At overhale sig selv


Løber stærkt for tiden. Det er fedt. 
Når jeg siger løber stærkt, mener jeg det ikke bogstaveligt, vel. For motion er nok det jeg får mindst af pt. Men jeg har, som I ved nu, åbnet en masse kapitler, og projekter, samtidig med de nye jobs. Det er hårdt, på den måde at jeg er konstant træt, og samtidigt ikke helt kan sove. Og så viser det sig ved at jeg, når jeg kommer hjem om eftermiddagen/aftenen, nærmest flår tøjet af og hopper i noget joggingsæt – jo grimmere, des bedre.
Det er til gengæld netop gået op for mig, at jeg har fri i morgen tidligt. Faktisk helt ind til klokken 11, hvilket er første gang siden Sunny (skylder da sørme også lidt indlæg derfra. Hov).
Min halve fridag, vil jeg tilbringe med  en ornli’ stor sødmælkslatte og noget glasurovertrukket snask fra bageren. Og ja, det skal indtages iført førnævnte uvaskede bomuldsantræk.

Nu. Sove.. Eller…. Først et afsnit (løgn! mindst to) Orange is the new black og et lille (lyv! stort!) stykke chokolade. 
ja. 

Status på liv


Hold kæft hvor har I været søde til at være tålmodige, til at spørge ind og sparke kærligt til mig. Tak for mails og kommentarer. Virkelig.
Jaer! Jeg har været sløv i betrækket. Og JA, bloggen er blevet nedprioriteret gevaldigt. Både for ferie, strandbesøg, kvalitid med dem jeg elsker og andre rare ting. Jeg har haft ekstra meget brug for at prioriterer de ting højt den sidste tid, af flere årsager. Særligt fordi jeg har været overvældet, af flere ting. Jeg har fået en masse spændende opgaver på mit bord. Både for cover kids, som I allerede ved, for diverse samarbejdspartnere på bloggen (Netflix f.eks.) og sidst men ikke mindst, har jeg fået tilbudt et deltidsjob på min drømmearbejdsplads.
En kontorbyging som jeg ofte cykler forbi og hver eneste gang, har tænkt noget ala “Fårkmand! Hvem der bare arbejdede her!”
Fra i morgen, arbejder jeg der. SGU!
At det er deltid, er lige nu kun et ekstraplus, for på den måde kan jeg beholde både mine opgaver hos Cover Kids, ligesom at jeg kan tage imod andre tilbud, sideløbende.
Det er overambitiøst, og meget at tage ind, rigtig meget. Men jeg er glad, virkelig! – Og lige nu føles det hele helt rigtigt. 
….. Sikke en kontrast til mit liv sidste år

Så, det er simpelthen sådan sneglelandet ligger. Og fra i morgen, får jeg et skrivebord ude på Havneholmen, i et glashus, hvor der står Aller udenpå. 

 

2013. Jeg digger dig. 

Modeugefravær


Copenhagen fashionweek er i fuld gang. Den første dag tog jeg den med ro, og rundede kun et enkelt show. I går var der knald på og i dag har jeg lidt mere at se til. I år fokuserer jeg primært på børnetøjet. Hvis det er noget I har lyst til at følge, kommer jeg til at tweete om det på Cover Kids twitterprofil, jeg ævler om det på deres facebook, og jeg kommer til at skrive et par indlæg på coverkids.dk 
Derudover er jeg jo også på Instagram @Sneglcille, hvis man er til den slags. 
Af samme årsag bliver der en smule stille på sneglcille siden (ikke at det er noget nyt, se hvorfor i mit status indlæg på lørdag). 

Savner jer. Faktisk.

 

Hjemme!


Endelig hjemme.
…. Og træt. Så træt.
Vender tilbage i morgen. Med hjernekapacitet (håber vi) og uden render under øjnene. 
PS. Jylland var et hit. 

Nu godnat. 

