Sneglejul: 11. December

I dag har vi pyntet julekager. Ikke dem jeg skulle have bagt – Det skete ligesom ikke. Så jeg købte i stedet nogle peberkagehjerter i Netto og lavede glasur. Det kan anbefales! Alle tre børn var travlt optaget og meget engagerede i næsten en time.
Ældstebarnet spiste så mange kager undervejs, at han stadigvæk, tre timer senere, siger at han ALDRIG spiser kage igen.
Lidt ligesom jeg siger om alkohol, dagen efter en god fest. Det er der heller ingen, der tror på.

Jeg har fået lidt mere ro i maven omkring mine tanker fra i går. Det hjalp at skrive dem ned og få gjort følelserne mere konkrete.
Nu glæder jeg mig mest, og er kun en anelse presset over tiden. 13 dage er på en eller anden måde ikke helt nok. Men det skyldes nok mest, at både Michael og jeg er lagt ned af arbejde, og at vi stadigvæk bor i byggerod. Det viser sig at det med at få lavet et terrazzogulv både er mere tidskrævende og en hel del mere støvende end man skulle tro.
Vi når det vi når, og det skal nok blive jul alligevel – Er mit mantra disse dage.

I dag blev i øvrigt også dagen, hvor jeg ikke længere kunne holde mig i skindet og i et svagt og sukkerkoldt øjeblik tømte min chokoladekalender. Hver eneste låge.

Podcast: Hjemmestudie

REKLAME for Blue Yeti X

Selvom Krøllet kærlighed er ovre og der kun er et enkelt afsnit tilbage af Voksen ABC er jeg slet SLET ikke færdig med at lave podcasts. Jeg kan forstå på de beskeder jeg har modtaget over de seneste uger, at I er flere, der også selv går med ideer og lyst til at komme i gang, men at I ikke helt ved hvordan. Det er ret simpelt, men ligesom med så mange andre ting, man ikke har prøvet før, kan det være svært at overskue, hvor man skal starte.

I forhold til optagelse, har jeg efterhånden prøvet det meste. Jeg har både prøvet at optage direkte i en recorder, jeg har optaget på topprofessionelt udstyr og så har jeg været i forskellige studier, og selvom sidstnævnte er min klart foretrukne måde at indspille på, er det også det absolut mest omstændelige, og fungerer ikke til alle formater. For eksempel vidste jeg ret tidligt i processen, at det ikke kunne lade sig gøre med Krøllet kærlighed. Eller det ville i hvert fald give et anderledes udtryk end det jeg havde i tankerne og derfor besluttede jeg at springe ud i det, og optage det derhjemme. I mit skab.
Indholdet blev som jeg havde forestillet mig. Lyden not so much. Til at starte med. Det var begynderfejl nummer et. At lade min ivrighed over at komme i gang overskygge en ret så vigtig detalje, som at gå på kompromis med lyden. Det har jeg fået (velfortjente) hug for, og jeg har lært af det og er kommet ret godt efter det sidenhen.
Jeg fik efter et par skrattende afsnit og en masse frustration, rakt ud til og modtog derved kyndig vejledning af en håndfuld erfarne podcastere, og bedst som jeg troede eneste løsning var at investere i en masse dyrt udstyr, eller gå på kompromis med mit koncept og leje et lydstudie dumpede en løsning ned i skødet på mig. Blue Yeti X mikrofonen med Logitech G Hub VO!CE software (som gør det muligt at styre og efterbehandle sin lyd). Der er tale om en USB mikrofon, så den skal sættes i ens computer imens man optager og man kan på den måde holde øje med niveauerne undervejs, hvilket er en ret stor hjælp, særligt når man optager alene. Jeg foretrækker at optage med høretelefoner på, og dem kan man nemt sætte i mikrofonen og på den måde høre lyden imens man optager.

Det er utroligt simpelt, og virkelig nemt, når man lige har nørdet det lidt og jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at Yeti X og VO!CE softwaren også bliver en hovedperson i næste podcast jeg skal lave selv hjemme i skabet. Jeg har senest optaget et bonusafsnit af Krøllet kærlighed på den, som lige nu ligger og skriger på at blive klippet færdig, men det lader vente på sig, da jeg også har femhundrede andre løse ender, der skriger på mig. December, I ved.
Apropos december, er mikrofonen et oplagt julegaveønske, hvis man gerne vil springe ud i podcast mediet. Blue Yeti X, hedder den.

Og her kan I så se, hvor lidt der skal til for at komme i gang. En nogenlunde lydtæt rum uden for mange nøgne flader. For eksempel et klædeskab…
Her er mit studie, og det er altså her jeg har siddet seks uger i streg og lavet Krøllet kærlighed til jer.
Og det har (tydeligvis) været rigtig sjovt.

