Amputeret, nøgen, udfordret…

Eller bare det man kalder offline.

Vores internet driller. Eller det er løgn, det er dødt på tredje døgn, og jeg er ikke vild med det. Både fordi jeg ikke kan få mit fix i form af bloglæsning, webshopping,Pinteresting, m.m. –  og så kan jeg jo heller ikke skrive herinde! Skrig.
Til gengæld opdaterer jeg af samme årsag ret flittigt på Instagram @sneglcille … Så hop derind – Ellers ses vi bare her, på den anden side af tørken. Snart! (Håber jeg)

I øvrigt #12

  • Ønsker jeg mig brændende en christianiacykel
  • Kan jeg ikke finde ud af at køre på en christianiacykel
  • Freaker de der billeder fra 3D scanninger mig totalt ud! Sådan en skal jeg ikke have.
  • Synes jeg altså ikke at Justin Bieber er lækker. Heller ikke i Calvins og tatoveringer. Nu må I holde op.
  • Kan ord ikke beskrive hvor OPTUR jeg har det over Cornflakes for tiden. Med iskold letmælk.
  • Vender det sig i mig når jeg ser baby-bodystockings med kække sætninger og påtryk i ‘frisk fyr’ genren (I kender dem godt, ‘min far er en torsk, min mor er en sild’ etc.).  Det samme med tylskørt og pandebånd i str. 0 mdr. Det er babyer!
  • Har min baby vendt sig med hovedet nedad og bruger alle sine vågne timer på at sparke til samtlige af mine organer. Det er faktisk ikke så rart.
  • Venter jeg på at der går noget redebygger i mig. Any day now…Har mest lyst til at bruge penge på tøj, til mig, som jeg ikke kan passe.
  • Har jeg trods manglende redebygger-gen købt en smule babytøj, men det er meget neutralt, farvemæssigt, for synes eddermame det meste pigetøj er grimt, og dyrt.
  • Skal jeg til Berlin sidst i januar. Normalt ville det være shopping og drinks’ne jeg så frem til. Men denne gang glæder jeg mig mest til den burger jeg skal spise på The Bird. Nåhja og til 48 timer med min mand selvfølgelig.
  • Savner jeg at danse. Altså udover tykke-dans i mit nattøj, som i den grad bliver fyret af herhjemme. Men den slags efter en masse Gin, et snusket sted, gerne  i Kødbyen.
  • Blogger jeg ikke nok for tiden. Men skriver faktisk på livet løs. Vent og se.

 photo foto-1_zps8ee15024.jpg

Mor til to. Really?

Øh. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men det er som om at det først lige er gået ordentligt op for mig, hvad det egentlig er vi har gang i. Med under 100 dage til termin slår det mig, at jeg skal have et barn. Et menneske!
Starter faktisk forfra. Med bleer, søvnløse nætter, gylp, amning, morhjerne… Fuck mig.

Mor til to. Mig. Skrig!

Igen, jeg ved godt jeg lyder som et utaknemmeligt røvhul, og det er jo altså ikke fordi jeg ikke glæder mig, men jeg kan bare virkelig godt lide vores liv som det er lige nu, og på en eller anden måde er jeg bare et meget mildere menneske når jeg har sovet om natten og ikke har gylp ned af ryggen.

Vi talte om det i går aftes, min medskyldige og jeg. Næsten lettet sagde han, at han havde det på præcis samme måde, og da også indimellem lige måtte trække vejret dybt ned i maven, ved tanken om at skulle igennem det hele en gang til (for ham er det jo tredje gang, shitfuck), især fordi at det hele lige nu er skidenemt og rart og godt. Vi er glade, forelskede, Otto er nem, deleordningen med lillebror Leo funger, vi har gode jobs, som vi elsker, økonomisk er vi ikke ved at knække midt over, der kan stå keramik og dyre fotobøger fremme uden at det bliver raget ned af små fedtede pilfingre, jeg skifter ikke tøj hundrede gange dagligt på grund af bananmos og andet udefinerbart snask (ikke helt rigtigt, jeg er en kæmpe gris uden motoriske færdigheder, særligt i min nye tykkere figur, men… i det mindste er det selvforskyldte pletter). Hvorfor begynde at ændre på alt det?