Notebook addict

Min hjerne har ikke nok hukommelse til at gemme på alt det ragelse, den går og samler til sig, derfor er jeg afhængig af post-its og notesbøger. Og jeg bruger efterhånden også Notes på min iPhone ret flittigt. Bare sådan till at skrible diverse tanker og ideer ned, når jeg ikke lige har papir og kuglepen ved min side. Meget af det, bliver efterfølgende til indlæg herinde, noget bliver til mails, andet bliver slettet, og så er der det som jeg glemmer alt om, et sekund efter jeg har skrevet det, og senere falder over.
For eksempel fandt jeg i morges denne, som jo kunne have været et udemærket indlæg.

foto(1)

Havde faktisk allerede glemt, at der var flavor i mælken, ost i salaten og friske mænd på gadehjørnerne. Og at det var umuligt at opretholde et bittert og pessimistisk sind, når alle ville kramme og kalde hinanden for honey og love hele tiden. Var også rimelig underdrejet og ramt af jetlag i de 3 dage jeg var der, så hurra for teknologi og smartphones, for at sørge for minderne! Blev lige smidt tilbage til Los Gatos og San Fran et øjeblik.

Dagen hvor Bollinger blev drukket

For nu, snart to år siden skrev jeg dette indlæg
I dag gad jeg ikke vente længere og flasken med de dyre dråber, røg derfor med i vores picnickurv i formiddags, og slæbt med i Frederiksberg have.

Den blev åbnet, med assistance fra den pæneste dreng jeg kender, skænket i orange plast, spildt lidt på tæppet og drukket i selskab med fire rare mennesker og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at drikke den på. Den var god. Virkelig god. I øvrigt, er en boblende formiddags buzz jo aldrig helt dårlig. Det kan anbefales. 

Anledningen, bortset fra the fact at jeg var træt af, at den lå der på hylden og hånede mig, blandt hvidløgsfnuller og pålæg, hver gang jeg åbnede mit køleskab, er at jeg har takket ja til nye udfordringer og dermed går en travl, udfordrende og helt vildt spændende tid i møde (skal nok være mere specifik asap). Så da jeg i forvejen havde en skovturs aftale med en håndfuld rare mennesker i dag, var det oplagt at snuppe Bollinger med, og klirre lidt for sjælden medgang.

Noget om kjoler

Jeg skal til bryllup om to måneder.
Tøjkrisen startede allerede, det øjeblik, for fem måneder siden, hvor jeg fik besked på at der ville være et bryllup.  På den måde er jeg ultra piget, jeg opvejer lidt for det, ved at drikke mange øl og bande som en havnearbejder. 
I min kjolejagt har jeg lært, at der findes deciderede regler omkring denne. Den må ikke være sort, heller ikke hvid, og for nylig lærte jeg, at rød også er et no go.
Desuden skulle alt over knæet være forbudt og man skal helst heller ikke flashe bryster. Godt. Så langt, så godt. 
Jeg kommer til at bryde i hvert fald en af reglerne. Skal nok dreje uden om fy farverne og mine bryster bliver også lukket inde, men den med knæene, den bliver jeg nødt til at bryde.
For hvis man ikke kan se mine knæ, har jeg lår i skoene, og det er ikke pænt. For trods min drengede og slanke figur, har jeg underben som en fuldvoksen traktorfører
Heldigvis er brudeparret temmelig loose hvad regler og den slags angår, så jeg kunne sikkert bryde samtlige regler, troppe op i jeans og stadigvæk blive lukket ind (det gør jeg altså ikke. Just saying.)

Har i øvrigt også lige lært at man ofte skifter kjole undervejs. Det kan min allerede tøjkriseramte hjerne ikke finde rundt i. Dog kunne det måske gøre udvælgelsen nemmere, eftersom at jeg lige nu har fem kjoler på tapetet…. Hmmm.
Og hvad med sko??? Gisp. Så langt er jeg slet ikke nået. 

Vesterbro

 

Har jeg nævnt at jeg elsker min by? Og i særdeleshed min bydel. Altså Vesterbro. 
Well, det gør jeg. Knus-elsker.  
Skulle du lægge vejen forbi, er her fem steder du bør tjekke ud. 

