Bryllupsdag, tøjkrise og hul i strømperne

I dag er det en måned siden at vi blev gift, min Freelancer og jeg. Egentlig har vi ikke set så meget til hinanden siden den lørdag i september, da han har arbejdet en del, så i aften kommer min lillesøster og lytter efter sovende børn, mens vi, ægteparret, tager hinanden i hånden og spiser ude. Egentlig havde jeg reserveret bord inde i byen, men her i næsten sidste øjeblik besluttede vi os for at afbestille, for i stedet at finde noget om hjørnet, hvis nu yngstebarnet beslutter sig for at være på tværs. Selvom det ‘bare’ er mandag og vi ‘bare’ skal på Sticks, glæder jeg mig helt vildt til at gøre mig pæn og til at være i selskab med mit yndlingsmenneske, uden mine andre små yndlingsmennesker.
Hvilket bringer mig til mit eneste problem, et vaskeægte first world et af slagsen. What to wear!? Jeg har for nyligt solgt en god del af mit tøj, da jeg var ved at få fnidder over pladsmangel og følelsen af at have et fyldt skab med ting jeg næsten aldrig bruger alligevel. Problemet er så bare, at jeg ikke rigtigt har fået fyldt hylderne igen og derfor ikke føler jeg har noget at tage på i aften. Og så har jeg netop måtte erfare at der er hul i alle mine strømpebukser.
Jeg forstår ikke, hvorfor det altid sker! Og det er sgu lige meget om det er dyre eller billige strømper. Der går hul i, først i fødderne og så knæ/lår. Om det er Wolford eller H&M, det sker.  Nåhmen, for at vende tilbage til det egentlige problem, har jeg cirka to timer til på magisk vis at løse min krise både tøj og strømpebuks-mæssigt, mens jeg også lige skal nå i bad, gøre noget ved mit hår og ansigt, og være mor imens. Wish me luck!

Ps. Skal vi vædde med at jeg ender i hullede strømpebukser og ikke når i  bad?!
 photo FullSizeRender20_zpsksszxieg.jpg