Se mere om mikrofonen HER.

 

 

Sneglejul: 10. December

To uger præcis. Nu vil jeg atter smide planlægningen lidt på hylden og tale om noget andet, der også er tilknyttet julen. Familie og traditioner. Ny familie, Din, min, vores, alt det der … I år er allerførste gang at vi slår vores begges familie sammen. Indtil nu har vi kørt hvert andet år, og i år var det mine forældres år, og da vi spurgte om de var friske på at rykke det hjem til os og gøre noget nyt, var de heldigvis mega på, og min svigerfamilie sagde heldigvis også ja tak til invitationen. Det er noget jeg har drømt om at gøre lige siden vores første jul sammen (Altså Michaels og min) for jeg kunne mærke at det både for ham og jeg betød meget at være sammen med vores forældre og søskende på aftenen, og at det der med at skulle folde det ud på flere dage faktisk blev lidt meget. For meget. Så mit håb er at det på denne her måde bliver lidt mere simpelt, hyggeligt, roligt, og ja, noget nyt. Noget vi skaber sammen allesammen og ikke hver for sig.
Som noget andet helt nyt, kommer der en helt ny person med. Faktisk en person jeg endnu ikke har mødt. Min lillebrors amerikanske kone. Alt er kastet op i luften, og nu skal jeg bare finde ud af hvordan alting lander, for intet er som det plejer, og jeg er både spændt, glad og nervøs på samme tid. Personligt har jeg ikke det store problem med at prøve noget nyt, og jeg ser det primært som en fed mulighed for at ryste posen og gøre noget nyt og andet og som sagt tidligere, at kunne starte en ny tradition, der samler alle og er nemmere for os som den eneste småbørnsfamilie i juleselskabet.

Men jeg kan godt mærke, at jeg er en smule nervøs over flere ting. Ikke så meget alt det med maden og pynten og alt det der, men mere for om alle kommer til at hygge sig, og at alle er med på, at vi ryster den der julepose og selvfølgelig er jeg nervøs for, om alle har lyst til, at vi gør det igen til næste år.
Det er faktisk det jeg er allermest nervøs for og det der holder mig mest vågen i de her dage. Det er så ømtåleligt at rode op i folks traditioner, og selvom det jo ikke er udelukkende min idé og beslutning, kan jeg godt være lidt nervøs for om det mellem linjerne, kan forståes som om, at det kun er min idé og mit ønske. Jeg ved godt, at jeg bare skal knytte julesylten, og lægge min energi i at få en god aften, og det er bestemt også planen. Men for fanden da altså, hvor kan højtider bare bringe mange følelser og bekymringer med sig. Jeg forstår virkelig godt dem, der rejser væk over julen. Selvom det sikkert også kan skabe meget postyr.

Det bliver en god aften, nyt er godt, og det bliver begyndelsen på en ny og mindeværdig tradition. Så! Nu er det sendt ud i universet.

Sneglejul: 9. December

15 dage til juleaften… Jeg er uforklarligt rolig på nuværende tidspunkt. Særligt når man tager i betragtning af en del af byggeprojektet og de detaljer der skal være styr på inden d. 24. ser ud til at trække ud, og måske kun lige når at stå klar, hvis overhovedet, til den store aften. Det burde stresse mig the fuck ud af den, men det gør det ikke. Og det er jo godt. Tror jeg.
Vi har nu lavet en liste mere over det, der skal nås, og i denne uge ser det således ud:

– Hent juletræ (Rødgran, øko, lokalt)
– Bag julesmåkager (mest for hyggens skyld, vi skal fandme ikke glemme hyggen!)
– Køb julegaver (Det er igen i år “kun” børnene der får gaver i år, og jeg overvejer kraftigt at købe det i genbrug)
– Gør hovedrent (Altså det skal jo gøres igen inden juleaften, men min erfaring siger mig bare, at vi (jeg) er bedre til at holde det nede, hvis vi er kommet ordentligt i bund nogle uger i forvejen)
– Sæt fodlister på i stuen og mal dem
– Bestil VVSer til at installere badeværelseshalløj (Brus, toilet, vandhane, alt det der)
– Skriv liste til næste uge

…. Det skal vi nok nå.