ENGHAVE KAFFE. 
Hver dag agtigt, klokken cirka 8 indtager jeg min kaffe her. Brygget af Allan, som er en af de tre nydelige mænd, der ejer kaffebaren, og som faktisk var ham, der stod for mit daglige kaffeindtag gennem hele min barsel, hvor han langede cortadoer over disken på mit gamle stamsted.
Nu er Enghave kaffe stedet, der plejer mit kaffeglade hjerte, og her er altid smil, snak, god stemning og ikke mindst fantastisk kaffe (!!!). Det sker relativt ofte at jeg må forbi mere end én gang om dagen. Sååååh, gør dig selv en tjeneste, hvis du er i nærheden, og snup din kaffe der.

ENGHAVE PARKEN + LEGEPLADSEN.
Jeg er særligt glad for Enghave parkens legeplads. Den er mere overskuelig end f.eks. skydebanen, som godt kan virke voldsom og ofte frembringer hjertebanken, tør mund og panikanfald ala -hvorerbarnethvorerbarnet-pasnupåpasnupå-. Enghave er mindre, der er indhegning, men stadigvæk flere forskellige aktiviteter (sand, klatredims, cykler, svævebane og. så. videre.) og så sker det ind imellem at vi rykker over på plænen bag legepladsen og spiser aftensmad der. Også værd at anbefale. Det er så hyggeligt. 

ANNES GADEMAD
Optur. Optur. Optur. På Enghavevej i en kælder, kan du for 65 kroner (40 for børn, hvis jeg ikke husker galt) få dagens ret, som altid er virkelig god og som smager af noget. Der er også nudler, og det er for det meste den version, Otto og jeg ender med at balancere hjem (eller i parken) med. Og der bliver spist op. 
… Nu vi er ved takeout mad, bliver jeg også nødt til lige at slå endnu et slag for MADGLAD, som stadigvæk er min savior, cirka et par gange om måneden. Har skrevet hvorfor, HER.

GRANOLA.
En af mine yndlingsgader i københavn overhovedet, er Værnedamsvej. Der er så fint og småt. Og på midten af den, ligger Granola. På Granola kan du få kaffe og morgenmad fra klokken 7 – og det er altså virkelig god morgenmad. Eggmuffin og pandekager for eksempel. Deres Juicer, smoothies og Milkshakes er også klart anbefalelsesværdige og så er jeg ret pjattet med deres Vitello tonnato sandwich. 

KØDBYEN.
Jeg har et virkelig ambivalent forhold til kødbyen. I vinterperioden hader jeg at komme der. Om sommeren elsker jeg det. Der er en konstant stemning af gadefest og man kan barhoppe, hvilket er noget jeg er rigtig god til og mægtig glad for. Man kan for eksempel spise mad på Fiskebaren, eller Mother, for derefter at hoppe over på Mesteren og lærlingen til en øl eller tre, for derefter at tage en svingom og en dåseøl på Bakken, og derefter dingle tilbage til fiskebaren, hvor der serveres en seriøs god Gin og tonic (de har også snaps, det ved Preben). – Man kan også snildt bruge en hel nat ude på parkeringspladsen, hvor der er fyldt med festglade mennesker og fadøl i plast. Like. 
Eneste dis-like, er mængden af lommetyve. Så pas for guds skyld på dine sager. De er dygtige. Lidt for dygtige. 

 

Følg med

Når jeg glemmer bloggen, husker jeg næsten altid Instagram (sneglcille) og Facebook. Og faktisk også Twitter i ny og næ, og bloglovin naturligvis.
Så der må du meget gerne følge med også, hvis du vil.
På førstnævnte poster jeg som oftest billeder af mad, øl, barn, kaffe og fallos symboler.
Det er hyggeligt. Kom kom. 

 

Der sker ting

Ja hej.
Sneglcille er på vej videre. Jeg har lige siden flytningen fra Bloggers delight sidste år gået og spekuleret på hvilken retning jeg vil i nu og hvad der skal ske med bloggen.
Jeg traf for få uger siden en beslutning på bloggens vejne og skal nu prøve noget helt nyt. Jeg har både afprøvet at være helt solo, jeg har været i et blogfællesskab og nu prøver jeg så noget helt andet.