Nytår

Min smukke dygtige fantastiske veninde Rachel, har lavet dette klip til pirat-tv

Det er lige præcis sådan jeg har det med nytårsaften, og jeg ved at jeg ikke er den eneste.
Rachel er lige nu i Polen til hendes mormors begravelse. Så jeg skal altså ikke klage over min aften, lige nu virker det bare lidt uoverskueligt. Skal rydde op, støvsuge, handle ind, lave mad og så burde man nok også tage sig et bad …. Heldigvis er Otto’s far her til at hjælpe, de er nu ude og gå tur, mens at jeg rydder op (jaja skal nok! om lidt…)

Jeg skal simpelthen holde nytår, det er lynhurtigt blevet besluttet, sad nemlig i går uden planer. Så nu har jeg altså inviteret cykelrytterven til mad og champagne. Otto’s far skal også være med, han har endda tilbudt at tage Otto, så jeg kan drikke lidt (meget) uden at bekymre mig. Skønt!

Glædelig nytår allesammen (det hedder selvfølgelig godt nytår, ikke glædelig – Men det har jeg altså sagt hele dagen, så jeg bliver ved).

2010 bliver et godt år … Jeg kan mærke det 😉

… Jul

Nå, men julen var dejlig. Er nu meget glad for at det er overstået, Otto er en selskabspapegøje uden lige, men han bliver helt bims af alle de indtryk, så de næste par dage tager vi lige en slapper.
Vi skal ned i gear inden nytår – Åhja nytår! Hvordan holder man egentlig nytår med en baby?! Nytår for mig har altid være stiletter, drinks, dans og fest til den lyse morgen … Men Otto er jo som sagt en festbebs, så måske han kan lokkes …. 🙂

23 December

Status: Alle gaverne er købt! JA.
Pengene og tiden slap op, da jeg stadigvæk manglede at købe gaver til et par stykker, men supermom (altså ikke mig haha, nej MIN mor) reddede endnu engang dagen og mig..
Og julen.
Mit blodtryk er derfor nogenlunde normalt igen og jeg begynder på en måde at glæde mig helt. Til i morgen. Til jul. Ottos første!

Vi har i dag været til før jul-jul, hos eks-svigerfamilien. Både Otto og jeg er HELT færdige.
Han ligger i sin seng og snorksover, og jeg ligger i stuen og spiser chokolade … og nogle af de havregrynskugler jeg har lavet til juleaften. Jaja, overskudsbarometeret er så småt på vej op i det grønne. Hvem skulle have troet det?!
Hvis jeg ikke når det i morgen vil jeg da lige ønske jer alle en dejlig jul …
Med gaver, gran, Gløgg og sovs på. Og kærlighed … masser af det !
GLÆDELIG JUL !

Søndag… Nånej, jeg mener lørdag!

Har hele dagen troet at det var søndag …
Nok på grund af de tarvelige tømmermænd som er flyttet ind i min knold.
Vist er det skønt at komme ud og te sig lidt, når man dag ind og dag ud er mor til lækkermåsen, men dagen efter er det bare lidt hårdere at præstere. Gudskelov var Otto’s daddy-o her og tog ham med på udflugt i et par timer, så jeg ku sove og bade.
Men her til aften har han altså været lidt ekstra frisk. Og måske er det bare mig, men det er altså som om at han har en indbygget radar som opfanger at jeg er mere træt end normalt, den samme radar som opfanger når jeg skal til at spise, skylle balsam ud af håret eller snakke i telefon, PLING! lysvågen og klar på ballade. Nå, men i hvert fald har han været ekstra svær at få til at sove i dag og klokken blev altså 22 før de små øjne gav op og lukkede i.
Men nu sover han! Og jeg skal lige drikke et par tusind liter vand, ordne lidt julegaveindkøb (netshopping er vejen frem, og ja jeg er bagud) inden jeg skal sove …

Otto er åbenbart ikke helt med på min ide, om de der til og fra kort.
Han vågnede i hvert fald og blev sur – rigtig sur faktisk!
Man ville nok også selv blive en smule irriteret hvis man vågnede med fødderne smurt ind i maling.

Nu er både barn, mor og sofa smurt ind i økologisk fingermaling (og den slags kan altså ikke bare sådan vaskes af, skulle jeg lige hilse at sige…)

Hm! Må nok hellere udskyde projektet …

I det kreative hjørne

Jeg vil lave mine egne til og fra kort i år.

Til det skal man bruge:
Fingermaling
karton
Vådservietter
en sovende baby
nåårh ja og nok også lidt tålmodighed

…. To be continued… Med billeder af resultatet selvfølgelig.

Rise and shine

klokken er nu 5.45, vi har været vågne i knap 40 minutter (rettelse: Otto er vågen, ved ikke helt hvad jeg er) Zzzzzzzzzzzzzzzzzz!

Der er lige blevet tændt lys i en af lejlighederne på den anden side af gaden, det gør mig glad! Jeg er ikke alene længere.

FOMO

FOMO eller fear of missing out, det lider Otto af. Han kæmper en brav kamp for ikke at falde i søvn, hver eneste gang han skal sove. Jeg gør faktisk det samme, jeg er bestemt ikke typen der lige snupper en eftermiddags lur, og det er ligemeget hvor træt jeg er. TÆNK nu hvis man gik glip af noget !
Otto’s FOMO er efterhånden så omfattende, at det er næsten umuligt at få ham til noget som helst, han gider ikke at spise og han gider ikke at sove. Han vrider nærmest nakken af led og fægter med arme og ben, laver flitsbue med hele kroppen og vil helst bæres rundt hele tiden. Han gider også kun at ligge i barnevognen hvis kalechen er helt nede, så han kan se hvad pokker der sker omkring ham. Behøver jeg understrege at det er en smule problematisk når det regner, hvilket det jo gør sådan cirka konstant. Resultatet er som oftest at jeg kommer gående med en skrigende barnevogn. Jeg møder mange himmelvendte øjne (sådan har jeg selv været), men også virkelig mange forstående blikke (fra andre mødre gætter jeg på).

Jeg håber at han snart vokser fra sin FOMO, eller bare lærer at kontrollere den en smule. For jeg er ved at få rigtig lange arme og ondt i hovedet af at skulle kæmpe med ham hver gang det er senge- eller spisetid. Og let’s face it det er ikke fordi at vores hverdag er så skide inspirerende.

Så sov dog FOR HELVEDE!!

Jeg er ved at afprøve noget nyt, Otto skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Det har stået på i en uge nu, og nogle dage kører det super godt og han falder i søvn næsten med det samme, men andre dage virker det bare slet ikke, som f.eks idag…Det tog mig 2 timer at få ham til at sove. Han var så træt så træt, men ville bare ikke overgive sig. Han kastede hovedet fra side til side, sparkede dynen af, spyttede sutten ud igen og igen og igen og….. Jeg puttede, sang, aede, tyssede, snakkede laaaangsomt og stille, men blev mere og mere sammenbidt. Og nåede helt ud i at nærmest råbe ” SÅ SOV DOG FOR HELVEDE”, med det resultat at Otto spærrede øjnene op af forskrækkelse og begyndte at græde. Jeg fik med det samme dårlig samvittighed og tog ham op og vuggede og gyngede indtil han (og mine arme) sov.
Hvem fanden råber af en lille baby?! Ja, det gør jeg så. Simpelthen så konstruktivt altså, skide godt!
Nå, jeg må overdynge ham med ekstra mange kys i morgen, og håbe at han har glemt alt om den store stygge mor.

Godnat !

Breakdown på flæsketorvet

Og det er altså ikke mine lår jeg hentyder til. Næhnej, jeg har igen været på lørdags tur med min veninde Nanna (dog ikke på strøget denne gang, og heldigvis for det.) Vi kartede rundt i vesterbros gader med barnevogne, to-go latte og store armbevægelser. Da vi nåede kødbyen gad Otto ikke mere. Han skreg og skreg som aldrig før, det var umuligt for mig at få ham beroliget, og der midt på flæsketorvet brød jeg sammen. Heldigvis tog Nanna det som altid i stiv arm, og trøstede både mig og Otto. Og da vi begge var faldet til ro gik det jo smaddergodt det hele, og det virker nu enormt fjollet at jeg gik i stykker over lidt (ej ok, meget) gråd.
Det er en dejlig dejlig lørdag og hvor heldig har man lige lov til at være?! Helte veninder, lækkerbebs (som nu sover trygt ved siden af mig) solskin og kaffe…