I øvrigt #30

  • Er der åbnet en Irma, der hvor der før lå en virkelig tarvelig (nærmest lidt ulækker) Superbrugsen på Vesterbrogade. Guf for en Irma-elsker som jeg. Ikke så guffet for min konto.
  • Handlede jeg på samme tid som Nikolaj Koppel og Peter Gantzler den anden dag, i Irma. Dobbeltkonfekt! Jeg bliver sjældent, tæt på aldrig, starstruck, men det var sgu tæt på. Goes without saying, men altså Koppel fordi han er flot (!) og mandet, Gantzler fordi han er Taxa Mike (!).
  • Har jeg opdaget at Oreo findes med peanutbuttersmag. Godt, virkelig godt.
  • Er der i Ottos klasse det utroligt fine koncept Legegrupper, hvilket går ud på, at hvert barn har en legegruppe bestående af 4-5 børn, som skal lege sammen efter skole en håndfuld gange om året. Man har som forældre en frist for ,hvornår den legegruppe skal afholdes (med hver sin periode), og gæt hvem der var den første på listen, og hvem der allerede har overskrevet den deadline… Hej!
  • Vænner jeg mig aldrig til, når folk tagger hinanden i kommentarer på min Instagram og har interne samtaler ala ’se selv’ eller ‘det var det jeg sagde’. Det er lidt ligesom at blive bagtalt i bussen.
  • Kommenterer min mand altid irriterende meget, når jeg ser Den store bagedyst, ofte morer han sig over, hvordan meget af det de siger kan misforstås (Livs små roulader, creme på bollerne, den skal bare smøres godt op, hvorfor bliver den ikke stiv osv). Så da jeg så det alene i onsdags, og der ikke var nogen til at fnise af ‘jeg kører den ind med olie’, savnede jeg ham for alvor.
  • Er der flere som på de sociale medier har udtrykt utilfredshed over, at der er kommet juleslik på hylderne. Personligt synes jeg de skulle sælge det året rundt.
  • Synes jeg på en eller anden måde, at det er virkelig fint når en invitation til et forældremøde slutter med ‘vi glæder os til at se de af jer der har tid, lyst og overskud til at deltage’.
  • Elsker (!) jeg knækbrød! Bagte engang flere bradepander om ugen. Det skal jeg sgu da begynde på igen.
  • Fandt jeg ikke noget til Goya lagersalget, så er pt i gang med at rippe hjemmesiden for den nye kollektion i stedet. Jeg har derfor også opdaget, at verdens bedste kjole er tilbage in stock (den er ekstra god, hvis du gror en baby, men også pæn til os andre) HER
  • Fik jeg til gengæld under lagersalget nærmest råbt et relativt perifert bekendtskab ind i hovedet at hun sgu da var gravid! Det vidste hun jo faktisk godt, så det var mest bare pinligt, for mig.
  • Er der Star Wars Pez figurer i Netto for tiden, og jeg fortryder lidt, at jeg kun købte en til Otto. Hvad med mig?!
  • Fik Otto lov til at være sent oppe i fredags og vente på sin far. Vi så Vild med dans, og drengen påstod hårdnakket at jeg med garanti ville vinde den ‘kompurrence’ hvis jeg var med. Jeg er smigret, men på den anden side kommer det fra en, der går med fodboldstrømper udenpå bukserne.
  • Kan jeg ikke stoppe med at grine over min venindes datters kommentar til en hvordan-laver-man-børn-forklaring, ‘Men… hvor kommer alle de tissemænd fra?’ (hvilket jo er et godt spørgsmål, som jeg også selv har funderet over engang i starten af 20’erne). Til gengæld er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til at vide, hvordan det blev forklaret, når konklusionen var, at der skal flere tissemænd til projektet.
  • Er det gået op for mig at Otto og jeg deler en kærlighed for mormor-sager. Han elsker roulade, jeg elsker tørkager, og alt med perlesukker. Vi deler samme begejstring for tandsmør og plaider. Vi er på mange måder et perfekt match. Glæder mig helt til han opdager glæden ved Baileys og portvin.
  • Har vi bryllupsdag i morgen, Freelancer og jeg. 1 måned. Muligvis skal vi ud og spise, hvis vi kan få passet de pæne afkom vi holder os. Plan B er noget med en sofa, vulgært meget sushi og gin & tonics, når børnene sover.
  • Ønsker jeg mig en ny frisure, og dermed også en ny frisør. Er ikke blevet klippet i to år, så det er på tide. Anbefalinger til nogle gode (!) i KBH tager jeg gerne imod. Det må sgu gerne være lidt pebret, så længe resultatet er derefter. Lige præcis frisørbesøg har jeg ikke noget imod at spendere lidt ekstra på.
  • Har vi efterårsferie, og jeg pisseglæder mig! Freelancer har så godt som fri (læs: han har aldrig rigtigt fri), Otto har helt fri og det er så tiltrængt!

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-11 kl. 08.46.08_zpseforfbqc.png

Overtro og helstegt kylling

Jeg er ikke vildt overtroisk. Altså jeg går aldrig under en stige, helst heller ikke stilladser, men det er mere fordi jeg er bange for at få noget i hovedet, og jeg har det også bedst, hvis jeg lige får sagt 7-9-13 efter at have slynget noget, der ikke er sket, og ikke må ske ud. Men det er vist det eneste. Der kan sagtens ligge både strømper og sko på mit bord, sorte katte på gaden hyler mig ikke ud af den, og spilder jeg salt gør jeg ikke noget ved det, udover at børste det væk. Min mand til gengæld, han er overtroisk, helt ned til at han ikke kan holde ud, hvis man ikke ødelægger skallen på et kogt æg, når ægget er spist. Det er noget med at så drukner en sømand eller sådan noget.
Men jeg er ret god til at skabe mine egne små overtroiske principper og overbevisninger. Har jeg nogensinde fortalt jer om ‘The Chicken Curse’? Sikkert ikke, for det er præcis ligeså gakket som det lyder. Egentlig har det været en on-going joke imellem mig og min veninde. Det startede en del år tilbage, 6-7 stykker, hvor vi begge oplevede at blive dumpet af mænd som vi havde (eller skulle til at) servere helstegt kylling for. Faktisk var det præcis det der var på menuen den aften i 2009, hvor hele korthuset væltede for mig og Freelancer. Siden da har jeg ikke serveret kylling for mænd, og da slet ikke Freelancer. Altså indtil for et par uger siden, hvor jeg fik fingrene i en glad økokylle, der kom en tur i Romertopfen.

