Fokus på det gode

Jeg er inde i sådan en periode, hvor jeg er lidt en sortseer-type. I de sidste dage er denne tilstand blevet krydret med dårligt humør, der skyldes en helt bestemt tilbagevendende kvindeperiode, hvor snickers og varme tæpper er det eneste der giver rigtig mening. Men jeg er i det hele taget bare ramt af sådan en god gammeldags vinternedtur, der ramler sammen med en række uheldige begivenheder og omstændigheder, intet alvorligt, bare sådan nogle lidt småirriterende ting, der bliver ekstra irriterende fordi de kommer i klistrede klasser af andre irriterende ting. Hvorfor er det egentlig altid sådan?! Jeg er i skrivende stund lidt træt af at surmule, og har derfor lige stillet mig selv den opgave at fokusere på det gode, tre gode ting, lige nu, go go go:

Jeg har igennem den sidste uges tid dagligt (!) mødt en eller flere af jer som læser med, og selvom jeg bliver befippet og akavet når I siger hej, må I endelig ikke stoppe, for jeg bliver oprigtigt glad, nærmest lykkelig, når I kommer og hilser.

Jeg har den fineste lille selvlavede familie, som jeg knuselsker, og som elsker mig, også når jeg er gnaven og urimelig.

På lørdag skal jeg mødes med en håndfuld gode damer, der også elsker mig og omvendt, til mange timers snak, spisning, snaps og pakkeleg, og faktisk glæder jeg mig så meget, at jeg ikke kan tænke på det uden at smile.

Så! Jeg tror det hjalp, lidt.

Skærmbillede 2015-12-08 kl. 22.28.26

 

 

 

 

 

 

 

Decemberønsker #1

Indlægget indeholder adlinks, hvilket betyder at jeg får en procentdel, hvis I køber noget via linket.

Det er jul om et øjeblik! Familiemedlemmer er begyndt at spørge til, hvad vi ønsker os, og imens min 6 årige snildt kan liste et imponerende antal ønsker op, kniber det lidt for os andre. Dog er det lykkedes mig at samle en god håndfuld af nogle af de ting jeg går og drømmer om for tiden. Måske nogen kan blive inspireret.

Skærmbillede 2015-11-29 kl. 20.10.34

Kjole i det fineste kraftige guldstof fra Ganni. Jeg vil så gerne have den på til nytår, også selvom vi bare skal holde lowkey nytår i en hytte (mere om det snart i øvrigt) Køb den her (adlink) .
Kalenderen fra verdens bedste Maren skal jeg have fingrene i, hvis du også vil, kan den købes her .
Ankelstøvler fra Yvonne Kone. Jeg har allerede hendes pumps, og de er virkelige gode at gå i, så er sikker på at støvlerne også er, og så er de jo åndssvagt pæne, køb dem her .
Basisstrik i uld er et must, jeg er helt pjattet med det som Cos laver, og har faktisk allerede klikket denne hjem, køb den her .
Bobbi Brown Foundation stick har jeg altid i tasken. Den er nem at bruge og rar at have på. Min er næsten brugt op, så en ny skal der til, køb den her .
Jeg har allerede vist natmasken fra REN, der virkelig er genial, man smører den på inden man går i seng under sin natcreme, og dagen efter er ens hud så fin og glowy. Jeg bruger den mindst to gange om ugen, så det er snart tid til en ny, køb den her (Adlink)
Tasken fra Boyy har været på min ønskeliste længe, den hedder Slash og passer perfekt til alt hvad jeg ejer, og en eller anden dag skal den nok blive min- Køb den her.

Jeg håber I kunne bruge ovenstående til et eller andet, personligt elsker jeg i hvert fald at snage i andres ønskelister.

