I øvrigt

  • Kommer jeg lidt for ofte til at tale til børnene som jeg taler til hunden. Dyyygtiiig.
  • Er jeg fuldstændig obsessed med køleskabs organisering. Ikke så meget i praksis, desværre. Men jeg ser mange youtubevideoer, pinterests og instaposts om emnet.
  • Skal jeg holde fest på lørdag (!) og vi har den længste to do liste for at kunne blive klar, som jeg lige nu ikke helt kan se, hvordan vi skal komme igennem, særligt fordi vi begge to har nogle fuldstændigt skæve arbejdsdage hele ugen.
  • Er det i dag der er premiere på Big little Lies sæson 2!!!
  • Har vi netop brugt det sidste plastiksugerør, vi havde. Nu kan jeg så ikke helt gennemskue, hvad der er bedst at konvertere til. Stål? Glas? Bambus? Porcelæn?
  • Slår jeg mine fødder og tæer markant oftere, efter vi er flyttet i hus med have, og det var i forvejen et decideret problem med de stakkels fødder altså. Det betyder blandt andet at åbne sandaler og sko er udelukket den næste lange periode, da mine fødder og negle simpelthen ligner noget, der er løgn.
  • Er sætninger som “Du skal ikke vande hunden, kun blomsterne!” og “Vær lige sød ikke at slikke på møblerne” ret almindelige for tiden. #HejLoulou
  • Har Loulou efterhånden knækket koden til at sige flere og flere ord og sætninger, og det er simpelthen så cute. Børnesnak er virkelig noget af det bedste jeg ved! Og når hun synger Lille Peter edderkop som bliver til “Lilla pop pop edderbob” med sin lillebitte stemme, er jeg ved at boble over af lykke.
  • Bor der tre fugleunger i vores anneks. Eller det gjorde der. Jeg håber virkelig, at de er fløjet fra reden, og ikke er blevet spist. Det var underligt hyggeligt at have dem derude under loftet.
  • Er jeg blevet ret begejstret for at have kjole på over bukser. Det er meget 90er agtigt, men det kan noget sejt, og har samtidigt den bonus, at det skjuler mine ben, som endnu ikke har set en solstråle i år.

Fuld plade på nostalgien

I går var en af de sjoveste aftener jeg mindes at have haft virkelig længe. Jeg var til Backstreet Boys koncert med en  veninde som jeg har kendt i 18 år og dermed har hørt riiiiigtig meget Backstreet Boys med, fa det var noget af det første vi fandt ud af, vi havde til fælles, da vi mødte hinanden i 2001 – At vi begge havde været og nok stadigvæk var kæmpestore BSB fans.

Vi havde fået pladser nærmest helt oppe under taget i Royal Arena, og det var på ingen måde husets bedste pladser, men jahatten, humøret og promillen tog sig ikke af den slags detaljer.

Drengene gik på, eller mændene er de jo for fanden nu, og vi blev kylet 18-25 år tilbage i tiden i halvanden time, eller hvor længe det nu varede, jeg ved det faktisk ikke. Men det er simpelthen noget af det sjoveste jeg mindes at have været med til. Vi gav totalt slip og dansede og skrålede vores stemmer i stykker, og jeg håber virkelig ikke, at vores engagement har generet folk omkring os, men jeg har ærlig talt ingen anelse, for vi var i en form for vakuum af nostalgi og adrenalin, og udover at være SÅ sjovt som det var, begyndte jeg fandme at græde på et tidspunkt. Det er så åndssvagt, at stå der til en boyband koncert som voksen kvinde og hyle, men jeg blev simpelthen så overvældet af følelser og en blanding af minder, påmindelsen om alle de faser jeg har været igennem de seneste 25 år, og så kontrasten fra den jeg var da jeg stod og skrålede med til de samme sange, præcis som jeg gjorde i Forum i 1998, til nu, 21 år senere, ved siden af et menneske som jeg virkelig elsker og føler jeg kan være allermest mig selv sammen med. Kombinationen af alt det fik i den grad vandværket igang, samtidigt med at jeg ikke kunne lade være med at grine af absurditeten i det på samme tid.