Og som I har gættet, er han her endnu, Freelanceren. The curse has been uncursed. Men for en sikkerheds skyld så bliv lige gift inden I begynder at servere den slags for jeres kæreste. Sig ikke at jeg ikke har advaret jer.

PS. Min veninde endte også med at blive gift med sin kyllinge-mand. Så på den anden side er det måske faktisk præcis det du skal servere for en du er pjattet med… Hvis han går fra dig, er det et godt tegn. Åbenbart.

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-08 kl. 11.45.25_zpswgoeebw0.png

Sneglebryllup: Festen

Efter reception og middagen hos mine forældre, hoppede jeg ud af brudekjolen og ned i det fineste guldsæt fra Stine Goya, og derefter sprang vi, de nygifte,  sammen i en taxa ind til indre by, hvor festen skulle holdes.

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-06 kl. 21.56.41_zpsbra0gh4q.png

Som I sikkert husker, mistede vi det sted, vi troede, vi havde til brylluppet, få måneder inden. En helvedes masse bandeord, Paniiik, tårer, lidt mere panik og en masse opkald senere dumpede en mulighed ned i vores hænder. Takket være en god ven, der tilfældigvis (og heldigvis) havde mulighed for at låne os en natklub. Hvilket vi selvfølgelig sagde ja tak til! Også selvom det slet ikke var det jeg gik og drømte om, men da vi vidste at det var sådan det blev, ændrede vi fuldstændigt retning, i hvert fald mentalt, og gik all in på F E S T. Hvor tit har man mulighed for at råde over et diskotek en hel nat? Fylde det med sjove mennesker, selv bestemme hvilke drinks der skal være, hvilken musik der skal spille, og servere burgere og pomfritter til alle. Jeg har aldrig, altså før min bryllupsfest.
Stemningen var sat, lad der være fest!
And oh boy, festligt det var det!

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-06 kl. 21.56.08_zpstj2okvlo.png

Vi havde cirka en time på stedet inden gæsterne kom, hvor vi fik sat de sidste ting op, drak en øl og stod klar til at tage imod folk.

Gæsterne kom dryssende ved 19:30-20 tiden og allerede helt fra start havde folk fest-hatten på. Alle var ligesom opsat på at der skulle festes igennem. Og selvom der var nogle velkomstdrinks der aldrig rigtig kom på disken, og vi måtte vente med at åbne dørene for folk på grund af nogle mindre misforståelser, hvilket irriterede mig grænseløst på selve aftenen, er det slet ikke noget, der sidder og nager mig nu, tværtimod gjorde det at alle havde 20 minutter i gården ude foran stedet, til at hilse, snakke og skåle i øl, inden vi åbnede dørene, satte gang i baren og skruede op for playlisten.
 photo IMG_8026_zpson6rorr3.jpg
 photo IMG_8171_zpsben4urvd.jpg
 photo IMG_8140_zps38eppwmg.jpg

Rundt omkring i lokalerne havde vi lagt engangskameraer,  som folk kunne have det sjovt med. Hvilket så ud til at være et hit. Vi glæder os pænt meget til at se hvad der gemmer sig på dem…
 photo IMG_8104_zpsx97nohlc.jpg
 photo IMG_8016_zpsakpiauxa.jpg
 photo IMG_8083_zpsswkwvi2o.jpg
 photo IMG_8115_zpstauj6f3h.jpg
 photo IMG_8142_zpsnvccwbmb.jpg
 photo IMG_8155_zpso0syet7z.jpg

Et par timer inde i festen kom maden. Vi havde bestilt sliders, pomfritter og onion rings fra Greasy Spoon, hvilket var et kæmpe hit!
 photo IMG_6161_zpsk16ooi7s.jpg
Imens folk spiste rundt omkring, ude og inde, stående, siddende og snakkende, kom vores DJ og satte alvorligt gang i dansegulvet til de nu meget mætte mennesker. Helt taktisk fra vores side i øvrigt, at det skete i den rækkefølge, da vi (mest mig) var lidt bekymrede for at folk ville daffe hjem efter maden, helt burgermætte. Derfor blev maden serveret tidligt (22-23 tiden), hvorefter DJ’en kom.

