Sindsstemning i lyd

For tiden render jeg rundt i en halvmanisk sindsstilstand, hvor jeg går fra at være tænksom og nedtrykt til ekstatisk og næsten lykkelig,  det smitter af på min playliste og  særligt to numre bliver skamspillet på undertegnedes spotify? Nemlig disse:  (Bemærk at det utroligt nok ikke er hiphop, that’s a first.)

http://www.youtube.com/watch?v=y6Sxv-sUYtM

Yeezus

Jeg har et love/hate forhold til den gode Yeezy (Kanye West). På den ene side synes jeg at han er den mest irriterende artist nogensinde, på grund af hans til tider gennemtrængende halvfalske klang, og ekstravagante se-mig-attitude, på den anden side er jeg fuldstændig forgabt i hans skæve hjerne, selvsamme attitude og hans evner som producer.
I sidste uge udkom hans nyeste album Yeezus, og som resten af verden er jeg virkelig blæst væk af det. Og grundet førnævnte beskrivelse af mit forhold til manden, beskrev jeg albummet således:

En beskrivelse, som høstede en del tvivl om hvorvidt jeg mon mente det som en postitiv eller en negativ ting. Til at starte med var jeg også selv i tvivl. Men efter at have tygget på det, og i øvrigt skamhørt Yeezus, må jeg sige at det så absolut er en positiv ting. Selvom jeg aldrig bliver forelsket i Kanye, er Yeezus et fucking fedt album, som river én rundt med sin larmende, overdrevne og næsten beskidte lyd, og det føles virkelig godt, og man kan ikke andet end at komme tilbage, efter mere, og mere og mere…. Hør det!
6/6 sneglehuse herfra. 

Ponyblod

Jeg bliver lige hængende lidt i musikkens verden.
Det er ingen hemmelighed at jeg har et voldsomt musikalsk crush på Tue Track, og det var derfor også en kæmpe fornøjelse at se ham på scenen i torsdags, hvor han sammen med Khal Allan spillede en håndfuld numre fra deres nye plade “Ponyblod”, som udkom i dag. Jeg har allerede skamlyttet til første singleudspil “Med måde”, og i morges blev min kaffe indtaget med resten af albummet i ørene og det er som om at den smagte ekstra godt i dag.
Hvis du er til skæve tekster og god lyd, vil jeg klart anbefale dig at hapse et eksemplar. – Og apropos min koncertanmeldelse tidligere, har Eagger sørme også sneget sig med på Ponyblods album,nemlig på nummeret Kra kra. 

Giv det lige et lyt. Eller mange. Dine ører og din hjerne vil takke dig. 
 

Eaggerstunn 060613

I torsdags var jeg forbi Vega sammen med et par veninder. Der var Eaggerstunn på plakaten.
En koncert som jeg har ævlet om længe og som jeg virkelig så frem til. 
Jeg havde allerede set Eaggerstunn spille til Distortions Final party en uge forinden, dog klokken 2 om natten, og på en lille scene uden liveband eller andet. Men. Allerede der, var jeg begejstret, så jeg havde virkelig høje forventninger til koncerten i torsdags. 
Jeg blev ikke skuffet. Overhovedet ikke. Jeg har sjældent oplevet så meget energi på en scene. Publikum var med under hele koncerten og alle dansede rundt med store armbevægelser og kæmpe tandsmil. Det var en fest fra start til slut, hvor ingen ville, eller kunne stå stille, og jeg tror simpelthen ikke på, at der var eneneste sur mine i miles omkreds.
Det var en sand fornøjelse, og jeg bliver nødt til at sige, at hvis du får chancen for at se dem live, så gør det. Gør det for fanden. Om du så er til genren og musikken, eller ej. Stol på mig, når jeg siger at de skal opleves live.
Mit eneste men, er, at jeg rigtig gerne ville have, at koncerten havde varet en anelse længere. Men, hvordan er det nu?  – “Tiden flyver i godt selskab”. Og godt selskab er Eagger, Stunn, Benjamin Kissi, Blæs Bukki, Shaka Loveless og Keith i høj grad. Tak for et brag af en aften, smukke dygtige mennesker. TAK.  

6 ud af 6 KÆMPESTORE, perfekte og saftige sneglehuse herfra. Slurp!