Efterfølgende købte vi de allerstørste øl vi kunne finde og havde en lang snak på en bænk, inden vi besluttede at købe endnu flere øl og tage hjem til min veninde. Her overtalte vi hendes kæreste til at deltage i vores nostalgi trip, og vi brugte resten af natten på at spille musik fra vores teenageår og drikke en masse af førnævnte øl, og så snakkede min veninde og jeg i yderligere flere timer, til solen stod op, inden hun puttede mig på deres sofa, hvor jeg sov en god tre timers powernap sammen med deres hund, og så vendte snuden mod det tog jeg sidder i nu, snuden hjem.

Hjem til mit voksne vidunderlige liv, med lommerne fulde af mindeguld og kærlighed efter en nat som teenager.

Jagten på de perfekte jeans #1

Jeg spurgte ud på Instagram i går, hvor pokker man finder de der helt perfekte jeans. I ved dem der bare fungerer og sidder lækkert. For der er langt imellem dem for mit vedkommende, og de få jeg har i skabet nu, er enten ved at være slidt op, eller sidder bare ikke som de gjorde engang (det er selvfølgelig ikke buksernes skyld, men altså, irriterende) og jeg vil så gerne finde et par eller flere som bare virker. Så jeg bad om hjælp, og maaaan hvor var der mange forskellige bud, og mindst lige så mange, der selv søger præcis samme. Så nu er jagten simpelthen gået ind. Og ja, jo, jeg er helt med på, at vi allesammen er bygget helt forskelligt, så jeg kan desværre ikke gå Sisterhood of the traveling pants på den. Men jeg kan her i første omgang dele de mange bud jeg fik, og så har jeg simpelthen tænkt mig, at bruge de næste par uger på at prøve mig igennem alle de jeans, jeg har fået foreslået indtil jeg finder DEM. Det bliver muligvis skide kedeligt at følge med i, men jeg har på fornemmelsen. at vi er mange, der leder med lys og lygte, så nu tager jeg en for de langbenede.
I skal være så hjertens velkommen til at give jeres besyv med i kommentarfeltet. Jeg skal nok i min research forsøge at tilgodese alle kropstyper og former undervejs.

Her er listen i vilkårlig rækkefølge:

COS
WEEKDAY /Særligt modellerne Thursday og Way fik mange rosende ord med på vejen
Tiger of Sweden
Acne (var engang alt jeg gik i, men de sidste to-tre par jeg var igennem gik i stykker for et godt ord – Men det er mange år siden jeg har prøvet et par sidst)
Ivy
H&M (Særligt shaping high waist)
Topshop
Gina Tricot
Levi’s (501)
Monki
Tomorrow Denim
Lee
& Other Stories (der fandt jeg faktisk et par virkelig pæne og gode jeans, lige da jeg havde fået Uma. De er nu udgået, og mine er slidt op)
Arket
Piezak
Dr. Denim
2nd day
Zara
Nudie
Mos Mosh
Esprit
Selected Femme
Noisy May
Anthropologie
ASOS
Five Units
Samsoe samsoe

Ok… Shit, der er mange, Jeg kan nok ikke prøve alle, kan jeg godt se nu, men jeg vil gøre mit allerbedste for at nå hele listen igennem. Det må sgu da kunne lade sig gøre.
Stay tuned … Jeg opdaterer løbende, både her og på instagram.

 

 

Effektiv kvalitetstid på hjul

REKLAME FOR DOT – Din offentlige transport

Der er ingen tvivl om, at noget af det, der har været sværest at vænne sig til, men som faktisk også har været noget af det, der har overrasket mig mest positivt ved at være flyttet langt væk fra, hvad der engang var min hverdag, er transporttid. Jeg har altid været vant til at kunne gå alle steder hen. Til nøds hoppede jeg på min cykel, eller tog en bus i ny og næ, men mine ben var og min foretrukne måde at komme fra a til b. Sådan har jeg det sådan set stadigvæk, men eftersom, at jeg nu bor 50 kilometer fra mit kontor, er det ikke længere en mulighed. Jeg kan heller ikke tage bilen, for jeg kan slet ikke køre, og selv hvis jeg kunne, får jeg helt koldved ved tanken om al den tid, jeg ville gå glip af, mens jeg sad bag rattet. Altså forstå mig ret, engang imellem frister tanken om en bil og et kørekort da helt klart, ligesom at minderne om de korte afstande og mine gåture er savnet. Men hvad jeg har fået og stadigvæk får ud af mine togture, har jeg slet ikke lyst til at undvære længere. Og jeg ved også, at det er en af grundende til, at jeg slet ikke har så travlt med at få taget det kørekort, for det er virkelig nemt med det offentlige, og så føler jeg at jeg får foræret en masse tid ved at tage toget.


