I går

blev Otto storebror. Det er rimelig vildt. Ved ikke hvad jeg skal sige, øøøhm tillykke til freelancer og S. Og til Otto vel også.

Nåmen, det var en ret mærkelig dag. Jeg sad på pinde hele formiddagen, og fik så en sms om at det var gået fint. Så gik jeg ud og brugte penge, på tøj, til mig selv…
Om aftenen fik jeg det rigtig mærkeligt. Kan ikke forklare hvordan eller hvorfor. Og hvad sker der så?! Det ringer på og ind træder Rachel og Nanna med indkøbsposer fulde af kage og alkohol.
Har sagt det før og siger det lige igen, jeg har de sejeste veninder i verden. Tak!


Kort fødselsdags resume

Nå, men i går var en god dag. Solskin, søde mennesker og sommerregn. Jeg tilbragte det meste af dagen i min gård, på græs med min mødregruppe og deres skønne børn. Vi spiste brunch og drak et lille glas asti. Senere stod den på middag med Nanna og hendes Arthur (og min Otto), og derefter blev drengene hentet af deres fædre, og vi drak et par øl med Rachel på vestebro torv. Helt perfekt!

Weeeeeekend

Og det bliver en god en af slagsen, spækket med dejlige mennesker ! Fredag aften stod den som altid på take-out, x-factor og utallige kopper kaffe med Nanna og grinebideren på 5 sal. Lørdag skal Otto og jeg på udflugt (destinationen er endnu ikke fastlagt, men ud det skal vi) og om aftenen skal Otto være hos sin far og jeg skal mødes med et dejligt menneske fra min fortid (man! det lyder dystert – det er såmænd bare en veninde jeg ikke har set i mange år ). Søndag får Otto og jeg besøg af sjove Silas, og så skal der drikkes endnu mere kaffe. Skønt!

Jeg er i skrivende stund helt høj af koffein og sukker, og jeg kunne snildt være vågen den halve nat. Men er fornuftig og ligger i min seng, satser på at falde i søvn inden 24. Min krop og mit sind har brug for det kan jeg mærke.

Godnat herfra …

Næææææh mange tak

Af mine “sjove” veninder har jeg fået dette, til at hænge på min barnevogn …

Not gonna happen, og så er jeg i øvrigt færdig med at brokke mig over at ingen (mænd) kan se at man er single når man går med en barnevogn. Det var vist også meningen, altså at få mig til at stoppe mit brok.

Fredag

Godmorgen og glædelig fredag.
I dag er en af de slags dage hvor jeg har virkelig mange ting planlagt. Sidder nu med en kop kaffe og lader op, det har været en hård nat med en vældig snottet baby som vågnede ca. en gang i timen, og som snorkede når han endelig sov.

Om lidt pakker jeg barnevognen og bevæger mig ud i sneen, og vender først tilbage i eftermiddag, efter en dag med shopping, cafeture og andre barsels aktiviteter. Og i aften tager jeg mor-etiketten af og skal først og fremmest drikke vin med damerne på 5 sal, for derefter at drage mod det mørke amager, hvor jeg skal spise mad med en rar (og virkelig pæn) mand.

En god dag

I dag har jeg fået det rigtige ben ud af sengen, og det samme har Otto. Vi har endnu ikke været uden for en dør, hvilket normalt ville give os begge kuller. Men ikke i dag. Det er som om at vi er helt enige om, at i dag er hjemme bedst. Otto har nærmest ikke brokket sig, har bare ligget på sit tæppe og grint og leget, og bedst af alt er han faldet i søvn helt uden brok 2 gange.
Jeg er i godt humør på trods af at jeg igen har problemer med mit (lorte)teleselskab, at de dyre jeans jeg købte i går sidder ad helvedes til og at jeg har fået afslag på en jobmulighed…
Måske det var gårsdagens tudetur, efterfulgt af førstehjælp fra mine samariter aka Nanna og Rachel, der har givet mig lidt mere mod på tilværelsen, måske står stjernerne særligt godt idag. Jeg ved det ikke, men jeg har det godt, og er overbevist om at det nok skal gå.

Veninder

Hvor er det fedt at man på et øjeblik (eller en hel aften, som det var i dette tilfælde) i selskab med de rigtige mennesker, kan gå fra 0 til 100 på humør skalaen. Havde lidt af et sammenbrud i eftermiddags, men blev lappet sammen med kærlighed og kaffe, af dejlige damer på 5 sal… I er søde …

Godnat

Hvad fanden sker der!?

…. Han sover endnu ! toenhalv time har han sovet nu, det har han ikke gjort i måneder ! Feeeedt! Jamen så kan jeg da lige fortælle at jeg sådan glæder mig til i aften. Og JA, det er x-factor jeg glæder mig til ok! Men altså ikke kun pga underholdningsværdien i at se retarderede mennesker give den som “Maraja Caarwy”, næ jeg glæder mig fordi at jeg skal se det i selskab med 4 af mine yndlingsmennesker (2 dejlige damer og to lækre unger, hvoraf den ene er min egen). Og den ene dame laver simpelthen mad OG har vin med… Thumbs up!