… Midt i vores samtale i den grå bolia-sofa i vores voksne, ikke særlig børnevenlige stue, og efter nogle nervøse trækninger, grin og dybe vejrtrækninger, kom vi dog i tanke om noget, ingen af os endnu havde overvejet.
Vi gør det altså sammen.
For første gang kommer vi til at opleve, hvordan det er at få et barn med en person vi er forelsket i, og som er der. Vi er TO, som i fire hænder, hele tiden (!!!)…

Jeg synes stadigvæk at det er vanvittigt, at vi er vanvittige og at det er en anelse hurtigt, vi har altså knap været kærester i et år, men altså. Vi har kendt hinanden i 8 år, har set hinandens bedste og absolut værste sider, oplevet hinanden i godt og ondt, i alt fra madforgiftninger, hormonpsykoser og stressperioder, og på en eller anden måde er vi her endnu. Og snart er vi en mere.

Hold kæft, jeg glæder mig til at se ham holde vores fælles barn uden at føle trang til hvæsende at flå det ud af armene på ham, og at prøve alt det sindssyge forfra igen, med en holdkammerat, som jeg ovenikøbet er ret pjattet med.

… Det bliver godt. Ikk?!

 photo foto5-1_zps8b0deae9.jpg

Insta-love #3

… Se tidligere ‘who to follow’ indlæg her og her.

@miekirstinequist – Sød fynbo med dejligt humør, tofarvede øjne og bloggen WeWonder

@simpeldagbog- Lækre skarpe stemningsbilleder

@josephineaarkrogh – Yndig kollega med lækre billeder og gode tips til spisesteder i hele verden

@lortemor – Fellow morblogger med hang til kaffe og verdens sødeste Alfred

@copenhagencakes – Kage, kage, kage, på den pæne måde

@thatlookslikeadick – …. Fordi en diller her og der i sit feed er uundværlig

@askhybel – Min cykelrytterven, far til smukke Nor, hundefar til Marvin.

…. Mig kan du følge her: @sneglcille

 photo Skaeligrmbillede2014-12-28kl140600_zpsd985a076.png

I øvrigt #12 … Jule-udgaven

  • Kan jeg ikke finde ud af om jeg er vild med, eller træt af at Otto har snuppet alle gavepapirsresterne og pyntet vores juletræ med dem…
  • Vil jeg gerne vide, hvem der er ansvarlig for, at det i år har været umuligt at opdrive Lebkuchen kager?! Dem på pose, som Netto plejer at pushe til mig.
  • Har jeg lyst til Baileys. Hele tiden.
  • Sagde jeg for ikke længe siden, at jeg aldrig ville iføre mig noget højhalset, eller kittenheels, ever. Nøj, hvor jeg løj.
  • Er lyden af en Lego Chima figur, der har taget det meste af en aften at bygge, der falder mod jorden, og går i stykker – en lyd, der går direkte i en hormonel kvindes tårekanaler. Var sekunder fra at tæve børnene og skride.
  • Har jeg slet ikke fået dækket mit Ris a la mande behov endnu.
  • Skal jeg til lægen og vejes på mandag. Eddermame et flabet tidspunkt, 5 dage efter jul. Har muligvis forvandlet mig til en karameliseret kartoffel inden da…
  • Fik jeg verdens pæneste ørering i julegave af min kæreste. Hold kæft, hvor jeg elsker at få smykker. Særligt når der er diamanter involveret. Materialistisk much? JA! (Se den på Instagram, hvis du er nysgerrig @sneglcille)
  • Fik jeg hjemmelavet Nutella af min bror. Fandeme næsten ligeså optur som diamanter.
  • Kan jeg ikke overskue nytårsaften, og min taktik indtil videre er, at lade som om den ikke findes. Det går ok indtil videre.
  • Håber jeg at I har haft en fuldstændig fantastisk jul.

 

 photo juletrae_zpsd029b270.jpg

Kæledyr

‘Mor, må jeg ikke nok få en kat? … Eller en landskildpadde?’ – En sætning, der har lydt en del gange det sidste års tid. Og svaret har længe været et rungende Nej.
Jeg elsker katte. Elsker! Synes de er fucking søde og er vild med deres egoistiske I don’t give a fuck attitude. Men jeg har fundet en mand, der synes katte er åndssvage, og som i al den tid jeg har kendt ham har drømt om at få en hund. En stor hund. Så allerede derfor står det ret klart, at der går noget tid før der kan komme flere væsener indenfor i vores cirkus. Synes på en eller anden måde også at en mand, en dame, to drenge og snart en babypige er rigeligt. For nu.

