39+2 – Fødsel i sigte

Terminen nærmer sig. Mit hormonelle humør (læs: midlertidige psykose) fra den anden dag er lykkelig glemt, og jeg er igen i stand til at opføre mig som et normalt menneske. Men min forestående fødsel begynder at fylde en del, mentalt, på godt og ondt. Er skiftevis totalt klar og pissebange. Og tanker om både praktiske og følelsesmæssige detaljer trænger sig på.

Vores bil er brudt sammen. Bremserne virker ikke længere, og selvom det er et sjovt mentalt billede, at freelancer kaster mig ud gennem sidedøren inden han selv hopper efter, imens bilen triller forbi fødemodtagelsen på Hvidovre, er det alligevel ikke en løsning vi går efter. Og er der noget jeg IKKE kan overskue er det tanken om at skulle sidde i en taxa med veer. Jeg ved godt at folk gør det hver dag, men det er nærmest det værste jeg kan forestille mig. Men eftersom at den gamle røde Mercedes nu ikke kan stoppe, har jeg intet valg – jeg bliver nødt til at tage turen til Hvidovre på bagsædet af en anden Mercedes, med en fremmed chauffør. Håber bare det ikke er en snakkesalig en, da det værste jeg ved når jeg har smerter/er utilpas er når folk taler. Schyyyyyyyy!

En anden frygt jeg har, udover taxakørsel er at jeg ikke når på hospitalet i tide. Eller kun lige når derud. Ved min første fødsel gik jeg fra det de kalder en kort og blød livmoderhals til 7 centimeter udvidet på få timer (undskyld for den slags detaljer, men man får det som sagt ret loose med den slags her sidst i forløbet), så det går altså stærkt nede syd på når det først går i gang, og de kloge siger at det går endnu hurtigere 2. gang. Og så synes jeg måske at Hvidovre er ret langt væk.

Jeg tror ikke på Smertefri fødsel. Ikke for mig i hvert fald. Hvilket er ok. Det må gerne gøre ondt, og det ved jeg jo at det gør. Men jeg er bange for ikke at have kontrol, og det er det, der var en anelse traumatiserende ved min første fødsel. At jeg ikke vidste hvad fuck, der skete og hvor langt jeg var i forløbet. Husker tydeligt, hvordan jeg desperat forsøgte at få min jordemoder til at give mig et tidsestimat, og frustrationen over at hun ikke for helvede bare kunne sige et eller andet. Et kvarter? en time? Et døgn? KOM NU!
Denne gang forbereder jeg mig helt vildt. Har læst alt om fødsler. Alt. Slupret Anja Bay metoden i mig og gået min første fødsel i sømmene. Jeg begynder med andre ord at være klar. Jeg glæder mig. Men jeg er også bange, spændt og rundtosset over at det kan ske et hvert øjeblik.

…. Indtil da hygger jeg mig med at læse fødselsberetninger, drikke the af hindbærblade og ikke mindst synet af de tidsler min tålmodige kæreste har købt til mig (elsker seriøst at manden har købt tidsler til den sure tykke dame. Det er sgu da sjovt. Og sødt).
 photo Skaeligrmbillede 2015-04-06 kl. 22.05.43_zpskckaembx.png

 

39+0, jammer og en forsvunden jahat

En uge til termin og her kommer utålmodigheden. Som alligevel ikke helt kan betegnes som utålmodighed, for egentlig er jeg ok med, og i øvrigt også indstillet på, hvis hun først kommer om en uge, eller mere. Jeg er bare virkelig træt af ikke at kunne være i min krop. Jeg har baby ud af begge ører, jeg vågner flere gange hver nat, på grund af sovende lemmer, spark i ribben og/eller organer, en fyldt blære, halsbrand eller andre ulideligheder. Freelancer må vende mig i løbet af natten, for hvis jeg ikke når at vågne og vende mig selv, låser min krop sig fast i den stilling jeg ligger i og gør mig utilpas.

I dag ramte jeg et nyt stadie af træt! Hvor det i går primært var fysisk, blev det i dag toppet psykisk også. Jeg har jeg grædt og været virkelig urimelig, uden helt at vide hvorfor. Opført mig som en teenager, en overvægtig uforskammet teenager, og på ingen måde været til at være i rum med – som min søde tålmodige fantastiske mand så fint formulerede det inden han gik ud af døren med de to drenge ‘Jeg forstår virkelig godt at det er tungt og hårdt lige nu, men vil du ikke godt gå lidt ud i solen mens vi er væk og prøve at lade op, for det smitter helt vildt at du er så skidesur’ …  Så græd jeg lidt mere, meget mere, over at jeg sådan skræmmer min familie væk og ikke engang kan holde til at tage med på familiebesøg, men så stoppede jeg igen, sendte ham, freelanceren, en kærlig tanke og har nu taget tøj på, ringet efter forstærkning i form af veninde og bevæger nu langsomt, men sikkert min store krop ud i solen, finder noget kaffe og pakker hende pubertetshystaden væk igen. Jeg kan ikke lide hende.

