekkede hjerneblødninger på grund af instant rederbyggerpanik lørdag aften, som går ud over de planer man havde.

Resten af dagen skal bruges på at bygge verdens største skuffemøbel (Otto konstaterede i går at ‘kommode er da et åndssvagt ord. Er det en ko, der er på mode, eller hvad?!’… Og det kan han jo have ret i) så vi kan få styr på de sidste ting og dermed er helt klar til at få en ny beboer. Om freelancer når at få styr på de vigtige hylder, må tiden vise. Vi håber det, ellers bliver hende lillesøster sgu nok super skuffet.

 photo foto 14_zpsrsztjywd.jpg

Navneleg #1

Vi har fundet et navn! Det er så vildt at det lykkedes, men det gjorde det og det føles helt helt rigtigt.

Men nej, I må stadigvæk ikke høre hvad det er. Endnu.

Dog har jeg besluttet at tage jer igennem processen her mens vi venter, og afsløre nogle af de navne, der også var i spil, hvorfor de var og hvorfor de røg ud igen. Navne som jeg alle elsker, men som bare ikke føles helt rigtige lige til hende her. Det bliver en føljeton, hvor jeg afslører et eller flere navne hver gang. Og den starter her:

Da vi fandt ud af at det var en pige der bloppede rundt under mit maveskind, var jeg på ingen måde i tvivl. Hun var en Carla! Det kunne ikke være anderledes.

… Men som tiden gik var det alligevel som om, at det måske ikke var det helt rigtige. Pludselig var der Carla’er over det hele, fra hunde til kolleger, til karakterer i tv-programmer og bekendtes børn.  Og da det så dukkede op på top ti listen over populære navne fra sidste år måtte vi (jeg) give slip. For det var aftalen. Ingen navne fra top 20.

Og så var vi, særligt jeg på bar bund.

Jeg forelskede mig i navne som Esther, Vera og Ellen. Men min bedre halvdel smed et klart veto efter Esther, der længe var min favorit, og de andre elskede han tydeligvis ikke som jeg, så de røg også væk fra tavlen i køkkenet, hvor jeg sirligt havde skrevet alle forslagene op – og pludselig var tavlen altså tom.Igen.

Freelancer nævnte at vi også bare kunne droppe vores aftale og holde fast i Carla, hvis det betød så meget for mig, og de alternativer vi havde haft oppe og vende var jo bare ikke helt i skabet, så Carla fik lov til at komme tilbage på tavlen for en stund. En aften da vi lå og snakkede i mørket, freelancer og jeg, sagde han forsigtigt, at selvom Carla var et rigtig godt navn, havde han tænkt på et andet som han ikke kunne slippe …

Fortsættes 

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

Status 30+

Jeg nærmer mig 32. uge og er dermed godt inde i det de kalder tredje trimester, altså allersidste etape. Og ved I hvad?! Det går sgu meget godt. Har haft nogle dage ind imellem, hvor kvalmen generobrede min krop for fuld hammer og jeg måtte hældes ind på sofaen rullet ind i dyner, med æbler og kakaomælk indenfor rækkevidde, i det sekund jeg kom hjem fra arbejde. Men det er gudskelov gået over for nu, og jeg kan nøjes med igen at være konstant forpustet, en anelse besværet på det fysiske plan (min kæreste kalder mig ‘billen’, fordi jeg ligner et væltet insekt, når jeg forsøger at rejse mig fra sofaen) og ramt af massiv søvnmangel, da jeg ikke kan finde ro om natten, overhovedet!  Både på grund af halsbrand, uro i benene og en udbryderbaby, der danser urytmisk under mit maveskind natten lang (åh, baare det var mig. Savner at danse. På Bakken i Kødbyen. Urytmisk. Til den lyse morgen).

Jeg har fem uger tilbage på arbejdet, som i 26 arbejdsdage, og selvom jeg godt ved og kan mærke, at det fysisk er en virkelig god ide det der barsel (plus det med at der jo kommer en baby, og hun nok ikke passer så godt ind på redaktionen), og at jeg om fem uger uden tvivl er totalt klar til at råbe PIK og skride, er jeg på nuværende tidspunkt virkelig skræmt og usikker over at skulle forlade min pind på Havneholmen, også selvom den snart er for lille til mig.

Det er selvfølgelig ikke kun mig der vokser sig større, også beboeren i min mave er allerede nu stærk og stor, og vi får begge rosende kommentarer hos både læge og jordemoder, så alt i alt skal jeg ikke klage, det gør jeg selvfølgelig alligevel, men på papiret, og i forhold til hvordan det kan være at gro et barn kører det sgu ret godt.

