Jul uden Preben

Det er ved at være den tid på året, hvor gode gamle Preben kigger frem, men i år bliver han af gode grunde holdt i snor. Det bliver heller ikke til så mange julefrokoster denne december. Har været til en enkelt, skal med arbejdet næste weekend (80’er tema med tyk mave og ingen Preben, åh gys! …) og så er der svigerfamiliens årlige d. 25.
Slut.

Lige præcis i år ville jeg nu gerne dyrke det lidt mere. Normalt er jeg en selskabsabe på grund af alkoholen og det sociale, men nu skyldes behovet særligt, at jeg pludselig har fået smag for julemad og alt hvad der dertil hører, selv rødkål gider jeg, hvilket ellers tidligere er noget, jeg er styret udenom. Snegllille er glad for kød og sovs, marcipan og fløde… Sagde jeg noget med, at jeg vist endnu ikke havde taget det store på? Jaer. Lad os lige snakkes ved på den anden side af december.

 photo Skaeligrmbillede2014-12-02kl225107_zps8e39b6c6.png

Halvvejs

Jeg er nu halvvejs i min graviditet. Jeps! I går fortalte min pregnancy app mig at jeg nu var 20 uger henne og at baby er på størrelse med en mango – i sidste uge sagde den tomat. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er nede med at sammenligne min baby med frugt, men ok… Siden mit lidt opgivende indlæg i sidste uge er det faktisk gået ret meget i den rigtige retning. Mit blodtryk er endeligt normalt, og foruden træthed og den der forbandede nældefeber, som holder mig vågen om natten et par gange om ugen, har jeg det ret godt. Jeg craver stadigvæk pebermyntefyldt chokolade og danskvand, men derudover er mine madvaner ret normale (hvis altså 2-3 gange morgenmad kan kategoriseres som normalt).

Vægten holder jeg ikke øje med, men min mave er vokset på rekordtid og især er der sket meget den sidste uges tid, hvor der også i den grad er kommet gang i hende mangoen derinde. Hun strækker sig, skvulper rundt, sparker og fylder godt. Følelsen af en baby under maveskindet er altså noget af det mærkeligste! Jeg havde faktisk glemt, præcis hvor syret en fornemmelse det er, og da de første rigtige spark, der kunne ses og mærkes udenpå maven, kom for et par dage siden måtte jeg klukgrine og smågræde lidt på samme tid, fordi det var så vildt at ligge der med en sovende femårig ved siden af mig og en halvbagt baby i maven, og en kæreste laaaaangt væk, og ikke mindst det virkelige klare minde om, hvordan det var i min første graviditet, da netop den følelse af de allerførste spark fik mig til at bryde sammen henover mine forældres spisebord, fordi det skete midt i mit livs største krise og jeg slet ikke kunne rumme at det pludselig blev så virkeligt, som det gør når sådan en lille fidus begynder at sparke. Livet er eddermame en sær rutsjebanetur, men jeg er virkelig glad for, at jeg steg på.

Freelancer er over halvvejs i sit amerikanske eventyr og jeg glæder mig til at få ham hjem om små fire døgn. Det har ikke som sådan været hårdt hårdt at undvære ham, Otto og jeg har hygget os helt vildt og hverdagen har hængt fint sammen, men vi savner ham selvfølgelig, og der har været et par gange, hvor jeg ville ønske at han havde været her, for eksempel som da snegllille for alvor gav rigtige livstegn fra sig for første gang, men når det så er sagt, tror jeg det er ret sundt for alle parter at savne lidt (meget) og på en eller anden måde blive bekræftet i, at det er det helt rigtige vi har gang i… Særligt taget førnævnte rutsjebane-loop i betragtning.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-23kl214225_zps5f82b89d.png

 

Graviditet! Jeg slår op!

Det er som bekendt min anden graviditet, selvom det på mange punkter føles som den første. Følte helt seriøst at jeg blev snydt første gang. I hvert fald i forhold til hvad min forestilling var om den slags. Bortset fra en del opkastninger og den lille detalje med at jeg blev forladt midt i den, var det en forholdsvis ukompliceret graviditet, og jeg har, som jeg også var inde på i mit indlæg den anden dag, hvor jeg var sur, svoret og lovet at min næste graviditet skulle nyyyyyydes. Here it is. Den anden af slagsen. Min mand er her endnu (jaaa!), jeg har et skønt arbejde, en dejlig hverdag, et voldlækkert barn, en lille pige i maven, jeg har ikke taget synderligt på og jeg har fået store bryster. Årh, hvor fedt. Nyd det så for fanden! …. Siger jeg til mig selv.