 

Mandag uge 50: Svingdør, mere julefrokost og mere renovering

Jeg havde virkelig svært ved at give slip på weekenden i går aftes, hvilket resulterede i at vi fik set anden sæson af GLOW færdig (igen: Kæmpe anbefaling af den serie herfra. Kæft, den er god. Find den på Netflix) og først kom i seng efter midnat. Jeg skulle heldigvis møde sent i dag, så vi kunne have en helt rolig og rar morgen. Nu er klokken 11 og jeg er på vej til København, hvor jeg først skal til Vesterbro og derefter til Nordhavn og afholde møder, inden jeg kan vende tilbage til Hornbæk, hvor der i dag igen er fuld gang i byggeriet. I det hele taget har hjemmefronten og at få huset klar en stor prioritet lige nu, så der er fuld gang i deadlines, lister og aftaler, så vi kan nå at blive klar til d. 24.

Resten af ugen kører vi svingdør derhjemme, da Michael skal arbejde lange dage, og jeg også har en del på tapetet. Jeg skal blandt andet optage det sidste afsnit af Voksen ABC, til møder med forskellige samarbejdspartnere og til årets nok sidste julefrokost. Og så skal jeg have klippet det, der måske bliver et bonusafsnit af Krøllet Kærlighed. Hvornår det blive udgivet, ved jeg ikke endnu, men jeg skal nok holde jer opdateret. Reklame: Dette link giver stadigvæk to måneders gratis adgang til Podimo (ingen binding)

OG så fortsætter planlægningen til juleaften selvfølgelig for fyld smadder. Men det kan I læse mere om i dagens julekalenderlåge i aften.

Jeg begynder at se frem til noget juleferie, men er omvendt også vildt lettet over, at have en hverdag igen, efter to uger med sygdomsramte børn og kaos.

Sneglejul: 8. December

Der er på alle måder blevet pyntet op til jul herhjemme i går og i dag. Otto ringede til mig i går fra en Søstrene Grene butik, hvor han sammen med sin far fyldte kurven med julepynt. “Mor, jeg ved godt, at du hader nisser, men vi bliver altså nødt til at købe et par stykker”. Det er måske overflødigt at fortælle, at de havde fået strenge instrukser hjemmefra om hvilket farvetema vi kører i år og at nisser er bandlyst. Jeg kan godt høre hvor åndssvagt og småligt det lyder, og jeg har nok selvironi til at kunne grine af mig selv og mine dumme principper – men det der med at plastre sit hjem til i røde nisser, julemænd og bjælder, har jeg det lidt anstrengt med. Mildt sagt.
Men. Jeg er nedstemt, igen, og Otto har gjort sig umage med at finde det, han synes passer godt ind. Og det er sgu ret vidunderligt. Der er derfor nu flyttet fire (!) nisser ind, og jeg har det så fint med det. Så fint.
De fik også købt en masse krea-sager, sådan at vi selv har kunne lave fine ting – Og selvom Loulou har brugt en limstift som læbepomade og der kommer til at ligge små afklippede papirrester alle steder de næste par uger (måneder) – Har det været skidehyggeligt, og jeg har genfundet min glæde for at folde julestjerner. Det havde jeg nok ikke prøvet i 20 år inden i dag. I dag foldede jeg 8 stjerner.

Det går fremad med den der julestemning. Men den er der altså ikke helt endnu.

Sneglejul: 7. December

Lidt sen udgivelse af dagens kalenderlåge, og så bryder den ovenikøbet min regel om aldrig at skrive indlæg, når jeg har drukket. Men det har jeg, for jeg har været til julefrokost med mit Hornbækdamecrew. Så jeg er fuld. På vin, shots og glæde. Tænk at det sted som jeg for bare et år siden havde ondt i maven over at være i, nu giver mig glæde og forelskelsesommerfugle i maven. Jeg har danset i timevis og ligger nu på et børneværelse med et vågelys over hovedet – og som sagt, glæde helt ud i tæerne.
julefrokoster er noget af det bedste jeg ved, og i dag var ingen undtagelse. Ingen gad at spise mine veganerdeller, men pyt nu med det – Jeg har haft den bedste aften, og kan gå i seng helt lykkelig og rolig, med ondt i benene. Alt er perfekt. Om en lille uge går det løs igen, for sidste gang – for mit vedkommende. Julefrokostmæssigt, og i København. Jeg glæder mig pissemeget.
jeg lovede at i dag skulle handle om julepynt, men det bliver simpelthen i morgen, fordi: Shots.

Sov godt, og glædelig december derude …

Sneglejul: 6. December

Det med maden og en generalprøve.