Jeg arbejder nemlig for det meste på mine ture til og fra København. Det tager præcis en time og 20 minutter for mig hver vej, hvilket jo er en del, hvis man udelukkende tænker det som transporttid, men som jeg faktisk regner med ind i resten af min dag og dermed er en del af min arbejdsdag – Særligt fordi at de tre timer på hjul er koncentreret og dermed effektiv tid. Jeg når faktisk ofte langt mere på den køretid, fremfor tilsvarende mængde tid på kontoret, så på mange måder føler jeg, at jeg har fået mere tid af at være flyttet. Selvom det selvfølgelig er alt andet end sandt. Jeg har desværre stadigvæk kun 24 timer i døgnet…

Foruden den effektive arbejdstid jeg føler, at jeg får foræret, prioriterer jeg andre gange at bruge tiden i toget på ingenting. At koble af. Helt af. Hvor tit kan man lige det? Jeg kan sjældent. At kigge ud af en rude i en hel time, at lytte til en lydbog, at scrolle instagram, tale i telefon. Ting som jeg normalt nærmest skal skrive i kalenderen for at klemme ind, hvilket i øvrigt heller aldrig sker, får jeg serveret på et sølvfad ved at bruge offentlig transport. Det er uden tvivl den største fordel. Derudover er det simpelthen så nemt at komme frem og tilbage, til trods for at jeg skal skifte fra lokalbane (det man kalder grisen) til Kystbanen og omvendt. Og jo jo, selvfølgelig sker der forsinkelser og den slags engang imellem. Det er vist uundgåeligt. Men jeg har 7-9-13 været usandsynligt heldig hvad det angår i det år jeg har brugt offentlig transport. Og når det alligevel sker, er jeg faktisk bare glad for at sidde i et tog, fremfor i en bil på en motorvej, hvor der jo altså også kan ske uforudsigelige forsinkelser.

Jeg er helt til det. Og jeg anbefaler dig hermed at lade bilen stå lidt oftere. Sæt et kontor op på din togtur, eller brug tiden på at få catchet op på en serie, et telefonopkald eller brug tiden på at betale regninger eller bestille dagligvarer. Ting du normalt ville bruge dine pauser, eller aftentimer på. Jeg lover, at du bliver glad for det. Det er jeg i hvert fald.

Anbefalinger

Det er endnu engang tid til en omgang anbefalinger…. Se tidligere HER.

I dag gælder det både en app, der får mine børn til at koble af, et sted lige her i Hornbæk, en omgang fødselsberetninger og noget smuk hårpynt.

– Mine fødselsberetninger er blevet samlet, sammen med fire andre seje damers i en online artikel hos Børn i byen. I kan læse dem allesammen her. Og selvom jeg er færdig med at føde – Elsker jeg at høre og læse om fødsler. Hvis du har det på samme måde, vil jeg anbefale dig, at se med lige her.

– Noxi stories. Den fineste søvnmeditationsapp med små historier til børn – indtalt af børn. Så cute og fin. Men det allerbedste er, de sidste ti minutter af hver historie, der er musik med den smukkeste nynnen af Emilie Schiøtt som i måske kender som damen bag instaprofilen Friggshow. Hun har den dejligste stemme, der luller mine døtre i søvn på ingen tid. Appen er stadigvæk ny, så der er plads til forbedringer. Men indholdet fejler nul og niks.

