Exit freelancer, enter donutdag, mormor og milkshakes

I nat rejser min freelancer fra os i en uge. Det bliver hans sidste tur inden babys ankomst (har han lovet mig) og dermed også sidste chance for mig og Otto til at være alene, bare os to. Vi glæder os og har allerede nu dedikeret en af dagene til donuts (min søn deler min glæde for de runde sataner, så The Donut Shop står højt på listen over foretrukne steder at besøge, og jeg er nem at overtale) , en anden til at besøge Tommis burger joint i kødbyen, hvor vi skal prøve deres burgere og drikke os mætte i shakes, og så skal vi være et par dage hos mormor, der bor rundt om hjørnet. For selvom det bliver dejligt at være bare Otto og jeg, kan jeg nu for alvor godt mærke at jeg er gravid i 8. måned og stadigvæk arbejder fuldtid og er mor til en fem årig, og selvom jeg ikke er meget for at indse det, kan min krop ikke så godt holde til det, hvilket resulterer i nogle lidt hårde aftener med plukveer og ømt korpus, samt søvnløse nætter, og det på trods af at jeg har en mand, der både laver mad og har en stor ja-hat på det meste af tiden, så mens han er væk bliver ekstra arme prioriteret, så der er lidt tilbage på overskudskontoen – og vi indlogerer os derfor i mit gamle teenageværelse i nogle dage i løbet af næste uge, og vi glæder os.

Nu kan jeg høre at førnævnte ja-hatsbærende fotograftype er ved at børste tænder, så jeg vil logre efter ham og sniffe det sidste til mig og først give slip, når taxaen henter ham klokken 3:30 i nat og tager ham ud i natten og væk til de varme lande i en uge….

 photo Skaeligrmbillede2015-02-15kl213843_zpsf484507e.png

… En hjerteformet (-ish) donut. In case you were wondering.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

I dag har jeg ingen ord.

… Men jeg krammer lidt ekstra på min lille familie.

 photo Skaeligrmbillede2015-02-15kl134241_zps969603be.png

Alt det jeg skal når jeg ikke længere er tyk på midten …

Nogle gange læser jeg indlæg hos andre bloggere, og bliver ærgerlig helt ud i tæerne over, at jeg ikke kom på den ide! Sådan havde jeg det da jeg læste dette indlæg hos Linda den anden dag (sådan har jeg det faktisk tit når jeg er derovre). Jeg både nikkede ivrigt da jeg læste det og grinte så meget, at jeg nær fik min egen baby galt i halsen, og nu fortsætter jeg så listen med mine egne tilføjelser…

Når jeg har født skal jeg:

  • Børste tænder for fuld smadder uden konstant at føle jeg skal brække mig
  • Have høje hæle på og ikke bekymre mig om lægkramper og fede vandfyldte fødder og ankler
  • Tage sko på uden at blive svimmel
  • Aldrig mere være i nærheden af alt hvad der hedder syreneutraliserende tyggetabletter. Det er som at æde gammel kridt.
  • Drikke kulsorte espresso shots
  • Vende mig i sengen uden mentalt at tage tilløb til det og derefter næsten besvime af anstrengelse
  • Have jeans på
  • Bære Otto, indkøbsposer, møbler, alt tungt!
  • Lakere mine tånegle
  • Spise mig dårlig i tun-ceviche og skylle efter med frozen margaritas
  • Ligge mig på maven og rulle rundt og rundt og rundt som en glad lille hund
  • Have sex med min kæreste uden at føle mig som et klodset forpustet dyr, der må holde op til flere pauser for at hive efter vejret/tisse/strække kramperamte lemmer
  • Losse min krop ind i cirka alt fra Baum Und Pferdgartens SS15 kollektion
  • Køre mega stærkt på cykel, helt uden at give mig selv mavepustere med egne lår

 photo foto21_zpsae4ee567.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Amputeret, nøgen, udfordret…

Eller bare det man kalder offline.

Vores internet driller. Eller det er løgn, det er dødt på tredje døgn, og jeg er ikke vild med det. Både fordi jeg ikke kan få mit fix i form af bloglæsning, webshopping,Pinteresting, m.m. –  og så kan jeg jo heller ikke skrive herinde! Skrig.
Til gengæld opdaterer jeg af samme årsag ret flittigt på Instagram @sneglcille … Så hop derind – Ellers ses vi bare her, på den anden side af tørken. Snart! (Håber jeg)