Jeg nyder noget af den. At min søn er ved at gå i opløsning af lykke over at skulle være storebror, at min kæreste synes jeg er flottere end nogensinde, at jeg inde i min krop er ved at skabe noget hjernedødt fantastisk, at jeg med god samvittighed kan kværne to honninghjerter og bare give baby skylden …. Men hvad jeg ikke nyder er følelsen af, at min krop råber stop af mig, over helt almindelige ting, såsom at passe mit arbejde, at bære en pose med indkøbsvarer op på 2. sal og at cykle 5 kilometer i raskt tempo, at min krop hver aften, næsten på slaget 21, bryder ud i et fyrværkeri af nældefeber, fornemt dekoreret op af både arme og ben. Underskuddet, de søvnløse nætter, åndenøden, plukveerne og den nu tredje blødning indenfor to uger, der hver gang gør mig forskrækket og dårlig. Faktisk bliver jeg decideret hidsig over ikke at kunne gøre de ting jeg plejer at kunne. Her taler jeg ikke om at kunne drikke rødvin og ryge smøger hele natten, for det er et eller andet sted noget jeg aktivt vælger fra, men ikke at kunne gennemføre en ganske almindelig hverdag, uden at min krop hvæser og skriger af mig er muligvis noget af det værste jeg kan forestille mig.

Hver dag, eller i hvert fald et par gange om ugen tænker jeg, at det lige om lidt bliver nemmere, bedre, normalt. Men jeg ved jo godt, at det fra nu af med ret stor sandsynlighed kun bliver tungere, hårdere og mere pikket, i hvert fald fysisk.  … Hold kæft, jeg er glad for at jeg ved hvad der venter på den anden side, ellers var jeg fandme gået hjemmefra.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-09kl160519_zps907eddb7.png

Flyver solo…

Nu er det en del timer siden, at den flotte høje mand forlod lejligheden med en rullekuffert fyldt med fotogear og forventninger. Jeg holder fortet herhjemme, hvilket går fint indtil videre. Drengene har lavet deres egne pizzaer, vi har leget med Beyblades, pustet sæbebobler udover altanen og gennemset Netflix for alt med pirater. Nu sover de, jeg genvarmer pizza, lader som om at lejligheden ikke ligner at en beyblade har brækket sig udover den og prøver at beslutte hvilken tv-serie jeg skal kaste mig i grams med, og synes faktisk at det der med at være alene er en ret fed deal.
 photo Skaeligrmbillede2014-11-15kl200506_zps82abd8e7.png

I morgen skal lillebror hjem til sin mor, og Otto og jeg tager de sidste 11 dage solo. Noget som vi jo efterhånden er eksperter i. Vi har trods alt gjort det i 4 1/2 år tidligere og jeg glæder mig faktisk til lidt kvalitetstid med Otto, for vores liv bliver rimelig meget vendt på hovedet om små 5 måneder, når vi pludselig er en ekstra person på adressen. Dog har jeg altså ikke glemt solo-puslespillet, hvor fuldtidsjob, institution og hverdag bare ikke passer sammen ligemeget hvordan og hvorledes brikkerne vendes og drejes, og denne gang er der også et ekstra læs at bære på, bogstavligt talt, så jeg tager nok lige en ekstra dyb indånding når vækkeuret ringer mandag morgen. Men igen, vi har gjort det før, i årevis. 11 dage fra eller til går nok. Han kommer jo heldigvis hjem igen, regner vi med (høhø!), forhåbentlig med fornyet overskud, solbrune skuldre og spandevis af M&Ms.

Giver de der hormoner skylden

‘Nogle gange når damer har et barn i maven, kan de godt være ret sure’ … Således sagde min 5 årige til sin lillebror tidligere i dag, og hvor har han ‘desværre’ ret.

I morgen tager min, for tiden, flottere halvdel væk i 12 dage, og jeg bruger vores sidste aften sammen på at mukke og være skide sur. Jeg er god på den måde.

Det hænger nok sammen med, at jeg selvfølgelig kommer til at savne ham, og måske inderst inde er lidt misundelig.  Men i den grad også, at jeg synes det sutter røv at være i min krop for tiden, så der skal bare ikke meget til at vælte det gode humør.