– Streetfood i Hornbæk: Det fedtede hjørne, som er et lille bitte, men drøn hyggeligt Streetfood marked her i Hornbæk. Det er placeret lige ved stranden og har både langborde med bænke, hængekøje, en båd af træ, små borde og sofaer, man kan hænge ud i og spise sin mad eller drikke en drink. Der er både mexikansk mad, burgers, fish & chips og nepalesisk mad at vælge imellem (og jeg tror der kommer flere udvalg henover sommeren – Det gjorde der sidste år) og det er et helt genialt sted, at indtage sin aftensmad, både med og uden børn.

aunchie hårpynt. De fiiineste håndlavede hårbøjler. Jeg skal uden tvivl have købt en af de her hårbøjler til min fødselsdagsfest. Jeg hælder pt mest til denne her, eller måske denne. Men jeg skal måske lige beslutte mig for et outfit først…
Hvilket passende giver mig en anledning til en lille ekstra anbefaling, nemlig butikken Jerome Vintage på Frrederiksberg. Det er nemlig der jeg håber at kunne finde noget til min fest. De har en Instagram profil, hvor man også kan købe fra, men man skal være hurtig!

Det var det for nu.

Men. Jeg samler jo de her anbefalinger sådan lidt løst og løbende. Men hvis der er noget specifikt I gerne vil have anbefalet, skal I altid bare spørge. Jeg synes det er død hyggeligt at lave.

 

 

 

Dag fire. Kørt over af træthed, lyst til pandekager og en hyldest til soloforældre

Nu har jeg været alene hjemme med børn og hund i tre dage og er godt inde i den fjerde. Det er jo hverdagskost for mange og jeg har da også taget det i stiv arm indtil videre. Men. For fanden. I dag er strid ved overskud og energi. Jeg føler, at jeg er blevet ramt af en damptromle, og er mere træt end jeg kan huske nogensinde at have været. Det er selvforskyldt på mange måder, og skyldes blandt andet, at jeg overhovedet ikke har gjort det det med at slappe af som jeg havde lovet mig selv at gøre i de her dage, men har haft sene nattetimer med for meget arbejde, og når jeg så endelig er kommet i seng, har alle børn i huset fælles besluttet, at nætter ikke er til at sove i. Snork!
I dag var børnene hjemme, og vi var tidligt oppe, så jeg kravlede (næsten bogstavelig talt) over til mine forældre med børnene på nakken. Og der leger de lige nu i haven med min stedfar og jeg har krøllet mig sammen i sofaen med et tæppe, da jeg er så træt, at de der 25 grader udenfor preller totalt af på mig. Her bliver jeg lige liggende og tømmer et par kopper kaffe og tager tilløb til at komme ned og stemme. Jeg tror vi skyder grillsæsonen i gang senere, og måske kan vi overtale min stedfar til at bage en stak pandekager. Det er i hvert fald en mission Otto og jeg har sat os for.

God valgdag til jer, og en særlig kæmpe High five til alle soloforældre derude. Jeg havde simpelthen glemt, hvordan det kan føles, selvom jeg gjorde det i næsten fem år. I er stjerner.

Mandag uge 23: Græsenke, valg og BSB

Så er det mandag og dagen er startet som de fleste andre hverdage. Jeg står stadigvæk op før resten af huset og sætter fortsat kæmpe pris på det. Hold kæft, hvor er det fedt. Ikke de første ti minutter, slet ikke, men når jeg er oppe: Fedt! Og resten af dagen: Fedt! Simpelthen noget af det allerbedste jeg har fundet på at gøre for mig selv.