I øvrigt #33

  • Har jeg netop skrevet i den bog, der fulgte med delebamsen Billi, som Otto har haft med hjem fra skole i weekenden, og jeg lod mig rive lidt med og skrev cirka tre gange så meget som de andre forældre. De kommer til at hade mig.
  • Spiser jeg i skrivende stund bland-selv slik af vores salatskål. Det var den eneste, der var stor nok.
  • Tror jeg stadigvæk i et splitsekund, at folk der taler i telefon via deres høretelefoner, er tosser. Først når jeg ser den hvide ledning går det op for mig, at de taler med et rigtigt menneske.
  • Undrer det mig, hvor mange der bruger udtrykket ‘Netflix And Chill’ helt helt forkert. I ved da godt, at det betyder at knalde, ikke?!
  • Rejser Uma sig op af alt, og giver så slip, hvilket er resulteret i en fin blålilla hage, men også i at hun rent faktisk kan holde balancen nu. Hun er altså ikke engang 8 måneder endnu. Hvorfor så travl, frøken Falgren??
  • Overvejer vi kraftigt at bytte om på vores soveværelse og stue, sådan at vi kan få plads til en kæmpe seng. Men hvilken? Hjælp! Vi har ikke råd til en Hästens, men vil gerne have noget ordentligt.
  • Lærer Otto om ordsprog i skolen for tiden og kommer hjem med de fedeste vendinger. Den anden dag sagde han til mig, at det da godt kunne være at jeg ikke gad handle, men at jeg altså bare måtte bide i det sure æble og komme afsted.
  • Fik jeg ret omkring vores marmorborde, det dur sgu ikke med småbørn, så vi sælger dem. Stik mig en mail, hvis du er interesseret.
  • Har jeg lavet ønskeliste-indlæg klar til jer, præcis ligesom resten af blogland. Det første kommer i morgen.
  • Er min mand ikke hjemme i nat, og jeg fortryder pludselig alt det gyserlort vi har set den sidste tid.
  • Havde jeg den mest syrede oplevelse i Forum i går. Men det er så kompliceret at forklare, at det lige må vente til et andet indlæg.
  • Har jeg opdaget konceptet ‘One pot pasta’ og kommer aldrig til at lave pasta anderledes. Genialt siger jeg til jer! Tjek Pinterest, hvis I ikke ved, hvad jeg taler om.
  • Overvejer jeg om lydbøger er noget for mig. Savner at læse, men det sker ligesom ikke rigtigt for tiden. Men på mine lange gåture, kunne det måske være en ide at bytte nogle af mine podcasts ud med lydbøger. Hvad siger I, er det et hit?
  • Har jeg ikke glemt at jeg mangler at svare på nogle spørgsmål i spørgerunde, jeg har bare ikke mulighed for at lave endnu en film. Det kommer. Forhåbentlig i næste uge.

Skærmbillede 2015-12-06 kl. 21.40.31

Adventskalender 2015 #2

Indlægget er sponsoreret af CPH lufthavn

2. Søndag i advent og jeg er klar med endnu en gave til jer, hvilket også betyder at jeg lukker ned for sidste søndags konkurrence (vinderen trækker jeg  i morgen aften – Denne kontaktes direkte).

IMG_9722

I dag gælder det mænd! Eller i hvert fald noget man kan putte dem i. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes det er SÅ svært at finde på gaver til mænd, og det er altså både ham jeg er gift med, men også min bror, stedfar og onkel. Hvis du har det lige sådan har jeg måske en løsning, jeg har nemlig fundet noget til en eller måske to mænd i jeres liv. Jeg var jo, som I ved et smut forbi lufthavnen og shoppe adventsgaver til jer, og en af de butikker jeg besøgte var Eton, der er en herretøjsbutik spækket med pænt tøj, altså skjortepænt tøj. Totalt slaraffenland, hvis man leder efter pæne skjorter i god kvalitet. Efter en kort snak med en enormt sød mand bag disken, hvor jeg kort fortalte hvilken type min mand er, gik der seriøst ikke mere end få minutter før jeg stod med en skjorte i hånden, der både passede i materiale, fit, farve og endda størrelse til min mand. Virkelig imponerende service, særligt for en som mig, der ellers har en ret klar ide om hvad jeg gerne vil have, og derfor tit ikke helt kan overskue at få hjælp. Den holdning blev gjort til skamme her, for han lyttede, forstod, stilte de rigtige spørgsmål og forsøgte ikke at prakke mig noget på. Kæmpe anbefaling herfra.

Da skjorten var valgt og var ved at blive pakket ned, spottede jeg et virkelig pænt gråt halstørklæde i uld, som jeg også fik lov til at snuppe med. Det er altså de to ting I kan vinde.
En grå slim fit skjorte i blødt bomuld str. Large, samt et gråt halstørklæde i 100% uld, begge fra Eton butikken i Københavns lufthavn.