I øvrigt #12

  • Ønsker jeg mig brændende en christianiacykel
  • Kan jeg ikke finde ud af at køre på en christianiacykel
  • Freaker de der billeder fra 3D scanninger mig totalt ud! Sådan en skal jeg ikke have.
  • Synes jeg altså ikke at Justin Bieber er lækker. Heller ikke i Calvins og tatoveringer. Nu må I holde op.
  • Kan ord ikke beskrive hvor OPTUR jeg har det over Cornflakes for tiden. Med iskold letmælk.
  • Vender det sig i mig når jeg ser baby-bodystockings med kække sætninger og påtryk i ‘frisk fyr’ genren (I kender dem godt, ‘min far er en torsk, min mor er en sild’ etc.).  Det samme med tylskørt og pandebånd i str. 0 mdr. Det er babyer!
  • Har min baby vendt sig med hovedet nedad og bruger alle sine vågne timer på at sparke til samtlige af mine organer. Det er faktisk ikke så rart.
  • Venter jeg på at der går noget redebygger i mig. Any day now…Har mest lyst til at bruge penge på tøj, til mig, som jeg ikke kan passe.
  • Har jeg trods manglende redebygger-gen købt en smule babytøj, men det er meget neutralt, farvemæssigt, for synes eddermame det meste pigetøj er grimt, og dyrt.
  • Skal jeg til Berlin sidst i januar. Normalt ville det være shopping og drinks’ne jeg så frem til. Men denne gang glæder jeg mig mest til den burger jeg skal spise på The Bird. Nåhja og til 48 timer med min mand selvfølgelig.
  • Savner jeg at danse. Altså udover tykke-dans i mit nattøj, som i den grad bliver fyret af herhjemme. Men den slags efter en masse Gin, et snusket sted, gerne  i Kødbyen.
  • Blogger jeg ikke nok for tiden. Men skriver faktisk på livet løs. Vent og se.

 photo foto-1_zps8ee15024.jpg

Mor til to. Really?

Øh. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men det er som om at det først lige er gået ordentligt op for mig, hvad det egentlig er vi har gang i. Med under 100 dage til termin slår det mig, at jeg skal have et barn. Et menneske!
Starter faktisk forfra. Med bleer, søvnløse nætter, gylp, amning, morhjerne… Fuck mig.

Mor til to. Mig. Skrig!

Igen, jeg ved godt jeg lyder som et utaknemmeligt røvhul, og det er jo altså ikke fordi jeg ikke glæder mig, men jeg kan bare virkelig godt lide vores liv som det er lige nu, og på en eller anden måde er jeg bare et meget mildere menneske når jeg har sovet om natten og ikke har gylp ned af ryggen.

Vi talte om det i går aftes, min medskyldige og jeg. Næsten lettet sagde han, at han havde det på præcis samme måde, og da også indimellem lige måtte trække vejret dybt ned i maven, ved tanken om at skulle igennem det hele en gang til (for ham er det jo tredje gang, shitfuck), især fordi at det hele lige nu er skidenemt og rart og godt. Vi er glade, forelskede, Otto er nem, deleordningen med lillebror Leo funger, vi har gode jobs, som vi elsker, økonomisk er vi ikke ved at knække midt over, der kan stå keramik og dyre fotobøger fremme uden at det bliver raget ned af små fedtede pilfingre, jeg skifter ikke tøj hundrede gange dagligt på grund af bananmos og andet udefinerbart snask (ikke helt rigtigt, jeg er en kæmpe gris uden motoriske færdigheder, særligt i min nye tykkere figur, men… i det mindste er det selvforskyldte pletter). Hvorfor begynde at ændre på alt det?

… Midt i vores samtale i den grå bolia-sofa i vores voksne, ikke særlig børnevenlige stue, og efter nogle nervøse trækninger, grin og dybe vejrtrækninger, kom vi dog i tanke om noget, ingen af os endnu havde overvejet.
Vi gør det altså sammen.
For første gang kommer vi til at opleve, hvordan det er at få et barn med en person vi er forelsket i, og som er der. Vi er TO, som i fire hænder, hele tiden (!!!)…

Jeg synes stadigvæk at det er vanvittigt, at vi er vanvittige og at det er en anelse hurtigt, vi har altså knap været kærester i et år, men altså. Vi har kendt hinanden i 8 år, har set hinandens bedste og absolut værste sider, oplevet hinanden i godt og ondt, i alt fra madforgiftninger, hormonpsykoser og stressperioder, og på en eller anden måde er vi her endnu. Og snart er vi en mere.

Hold kæft, jeg glæder mig til at se ham holde vores fælles barn uden at føle trang til hvæsende at flå det ud af armene på ham, og at prøve alt det sindssyge forfra igen, med en holdkammerat, som jeg ovenikøbet er ret pjattet med.

… Det bliver godt. Ikk?!

 photo foto5-1_zps8b0deae9.jpg

Insta-love #3

… Se tidligere ‘who to follow’ indlæg her og her.

@miekirstinequist – Sød fynbo med dejligt humør, tofarvede øjne og bloggen WeWonder

@simpeldagbog- Lækre skarpe stemningsbilleder

@josephineaarkrogh – Yndig kollega med lækre billeder og gode tips til spisesteder i hele verden

@lortemor – Fellow morblogger med hang til kaffe og verdens sødeste Alfred

@copenhagencakes – Kage, kage, kage, på den pæne måde

@thatlookslikeadick – …. Fordi en diller her og der i sit feed er uundværlig

@askhybel – Min cykelrytterven, far til smukke Nor, hundefar til Marvin.