Ugen er i gang. Klokken er lige nu næsten 10 og jeg er så småt ved at få et overblik over de næste mange dage. Jeg er græsenke det meste af denne uge, da Michael er taget til varmere himmelstrøg til og med torsdag, i selskab med Alt for damerne, hvor han skal skyde en håndfuld modeserier. Netop derfor var morgenen alene og fuld af god tid endnu bedre, for jeg nåede at lægge alting klar til alle. Smøre madpakker, finde matchende sokker, sætte morgenmad frem, alting, inden der var liv i de små. Vi fik os derefter en forholdsvis rolig morgen sammen, kun afbrudt af et par diskussioner omkring dagens påklædning, eftersom at det bliver virkelig varmt, og den ene af de to små mente, at det bestemt ville blive vejr til vinterstøvler og højhalset polyester. Det blev løst med et kompromis lavet af pailletter og solbriller, og da klokken var knap otte, var alle pakket og klar – Og kørte Otto afsted i skole, imens at jeg trillede mod vuggestue og børnehave med både hund og piger i ladcyklen – Noget den på alle måder er for lille til i øvrigt, så det gør jeg nok ikke igen lige foreløbigt. Hvilket minder mig om, at vi klart skal have sparet sammen til den der motordrevne ladcykel, jeg bliver ved med at drømme om.
Afleveringen gik nogenlunde smooth, så smooth som det kan på en mandag, og jeg fik vinket farvel og gik derefter en lang tur med hunden rundt om Hornbæk sø, der næstefter stranden er mit favoritsted at gå tur med hende. Der er nogle steder på strækningen, der næsten har en helt regnskov-agtig feel over sig – ikke at jeg nogensinde har været i en regnskov, men der er sådan lidt sumpet og tætbeplantet – og i dag også helt vildt lummert. Og så kan man snildt gå en gang eller to om den uden at møde andre mennesker, hvilket også kan have sin charme. Efter turen, der havde til formål at få gang i mine små ben inden en stillesiddende dag og ikke mindst at få afkrudtet det store hundedyr, til en dag alene hjemme, puttede jeg hende i hundekurven derhjemme (ja, hun er sådan en slags hund, der vil puttes) og gemte godbidder rundt omkring i huset, inden jeg låste af og listede afsted* over til mine forældre, hvor jeg skal tilbringe de næste par timer i en lille hjemmeopsat skrivecamp.
Resten af ugen er jeg som sagt alene med børnene og selvom vi savner Michael helt vildt allerede, hvilket også er dejligt, glæder jeg mig faktisk også til at have både hus og børn lidt for mig selv. På onsdag skal jeg (og du) stemme, (Nej, jeg nåede ikke at brevstemme sammen med Michael – Men han gjorde selvfølgelig. Så meget for den ellers gode romantiske (ha!) plan) – og jeg satser på, at overtale min søster og mine forældre til, at vi skal se valg sammen om aftenen, og spise valgflæsk, eller den vegetariske version af det, hvad end det nu kan blive til (sovs og kartofler er jo trods alt det vigtigste) hjemme hos mig.

Jeg har i det hele taget forsøgt at være velforberedt ugen ud, med et fyldt køleskab, mulighed for masser af afslapning og opladning i dagtimerne på hjemmekontoret, og så har jeg sørget for et minimum af møder, og skal dermed nærmest med få undtagelser slet ikke ud af Hornbæk før på fredag, hvor Michael igen er tilbage, og så skal jeg, hold nu fast, til koncert på lørdag – Med Backstreet Boys. Og jeg glæder mig helt tosset. Jeg så dem for nu fem år siden, og ellers er vi altså tilbage i 90erne siden jeg så dem første gang. Jeg har tjekket setlisten, og kan konstatere, at jeg kender absolut ingen numre fra efter 2000 (Black & Blue var åbenbart det sidste album jeg købte fra dem), men jeg er sikker på, at det alligevel bliver en kæmpe fest, og jeg skal afsted med en af mine yndlingsmennesker, så det kan faktisk kun blive en god aften.
Så med andre ord, en fabelagtig uge.

Nu vil jeg springe ud i min mandag for alvor, og ønske jer allesammen en skidegod dag og uge <3

*Hera, altså hunden, er rigtig god til at være alene hjemme, og det skal hun helst blive ved med, da der jo er dage, hvor det er uundgåeligt, så vi forsøger, at opretholde en rutine, også i perioder, hvor vi ellers er meget hjemme.

I øvrigt

  • Er det her indlæg skrevet på forhånd, da jeg forsøger at holde helt fri i dag, fredag 
  • Imponerede Heartland mig på alle måder, og selvom det både var koldt og vådt, skal jeg helt klart tilbage næste år i forhåbentlig varmere vejr.
  • Har mine forældre kun boet i Hornbæk i fire dage, men det har allerede vist sig at være noget af det allerbedste der er sket længe. For os, for dem, for børnene. ❤️❤️❤️
  • Dukkede en af mine flyttekasser op i mine forældres flyttelæs. I den lå et par hæslige Buffalo’s og en masse vidunderlig 90’er Barbie. Førstnævnte til stor underholdning for min ni årige (fordi han aldrig havde set noget så grimt) og sidstnævnte for de små, der strakt gik i gang med at lege, hvilket var underligt rørende for mig.
  • Har jeg et kærligheds/had forhold til regn. Det er noget af det værste jeg ved vejrmæssigt (kun overgået af blæst) og omvendt finder jeg også nogle gange kæmpe ro i regn. Lyden, duften og følelsen af at sidde i regnen.
  • Skriver jeg det her indlæg i regnvejr
  • Er jeg 100% tilbage i min P-tærte med karamel afhængighed
  • Har jeg prøvet dem med jordbær også. P-tærterne. Også gode. Men ingen når karamelversionen. Ingen.
  • Rejser Michael i morgen og jeg savner ham på forhånd.
  • Er jeg igang med at nedskrive og samle en masse opskrifter (vegetarisk og børnevenligt) fra vores hverdag, som jeg vil dele med jer. Forslag/ønsker til specifikke retter modtages gerne.
  • Fortalte jeg i sidste uge om en app, der hjalp mig med at huske at drikke vand. Nu har jeg også fået en app, der eftersigende skulle lære mig at løbe. Den snyder jeg også en anelse. Fandme fjollet.

