Noget om en tøjkrise og et vigtigt bryllup

Rachel, der er en af mine bedste veninder, skal giftes tre uger efter min termin. Et bryllup jeg ser frem til og som jeg er sikker på kun kan blive en fest man sent vil glemme, da både Rachel og manden hun gifter sig med, er nogle særlige mennesker, der kan feste som få andre. Med mig har jeg freelancer, der har kendt Rachels kommende husbond længere end Rachel har (ja, vi tager æren for at de to mødte hinanden), og så selvfølgelig baby, der på det tidspunkt kan være alt fra få dage gammel til en måneds tid. Gisp!
Logistisk skal det nok gå op. Vi er to, vi udruster os med babyalarm, overskud og store ja-hatte, det hele skal nok gå.
Men en udfordring, der til gengæld allerede nu begynder at melde sig, er det uundgåelige; Hvad fuck skal jeg have på?! Som sagt har jeg lige født og vil derfor være indehaver af et stykke løsthængende mavehud og overdimensionerede bryster, og jeg tvivler på at min røv og hage vil have tabt de ekstra kilo som 9 måneders babyrugning (og remonce-spisning) har forårsaget… Jeg ved også, at jeg bliver nødt til at have outfittet parat inden jeg føder, for det der med at gå på shopping med en nyfødt og en masse ekstra hud på slæb er ikke optimalt. Hvad gør jeg så? Det ideelle ville være en kjole. Det er sgu da nemt, det er pænt og kan tilmed skjule de værste folder og buler.
Jo, men jeg ved også at jeg nok ikke har lyst til at vise mine ben frem, og de kjoler jeg føler mig tilpas i er ikke ligefrem amme-venlige, og noget siger mig derfor at bukser er vejen frem. Et suit, et sæt, en buksedragt, noget i den boldgade.

Jeg har masser af sko, så det bliver det mindste problem (dermed ikke sagt, at jeg ikke køber nogle nye alligevel når tiden nærmer sig. Jeg er jo bare menneske), men at finde det rigtige sæt tøj, i den rigtige størrelse, og tilmed holde fast i det helt frem til d. 2. maj, uden at ændre mening, det bliver måske nok i virkeligheden den egentlige udfordring.

I min virtuelle indkøbskurv har jeg lige nu et lyseblåt suit bestående af bukser og jakke fra ASOS, som jeg vil parre med en hvid silketop (åh modigt med min motorik, og en nyfødt som date), et smuuuukt sæt fra Stine Goya (skjorte og buks), en mørkeblå buksedragt med wrap lukning (så jeg kan pakke brysterne frem nogenlunde diskret) fra Reiss, som vil se fantastisk ud med mine metalliske Louboutins, der står på min reol og tigger om at komme i brug igen (desværre er mine fødder også gravide).

So far , so good. Der er god tid endnu. Men jeg skal helst have besluttet mig og klikket noget hjem inden beboeren i min mave melder sin ankomst, for derefter bliver min hjerne til en grødet masse i en rum tid. Det gjorde den sidst i et par uger (år?) – og jeg tror ikke det bliver muligt for mig at sammensætte eller tage stilling til tøj på det tidspunkt. Har i hvert fald ikke tænkt mig at tage chancen.

… Der kommer billeder af ovenstående kluns, det gør der. Men i skrivende stund kører photoshop noget attitude af på mig som jeg ikke magter. Starter på en frisk i morgen.

Indtil da, et billede af the bride to be og undertegnede til et andet bryllup. Lidt sløret, men sådan skal det være til bryllupper …

 photo 1255513_10151828570755399_803461970_n_zpssyzg0wwt.jpg

Bange

“Jeg kan mærke at der venter noget stort på dig derude, det her er bare begyndelsen på dit eventyr”
-sagde min veninde Rachel til mig i går.

Men. Måske er jeg slet ikke så modig som jeg troede.
Januar lurer om hjørnet. Jeg har kappet sikkerhedlinerne.
Farvel flextid. Farvel sikkerhed.
Farvel.

Jeg er bange og spændt. Og bange.

Det er den rigtige beslutning. Det ved jeg det er.
For jeg får sommerfugle i maven og hjertebanken når jeg tænker på det.
Men det er skræmmende. Helt vildt.

Jeg håber Rachel har ret.

Tak for klamydia!

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Tak til Rachel og Nanna for min allerførste kønssygdom. Jeg er glad for den, det samme er Otto -og jeg kan dermed sætte flueben ved endnu en af de sætninger, jeg aldrig troede jeg ville komme til at sige, nemlig: “min søn leger med klamydia”.

Se klamydia og alle hans venner (rotavirus anyone?) her.

Fredagsbilleder

Kloge menensker har oplyst mig at en alkoholforgiftning ikke viser sig, så længe efter indtaglese af alkohol. Så mit ørleshow skyldes nok derfor bare endnu en vuggestuebakterie. Nåhnåh, sååå er det jo straks en anden historie. Mindre kanal 4-ish i hvert fald. Good to know. Synes godt nok også at det var urimeligt at 5-7 øl kunne forårsage SÅ stor skade…
Nåhmen jeg fik taget lidt iPhone billeder i fredags, som i øvrigt var en røvfed aften! Malk de koijn var som altid skidegode og det var dejligt igen at drikke øller med Rachel og Nanna. Virkelig. Åh ja og tak til jer der turde sige hej, jeg har dælme nogle pæne læsere!