Som jeg skrev om et par uger inden brylluppet var det en af de ting vi var lidt i tvivl om hvorvidt var nødvendigt eller ej, med den DJ. Til sidst besluttede vi os for at skulle det være, så skulle det fandeme også være en vi var helt sikre på kunne ‘bære opgaven’ og forstå os og vores musiksmag, igen mest mig, da jeg er dansemusen her i firmaet. Så vi hyrede Pharfar, og gudskelov for det, for han fik virkelig sparket gang i festen og i de mætte (og liiiidt fulde) mennesker.

 photo IMG_8208_zpshgqctsfx.jpg
 photo IMG_8223_zpshv22bb1q.jpg
 photo IMG_8298_zpsykghjwbx.jpg

Og så var der jo også lige en anden detalje, kort tid efter Pharfar var gået på, blev jeg hevet ud på dansegulvet af min veninde Nanna. Ikke at der var noget underligt i det, selvom hun da godt nok var en anelse insisterende, og et halvt minut efter fandt jeg ud af hvorfor:

Selvom vi faktisk havde frabedt os brudevals, og der jo ikke var så skide meget vals over det, er det uden tvivl det øjeblik jeg tænker tilbage på med flest sommerfugle i maven. Havde den ikke været der, havde jeg med garanti ikke skænket det en tanke, men jeg er så glad, taknemmelig og lykkelig for at Nanna åbenbart kender mig bedre end jeg kender mig selv og sørgede for det minde.
 photo a2cd3eb5-4c22-4cde-ab05-724030eae754_zps62mlp3qz.jpg

Det gav også endnu et ordentlig spark til festen var min fornemmelse, fordi det var uventet, og alligevel lige fik mindet folk om hvorfor de var der. Jeg elskede det! Og det gjorde min mand, der ellers hverken danser eller bryder sig om at være i fokus, virkelig også.
 photo IMG_8233_zpsrtq73fli.jpg
 photo IMG_8200_zpstmxnq89a.jpg
 photo IMG_8072_zpsx7i3tlu1.jpg
 photo IMG_8082_zpscnjleh6x.jpg
 photo IMG_8129_zpsiw2n6hyh.jpg

Da klokken blev cirka 02 var omtrent halvdelen af selskabet listet hjem, der var ikke flere shotglas i baren, maden var så småt spist, det begyndte at tynde ud i de goodiebags vi havde stillet til folk (et survival-kit til dagen efter, med cola, slik og chips) og vi begyndte også selv at kunne mærke hvor lang en dag vi havde haft.

 photo image9_zpsfus7esfc.jpg
 photo IMG_8092_zpsldjkggin.jpg

Så cirka klokken 02.30 efterlod vi de sidste få gæster i bartendernes varetægt, og trippede ud i en taxa helt mættede af indtryk og adrenalin, med vores gaver i favnen, stjerner i øjnene og kærlighed i årerne.

#Sneglebryllup var, hånden på hjertet, fuldstændig fantastisk, og jeg ville ønske vi kunne gøre det igen og igen og igen, ned til hver detalje.Hele dagen og aftenen var så meget OS, hvilket jeg fornemmer at vores familie og venner også kunne mærke.