…. Mig kan du følge her: @sneglcille

 photo Skaeligrmbillede2014-12-28kl140600_zpsd985a076.png

I øvrigt #12 … Jule-udgaven

  • Kan jeg ikke finde ud af om jeg er vild med, eller træt af at Otto har snuppet alle gavepapirsresterne og pyntet vores juletræ med dem…
  • Vil jeg gerne vide, hvem der er ansvarlig for, at det i år har været umuligt at opdrive Lebkuchen kager?! Dem på pose, som Netto plejer at pushe til mig.
  • Har jeg lyst til Baileys. Hele tiden.
  • Sagde jeg for ikke længe siden, at jeg aldrig ville iføre mig noget højhalset, eller kittenheels, ever. Nøj, hvor jeg løj.
  • Er lyden af en Lego Chima figur, der har taget det meste af en aften at bygge, der falder mod jorden, og går i stykker – en lyd, der går direkte i en hormonel kvindes tårekanaler. Var sekunder fra at tæve børnene og skride.
  • Har jeg slet ikke fået dækket mit Ris a la mande behov endnu.
  • Skal jeg til lægen og vejes på mandag. Eddermame et flabet tidspunkt, 5 dage efter jul. Har muligvis forvandlet mig til en karameliseret kartoffel inden da…
  • Fik jeg verdens pæneste ørering i julegave af min kæreste. Hold kæft, hvor jeg elsker at få smykker. Særligt når der er diamanter involveret. Materialistisk much? JA! (Se den på Instagram, hvis du er nysgerrig @sneglcille)
  • Fik jeg hjemmelavet Nutella af min bror. Fandeme næsten ligeså optur som diamanter.
  • Kan jeg ikke overskue nytårsaften, og min taktik indtil videre er, at lade som om den ikke findes. Det går ok indtil videre.
  • Håber jeg at I har haft en fuldstændig fantastisk jul.

 

 photo juletrae_zpsd029b270.jpg

Kæledyr

‘Mor, må jeg ikke nok få en kat? … Eller en landskildpadde?’ – En sætning, der har lydt en del gange det sidste års tid. Og svaret har længe været et rungende Nej.
Jeg elsker katte. Elsker! Synes de er fucking søde og er vild med deres egoistiske I don’t give a fuck attitude. Men jeg har fundet en mand, der synes katte er åndssvage, og som i al den tid jeg har kendt ham har drømt om at få en hund. En stor hund. Så allerede derfor står det ret klart, at der går noget tid før der kan komme flere væsener indenfor i vores cirkus. Synes på en eller anden måde også at en mand, en dame, to drenge og snart en babypige er rigeligt. For nu.

Men…. Jeg kan virkelig godt forstå at Otto gerne vil have et dyr. Jeg har selv haft kat siden jeg var lillebitte, og frem til jeg flyttede hjemmefra engang i de tidlige 00er, og elskede det! Så det er ikke fordi det er uhørt, eller urealistisk, mest bare uoverskueligt. Lige nu. Derfor, har vi nu indgået et kompromis herhjemme, der hedder at om nogle år skal vi have et dyr. Indtil videre er Otto med på katteholdet, men der er jo tid til at ændre mening, og jeg gætter på at flertallet får lov til at bestemme (det passer ikke, det er mig der bestemmer). Jeg er personligt ikke helt afvisende overfor det der med hunden længere… Men det behøver I ikke fortælle min kæreste.

Vi hepper på katten.

 photo foto_zpsb2d4d052.jpg

 

2014 – Det jeg gjorde

Traditionen tro startede jeg året med at lave en liste over alt det jeg skulle nå inden året var omme. Nu er der kun 10 dage tilbage af året, og hvad fik jeg så reelt gjort? Ikke så meget af det, men til gengæld nåede jeg ting, som slet ikke var på listen, eller lå i kortene, som for eksempel at indse at det ikke nytter at løbe fra sine følelser, jeg pakkede mit liv i kasser, indrømmede min afhængighed af Instagram, så tilbage på den første tid med Otto og skældte os kvinder lidt ud, havde optur over udflytterbørnehaven , jeg lærte at slå smut, det lykkedes mig at lave de tynde pandekager, I fik lov til at udspørge freelancer, og, nåhja, så blev jeg jo simpelthen gravid.

… Ret imponerende, hvad man kan nå på et år alligevel, sååå hot yoga må vente lidt, og der er stadigvæk lidt over en uge tilbage til at nå at se Sharknado. Det når jeg nok.

 photo foto_zpsf0f46016.jpg

2015, jeg glæder mig til dig.