Sådan deltager du: Jeg kunne godt tænke mig, at I i kommentarfeltet herunder skriver om den bedste gave I har givet en mand i jeres liv, og ja, det er totalt for at finde inspiration, jeg er nemlig lost.

Konkurrencen kører frem til på søndag, hvor jeg afslører den tredje gave. Vinderen af sidste uges konkurrence har modtaget en mail… Så deltog du i den, er det bare med at tjekke din mail. Nu!

Held og lykke! Og her til sidst skjorten i aktion, på den pæneste mand jeg kender.

IMG_9721

 

Tomme løfter, slik-koma og datenight

Ej, for fanden, det blev ikke til meget blogging i går alligevel. Jeg gik kold på sofaen med et kilo slik i favnen og The Strain på skærmen, kravlede i seng omkring midnat, da min mand vækkede mig, og sov så helt til klokken 5.30, da Uma vågnede (natteroderiet er stoppet, for nu). Hun fik mad og faldt i søvn igen, og da min seng var fyldt med både mand, ældstebarn og dennes klassebamse, I ved sådan en rundebamse der kommer med hjem på skift hos alle i klassen, så jeg mit snit til at liste ind på børneværelset for at sove videre i køjesengen.

Jeg vågnede klokken 8, til en meget vågen lejlighed. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har fået lov til at sove, til jeg vågnede af mig selv, da det næsten altid er mig, der står op med børnene, fordi jeg klart er mere et morgenmenneske end ham, der har sat to ringe på min finger. Jeg var nærmest høj af overskud og taknemlighed, da jeg helt udhvilet trådte ud i køkkenet lidt over 8 til en mand, der havde sat kaffe over, en glad baby og en julehypet dreng, der speedsnakkede om den julefest han skal til i dag. Om en time afleverer vi ham nemlig hos mormor og morfar, og så drager morfar, moster og Otto til julefrokost i Rødovre. Min mor bliver hjemme, og gør klar til at tage imod Uma i eftermiddag, da Freelancer og jeg skal være kærester, eller ægtefolk selvfølgelig, helt uden børn. Vi skal spise tapas og drikke rødvin, og så skal vi i Forum (eller Fona, som jeg bliver ved med at kalde det) og se Freelancers lillebror spille koncert. Derefter drager jeg videre til en fødselsdagsfest og Freelancer tager hjem til mine forældre og sover med børnene. En rimelig i orden lørdag for alle parter.

Forhindringer

Hov, der er gået fem dage siden jeg sidst kiggede ind. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst eller noget at dele, tværtimod, men simpelthen fordi der er kommet noget i vejen hver gang jeg har sat mig til at skrive noget, og så har ugen budt på en pyldret baby, der helst vil sidde på min arm dagen lang, en masse aftaler og praktiske gøremål, og sidst men ikke mindst internetproblemer. Der er nu langt om længe for alvor styr på det med internettet. I skrivende stund har jeg netop fået overbevist klynkebebsen om, at en lur var lige hvad hun trængte til, der er kaffe i min kop og en iskold dåsecola ved min side, begge dele er tiltrængt, eftersom at jeg i går drak væsentlig mere rom end hvad er fornuftigt på en hverdagsaften, særligt da jeg skulle tidligt op og aflevere Otto i skole.

Oooog speaking of forhindringer og et pakket program, kalder dronningen af powernaps på mig inde fra sin tremmeseng. Små 25 minutters lur har vel også ret Zzzzzzz… Jeg vender tilbage i aften, når der er faldet ro på baby, barn, og romkvalme.

 

Jeg er gift med T-rex

Så blev det sgu søndag aften, og en weekend er pist væk. Det har været en god en af slagsen, men også en liiiidt hård en, vi har haft fuldt hus med alle børnene, og med det grå og våde vejr vi har haft, er det ikke meget vi har foretaget os. Desuden har der været ekstra run på, da jeg har manglet et par ekstra hænder, eller arme, faktisk. Min mand har nemlig skadet begge sine arme, det er noget med nogle muskelfibre, der er blevet revet i stykker, hvilket er smertefuldt, men ikke mindst virkelig upraktisk da han ikke kan strække armene ud og derfor render rundt med armene bukkede foran sig, helt ind mod kroppen, som en lille bitte Tyrannosaurus Rex, til stor morskab for hans tarvelige kone, der kaster om sig med ‘rækker du mig lige den der-jokes’ og som sender Gifs ala nedestående. Hæh!

how-animals-eat-their-food-t-rex-o

 

Adventskalender 2015 #1

Sponsoreret

I dag er det første søndag i advent, hvilket for mange betyder julerier. Måske skal du bage, lave juledekorationer, spise din egen vægt i æbleskiver (jeg skal i hvert fald), og så har du måske givet en gave til nogen. Det gør jeg også, lige nu, og faktisk hver søndag frem til jul. Til dig måske.

Tidligere på ugen slog jeg nemlig et smut forbi Københavns lufthavn, og shoppede på lufthavnens regning til jer. Det blev til fire gaver, en til en mand, en til et barn, en til en kvinde og en der passer til de fleste. Sidstnævnte er den det gælder i dag.

Jeg har totalt rejsefeber for tiden og bruger ret meget tid på at surfe efter rejser, oftest dem vi slet ikke har råd til, og det skal lige siges at min rejselyst ikke blev mindre af at besøge lufthavnen i onsdags. Det er umuligt at besøge det sted uden at få totalt rejsekriller og sommerfugle i maven, også selvom man bare skal være i shoppeområdet, hvilket absolut heller ikke er et skidt sted at være.

Det er ikke en rejse du kan vinde i dag, tilgengæld noget du kan have med dig på en. Nemlig en Samsonite kuffert med hjul, fra butikken Rolling Luggage i CPH lufthavn.

For at deltage i konkurrencen skal du kommentere herunder, og jeg gad rigtig godt at du i kommentaren deler dit bedste pakketip. Ruller du dit tøj, så det fylder mindre, bruger du en særlig afkrydsningsliste, planlægger du hele feriens outfits på forhånd (I do), eller noget helt fjerde? Spyt det ud herunder, og fortæl mig om det er den sorte eller den hvide du vil have fingrene i, og så vælger jeg ernvinder på søndag, når gave nummer to bliver udloddet. Held og lykke! Jeg glæder mig til at læse om jeres pakkevaner, og hey, hvis man bare er typen, der krøller hele skabet sammen og smider i en sort sæk, så må man altså alligevel også gerne være med.

KONKURRENCEN ER SLUT ! !

Skærmbillede 2015-11-29 kl. 10.20.05

KONKURRENCEN ER SLUT!!!

Når december puster en i nakken

Om jeg fatter at det er december allerede på tirsdag? Egentlig ikke, men noget af det som jeg i løbet af de sidste par år har fundet ud af, er at det virkelig kan være en magisk måned, Det er noget mine børn har lært mig. I går lavede vi ‘lektier’ Otto og jeg. Han skulle skrive en decemberhilsen til en klassekammerat og selv udsmykke postkortet, der var et a4 ark. Der blev hverken sparet på rensdyr, gaver, juletræer eller stjerner, og da han skulle til at skrive selve julehilsnen, blev vi begge tvunget til at tænke over, hvad det er ved julen vi godt kan lide. Personligt siger det mig ikke så forfærdeligt meget, altså det er da en hyggelig aften, og tradition, men jeg er som sagt nok bare først blevet rigtig fan, efter der er kommet børn ud af mig (selv tak for den beskrivelse). Otto tænkte længe, og så faldt svaret, ikke overraskende: Jeg kan bedst lide at få gaver. Da jeg spurgte om der ikke var andet, tænkte han videre og svarede denne gang næsten lidt spørgende: At pakke gaver ud. Vi snakkede lidt videre og jeg sagde at jeg glædede mig til at være sammen med ham og vores familie, til at spise brunede kartofler og til at se ham få gaver. … Han tegnede videre og sagde så efter lidt tid, at han også glædede sig til at se mormors juletræ og til at knække de der store hjernenødder (valnødder), ret gode julegoals synes jeg faktisk.