Tak! Både til alle der var med, men også til jer bag skærmen, der følger med her og på Instagram, det er virkelig rørende at I hepper på mig og på os, og at I har haft lyst til at læse om, se billeder fra og være en del af vores kæmpe dag og vores liv. Jeg ville ønske jeg kunne kramme jer hver og en, for det går sgu lige i mit bløde optøede hjerte.
 photo IMG_6162_zpstnqfxavo.jpg

Græsenken er tilbage

I morges sendte vi endnu engang min mand afsted ud i verden. Igen til Stockholm, kun i 4 dage, men nok til at jeg simpelthen har været så eddikesur hele morgenen. Superfed afsked.
At hans exit ramler oveni, at Otto har feber og ingen stemme, et tigerspring der har hapset vores nemme baby og skiftet hende ud med en lillebitte flerhaget teenager, og jeg selv begynder at mærke den gode gamle snothovedpine jeg får inden den obligatoriske bihulebetændelse hvert andet år, hjælper ikke på humøret, og faktisk er det nok ovenstående, der gør at humøret er i bund, og ikke så meget den pæne mands fravær.

Jeg har hældt tre iskolde kopper kaffe i vasken i, fordi jeg har brugt det meste af dagen på at hoppe rundt med pjevset baby, løbe i pendulfart imellem dårlig dreng, der skiftevis vil holde i hånd, eller have noget fra et andet sted i lejligheden, og køkkenet, prøvet at fikse en mail, der fucker med mig, og samtidigt forsøgt at samle bare lidt rod op undervejs. Lige indtil jeg for lidt siden mentalt råbte ‘fuck det lort’, og kollapsede i sofaen med den febersyge skoledreng og pjevse-teen-babyen, Anders And på Netflix, en varm kop kaffe (endelig!) og en halv rulle chokoladekiks. Nu er jeg mindre sur. Man skulle tro jeg havde lært det by now, det er trods alt ikke første gang at pulsen først er kommet ned, efter jeg har accepteret at det heller ikke bliver i dag jeg når alt.

 photo IMG_6145_zpshz0h2yxc.jpg

1 år siden i dag

For et år siden kørte freelancer og jeg ud på Hvidovre Hospital i den røde Mercedes (RIP), jeg var småstresset over at jeg følte vi var forsinkede (det gør jeg altid, hvilket også er grunden til, at jeg for det meste er meget tidligt på den til alt) , Freelancer synes vi skulle stoppe og købe kaffe et sted, hvilket jeg slet ikke kunne overskue, og heldigvis for mig er der ikke så fandens mange kaffebarer i området omkring Hospitalet. Vi kom naturligvis alt for tidligt og brugte tiden i venteværelset på at smuglytte til de andre ventendes snakke. Der var nygravide, højgravide, tvillingegravide og en del mænd i rummet, og alt fra snak om børnenavne, til køns-gætterier, nervøsitet og hormonel irritation fyldte rummet. Det blev vores tur og vi fulgte med en dame ind i et af de små mørke rum, hvor ultralyds scanningerne foregår.  Freelancer var som altid meget snakkesalig, hvor jeg var mere stille og mest bare ikke kunne vente med at se hvad der gemte sig i min mave. Havde nemlig sådan en underlig fornemmelse, en nervøsitet som jeg slet ikke husker jeg oplevede under graviditeten med Otto. Som om at jeg først denne gang rigtig forstod, hvad det der inde i min mave ville komme til at betyde, og hvor sønderknust vi ville blive, skulle den ikke være der længere eller noget være galt.

Heldigvis kunne man se den lille alien-lignende tingest  hoppe rundt på skærmen ret hurtigt, og vi fik indenfor kort tid bekræftet at alt så ud til at være fuldstændig som det skulle være.

Senere den dag delte jeg det med jer. Efter mere end to måneders viden om min tilstand. Det var svært ikke at brøle det over byens tage og herinde hver eneste dag, og det var en kæmpe lettelse da jeg endelig kunne skrive indlægget og trykke udgiv.

Der er gået et år (!) Hvilket er skørt, både fordi tiden er fløjet afsted, men også er gået virkelig langsomt på samme tid. Uma er her, hun bliver et halvt år i næste uge, vi er blevet gift, O er startet i skole … Et vanvittigt år. Et fantastisk år.