Det handler meget om den menu – Jeg ved det godt, men er det ikke altid sådan? Også når man spiser kød. Jeg mindes i hvert fald, at der ofte var snak omkring om der både skulle være and og steg, og måske var der også et år med gås. Og det var da også lidt af et modigt move dengang min mor indførte kålsalat med appelsin, som nu er en helt fast del af menuen. De seneste år har jeg primært spist tilbehør (kartofler, rødkål og salat) – Forrige år lavede min bror en helt fantastisk nøddesteg til min søster og jeg, året inden da havde jeg lavet quinoafrikadeller til mig selv som jeg tog med ud til svigermor, og sidste år fik jeg kun tilbehør. Det hele er superfint, og det er heller ikke fordi jeg behøver at opfinde en ny madtradition, men netop fordi det er hos os i år vil jeg gerne servere noget alle kan spise med fornøjelse (gæsterne må gerne selv tage kød med – Og jeg forestiller mig også at min bror, der er kok, gerne vil lave and – Jeg kommer bare ikke til at stå for det)
Jeg er nået frem til at jeg gerne vil lave noget med nødder, selleri og æble, og jeg tager udgangspunkt i nogle af de opskrifter jeg er stødt på på nettet og i de bøger jeg har. Men jeg freestyler nok en del, og laver min egen opskrift, og i dag  bliver en slags generalprøve eller en test af dét, der skal være det kødfrie proteinholdige element (lækker beskrivelse – “Ræk mig lige det kødfrie proteinholdige element, tak”). Jeg skal nemlig til julefrokost i morgen og har sat mig på at tage konfekt og noget vegetarisk med. Konfekten er der styr på (jeg laver brændte mandler og har købt snebolde og chokolade, done deal), og så har jeg planer om at lave nogle julede vegetardeller (som jeg så nok laver til en steg d. 24)…  Hvis det bliver godt, deler jeg selvfølgelig en opskrift.

Så det bliver dagens projekt på julefronten. I morgen tror jeg vi skal tale lidt om julepynt, for når man har børn kan den slags godt tage overhånd, og det der med at bevare en anerkendende opdragelsesfilosofi og sin egen æstetik, kan godt clashe lidt…. Mere om det i morgendagens julekalenderlåge.

God fredag!

Det her billede tog jeg i går formiddags på stranden – Det ligner jo næsten et snelandskab.

 

Sneglejul: 5. December

I morgen får vi lavet gulv i badeværelset i stueetagen, hvilket betyder, at vi kan benytte badeværelset juleaften og ikke skal have 11 gæster (og os 6) rendende op og ned af trapperne. Det er helt genialt. I det hele taget begynder huset stille og roligt at tage form for alvor, og alt fra fodpaneler til gardiner er efterhånden klar til at komme op, hvilket gør d. 24. en hel del mere overskuelig.

Noget af det jeg glæder mig allermest til, og det er lige i dette sekund gået op for mig hvorfor (dét vender jeg tilbage til), er at dække bordet. Julebordet. Det er faktisk det jeg går mest op i, hvilket egentlig er ret atypisk, tror jeg. Ofte er det vel enten maden, træet eller gaverne, der fylder og betyder noget særligt. Men det med bordet giver mig sommerfugle i maven – og her er hvorfor: Min mor har altid gået op i det. Alle detaljer omkring bordopdækningen var altid nøje planlagt, og både dug, pynt, service og lys var der gjort en masse ud af. Det bedste af det hele var at jeg “fik lov” til at være med til opdækningen, så det er faktisk det, der vækker flest minder hos mig, og dem vil jeg gerne bringe videre til mine børn, kan jeg mærke.
Det har faktisk hjulpet lidt på julehumøret, det med udsigten til borddækning i et (næsten) færdigt hus.

Det er i øvrigt sådan her vores gulv i badeværelset skal se ud:

Sneglejul: 4. December

Det lykkedes ! Halvt i hvert fald. At opdrive nissehuer til børnene. Det var faktisk sværere end jeg havde forventet, for alle dem jeg stødte på havde enten pailletter, rensdyrhorn eller en batteridreven ordning i sig. Men det lykkedes at finde to styks, således at de skrappe medlemmer af børneflokken kan få rød/hvide huer på hovedet. De store og knap så stride børn må vente lidt endnu.
Jeg har også fået købt ind til at bage julesmåkager som selvfølgelig skal udstikkes i julede faconer og plastres ind i glasur og glimmer. OG jeg har købt en julestjerne med lys i.  Det skal sgu nok blive jul du!

Jeg er endnu ikke helt låst fast på den kødfrie menu endnu, men er ude i noget med nødder og så få svampe som muligt (på den måde er jeg en virkelig dårlig vegetar, for jeg har det så anstrengt med svampe – konsistens og smag…) – Jeg deler selvfølgelig menuen med jer som nogle har efterspurgt. En af de nærmeste dage, er planen.