Og så finder jeg lige en stor jahat til mig selv på vejen, samt nogle påskeæg til verdens mest tålmodige drenge: Freelancer, Otto og Leo, som undskyldning for deres hormonramte sølle mor/kæreste/stedmor.

God solskinsdag derude.

 photo foto5_zpsbiqzzuyj.jpg

 

Navneleg #2

Navneføljeton del 2.
Læs første del HER.

… Og sådan kom palindromet Hannah på tavlen. Et navn jeg lige skulle smage lidt på (samt fjerne de værste associationer til GIRLS, Miley Cyrus og hende fra De Unge Mødre ), men som i løbet af de næste par uger virkelig gjorde noget ved mig og derved længe stod øverst på listen. Faktisk så længe at jeg var sikker på at det var DET hun skulle hedde. Men så havde vi endnu en snak, min søde mand og jeg, eller faktisk flere snakke, hvor vi på en eller anden måde bare slet ikke kunne forene os med det.

Jeg havde ellers nået både at forberede min mor, der SLET ikke var til, og selv virkelig forelske mig i det. Men som tiden gik kunne jeg godt mærke at heller ikke det var det rigtige navn.

Det er et flot navn, Hannah, både at sige og at kigge på. Det er som Otto et palindrom, og faktisk kunne vi ikke helt sætte fingeren på, hvad der gjorde at det alligevel ikke var det, men det røg nederst på listen, da et nyt navn meldte sig på banen. Ved et tilfælde. Et navn, der sjovt nok allerede havde vist sig flere steder, både i form af jokende kommentarer fra veninder, en afdød bedstemor, og pludselig også på bøger og i film vi så, åh og så starter det med et virkelig pænt bogstav (ja, vi er meget visuelle her i huset). Og sådan kom det næste navn på tale…  Men ikke længe.

… Fortsættes.

 photo foto3_zpsppo1gmz6.jpg

 

Narref… ødsel

15 dage til termin – og jeg har nu to gange oplevet rigtige tegn på at en fødsel venter om hjørnet. Jeg har en del plukveer i denne graviditet, også af den lidt lede slags, hvilket jeg efterhånden har vænnet mig til, så dem lægger jeg ikke så meget i. For lidt over en uge siden havde jeg en hel aften, hvor de tog til i styrke og begyndte at minde om den optakt jeg oplevede inden min første fødsel. Men det blev ikke til mere og de gik i sig selv. I går aftes meldte den strammende, næsten brændende følelse i min lænd, som jeg oplevede ved min første fødsel, ved hver plukve. I starten lagde jeg ikke noget i det, men da de blev ved i en god rum tid, og begyndte at komme næsten rytmisk og tæt på regelmæssigt, tænkte jeg at så var det sgu så alligevel nok ved at være nu. Jeg fandt Anja Bay bogen frem, læste de afsnit jeg har understreget igennem, øvede min vejrtrækning, pakkede det sidste til hospitalstasken, tog et varmt bad og gik i seng. Vågnede tre gange i nat, hvor det strammede godt i lænd, mave og lår, men faldt igen i søvn, og i morges da jeg stod op… Ingenting. Ikke så meget som en plukve. Jeg er tværtimod rimelig vel udhvilet og min krop føles ikke så tung som den plejer, og baby er stille.Altså hun rumsterer da lidt, men det er alt. Så. Snydt igen.

Det bliver man faktisk lidt skør af. At tro det nok er nu, til igen at tænke at der i hvert fald er et par uger igen. Sådan var det altså ikke første gang. Der kom veerne dagen efter termin og så var det ligesom det. Ikke alt muligt snyderi. Sgu da irriterende.
Nå. Men som sagt er jeg endnu ikke utålmodig, sådan for real. Desuden holder vi påskeferie fra i eftermiddag og ti dage frem, Otto og jeg, så jeg har slet ikke tid til at føde.

Jeg hepper på d. 12. april.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-27 kl. 10.48.45_zpscfmpsyzo.jpg

Påskechokolade og selvironi

Til salg for chokolade? JA. Med andre ord er indlægget her lavet i samarbejde med Summerbird.