 photo IMG_6116_zps1v1giraq.jpg

Om blogging, fremtid og nye udfordringer

Lige nu er jeg jo på barsel og det er jeg en god portion tid endnu, alligevel er mange begyndt at spørge ind til hvad jeg skal når den er slut. Inden min barsel var jeg ansat hos ALLER, hvor jeg skrev om mode, livsstil og gossip på IN.dk og ELLE.dk. Et job jeg holdte meget af, både på grund af arbejdsopgaverne, men i særdeleshed også på grund af mine kollegaer. Desværre var jeg projektansat, og da jeg gik hen og blev gravid inden min kontrakt udløb (ups!) og dermed ikke havde mulighed for at forhandle en fastansættelse, som ellers var mit mål dengang jeg startede, har jeg måtte genoverveje min karriere, eller i hvert fald er jeg blevet tvunget til at tænke fremadrettet, samt opsøge nye muligheder. Jeg brænder for at skrive og jeg brænder for web og sociale medier, så der er i hvert fald ingen tvivl om, at det bliver noget i samme dur, jeg skal lave, når jeg til foråret igen skal ud på arbejdsmarkedet. Jeg har nogle ideer, og jeg har nogle kontakter, som jeg helt sikkert vil gå videre med når tiden nærmer sig, og der er jo altså stadigvæk lige et par dage tilbage (eller et halvt år), men derfor kan man jo godt forberede sig og drømme lidt imens.

Hvorfor ikke bare bruge bloggen til at tjene pengene? Tjo. Det er klart en mulighed. Og det kommer jeg også til, i et begrænset omfang. Fordi jeg bruger bloggen som jeg gør, som ventil og frirum, er de sponsorerede indlæg så sjældne som de er. Og det er ikke en retning jeg har planer om at gå. Bloggen bliver ikke min levevej, i hvert fald ikke kun via sponsorerede indlæg, men måske som et springbræt til noget mere. Foredrag for eksempel. Bøger. Samarbejdsaftaler med magasiner, eller virksomheder.
Mange forstår det ikke. Hvorfor gør du det ikke ‘bare’. Det er da fjollet når du har muligheden. Og ja, det er det måske også i nogens øjne. For jeg siger nej til mange ting, og gode penge, men det skal også give mening, for mig og for jer.

Det kan sagtens være at Sneglcille bliver meget mere end hvad den er nu, også kommercielt, men det bliver ikke som reklamesøjle som sådan. Jeg vil noget andet, noget større, noget anderledes, noget der ikke findes endnu, tror jeg, hvor jeg stadigvæk kan styre det hele selv og holde det sparsomt og reelt. Jeg nøjes ind til videre med ind imellem at takke ja til oplevelser, produkter, events og muligheder, der giver mening for mig (og chokolade, jeg ER til salg for chokolade).
Sådan bliver det ved lige indtil jeg enten får tilbudt et samarbejde, der giver mening, eller selv opfinder den dybe tallerken, for det ville da være en drøm at kunne leve af at være Sneglcille. Hvis det giver mening?

Dette er i øvrigt ikke en lussing til dem, der laver sponsorerede indlæg, overhovedet og tværtimod. I get it, og jeg har kæmpe respekt for det og for dem, der gør det, og tilmed er gode til det. Til tider endda en anelse misundelig over at det fungerer. Det er bare ikke for mig, lige nu.

Når jeg fortæller om min baggrund og om mine drømme, kan jeg ikke lade være med at grine lidt, ikke fordi det er underholdende eller sjovt, men fordi at det faktisk er lidt tosset og måske naivt, at jeg er så rolig omkring at det hele løser sig, selvom jeg hverken har et flot stykke papir fra Uni til at bakke mig op, eller på nuværende tidspunkt en ide om, hvad der skal ske på den anden side af barselsland. I stedet for at lade mig hyle ud af den på grund af det usikre, forsøger jeg at tage det som en kæmpe gave. Der er næsten frit valg på alle hylder, ja forstå mig nu ret, jeg ved godt at jobs ikke hænger på træerne og at det med stor sandsynlighed bliver en kamp, jeg mener det bare som, at jeg har en mulighed for at starte forfra på en eller anden måde. Det er sgu da meget sejt.

Glæder mig til et helt nyt kapitel. Også selvom jeg ikke kender hverken start eller slutning, men det er en del af det sjove. For mig.