Beauty: Hverdagsmakeup

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

 

Vi skal til det igen. Et skønhedsindlæg. I kan læse tidligere indlæg i samme kategori lige HER.

I dag handler det (igen) og hverdagsmakeup, for det er længe siden sidst. Jeg bruger ikke makeup hver dag, og sjældent i sommerperioden, hvor jeg ligesom de fleste andre ser en del mere frisk ud på grund af solkysset hud, SÅ det er faktisk kun på dage, hvor jeg føler, at jeg har brug for det eller hvis jeg skal til møder, events eller har andre aftaler. Skal jeg bare på kontoret, eller arbejde hjemmefra, nøjes jeg med en masse fugt og lidt læbepomade. Måske en anelse blush og mascara, hvis det går vildt for sig.

Jeg har tre makeuplooks til hverdag, som jeg varierer imellem, og det er dem, jeg vil vise jer her:

Det helt simple:

Denne version er basen for alle tre looks, og det er når det skal gå stærkt.
Først og fremmest er det vigtigt med et godt kanvas. Rens huden godt, tilføj fugt og lad det suge godt ind inden du går i gang. Jeg er begyndt at bruge primer under min makeup, og det er simpelthen en kæmpe game changer. Jeg bruger for tiden denne her (reklame: Modtaget i gave), som er super let og nem at påføre, og gør huden så pæn.
Primeren bruger man efter fugt, og før makeup.
Jeg bruger concealer under øjnene, ved næsen, på næseryggen og de steder, jeg har lidt rødmen eller urenheder. Jeg elsker denne her, som er skidedyr, men simpelthen den bedste jeg har prøvet, men jeg benytter også flittigt denne her*, som ikke dækker lige så godt som den anden (men det tror jeg nærmest ikke, der er noget der gør), men som til gengæld er virkelig nem at bruge, og virkelig et scoop til prisen.
Herefter bruger jeg engang imellem en foundation, det kommer lidt an på, hvordan jeg ser ud den dag. Efter en god nats søvn, masser af vand og fugt, behøver jeg ikke foundation – Meeen på dage efter hårde nætter, fredagsbar og den slags, får den lige et par dråber af enten den foundation serum, som jeg nævner her eller denne her* som er virkelig drøj i brug og dækker så fint, uden at blive for sminket (reklame: modtaget i gave).

Det næste jeg gør, er at tegne mine bryn op med en lysebrun blyant. Jeg har nogle forskellige, og det er lidt forskelligt, hvilken jeg bruger.

Derefter en anelse highlighter på kindbenene (denne her er god*), derefter bronzer (Jeg har mange forskellige, og jeg shuffler lidt imellem dem efter årstid og humør, men er for tiden rigtig glad for denne her* og denne)
Og så mascara. Færdig!

Næste look:
Samme som ovenstående. Bortset fra at jeg inden mascara, påfører bronzer til mine øjenløg (HA! Denne tastefejl får simpelthen lov til at blive). Jep. Jeg bruger simpelthen bronzer som øjenskygge. Det giver et rigtig fint og naturligt look. Man kan, hvis man gider, lægge lidt highlighter i øjenkrogen, det giver også en virkelig fin effekt.