Og nu vågner han så, øgledrengen. Jeg løber
God fredag !

Breakdown på flæsketorvet

Og det er altså ikke mine lår jeg hentyder til. Næhnej, jeg har igen været på lørdags tur med min veninde Nanna (dog ikke på strøget denne gang, og heldigvis for det.) Vi kartede rundt i vesterbros gader med barnevogne, to-go latte og store armbevægelser. Da vi nåede kødbyen gad Otto ikke mere. Han skreg og skreg som aldrig før, det var umuligt for mig at få ham beroliget, og der midt på flæsketorvet brød jeg sammen. Heldigvis tog Nanna det som altid i stiv arm, og trøstede både mig og Otto. Og da vi begge var faldet til ro gik det jo smaddergodt det hele, og det virker nu enormt fjollet at jeg gik i stykker over lidt (ej ok, meget) gråd.
Det er en dejlig dejlig lørdag og hvor heldig har man lige lov til at være?! Helte veninder, lækkerbebs (som nu sover trygt ved siden af mig) solskin og kaffe…

På udflugt

I går var Otto og jeg ude og gå tur med min veninde Nanna og hendes toplækre søn. Efter et par timers “skovtur” i frederiksberg have, fandt vi ud af at vi da skulle et smut i Illums bolighus – knaldgod idé !! Øøøøh nej! Jeg har altid fået stress og sved på panden af strøget, og her snakker vi altså uden barn. Så at gå ned langs strøget med 6 kilo hidsig bebs i barnevogn var mildest talt ved at tage livet af mig. I starten følte jeg mig super overskudsagtig og tjekket (Otto sov), jeg fik bakset barnevogn og stadigvæk sovende baby op på tredje sal, jeg købte en længeønsket lampe og følte mig simpelthen så cool. Men… så nåede vi nederste etage… Otto åbnede øjnene, vendte munden nedad og helvede brød løs. Han skreg, jeg nærmest løb ud af butikken med sveden haglende af mig. Nanna fulgte roligt efter, i den ene hånd havde hun barnevogn med lækker glad unge (hendes egen), i den anden hånd min gigantiske lampe, høje hæle under fødderne og et fattet ansigtsudtryk. Da vi kom ud af butikken besluttede vi os rimelig hurtigt for at lave et pitstop på toppen af Illum, for lige at berolige Otto og samle energi (og mod) til at bevæge os tilbage mod vesterbro. What a mistake! Der var sort af mennesker, Otto forsatte sit skrigeshow og jeg var tæt på at bryde hulkende sammen. Efter en tør ble og lidt mad faldt han gudskelov til ro og det samme gjorde min puls. Efter ca 30 minutters eksemplarisk babybehavior, var vi klar til at vende snuderne hjemad, og her blev jeg så overmodig igen- Nanna havde fundet en stol i Illums bolighus, så den skulle vi da lige hente først. No problemo tænkte jeg, og imens Nanna løb ind i butikken, ventede jeg udenfor på amager torv med to børn i hver sin barnevogn og min kæmpelampe. Otto græd selvfølgelig, Nanna’s søn dansede til musikken der bragede ud fra Invasion butikken og jeg måtte skiftevis holde fast på Otto’s sut, dansende barn og på min lampe som lå på den ene barnevogn. Nanna var gudskelov kun væk i max 15 minutter, og vores fælles veninde Rachel kom os til undsætning, og nu skulle vi hjem. to barnevogne med indhold, en cykel, en kæmpelampe, en spisebordstol og tre kvinder i forkert fodtøj. Vi landede i min lejlighed knap en time efter. Jeg ankom lidt før de andre, da jeg nærmest løb de sidste 100 meter, med skrigende baby i vognen og sur eks i telefonen. Efter en velfortjent kop kaffe tog jeg afsked med pigerne og drengen. Otto faldt i søvn og der var stille i lejligheden, en mærkelig sørgelig følelse spredte sig i min krop og aldrig før har jeg været så træt.
Da Rachel bankede på min dør 20 minutter efter, helt uopfordret og med takeout fra mood food, brød jeg grædende sammen.

I dag har jeg det bedre, og selvom der sikkert går rigtig lang tid før jeg sætter mine ben på strøget igen, så er jeg glad for at jeg gjorde det og at det er overstået. Derudover priser jeg mig lykkelig for at jeg har veninder som kan støtte og bærer mig igennem pressede situationer og som til hver en tid vil samle mig op fra lortede situationer, hvad end det er en mislykket strøgtur eller et grimt break up. I er så seje og smukke og dejlige og fantastiske.