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-05 kl. 09.42.19_zpsyyvd1xjg.png

I oktober

Oktober er sådan en fin måned. Selvom jeg er en sommerpige, er oktober faktisk udmærket. Here’s why: Der er en hel del sol, man kan finde striktrøjerne frem, men stadigvæk have solbriller på og bare fødder i skoene. Ikke nok med det, sker der jo en hel, hvilket ikke helt er tilfældet for de mørke røvsyge vintermåneder, der står og tripper lige rundt om hjørnet. Der er både loppemarkeder, gode fester og arrangementer og det er faktisk muligt stadigvæk at opholde sig udendørs uden at skulle pakkes ind i dun og uld. Jeg kan meget godt overskue oktober.
Her er noget af det der sker og hvad jeg skal i løbet af måneden.

Børn i Byen prisen. Jeg er ikke nomineret, hvilket jeg faktisk er oprigtig ked af det over. Meget mere end jeg vil indrømme. Men fred være med det, det er heldigvis 5 prima damer, der er nomineret, så ingen sure miner, på den bekostning. Jeg tror at Trine render med den. Hende har jeg stemt på. Hun er op imod fire virkelig skønne damer, men Trine kan altså, efter min mening, noget som de (vi) ikke kan. Du kan stadigvæk nå at afgive din stemme HER.  Der afholdes et stort arrangement på Glyptoteket d. 25. Oktober, hvor vinderne bliver udnævnt og en masse andre sjove ting finder sted. Jeg er hende den misundelige henne i hjørnet.

Sneglcille fylder 6 år, d. 25. oktober. JA, i seks år har jeg skrevet på livet løs herinde. Det skal eddermame fejres. Hvordan ved jeg ikke endnu. Men jeg finder på noget. Måske bygger jeg en lille award til mig selv. Det er ikke underligt.

Bryllupsdag. D. 12. oktober har vi 1 måneds bryllupsdag. Vi har tænkt os at gøre et stort nummer ud af det. Eller jeg har i hvert fald. Vi skal ud og spise, uden børn, og så skal der champagne på bordet.

Folkevandring d. 6. oktober. Min mand tager til Stockholm, så jeg går turen med Uma og Otto (med stor sandsynlighed placeret i Nihola-cyklen, for det er lidt sent, så tvivler på at O kan holde sine lange stænger gående hele vejen). Kom med!

Lagersalg! Er I KLAR over hvor mange lagersalg der er i oktober. M A N G E. For eksempel Stine Goya, Hofmann Copenhagen, Mimis Cirkus, Rabens Saloner, Wood Wood, CamCam og mange mange flere.

Derudover skal jeg ud en masse! Altså ikke ud som i byen, eller det skal jeg egentlig også, for det er sådan at jeg kender ualmindeligt mange damer, der har fødselsdag i oktober, 5 stykker! Og to af dem fylder rundt. Men derudover vil jeg nyde de sidste lune efterårsdage, den friske luft og ikke at skulle iføres vinterstøvler og dunjakke.

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-01 kl. 10.52.51_zpspxa8wutt.png

Nyt koncept: Efterårsønsker

Indlægget indeholder adlinks, hvilket på menneskesprog betyder, at jeg får en lillebitte procentdel af et eventuelt køb.

Jeg gør det her rigtig meget. Vinduesshopper på nettet. Har lange ønskelister og fyldte virtuelle indkøbskurve. Det kombineret med et savn til at lave kollager, sammensætte ting og skrive om det, noget som jeg fik afløb for da jeg arbejdede, gør at jeg lige prøver noget nyt her. Jeg har ikke intentioner om at starte en modeblog, men der kommer altså til at være lidt ala nedenstående, bare engang imellem …

I første omgang er her lidt af det jeg ønsker mig, til mig selv.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-23 kl. 11.42.21_zps6to42ywy.png

Strikkjole fra Joseph, pt udsolgt, men denne kan lidt det samme (adlink) , Kjole fra Ganni HER (adlink), Støvler fra Anine Bing HER (adlink), Kimono kjole Ganni HER (adlink), Hue Acne HER (adlink), Taske Chloe HER og så SKAL jeg have et par ordentlige sutsko i år, skal! Vores gulve er pisse kolde.  Måske dem her.