Jeg elsker når mennesker og i den grad også når firmaer overrasker og har selvironi. Især når man slet ikke forventer det. Som for eksempel når et fancy high quality chokolade firma godt kan grine af at jeg sammenligner deres produkt med en stor diller, som tilfældet var på Instagram for nyligt:
 photo summerbird1_zpssuwnzurl.jpg
 photo summerbird2_zps47r0n0it.jpg

Jeg fik både et like fra Summerbird – og som om det ikke var nok, kunne jeg et par dage senere hente denne på posthuset. Hårh!

 photo summerbird3_zpsxdodiv1b.jpg

Og dette er hvad der var i kassen… (med tryk på VAR)

 photo DSC_099343_zpsk0vcesd0.jpg

Ok…  det er måske ikke alt der var, for jeg kom til at spise lidt af  indholdet mens freelancer tog fotos, men forestil dig et stort mælkechokoladeæg, der var tiltænkt Otto… Han fik også lidt. Dagen efter.

Resten spiste jeg relativt hurtigt efter, og selvom det gik stærkt, nød jeg det ikke mindre, tværtimod! Og jeg kunne faktisk godt overtales til at klikke noget mere med hjem fra webshoppen, Om ikke andet så til at give i gave til nogle rigtige voksne, der virkelig sætter pris på god kvalitetschokolade i lækker indpakning, for det må man eddermame sige at Summerbird er, og som ekstra bonus er det faktisk også økologisk, så alle kan være med.

Selvom jeg knuselsker billig mælkechokolade, er der altså ikke noget der slår den ægte vare… Og lige nu fortryder  jeg måske lidt at jeg spiste marcipanæggene så hurtigt, for de findes altså ikke bedre. Trust me.

Se Summerbirds påskesortiment HER.

Jeg tror faktisk at porcelænsægget, som er fyldt med nougatæg (!) skal med mig som værtindegave til den påskefrokost jeg skal til i næste uge (hvis jeg ikke føder. Så må jeg hellere beholde det selv)

 photo DSC_097727_zpssbuu3xnp.jpg

I øvrigt #16

  • Har jeg haft sætningen ‘ Er der mere hash?’ på hjernen i en del dage. Spørg mig ikke hvorfor. Det er trods alt et spørgsmål jeg ikke har stillet i mange år.
  • Overvejer jeg kraftigt at booke tid til noget pedicure. Kan ikke nå, eller se mine fødder, og noget siger mig at de trænger til kærlighed.
  • Er min fem årige søn så grundig til at børste sine egne tænder, at det nærmest bør være ham der børster mine tænder efter, og ikke omvendt.
  • Vender det sig i mig når folk skriver ‘yngling’ i stedet for ‘yndling’
  • Elsker jeg til gengæld når kneb bliver til knep.
  • Synes jeg at I skal følge min mand på Instagram @michaelfalgren. Jeg kom til at sige noget med, at jeg ikke føder før han når 2000 følgere.
  • Er jeg blevet ret god til det her barsel.
  • Har jeg faktisk næsten spist mig igennem hele Meyers sortiment af hvide kulhydrater, En snurre er stadigvæk bedst.
  • Gad jeg godt vide om jeg virkelig er den eneste, der fjerner de der modbydelige strenge, der sidder i (på?) et æg? Seriøst, jeg får kvalme bare ved tanken om at de er der, og at lave røræg og bage ting med æg er derfor en større operation her i huset.
  • Har jeg fået login til Nutv, så jeg kan se Bear Grylls og De unge mødre., men jeg kan ikke få afspilleren til at virke, hvilket mine hormoner ikke takler så godt. Ikke at jeg græd. Men der var et øjeblik en bævrende underlæbe og noget jamren involveret.
  • Synes jeg i en alder af næsten 30 år stadigvæk at det er piiiinligt at købe bind og trusseindlæg.
  • Har jeg forelsket mig i et sofabord med marmorplade, og har næsten også købt det – men ved også godt at det er et tåbeligt køb når der flytter en baby ind lige straks. Suk!
  • Er der under tre uger til termin og jeg freaker næsten ikke ud over det. Næsten.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-23 kl. 12.08.21_zpsoloxfzdn.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

‘Du var meget sjovere da du var ked af det ‘

Sådan en kommentar fik jeg i går. Ha ha! Og Ja, Ja! det var jeg sgu nok. Men til gengæld kaster jeg lidt op i munden over at tænke på, hvor neeeeederen det var at være såret, bitter og heartbroken. Sådan en omgang orker jeg ikke igen, og jeg har i øvrigt sagt til freelancer at jeg nakker hans knæskaller, hvis han skrider igen. (Seriøst jeg tager dem!).

