Netflix families

 

Et af formålene ved min tur til USA i maj, var at blive introduceret for Netflix’ nye strategi, og samtidigt deltage i en dialog med Netflix, omkring videre udvikling af deres børne og familie indhold. De er super opmærksomme på at udvikle deres kids sektion, men vil også gerne ramme familier som helhed. Vi talte derfor rigtig meget om hvordan vi hver især bruger netflix som familier. Hele holdet var hurtige til at indrømme at vi primært bruger det til at underholde vores børn, når vi har brug for pusterum, eller når vi skal ordne praktiske ting, og ellers alene til at koble af, med at se serier m.m. Faktisk var det de færreste, som brugte Netflix sammen med deres børn. Hvilket også satte gang i en del samtaler omkring forældrekontrol, som var noget især de amerikanske brugere gik ret meget op i. Det er ikke noget jeg selv har tænkt over, overhovedet. Men det er faktisk muligt at indstille sin Netflixprofil til kun at vise børnevenlige forslag, og derved undgå at ens barn pludselig får forvildet sig ind på Zombiefilm eller Deep Throat dokumentaren. Det gør man under “Din konto” og “Forældrekontrol”. 

Ud af de samtaler vi havde i Californien, er Netflix families nu blevet lanceret. 
Her er filmene og serierne opdelt i kategorier, både til børn, forældre og familier, som gør det nemmere at navigere rundt i. 
Jeg nævnte for dem, at de for min skyld endelig skulle give den gas med ironien i deres kategorier, ala “Tegnefilm, der ikke driver de voksne til vanvid” (f.eks. ikke små kartofler og teletubbies), eller “En af de dage…”/ “Nu sover de endelig”  (fyldt med sluk-hjernen serier). Om de har taget det til sig og om de tør at gå den vej, ved jeg ikke. 

Jeg er ikke helt færdig med at tale om Netflix endnu, for senere på sommeren kommer der noget som jeg glæder mig helt vildt til. Det kan I også roligt gøre, hvis I ligesom jeg, er bidt af at streame.  – Og så har jeg fået lov til at forære en af jer noget, som er pænt svedigt (og vanedannende). Mere om det senere på sommeren.