Men…. Jeg kan virkelig godt forstå at Otto gerne vil have et dyr. Jeg har selv haft kat siden jeg var lillebitte, og frem til jeg flyttede hjemmefra engang i de tidlige 00er, og elskede det! Så det er ikke fordi det er uhørt, eller urealistisk, mest bare uoverskueligt. Lige nu. Derfor, har vi nu indgået et kompromis herhjemme, der hedder at om nogle år skal vi have et dyr. Indtil videre er Otto med på katteholdet, men der er jo tid til at ændre mening, og jeg gætter på at flertallet får lov til at bestemme (det passer ikke, det er mig der bestemmer). Jeg er personligt ikke helt afvisende overfor det der med hunden længere… Men det behøver I ikke fortælle min kæreste.

Vi hepper på katten.

 photo foto_zpsb2d4d052.jpg

 

2014 – Det jeg gjorde

Traditionen tro startede jeg året med at lave en liste over alt det jeg skulle nå inden året var omme. Nu er der kun 10 dage tilbage af året, og hvad fik jeg så reelt gjort? Ikke så meget af det, men til gengæld nåede jeg ting, som slet ikke var på listen, eller lå i kortene, som for eksempel at indse at det ikke nytter at løbe fra sine følelser, jeg pakkede mit liv i kasser, indrømmede min afhængighed af Instagram, så tilbage på den første tid med Otto og skældte os kvinder lidt ud, havde optur over udflytterbørnehaven , jeg lærte at slå smut, det lykkedes mig at lave de tynde pandekager, I fik lov til at udspørge freelancer, og, nåhja, så blev jeg jo simpelthen gravid.

… Ret imponerende, hvad man kan nå på et år alligevel, sååå hot yoga må vente lidt, og der er stadigvæk lidt over en uge tilbage til at nå at se Sharknado. Det når jeg nok.

 photo foto_zpsf0f46016.jpg

2015, jeg glæder mig til dig.

 

Adventskalender 4 // Stella McCartney Kids

Lige på falderebet, på grund af den macbook-krise, som nogle af jer måske har fulgt med i på Insta og FB, kommer her sidste advents-konkurrence fra mig og Københavns lufthavn i denne omgang. I lufthavnen gemmer der sig en butik med navnet Tinderbox. Kender du den? Det gjorde jeg heller ikke. Fejl!
I Tinderbox har de børnetøj. PÆNT børnetøj. Pænt på den måde, hvor man hemmeligt ønsker at det hele fandtes i en størrelse voksen, både på grund af den lækre kvalitet og ikke mindst på grund af de designs de sporter på hylderne. Mums! Læderjakker, blød strik, ponchoer, prints, blødt bomuld, pailetter, Marc Jacobs sko i størrelse ‘jeg kan ikke gå endnu, men se mine guldsko’? Mærker som Little Remix, Stella McCartney, Chloe, Marc Jacobs, Mini Rodini, Ver de terre m.fl. Hænger smukt og indbydende i hele butikken, og giver selv en kynisk 2. gangs gravid som mig lyst til at flå det hele ned fra hylderne. Jeg fik lov til at vælge én ting fra butikken i to eksemplarer (en til mig og en til jer), og det blev en strikket dragt til baby fra Stella McCartney, med grå ærmer, den fineste figur på maven og stribet ryg.

 photo foto5_zps045ae457.jpg

Kvaliteten er fuldstændigt overdrevet lækker og jeg glæder mig til at se den på min lille pige engang til efteråret (med bananmos og krummer på maven, jovist). Den er i en størrelse 6 mdr, og du kan vinde den til dit eget afkom eller en andens. Den er rimelig unisex i creme, grå og gul, så alle kan være med.

 photo foto3_zps05d67d31.jpg

Nu fortalte jeg jo selv om mit første køb til Otto forleden (her), jeg håber din historie er lidt lykkeligere, jeg vil i hvert fald gerne høre den, SÅ fortæl mig om dit første køb til en baby, din egen eller en andens, for at deltage i konkurrencen.

Jeg trækker en vinder blandt svarene lige efter jul. Vinderen af sidste uges adventskonkurrence trækker jeg i aften inden jeg går i seng, så du kan nå at være med lidt endnu HER.