Det var mig, men så er der jo også lige de der børn! De vokser begge to med lynets hast, og Otto kan naturligvis ikke passe noget af hans overgangstøj fra sidste år, så nyt skal til.

 photo Skaeligrmbillede 2015-09-29 kl. 22.04.10_zpsigfzbbkm.png
Hue fra Soulland HER, Sko fra Rugged Gear HER, Jakke fra Mads Nørgaard HER, taske Oill HER (adlink). Kjole fra Comme Ci Comme Ca HER, Strikket Cashmere sæt fra Zara HER, Uld-futter fra Joha HER og tigerdragt fra Mini Rodini HER (adlink).

 

 

I øvrigt #29

  • Er Uma så småt begyndt at krybe, og da der kommer mere og mere fart på for hver dag, har jeg indset at det der med at udsætte støvsugning et par dage, eller en uge, snart er slut.
  • Overvejer jeg om vi skal have noget rengøringshjælp.
  • Var jeg tæt på at give 79 kroner for tre cookies i 42 Raw i går. Har altid lyst til at købe hele biksen, når jeg går derind. Det er så pænt og sundt, men hvorfor så dyrt?! Nøjedes med en flaske vand og en mandel latte, til 75 kroner.
  • Selvom jeg aldrig, eller i hvert fald sjældent, går med læbestift, ejer jeg i hvert fald 25 læbestifter.
  • Har jeg været mor i mere end seks år, men har stadigvæk ikke fattet om der er forskel på Timmy Tid og Frode får. Og hvad med F for får og Shaun The Sheep?! Er det alt sammen det samme? Er Shaun Frode? Eller Timmy? Er Det F for Frode. Jeg er forvirret, men ikke nok til at jeg gider google det.
  • Ville jeg ønske, at jeg var lidt sejere, når jeg bliver stoppet ude i den rigtige verden af jer der læser med. I er bare så søde (og pæne) at jeg bliver paf og kikset. Men glad, SÅ glad. Tak!
  • Er jeg ved at tude, hver gang jeg ser Voice Junior.
  • Har Uma nu fået så langt hår at jeg er blevet nødt til at sætte et spænde i pandehåret. Det ser åndssvagt nuttet ud.
  • Fik vi en Römertopf stegeso i bryllupsgave. Har nu prøvet den og den er jo SÅ fantastisk! Lækker blæremad på den nemmeste måde.
  • Har jeg hamstret Halloween slik i Søstrene Grenes. Der er både slimede edderkoppe-vingummier, og chokolader pakket ind som blodige øjeæbler. Jeg satser på seriøse point fra drengebørnene, næste gang fredagsslikket kommer på bordet.
  • Er jeg virkelig blevet glad for snapchat! Og tror muligvis at jeg er ret irriterende derinde. Se mig, hør mig, se mit barn, se mit andet barn, hej hej hej.
  • Har jeg stadigvæk lyst til at bryllupsspamme udover alle sociale medier og her, men holder lidt igen, da unfollow-raten stiger gevaldigt hver gang. Personligt er jeg bare stadigvæk høj over dagen, og en lille smule børnesur over at den er slut. Eeen. Gang. Til!
  • Forstår jeg ikke hvorfor at pænt træningstøj er så dyrt?! Skal jo bare svede i det. Men gider på den anden side heller ikke at svede i grimt tøj. Og hvad sker der for alle mavebluserne. Vi er altså nogle, der har født. Flere gange.
  • Har jeg det med folk der skal giftes, som jeg har det med højgravide. Jeg er grøn af misundelse over den oplevelse de skal igennem. Forventningens glæde, dagens glæde, det første døgn med en nyfødt, det første døgn som nygift. Nerverne, følelserne, adrenalinen, det hele!
  • Er denne her ‘I øvrigt’ en overspringshandling for flere ting. Der er nullermænd, der skriger på mig, et træningshold jeg er meldt på, der starter om 55 minutter, og vådt tøj i vaskemaskinen, der vist ved nærmere eftertanke skal vaskes endnu engang inden det bliver hængt op.
 photo Skaeligrmbillede 2015-09-29 kl. 09.44.35_zpsgfi6bxk6.png

Instagram @sneglcille