Jeg glæder mig til at møde hende om 2 måneder, men jeg er endnu ikke nået dertil, hvor jeg er utålmodig. Hygger mig meget godt med at gå og være lidt tyk. Trods ovenstående skavanker. Men lad os tales ved om et par uger…

 photo Skaeligrmbillede2015-02-05kl224604_zpsa6384dcb.png

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Urimelig type på hormoner

Min lørdag brugte jeg på at være sur, irritabel og ked af alting. Alt føltes besværligt og intet godt nok. Jeg snerrede af både barn og mand, og var konstant på tværs. ‘Det er eddermame svært at være sammen med dig, når du er i så dårligt humør’ kom det forsigtigt men bestemt fra min kæreste. Herefter spurgte han om jeg ikke nok ville lave et eller andet, der kunne få mig i bedre humør, så ville de gå på legeplads imens. Det fik mig til at græde og hvæse noget med at, hvis min egen familie ikke kunne holde mig ud hvem fandenihelvede kan så, og det eneste jeg ville var at være sammen med dem jo, men iiih nej de skulle da nok slippe, SÅ!. Midt i mit udbrud kom Otto ind i rummet, kiggede opgivende på mig, så på sin far, og konstaterede så ‘Hormonerne styrer min mor…’
Og så gik de to og efterlod den sure tykke type i lejligheden.

Helt flov over egen opførsel fandt jeg et øjeblik efter mig selv krøllet sammen på sofaen, alene hjemme, med et helt kanelbrød foran mig. Meget kliche, meget tiltrængt.

 photo instahormon_zps7f602a21.jpg

Jeg var stadigvæk sur i betrækket da de kom hjem et par timer senere, dog på en mere trække-på-skuldrene-og-grine-af-den-sure-dame agtig måde, og i dag er jeg gudskelov lidt mere mild i det, og mest bare virkelig sulten.

Der er mange dejlige ting ved at være gravid, som jeg prøver at minde mig selv om. Men også ret mange knap så dejlige ting, som jeg er endnu bedre til at minde mig selv om. Det mindst fede ved det er i mit tilfælde altså personlighedsspaltningen, der indimellem gør mig til en pivet, hysterisk, bekræftelsesjagende type. Jeg håber virkelig at hun flytter ud samtidigt med SneglLille. Gerne før.

Må i øvrigt lige tilføje at grunden til Otto ved, hvad hormoner er, skyldes bogen ‘Mor har en baby inde i maven’ af Lars Daneskov, som min mor har købt til os. Otto har efterhånden mere styr på graviditet end mig. Hvis I har, eller kender børn, der skal have små søskende, kan jeg varmt anbefale jer bogen.

Status 25+

Jeg er nu et par dage inde i 26. uge af min graviditet og jeg har det ret godt, særligt sammenlignet med for bare et par måneder siden, hvor træthed og utilpashed var en kæmpe del af min hverdag. Jeg er faktisk begyndt at nyde at være gravid, jeg er kvalmefri de fleste dage, og selvom jeg er tyk på maven, er det ikke rigtigt tungt endnu. Jeg er stadigvæk ramt af nældefeber aften og nat, men en antihistamin inden sengetid gør det tåleligt, åh nåhja, og så får jeg ækel halsbrand om natten, der indimellem gør at jeg vågner ved følelsen af at jeg er ved at skvulpe over, og må ud og nærmest gylpe mavesyre op. Virkelig sexet.

Billeder taget i juledagene afslørede et ret tykt ansigt, hvilket jeg ærlig talt har det lidt nedtur over, og vægten hos lægen i dag sagde nu kun plus 7 kilo, men halvdelen af dem sidder sgu nok i ansigtet, sådan føles det i hvert fald. Men jeg er faktisk ret meget selv uden om det, da jeg gerne spiser cirka en gang i timen. Jeg er simpelthen så sulten! Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har været så sulten som jeg er i de her uger. Tænker at det må være fordi jeg, eller min krop har brug for energien og de ekstra kilo, forstår bare ikke, hvorfor de sætter sig i mit ansigt. Vil faktisk hellere bede om en stor røv så.

 photo Skaeligrmbillede2014-12-29kl211728_zps86136312.png

25+2, plus 7 kilo (5 af dem i mit ansigt = modlys er min ven)

Som opfølgning på mine tanker omkring fødsel, hvor flere spurgte ind til mine overvejelser om at prøve forskellige teknikker og forberedelser, kan jeg afsløre, at jeg har fået et hjemmestudie i ’smertefri fødsel’ i ekstra julegave af min mand, og jeg har jo bogen, så det er helt sikkert noget jeg kommer til at give et skud, og ikke mindst skrive om, hvis ikke løbende, så på den anden side af den, fødslen.

Så alt i alt, går det ret godt her seks måneder inde i SneglLilles tilberedning.