Jeg har igennem de sidste 5 år svoret at min næste graviditet skulle nydes i fulde drag, men må desværre 19 uger henne erkende, at min krop bare ikke rigtig gider være med denne gang og giver mig alt fra nældefeber (seriøst, hvad sker der for det?!) til svimmelhed i døgndrift. Jeg prøver at trøste mig med, at der kommer noget ubeskriveligt optur ud af det, og at jeg i det mindste kan eksistere i denne graviditet, hvilket mildest talt var svært sidst, eftersom at jeg kæmpede med et udtrådt hjerte og noget sårheling af smadret sjæl i størstedelen af den.  Men… Ærlig talt gad jeg lige nu godt at hoppe ud af det permanente fatsuit (der jo desværre ikke er et suit, men min helt egen hud med ekstra fyld) tage noget på der glimtrer, bælle en gin og tonic og danse natten væk.

… Jeg lyder som et utaknemmeligt røvhul, det ved jeg godt. Men det er bare fordi, at nogle gange når damer har et barn i maven, kan de godt være ret sure.

Insta-love #2

Jeg fucking elsker Instagram. Det er min foretrukne app, og jeg elsker både at følge med i andres hverdag, og skamdele min egen. Jeg har tidligere delt nogle tanker om Insta, og dem står jeg ved, og jeg har også før nævnt nogle af dem jeg følger – Siden da er flere kommet til, og jeg har lavet en opfølgende liste, med et uddrag af dem jeg synes, du skal følge.

Loisandme – Dygtig og fuldstændig fantastisk dame, både i virkeligheden og online

TheGirlLikesRainbows – Magiske stemningsbilleder

Michaelfalgren – Manden i mit liv! Der deler alt fra billeder af vores familie, til sit arbejde, der indeholder både lækre damer, rejser og Christopher

Carolinedemaigret – Chic Parisienne, der giver mig lyst til at få pandehår og flytte til hjerternes by

Tfln – Texts from last night – en hyggelig (og ofte lummer) favorit i mit feed

Rockpaperdresses – Cathrine er et af de sødeste mennesker jeg har mødt, og hendes Instagram er simpelthen så fin

MMleiLange – The one and only MM! Damen der er skyld i min nuværende ansættelse, og som med sine smukke børn og en kærlighed for tysk slik går lige ind i hjertet på mig

Majachocolat – Chokoladeporno for fulde gardiner

… Listen kunne gøres meget meget længere, men jeg tænker at gøre dette til et gentagende indslag, så jeg gemmer lige lidt til næste gang, og satser på, at der ikke kommer til at gå halvandet år imellem denne gang… Har du lyst til at følge mig, kan du gøre det ved at søge på @sneglcille, eller ved at klikke lige her – Engang var der rigtig mange billeder af øller og den slags, men jeg deler for tiden primært billeder af Otto, mad og tyk mave.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-09kl185557_zps92fc5f3f.png

 

Sengeliggende type

Jeg fik et wakeup call af rang fra min krop i morges, og jeg er blevet beordret af de voksne mennesker på hospitalet, til at ligge på langs, minimum til i morgen. Derfor er den fem-årige blevet afleveret hos sin mormor, hvor han hænger ud natten over, min mand har bragt sandwich og tiramisu til mit sengeleje, og jeg har planer om at få catchet op på The Killing. …Det lyder umiddelbart ret dreamy, men helt ærligt kribler det i mig for at ordne ting, sætte en vask over, bage noget, besvare mails og måske bare liiiige hurtigt cykle ud på havneholmen og hente min arbejdscomputer, så jeg kan få ordnet et par arbejdsting, nu når jeg alligevel bare ligger og glor. Men jeg har på fornemmelsen, at det netop er det, der er problemet, at jeg altid ‘bare lige’ skal alt muligt, så jeg aldrig får skruet ned og lagt mig før det er for sent, derfor har jeg nu lovet mig selv at slukke hjernen, så vidt det er muligt, bare indtil i morgen, og herefter er det altså slut med at presse min stakkels tykke krop til at køre videre, når den tigger mig om at lade være.

… Jeg keder mig.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-05kl190709_zpsb24b3da3.png