Og sidst, men ikke mindst:

Samme som look 1 og 2, men her bruges bronzeren på øjnene som en base, og herover lægger jeg en øjenskygge. Jeg er meget begejstret for brændte orangebrune farver for tiden, og varierer for tiden imellem tre øjenskygger. Nemlig: Irina The Diva “Chill” fra Glamgoals paletten*. En fra denne (virkelig flotte) Smashbox palette* (reklame: modtaget i gave) og denne fra Nilens jord*  (den har en del shine i sig, men ikke på glimmermåden, så man kan sagtens bruge den om dagen)

Jeg bruger ikke så meget af gangen, og sørger for at blende det godt ud.

That’s it. Det lyder måske af meget, men det tager vitterligt ikke mere end mellem 4 og 10 minutter.

Jeg håber, I kunne bruge det til noget.

Skuffeskriv: Det forkerte ben ud af sengen og røde bukser

Det her indlæg skrev jeg for et par måneder siden, men besluttede ikke at udgive det, fordi jeg blev helt træt af mig selv efter jeg havde skrevet det – Det var åbenbart et tema den dag. Men nu faldt jeg over det. Jeg husker tydeligt den dag, og jeg ved at det hverken er første eller sidste gang at jeg har sådan en dag. I dag er jeg slet ikke træt af mig selv, og synes faktisk det, i al beskedenhed, er et udmærket indlæg, som jeg tror, der er flere der vil kunne genkende. Så here goes. Et ikke særligt gammel skuffeskriv om de der dage, hvor intet spiller og ikke engang et par røde bukser eller en ordentlig omgang bronzer hjælper på noget som helst ….

Kender I de dage, hvor man føler sig akavet, klodset og forkert? Det er vel det, der kan kaldes at “Få det forkerte ben ud af sengen”. Sådan har jeg det i dag. Jeg er egentlig ikke i dårligt humør. Jeg har det bare SÅ underligt, og så føler jeg mig underlig kluntet. En følelse jeg genkender fra mange af mine teenageår. Men jeg er for fanden ikke teenager! Jeg er en voksen kvinde i trediverne. Jeg har fire børn. Så jeg kan ikke skyde skylden på pubertet og vel ikke engang på hormoner. Eller også kan jeg netop det. Måske er det noget tidlig pms kombineret med kulde og gråvejr, søvnmangel og lidt mange påskeæg. I hvert fald betød følelsen, at jeg brugte lidt ekstra tid i mit skab i morges. For jeg har erfaret, at jeg rigtig ofte kan klæde mig ud af den følelse. Helt overfladisk, men ikke desto mindre effektivt – Nogle gange. Desværre var det ikke helt tilfældet i dag, og jeg prøvede vel en ti-tyve forskellige kombinationer, hvilket jeg på ingen måde havde tid til, da jeg skulle nå et tog, og det endte da også med, at jeg trak i en rød buks i sidste øjeblik, greb et perlespænde og løb ud af døren. Bogstavlig talt løb jeg gennem byen og ned til stationen, hvor jeg kun lige akkurat (et ord jeg stadigvæk ikke kan udtale korrekt i øvrigt) nåede mit tog. Iført røde bukser, som jeg lige i dag slet ikke føler mig tilpas i, og som kun har gjort min akavet-hed større. Meget mærkeligt, for jeg plejer ikke at være bange for farver og bruger dem netop til at fremtvinge smil og en god følelse på en dårlig dag, Ikke i dag, og det irriterer mig. Jeg sidder her i toget og krymper mig sammen og har allermest lyst til at løbe direkte ind i den første åbne butik og hive et par sorte jeans ned fra hylden. Men det gider jeg simpelthen ikke være med til. Hold kæft, hvor er det dumt.
Jeg har en lang arbejdsdag foran mig, og jeg skal møde en masse smarte mennesker, og jeg bliver nødt til at tørre følelsen helt væk, owne mine røde ben og make it work. Og nåhja, skønhed kommer indefra og alt det der – Det ved jeg jo godt, og i dag bliver jeg i den grad nødt til at finde følelsen frem inde bag det ydre, hvilket jeg også plejer at kunne – I dag havde jeg bare lige brug for et tjekket skjold til at camouflere den værste kluntefølelse, men det fik jeg ødelagt, så nu er der ikke andet for at få det til at fungere. Kender I det? At man bliver overmodig i sit tøjvalg, tager et par lidt for høje sko på eller en lidt for tung eyeliner og ender med at føle sig forkert, selvom det skulle have gjort det modsatte. Det kender jeg!