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Livet med børn

Jeg har før været inde på at jeg elsker at være mor. Det gør jeg virkelig, det er skidesjovt og jeg er ret god til det. Når man får børn giver man automatisk afkald på en del ting, ikke nødvendigvis ment på en dårlig måde, for (og her taler jeg vist på alle forældres vegne) det man får igen fra ens børn betyder så meget mere, end en fed fest og et knald (?), eller hvad det nu skulle være. Som deleforælder får jeg lidt af begge verdener. Både det livsbekræftende superfede kvalitetstid med Otto og chancen for at gå bananas i et par weekender om måneden. Det gør også at jeg tit planlægger en hel masse sjabang (sådan noget med øl) ret god tid i forvejen. Tag for eksempel på fredag, der skal jeg til Malk de Koijn koncert, jeg glæder mig og har glædet mig i forholdsvis lang tid, jeg skal afsted med 4 af de sjoveste mennesker jeg kender, deriblandt Nanna og Rachel som jeg af gode grunde ikke har drukket øl med i over 1 år. Der er med andre ord lagt op til et brag… Men. Lige denne weekend falder sammen med et super vigtigt job, som freelancer har fået tilbudt, det kan og skal han ikke sige nej til og jeg har derfor frivilligt tilbudt at tage Otto lørdag morgen fra klokken (og I shit you not) 6…. Såeh, de der øl fredag, kan jeg vist godt vinke farvel til. Men det gør jeg jo ikke vel?! Jeg er jo en sucker for det lort. Så hvis I ser en stiv træt mor på skydebanen* lørdag morgen klokken knald, så det bare mig…. Tilbyd mig gerne kaffe (eller en skarp).
Uploaded from the Photobucket iPhone App
 *Der var lidt tvivl om hvad  skydebanen var, sidst jeg nævnte den her på siden. Det er min fejl, jeg går åbenbart straks udfra at alle kender vesterbro. Skydebanen er en  legeplads, som ligger lige rundt om hjørnet agtigt fra hvor vi bor… (Bonusinfo: Jeg er faktisk opvokset i en lejlighed som ligger ud til skydebanen. Nostalgi!)

I dag

Gad jeg godt at være totalt feel good blogger, og som mange af de søde yndige damer i blogriget fortælle om aaaalt det fantastiske fashionable jeg skal… Men i virkeligheden har jeg en 10 timers arbejdsdag i et hus af glas, foran en Lenovo PC (ja det hedder den altså). Jeg skal godt nok til foredrag med Ida Auken i eftermiddag. Men det er også på arbejdet… Så det er der ikke meget cupcake-event over …
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Tilgengæld kan du læse et interview om mine makeup vaner ovre hos en anden Cecilie: her!

Øhm. Senere skal jeg se Scream 4 (jo sgu!) med Rachel. Vores filmklub* har stået stille lidt for længe, men nu skal det være. Håber jeg kan lokke hende med i en bland-selv biks inden. Jeg har en syg miniromkugle craving.

Alt fra mig. Back to work.

*Filmklubben er Rachels og min tradition. Vi ser dårlige film. Gerne romantiske komedier, følelsesporno og plat gys. Ofte er det med skod junkfood som følge, skinkepizzaer og den slags. Det er en fantastisk tradition!

Autodance…

Rachel sendte mig i nat en sms med teksten: “Opturs app alert!!!! Autodance! Get it!” Efterfulgt af en video af hendes dansende baby. Jeg var nær død af grin.
Jeg hentede straks app’en selv og synes at I skal gøre det samme. Det er meget simpelt: optag en kort video af hvemsomhelst og vælg en sang. Så er der dans. Det er vold sjovt!
Jeg har fået lov af Rachel og Michael til at vise jer videoen med en dansende Jonathan.
[youtube kKz1U6D7HLY 700 500]

Jonathan 241111 ♥

Kære Jonathan
Velkommen til verden. Vi har ventet på dig og endelig er du her. Du er en meget heldig dreng, dine forældre er nemlig nogle helt særlige mennesker som jeg elsker højt. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

Photobucket

TILLYKKE RACHEL OG MICHAEL MED JERES SMUKKE SØN
? ? ?

Hygge med de tykke

I går var jeg som sagt ude og spise med de højgravide kvinder i mit liv. Vi spiste pasta og brød, drak kaffe og spiste kager og talte om alt fra lejlighedskøb til babytøj og fra spøgelser til køkkenting der er formet som noget der bør ligge i en soveværelseesskuffe. Det var røvhyggeligt. Nanna og jeg fandt stor morskab i at overbevise Rachel om at hun sgu nok føder liiige om lidt, hvilket gav staklen en smule stress. Forståeligt nok. Pardon very much!
Jeg glæææder mig til at deres børn kommer UD, så jeg kan dikke dikke og snuse og blive røvskruk! Men indtil da, prøv så lige og se hvor fine de er:
Photobucket

Halloween

Der har været Halloween fester rundt omkring i byen henover weekenden og Sensation, så der har været udklædte mennesker og folk klædt i hvidt, overalt i byen lørdag aften og søndag morgen (walk of shame?!). Jeg har ikke selv været afsted til noget, synes ellers det er skideskægt at klæde mig ud, men Rachel har derimod været afsted, med hendes store mave. Jeg har fået lov til at dele billedet af hendes kostume med jer… Værsågod, en gravid ko.
Photobucket

Og så lige et ekstra billede af den flotte mave uden yver…
Photobucket