Same same but different

Da jeg var omkring 18 uger henne i min første graviditet og det hele gik i lort imellem freelancer og mig, er der specielt en aften jeg husker ret tydeligt. Vi var en uges tid inde i vores break, hvor alt var usikkert og vi ikke så hinanden, og det hele hang i en tynd tynd tråd. Jeg havde efter et par dage i eksil hos mine forældre, besluttet mig for at tage tilbage i vores lejlighed og være lidt. Den aften snakkede vi i telefon sammen, freelancer og jeg, og det var vores første (og eneste) ‘voksne’ samtale, hvor ingen græd og ingen var ‘urimelige’. På det tidspunkt havde vi endnu ikke gjort det endeligt slut, og vi talte den aften meget om for og imod, jeg nok mere for end ham. Jeg havde svært ved at mærke ham, og gjorde alt hvad jeg kunne for at holde hovedet koldt, og husker især hvordan jeg på et tidspunkt spurgte ham om vi ikke for helvede bare skulle give det et skud, for ‘hvem fortryder nogensinde at have kæmpet for noget?’…  …Vildt at det tog os fem år at nå dertil, hvor vi gav det den ekstra chance.

Midt i vores telefonsamtale ringede det på. Det var pakkeposten, der kom med noget tøj jeg havde bestilt. Babytøj. Jeg pakkede pakken op og tog den ene lille bitte dragt efter den anden op, og så knækkede filmen. Jeg græd og græd, med freelancer i røret. Få dage senere gik vi for alvor fra hinanden.

I dag kom der en pakke magen til. Med fire små stykker tøj i str 50-56, og jeg græd præcis lige så hårdt som den aften for knap 6 år siden. Af glæde, af minder, af hormoner.Jeg ser ikke længere tilbage på min første graviditet med sorg, eller vrede, det har jeg ikke gjort meget længe. Men hver gang ‘den første gang’ sker i denne graviditet, vælter minderne fra dengang frem. Første scanning, første spark, første tøj, første ve (shitfuck) … For slet ikke at tale om det SINDSSYGE  i at jeg sidder i præcis samme lejlighed, med samme mand. Det kan man godt blive rundtosset af at tænke over. Gad fandme godt at gå tilbage i tiden og samle for-6-år-siden-mig op, give hende en krammer og love at alt bliver godt. Men på den anden side klarede hun det jo helt selv … Og som resultat har jeg en virkelig god historie, svær, men god. Glæder mig til at fortælle den hele på et tidspunkt.

 photo IMG_6145_zps2ddd0c4f.jpg

For 6 år siden mig, cirka 20 uger henne, i flytterod. 2009

 

Adventskalender 3 // Change

Det er 3. søndag i advent og det betyder endnu en gave herfra, venligst doneret af Københavns lufthavn. I dag gælder det undertøj! Jeg har fået mit livs første chemise, I ved sådan en underkjole som de voksne damer inde i fjernsynet skifter til, når de skal gøre sig til for deres mænd. Herhjemme skal der som oftest ikke noget avanceret til, tror faktisk jeg kunne iføre mig flyverdragt og uldsok og stadigvæk score min mand, men chemisen skader nu ikke. Jeg føler mig i hvert fald flot i den, det samme kan jeg sige om BH’en på billedet, der er fra den kollektion gode gamle Britney Spears har lagt navn til, den er skidepæn, og det er faktisk en stor ting lige nu, da jeg er vokset ud af alt mit pæne undertøj og derfor er gået bomuld og mikrofiber på den, så lidt blonder har virkelig hjulpet på mit eget selvbillede, og bedst af alt er den blød og gnaver ikke, som blonder indimellem godt kan finde på. Foruden chemisen og BH’en kan du vinde tre par 40 denier strømpebukser, og en stropløs shapewearkjole, som er det sorte rør ude til venstre på billedet, der gør din talje (hvis du har sådan en)  stram og fin, samt får din krop til at se virkelig laber ud, også hvis du som jeg er lidt rund i det, den støtter nemlig sådan en gravid mave på en virkelig behagelig måde og fjerner eventuelle buler på røv og lår, op-tur!

 photo foto7_zpsb58c0346.jpg

For at deltage i konkurrencen vil jeg gerne høre, hvorfor du har brug for lidt shapewear og blonder i dit liv… Jeg trækker en vinder næste søndag, hvor årets sidste adventsgave bliver afsløret. ….Du kan lige nå at deltage i sidste uges konkurrence om Lego Chima HER (trækker en vinder inden jeg går i seng i aften).