De sidste par år har vi forsøgt os lidt med pakkekalender, ikke noget fancy, for ofte var det bare en klementin eller en pakke rosiner, der lå i julesokken, til stor glæde utroligt nok. I år bliver det sikkert noget i samme stil, med en lille undtagelse, jeg er nemlig gået imod alle principper og har købt chokoladejulekalender til både Otto og Leo. Den har Star Wars motiv, og er proppet med chokolade, der med garanti aldrig har set skyggen af en kakaobønne. Men altså, alt med måde ikke? Og i en hverdag med økologi og vegetarisk mad, tænker jeg at det er en af de ting, der kommer til at gøre december lidt mere speciel.

Jeg har selv været heldig at få en Summerbird julekalender, men må nok være helt ærlig og sige, at den er blevet spist for længst. Ja, there I said it, jeg har spist hele lortet. Så voksen er jeg.

Til gengæld kan jeg allerede nu afsløre, at der på bloggen igen i år kommer til at være gaveregn i hele december. Jeg har ligesom sidste år indgået et samarbejde med lufthavnen, og var i onsdags ude og finde adventsgaver til jer. Så de næste fire søndage skal I holde godt øje herinde, for man kan altså vinde virkelig fine ting, både til sig selv, til en mand i sit liv og til et barn. Det bliver godt, jeg glæder mig.

Skærmbillede 2015-11-27 kl. 09.31.48

Skal vi lige tale lidt om Gift ved første blik!?

Nu bliver det nok lige lidt internt, hvis man altså ikke har fulgt med i programmet. Gift ved første blik.
Jeg har fulgt med. I stor stil. Og  jeg elsker det! Konceptet og programmerne. Har set alle tre danske sæsoner, og den amerikanske.

Hvis jeg lige skal sætte nogle ord på den sæson, der blev afsluttet tidligere på ugen, vil jeg ligesom resten af landet rigtig gerne tale om mine fellow vesterbroere Lene og Poul. Min mand kalder Poul for en tøsedreng. Det er måske lidt hårde ord, men jeg forstår godt hvor han vil hen, og jeg er også selv på team Lene, så jeg er nok ret enig. Der var vist ikke så meget power over ham Poul, og så var han sgu lidt tarvelig, også selvom Lene sikkert var en mundfuld, en kommunikerende en af slagsen, men altså come nu on Poul. Jeg synes egentlig at det er fint nok, at man bakker ud, hvis man ikke føler at man har sig selv med i eksperimentet, som for eksempel Ulrik og Ane, som var dem, der var kommet til at knalde lige hurtigt nok og lige pludselig ikke helt kunne finde sig selv i projektet længere. Fair nok. Men når man bare lidt ligger sig lidt fladt på ryggen og ikke vil alligevel, uden lige at få informeret den man er gift med, før det næsten er lidt pinligt, jeg kigger på dig Poul, så sidder man i hvert fald ude i stuerne og bliver lidt træt. Men igen, det er fjernsyn, så vi har jo kun set den færdigklippede version. Jeg ville sgu nok også fremstå som lidt en useriøs hystade type, eller måske som en virkelig kedelig og bedrevidende økomor, man ved det ikke.

Så var der Michael og Line, og Randi og Niels, der gennem det hele virkede til at have en mega optur indstilling til det hele, og det virkede, sgu. De blev sammen og selvom de ikke lod til at være lynende forelskede endnu, var de åbne, hvilket viste sig at give pote, og hold kæft hvor er det egentlig sejt, og hvor kunne mange lære af det. Mig selv inklusiv. Eller, jeg har jo lært det nu. For det var, med hånden på hjertet, først da jeg gav ordentlig slip på mine tanker og til tider ret urealistiske forestillinger om hvordan kærlighed, forelskelse og forhold burde være og føles, at jeg kunne gå ind i mit forhold (igen) uden et snert af tvivl og usikkerhed.

Var mit liv anderledes i dag, vil jeg ikke afvise at jeg kunne finde på at deltage i et lignende eksperiment. Jeg synes det er sindssygt spændende, og det kunne da være herre sjovt at se, hvem pokker man ville blive hooket up med, hvis det var et hold såkaldte eksperter der bestemte og ikke ens egne forestillinger, følelser og ideer.
Heldigvis klarede jeg det jo helt selv, uden eksperter, men med en masse lærerige hak i tuden, afsavn, kærlighed og kommunikation, især sidstnævnte dyrker vi, måske er det derfor vi er så glade for Lene. Der i øvrigt har en blog! JA – Den er her.