On the bright side, til dem der sidder og venter på lidt drama her på matriklen, kan jeg love jer for, at jeg ikke er typen, der kaperer afterbirth-hormoner særlig godt. Jeg hyler i dagevis efter sådan en fødsel. Så hvis teorien om at sneglen er sjovere i trist udgave, så kan I glæde jer – Hold kæft det bliver skægt herinde.
Nu laller jeg ud i solen, helt glad og usjov, og drikker en kold øl. Jeg mener en juice. En kold juice.

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-18 kl. 19.20.07_zpseyxmfdqa.png

Nu forstår jeg koncept barsel

I dag har jeg holdt min kæreste i hånden, gået lange ture, spist pæn morgenmad på en hypet cafe proppet med flotte mennesker, der vist var ret vigtige (hvis de selv skulle sige det), set på pæne møbler,  drukket kaffe, spist cheesecake til frokost, Instagrammet en hel del, købt babyting (de er lyserøde… It’s happening!) og været overskudsagtig sammen med den fem årige midt i ulvetimen. Hvis det er barsel, så er det sgu i orden med mig.

… Jeg ved altså godt at jeg snart bliver både utålmodig og rastløs, og at der kommer et barn, som sikkert fucker min søvn op, men lige nu trives jeg så fint på min lyserøde (!) sky af overpriced babygear og ditto skyr yoghurt med topping jeg ikke kan udtale…

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-18 kl. 04.52.46_zps9pspshqu.png

I øvrigt #15

  • Vil jeg gerne vide, hvem jeg skal tale med om, at der ikke længere ‘Bear Grylls’ på Netflix!? Hvordan helvæd’ skal jeg så lære at overleve i Amazonas og på et bjerg af is?
  • … Skriver jeg denne liste på min første barselsdag.
  • Kan det godt være at det ikke hedder ‘plukveer’, men ‘plukkeveer’ … Men det er jeg ligeglad med. ‘Plukveer’ lyder bedre og ser pænere ud.
  • Har baby fået et navn! (Hale-fucking-luja!) … Otto fik det sidste ord og vi er enige. Dog er det hverken Kastanje eller Monsterblod. Og ja, vi venter med at afsløre det til hun er her (for tænk nu hvis vi ombestemmer os. Det er sandsynligt)
  • Glæder jeg mig til at kunne gå i høje sko igen. Jeg elsker mine nye bløde Nike Free sko, meeeen savner at komme et par centimeter eller ti over jorden.
  • Er der i dag både kommet en ny Bikstok EP og nyt album fra Kendrick Lamar, hvilket er lig med slaraffenland for mig – og jeg har rent faktisk haft tid og mulighed for at lytte til begge. Barsels win! …
  • Har flere nævnt at jeg bør bruge min barsel på at sove en masse. Det giver mening. Men jeg tror altså ikke at man kan sove på forskud. Men jeg lover til gengæld at slappe virkelig meget af.
  • Bredte der sig i løbet af weekenden en frygtelig stank i vores lejlighed, som vi brugte det meste af søndagen på at lokalisere, uden held, altså lige indtil den fem-årige kom i tanke om, at han da vist havde taget et fiskehoved med hjem i tasken… I torsdags.
  • Skal vi have købt ny rygsæk til barnet.
  • Nærmer jeg mig plus 20 kilo, og tror jeg har det fint med det. Men… Tyve! …
  • Er jeg virkelig kommet efter det der med ikke at kunne finde ud af at købe pigetøj, og tømte for eksempel Ej Sikke Lej lagersalget for alt rødt og lilla (og jeg kan ikke engang lide lilla) i sidste uge.
  • Har jeg det stadigvæk svært med lyserødt.
  • Havde vi for et par uger siden besøg af Hr. Skæg (der skulle have taget portrætter af Freelancer), som efterlod en besked til drengene på vores badeværelsesdør.
  • Planlægger jeg at male mit køkkengulv. Det er som om at hvid bare var en virkelig dårlig ide. Det ideelle ville være en ‘kaffe med mælk’ farve, da det primært er de pletter, der kommer flest af. Men jeg tror vi ender ud i noget grågrønt.
  • Har jeg igen afmeldt Aarstidernes måltidskasse. Det er som om at det bliver kedeligt efter en måneds tid? Men jeg elsker konceptet. Findes der mon noget tilsvarende?

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-16 kl. 12.51.50_zpssfrn6qft.png

Barsel dag 1

Klokken er knap 10:00.
09:47 helt præcist. Jeg har afleveret barn, drukket kaffe, ryddet op efter morgenmaden, kigget ud i luften, juicet og drukket en kæmpe gulerodsjuice (og hældt en god del af den ned af mig selv), skiftet tøj, hængt vasketøj op, redt senge, været nede med skrald, spist to små summerbird æg med nougat, taget en selfie og sat vand over til mere kaffe …

Hvad nu?!

 photo foto 23_zpsz9jrc4uv.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook