Kan det juices?

Kia anbefalede en slowjuicer, og jeg købte én til det der mandfolk, jeg deler liv med, da han er stoppet med at ryge og er gået all in på træning og noget helseagtig livsstil. Personligt indtager jeg stadigvæk imponerende mængder chokolade og bland-selv e-numre og nyder en hemmelig cigaret i ny og næ, men har altså siden slowjuiceren flyttede ind, juicet på livet løs og drikker stort set alle mine grøntsager. Min yndlingsjuice lige nu består af 2 avokadoer, 3 æbler, en stor håndfuld spinat og 1 citron. Der er til et kæmpe glas og den både mætter og smager godt. Og om morgenen drikker jeg et ingefærshot med lidt æble. En anden favorit er appelsin, rød peber og gulerødder, den er skide pæn og jeg er ret overrasket over hvor godt sådan en peberfrugt fungerer  i flydende form.

 photo juice_zps39f48360.jpg

Dog må jeg også erkende at ikke alle kombinationer er lige gode og at jeg måske har været lidt for ambitiøs i mit juiceri. Tøm-køleskabet konceptet er ikke nødvendigvis en god ide, når det kommer til det med juice. Ananas og broccoli er  for eksempel ikke en god kombi. Smagen minder lidt om opkast, så hold jer fra den. Har også lært, at man kan få puttet alt for meget ingefær i sin juice, hvilket giver ufatteligt meget kvalme resten af dagen, selvom ingefær da vist egentlig er kvalmestillende.

Jeg holder mig derfor så vidt muligt til de kombier jeg ved virker, og har også anskaffet mig Louisa Lorangs juicebog, som jeg klart skal udforske lidt, for at slippe for opkast-juice og ingefærkvalme fremover.

Hvad juicer I?

Det er i øvrigt denne juicer fra Wilfa jeg har anskaffet mig.

Varme vær velkommen

Jeg pisse elsker varmen. Seriøst! Hepper altid på hedebølger og elsker når vi får dem. Årh mand, bliv for evigt! Jeg tøffer rundt i så lidt tøj som muligt døgnet rundt i disse dage, og fylder mig med kolde drikke og is, og tilbringer tid med dem jeg elsker mest – og jeg er i enkelte øjeblikke en lille smule lykkelig.

ferieOtto har været to dage hos sin mormor, mens hans far og jeg har holdt i hånden på et strandhotel i Helsingør.  Vi kom allesammen hjem i dag med fornyet energi, både barnet og os. De næste par dage, der er de sidste i min ferie, bliver i samme dur som førnævnt, og jeg kan næsten ikke vente. Strand, is, kærlighed.

Plads til forandring – At tilgive det utilgivelige

Gu er det ej nemt at tilgive.  Men det er en kæmpe lettelse når man gør.

At opbygge fornyet tillid på et grundlag der er så søndersmadret, at ord ikke kan beskrive det, og vigtigst af alt, give slip, acceptere og ikke bære nag, er en struggle uden lige, og. av min arm, hvor har jeg kæmpet de sidste fem år. Så meget, at jeg ind imellem ikke fysisk har kunne være i mig selv. Vi taler full blown angsanfald og frygten for aldrig at blive mig selv igen.

Men det var først da jeg gav slip og tillod min egen virkelighed at det blev udholdeligt at leve i.

Og  selvfølgelig er jeg ikke sprunget ud i et eller andet hovedløst projekt i forhold til Ottos far, på grund af lidt sommerfugle i maven og nogle pæne arme. Alt er blevet vendt og drejet en milliard gange, både hver for sig og sammen. For helvede hvor er der blevet talt meget igennem og vi er begge to så opsat på at det her ikke skal eller må gå i stykker. Hvilket kan virke overflødigt og specielt, når man er pisse forelskede og helst bare gerne vil flette fingre og knalde dagen lang, men for os har det været nødvendigt, virkelig at kommunikere, og nærmest lægge en slagplan, for ikke at ende i samme usunde mønster. Alt er blevet vendt på hovedet flere gange, og vi har lært os selv og hinanden at kende på en ny og sundere måde. Det er stadigvæk en proces, og jeg bliver stadigvæk ramt af  fortiden, selvfølgelig gør jeg det, men jeg er for helvede ikke min fortid, og jeg er ikke den samme som jeg var for fem år siden, og det er han altså heller ikke. Er du?

Redigering og filtre i livet er desværre, eller nærmere heldigvis, ikke en mulighed. Og jeg har spildt for mange tårer og tanker på at filosofere over ?hvis bare tingene havde været anderledes så?? – Jeg gider det ikke mere. For helvede hvor jeg ikke gider det. Det håber jeg at jeg kan minde mig selv om for fremtiden.

 photo Skaeligrmbillede2014-07-19kl123019_zps797a249f.png

Er vi så voksne nu? Happy ending, eller bare en ny begyndelse?

En onsdag i maj 2007, i en periode hvor mine største bekymringer i livet var, at nå en flyver ind i mellem og ikke gå glip af de gode fester, havde jeg placeret mig på Ludwigsen på Vesterbro. En bar, der mest af alt har for rygte at servere billige shots, smide en storskærm med fodboldkampe på op i ny og næ og ikke være for fin til at smide noget ‘Cotton Eye Joe’ og ‘Coco Jambo’ på anlægget. Jeg var bosiddende i Barcelona på det tidspunkt, men var hjemme for at få styr på min lejlighedssituation og for at drikke sjusser med venner og veninder, hvilket var det jeg foretog mig på denne onsdag.

Efter et par timer og en voldsom mængde fiskefjæs og øl senere, trådte en af mine gode venner ind ad døren med sin gode ven, som jeg aldrig før havde mødt. Vennen var både var smuk og mystisk på den der rockmusiker-måde, som jeg dengang (nåhja og stadigvæk) havde en seriøs svaghed for . Efter 30 minutter måtte jeg sande, at jeg havde indtaget for meget sprut til at kunne føre flere samtaler og jeg sagde pænt farvel til både kammerat og den pæne mand. På vej væk derfra vendte jeg mig mod min veninde og snøvlede at denne smukke langhårede mand med de blå øjne vi netop havde mødt, ville jeg gifte mig med!

Jagten gik igang, og få uger senere fandt jeg mig selv på Roskildefestivalen, i den pæne mands arme, siddende på en palle omgivet af medie-bys-afhentede gin og tonics. Her sad vi hele natten indtil solen stod op, hvorefter vi vandrede med mudrede gummistøvler på fødderne, hinanden i hænderne og stjerner i øjnene til Roskilde station, hvor vi spiste thebirkes og rejeost i solen på perronen. Dette var starten på halvandet års vanvittig kærlighedstilstand, som resulterede i en graviditet – og desværre – og for helvede da også – et sønderknust hjerte, da kærligheden gik i smadder på den værst tænkelige måde, hvilket blev starten på den hårdeste periode, for alle involverede.

Der kom mere end et knust hjerte ud af det forhold. Vigtigst af alt det smukkeste lille grønøjede væsen, Otto. Men også en masse hjernedødt hårde, men ikke mindst vigtige erfaringer. Noget som jeg i dag, ikke ville være foruden, selvom jeg for fanden aldrig håber, at skulle gennemgå noget, der er bare halvt så svært igen. For så tror jeg muligvis, at jeg smuldrer. Knap fem år tog det at hele. Tre, næsten fire af dem var fyldt med vrede, sorg og bebrejdelse. Hell, I har jo nærmest været med hele vejen, så jeg behøver nok ikke gå i detaljer.

Men. en dag ændrede alt sig. Bitterheden forsvandt, livet fortsatte. Accept og tilgivelse gav plads til nye følelser, og en dag opstod en form for panik. Over at have mistet det eneste rigtige jeg nogensinde har oplevet. Den pæne mand fra Ludwigsen, min søns far, var allerede nået til den erkendelse og brugte al sin energi på at overbevise mig om det samme. Jeg brugte min energi på at løbe fra det. Lige indtil en dag, hvor jeg ikke kunne løbe længere.

 photo fallecsh_zpsa0436101.jpg

Siden jeg stoppede med at løbe, for nu godt et halvt år siden, giver alt mening. Brikkerne er på sin helt egen sindssyge måde faldet på plads og jeg er ikke længere bange for mine egne følelser. Hvem fanden havde lige set det komme? Ikke mig.

I øvrigt #4

  • Er noget af det værste jeg ved når folk kommenterer noget med: ?God humor??
  • Skal voksne menneske holde op med at skrive og særligt sige LOL.
  • Er homelands intro måske det kedeligste og dårligste ever. Særligt taget i betragtning hvor urimelig optur den serie er
  • Er jeg fan af aarstiderne, bortset fra at der til hvert måltid skal bruges alle gryder jeg ejer, så opvasken tager dobbelt så lang tid. Kvikkassen? Ikk? rigtig vel? Og så kunne de måske også lige skrue ned for kartoflerne. Og lade være med at smide min nøgle væk.
  • Er jeg ikke super fan af kartofler. Kun hvis de har sagt hej til lidt friture. Og derefter noget mayo
  • Kan jeg ikke høre navnet Alexander McQueen (designeren) uden straks at tænke på Ottos udtale af navnet Lynet McQueen (den røde bil) ? Makjieewn .
  • Er der kun små fire dage til Orange Is The New Black sæson 2 kommer på netflix og det er så meget noget jeg ser frem til
  • Magter jeg ikke helt Distortion i år. …Klip til mig der står og raver med en øl i hånden på Sdr. Boulevard
  • Har jeg downloaded Candy Crush på min telefon, og går dermed og er permanent irritabel over for få liv, har sagt farvel til mit sexliv og i det hele taget al social kontakt
  • Består 80% af mit madindtag pt af koldskål
  • Har jeg igen igen igen ryddet ud i mit tøj og sælger det på loppemarked i næste uge, og HER
  • Danser jeg en lille smule når jeg cykler med musik i ørerne
  • Har jeg unliket Metroxpress på Facebook. Hvis jeg skal se på flere frisk-fyr updates og youtubevideoer med børn og dyr fra deres side går jeg kold. /Cecilie
  • Mangler jeg et par flade sandaler. Asap.
  • Har jeg ikke instagrammet siden fredag. Hvaaaad?!

Skærmbillede 2014-06-03 kl. 13.15.03

 

Dagen derpå – Efterveer fra ELLE Style Awards

Hold nu lige kæft for en dag i går. Den startede klokken 5:45, hvor jeg lige skulle være nogens mor et par timer, inden turen gik mod Ørestaden, nærmere bestemt Crowne Plaza (det’ et hotel) hvor jeg skulle mødes med resten af ELLE, samt et team af makeupartister og frisører fra Loreal Paris, som skulle gøre os pæne til aftenen.

Her blev vi forkælet hele dagen og der var en intens stemning af spænding, glæde og en anelse stress, for vi var jo altså på arbejde samtidigt med, at en kæmpe aften ventede os. Om eftermiddagen pakkede vi vores arbejdscomputere væk og hoppede i vores kjoler, eller bukser, som det var for mit vedkommende. Vi blev hentet i Audier med flot ELLE logo på siden og det hele var meget luksuriøst, og der manglede ingenting. Jeg har kun været i koncerthuset en enkel gang og jeg kan ikke afvise, at jeg den ene gang, muligvis har været en anelse påvirket af alkohol. Så det var lidt som at se det første gang. Men for pokker da hva?! Der er pænt!

Hele arrangementet var virkelig gennemført og smukt, og jeg følte mig lige dele beæret over at være med og bange for at ødelægge noget.
Da jeg landede hjemme i min lejlighed klokken 01 om natten efter en lang taxatur og en endnu længere dag med de ømmeste fødder nogensinde, samt hovedpine efter en dag med lidt for stramt hår, gik der ikke mange minutter før jeg gik seriøst i brædderne.
Min dag i dag har i den grad været påvirket af den lange og glamourøse dag i går, og jeg har grint en smule af kontrasterne fra i går til i dag (seriøst, jeg spiste en toast til aftensmad) og mit overskud har været lig med nul, men det er et helt indlæg for sig selv, som I ikke slipper for at bliver præsenteret for i nær fremtid. Men lige nu vil jeg gerne bede jer allesammen om lige at tage et kig på Gallasneglen. Altså mig. I bukser.

En gallasnegl i bukser

Og herunder har jeg lavet et galleri fra aftenen, så I der har lyst til at se billederne kan gøre det, og dem der mest bare venter på, at  jeg snart stopper modesnakken og i stedet siger noget sjovt om pik igen, kan springe over.

 

Mine beauty-favoritter, samt overdrevent brug af ordet ‘glød’

Jeg elsker beautyprodukter og har decideret svært ved at begrænse mig. Min badeværelseshylde er proppet med diverse serummer, øjencremer og renseprodukter i alle afskygninger. Og jeg bruger faktisk det hele, da min hud har det med at ændre behov. Nogle gange er det fugt den craver, indimellem går den hormon-crazy og så er der perioder, hvor den mangler liv på grund af alt for lidt søvn.foto-3

foto-3Skærmbillede 2014-05-18 kl. 16.03.24

Lige for tiden arter min hud sig. De varme temperaturer og solskin er guf for min hud og jeg bruger derfor heller ikke specielt mange produkter. Troede jeg. Men da jeg skulle igang med at skrive det her indlæg, kan jeg godt se at det er direkte løgn.

Jeg har længe brugt en hybenkerneolie fra Trilogy, den er desværre tom, men jeg skal klart have investeret i endnu en. Den fugter helt uden at fedte, og giver virkelig en lækker glød. Sammen med den brugte jeg en fugtgivende serum fra Is clinical, som desværre også synger på sidste vers. I sidste uge modtog jeg Purely Professionals nye hudprodukter: En serum, en dagcreme og en natcreme. Jeg har brugt alle tre i fem dage og er simpelthen SÅ glad for dem. Natcremen er ret tyk og virker svær at smøre ud, så jeg troede faktisk at jeg ville vågne med creme-smulder i hovedet dagen efter, men istedet vågnede jeg med total lækker gennemfugtet hud. Om morgenen bruger jeg serum og dagcremen og jeg kan lægge makeup nærmest lige efter, uden førnævnte ‘creme-smulder’ (ahmen seriøst kender I det?!).

Jeg er en sucker for produkter, der hedder noget med ‘Glow’ eller ‘Radiant’, for hvem vil ikke gerne have glød og en lækker sund teint?! At de så ikke altid helt virker, er en anden historie. En af dem, der virker er OSKIAs Get up and glow. Den er ret shiny og perlemorsagtig når man lige ser den først, men når den bliver smurt ud, giver den simpelthen den fineste hud. Jeg bruger den de dage jeg ikke tager makeup på.

Under øjnene bruger jeg lige for tiden en øjencreme fra Burt’s bees, men jeg skifter også en del imellem en fra Balance me, en fra Is Clinical og en fra engelske No. 9. Jeg er født med virkelig mørke rander under øjnene og har derfor prøvet ALT, hvad der er af under-eye cremer og halløj. De fire jeg lige har nævnt er ret gode, og gør faktisk en lille forskel, men der findes altså ikke noget, der kan fjerne det helt. Jeg har efterhånden accepteret, at jeg ser sådan ud (kronisk træt og halvsyg) og at jeg bare må have en concealer i tasken altid.

Når jeg skal rense mit ansigt, hvilket jeg forsøger at gøre hver aften, skifter jeg imellem en 3-i-1 rensevand fra REN, Tromborgs Herbal cleansing oil og ganske almindelig mandelolie. Olierne er geniale til at fjerne øjenmakeup. Og alle tre produkter er nemme og hurtige at bruge, hvilket er vigtigt for mig, da jeg ofte er så træt om aftenen, at hvis jeg skal gøre for meget, får jeg det simpelthen ikke gjort. Her er alle ovenstående produkter guld værd.

Peeling! Et par gange om ugen bruger jeg ‘Skin regimen Night Renewer’ fra Comfort Zone, som er en gele-maske, der er genial! Seriøst! alle, der ikke sover nok, eller bare trænger til liv og glød i ansigtet, bør prøve denne! Den skal sidde i 10-15 minutter (jeg tager den på inden jeg skal i bad) og man kan næsten mærke den virke mens den sidder. Huden kan godt være en lille smule rødlig lige efter, men det går over ret hurtigt og så har man den fineste glød.

På læberne bruger jeg Mario Badescu Lip Wax og så er jeg blevet pjattet med Maybelines Baby Lips. Især den helt baby-lyserøde (den har jeg på nederst i indlægget HER).

(Og så bruger jeg selvfølgelig solcreme!)

At glæde sig

Havde lagt an til et rigtigt brokkeindlæg. Broook brok!  Men blev halvvejs simpelthen så træt af mig selv. Som i så hold dog kæft din sure idiot! Så i stedet for at fokusere på ubehageligheder, som et hoved fyldt med snot, dårlig samvittighed overfor barnet, lortede mennesker der ikke kan opføre sig ordentligt og goddamn rosiner (arhjmen de skal fucke UD af min mad og i særdeleshed min kage), vil jeg i stedet lige hylde alt det jeg glæder mig til …
Lad mig opremse:
– Ny sofa! Jeg endte i noget gråt Bolia, som skal afhentes om få uger
– Påske-bøf, bearnaise og øl med to ualmindeligt dejlige mennesker i morgen
– Æggejagt med Otto (og tømmermænd, bevares) på lørdag
– Sommer! Jeg ved godt det er koldt as fuck derude, men indimellem kan man lige ane snerten af noget der minder om sol og sommer (mjah så forår da) og det er eddermame lækkert.
– Turen til tyrkiet, som jeg så småt er ved at planlægge. Det bliver faktisk min første ferie ud af landet med Otto
– Mit første måltid på den kæmpe altan, der hænger på min lejlighed. Det har endnu været for koldt til det. Men jeg tror det må blive i weekenden. Og det bliver naturligvis dokumenteret og smurt ud over instagram.

Ooooog … For helvede. Det er på en eller anden SÅ meget mere forløsende at brokke sig. Nåh. Måske en anden dag.

 

 

Julestemning på Vesterbro

Sidste år var jeg på ingen måde i julestemning, det bevidner dette indlæg om. Men i år er der altså andre boller på den suppe. Som jeg skrev den anden dag, har jeg lavet pakkekalender til barnet. Godt nok har jeg allerede to gange glemt at smide en pakke i sokken og har derfor fundet på undskyldninger for nissen, som både har været stresset, overmæt og skrupforvirret og nok var faret vild. Indtil videre tror han på det og har tilgivet, ligesom at han troligt takker nissen dagligt, ved meget højt at råbe TAK NISSE op i loftet. Virkelig sødt. Virkelig fjollet. Og så hyggeligt.

Foruden pakkekalender til O, har jeg selv fået en pakkekalender af en nisse ovre hos Loreal, som simpelthen har sendt mig en kasse proppet med gode sager. Så gør det pludselig ikke så meget at jeg aldrig nåede at få fat i en chokoladekalender.
Skærmbillede 2013-12-04 kl. 20.51.07Jeg har også købt julepynt. Jeg har et sært princip, som gør at jeg nægter at have nisser og julemænd som pynt, så det er der ikke noget af. Dog har Otto fået lov til at vælge vores kalenderlys, og det blev altså et med dansende nisser, men mere er det ikke blevet til, nissemæssigt. Til gengæld er jeg gået all in på noget ret hysterisk glimmerhalløj (igen):

Skærmbillede 2013-12-04 kl. 20.56.50

Nu mangler jeg bare at købe julegaver, spise en 10-20 honninghjerter og få noget gran ind i huset, så er jeg helt klar til det med jul.

Undskyld hvis jeg savler

Jeg gjorde det. Krafteddermame!

Gik til tandlægen. Fik en rodbehandling og en ny tid om 14 dage. Highfive!

Om jeg græd? Jeg hylede og rystede og var decideret sølle.

Det var dyrt, det var ubehageligt og hele mit ansigt er følelsesløst, men jeg er så lettet over at det er overstået, og jeg ser frem til, at kunne tale uden brug af kleenex og en tolk.

Tandlæge