I øvrigt #8

  • Har jeg i starten af min graviditet en sen eftermiddag på fisketorvet præsteret at slupre en bigmac i mig på rekordtid. Nåede ikke engang ud af køen igen inden den var long gone. Ikke mit stolteste øjeblik, men det føltes som det eneste rigtige i øjeblikket.
  • VIL Otto have en lillesøster, og bliver vred når jeg forsøger at forklare ham, at det desværre ikke er noget man selv kan bestemme.
  • Har jeg det vildt over Den Store Bagedyst, og er nu gået igang med den britiske version
  • Forstår jeg ikke engelske kager
  • Får jeg det fysisk dårligt af at tænke på de ostekager Tobias lavede. Både den med myseost og lagkagen med den mugne ost. Åh og det sorte æg.
  • Giver ovenstående punkt ingen mening, hvis du ikke har set Den store bagedyst. Pardon.
  • Skal jeg nok holde kæft om kage nu. Og kvalme.
  • Er jeg igang med noget meget meget meget spændende, udover at gro et barn altså, og jeg glæder mig til at indvie jer. Vil bare gerne være 10000% sikker på at det bliver til noget, inden jeg råber det ud.
  • Tænker jeg ualmindeligt meget på koldskål i disse dage… Af den hjemmelavede slags.
  • Er jeg virkelig glad for den effekt min graviditet har på mine bryster. For at sige det kort: De findes!
  • Er jeg til gengæld knap så begejstret for min hud i disse dage, der ellers altid er pæn, men som pludselig er gået hormonella on me. Men fuck it, jeg har fået bryster!
  • Har jeg modtaget en skorpion i porcelæn (!) fra webshoppen Dibbedut.dk, som jeg elsker! Både shoppen og skorpionen.
  • Tror jeg at skorpionen gør at freelancer er blevet helt glad for mine vinkekatte. Smart.

 photo dibbedut_zpsd2bfe8c6.jpg

Fem år som Sneglcille

Bloggen fylder fem år. FEM. På den ene side tænker jeg, at det er meget, men på den anden side, føles det af ingenting. Der er sket en hel del siden den oktober aften for i dag fem år siden, hvor jeg tog tilløb og forsøgte mig med mit første indlæg.

Jeg tør godt at sige højt, hvor stolt jeg er af bloggen, og af mig selv. Synes virkelig at der er sket noget med mig igennem de sidste mange år, og selvom der har været nogle seriøse bump på vejen, ville jeg ikke have været dem foruden. Det har taget fem år, men jeg føler virkelig, at jeg nu er et sted, personligt især, hvor jeg føler mig hjemme.
Det samme gælder bloggen, der efterhånden har været vidt omkring, og har gennemgået nogle seriøse identitetskriser, sammen med mig. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad den næste tid kommer til at bringe, både i livet, men også på bloggen – Jeg er i hvert fald frisk på at snuppe 5 år mere i snegleland.

2014 har været et vildt år! Ikke nok med at bloggen kan fejre femårs dag, også min yndlings-person blev fem år-
Jeg faldt pladask for, og flyttede sammen med den mand, jeg tidligere har forsvoret aldrig at få den slags følelser for igen, og så er jeg, som et kandiseret cherry på den kvalmende kærlighedsmilkshake jeg befinder mig midt i, også gravid i 17. uge. Hvad fanden skete der lige for det?! Livet er en tricky lille kælling, men jeg er pt ret pjattet med hende.

Jeg har kigget en del af mine gamle indlæg igennem og noget der i den grad springer mig i øjnene er, at jeg er gået fra at være ulykkelig, forvirret og fortabt, til at hvile i mig selv, også som enlig mor, hvilket et eller andet sted nok har været med til at gøre mig klar til at gå all in på det liv jeg har nu.

Endnu engang bliver jeg nødt til at sige TAK til jer, der klikker forbi hver eneste dag. Hvis jeg havde vidst, at der ville være flere tusinde mennesker, der ville følge med, den dag for fem år siden havde jeg sikkert aldrig turde springe ud i det, men jeg er glad og lykkelig for at jeg gjorde det. Tak til jer, og hurra for 5 år med Sneglcille.

Jeg vil fejre dagen med mine mænd, først den mindste – med sofa, popcorn og måske en regnvejrstur, og senere med den store af dem, med byens bedste hotdogs, måske en slurk champagne og en tur i biografen.

… Som noget lidt særligt og ganske græneoverskridende (tæt på tåkrummende faktisk) slutter jeg her af med min allerførste Vlog fra 2010… Fra dengang Otto var lille, og hans mor var rødhåret. God fornøjelse!

Psssst! Husk at du kan følge mig på Instagram og Facebook!

Børnelopper i morgen

I kender måske allerede Rita Blås loppemarkeder, der som oftest holder til på Sønder Boulevard i sommermånederne? Som noget byder seje Rita i morgen indenfor til ‘Rita Blås børnelopper’ hvor der er fokus på børnetøj og børneting. Jeg kigger forbi, og synes at I skal gøre det samme… Klik på den fine plakat herunder for mere info. Vi ses derinde!

 photo 10714769_10205056399354319_1385094062_n_zps411d5727.jpg