For tidligt, og dog

Onsdag i sidste uge:

Jeg er netop vendt tilbage til kontoret efter en optagelse hos To the moon, Honey. Emnet var delebørn. Av. Jeg vidste det godt lidt på forhånd. At det måske var lige tidligt nok i mit forløb at tale om, og jeg havde egentlig også en stillestående aftale med mig selv om at jeg ikke vil udtale mig om skilsmissen på andre platforme end mine egne, før om minimum et år. Omvendt har jeg også lovet mig selv at følge min mavefornemmelse så meget som muligt, og den var god i denne sammenhæng. Tildels fordi jeg er bekendt med værten, Liv, som jeg har haft i min periferi af flere omgange igennem over 15 år, og fordi jeg synes To The Moon, Honey er et ret vidunderligt forum, og det kombineret gjorde at jeg følte mig tryg allerede på forhånd. Og så øver jeg mig (endnu mere end tidligere) på at tale om det der er svært imens jeg er i det. Så jeg sprang ud i det. Heldigvis.

Optagelsen gik fint og jeg er glad for at jeg gjorde det.

….

Nu er det torsdag, ugen efter ovenstående. Afsnittet er ude og har været det i et lille døgns tid. Jeg har hørt det, og har ro i maven. Tilbagemeldingerne har udelukkende været positive og jeg er fortsat glad for at jeg lyttede til min fornemmelse og ignorerede frygten. Jeg er stadigvæk midt i det hele, og har meget svært ved at finde rundt i mine følelser og tanker, men jeg er på vej et godt sted hen. Jeg er en pissegod mor, og har fået børn med en vidunderlig mand, og jeg er så stolt af vores samarbejde.

I kan høre afsnittet der hvor at foretrækker at lytte til podcasts. Jeg håber I vil tage godt imod det <3

Uge 42: Efterårsferie-ish og renovering

Godmorgen!

Pigerne er netop blevet afleveret i børnehave. Jeg tog den pæne vej langs søen hjem for at blive tanket lidt op på solskin og frisk luft, Otto er ved at gøre sig klar til en dag med venner og løbehjul, og jeg har sat mig ved computeren med dagens tredje kop kaffe. Jeg skal arbejde et par timer, og så henter jeg børneflokken lidt tidligt. Vi skal bage, har nogen lovet dem. Altså mig.

I denne uge er det jo efterårsferie, men hverken Michael eller jeg kan holde helt fri, desværre, så det bliver en lidt amputeret en af slagsen. Men vi skruer op for hyggen, og har hver især prioriteret en fridag her og der i løbet af ugen. Både til at være sammen med børnene, men også til at give den en skalle på huset. En af mine to-dos i dag er i øvrigt at færdigskrive et indlæg om netop det: Huset.

Jeg har lidt møder i ugens løb og skal ellers bare skrive derudaf og få futtet godt op under bloggen og Instagram, og forsøge at rette op på den “skade” forårsaget af den vanrøgt som begge steder har været under de seneste måneder. Heldigvis er lysten tilbage for alvor, så det er ikke kun af nød, hvilket forhåbentlig kan ses og mærkes.

Derudover er det første uge med vores nye deleordning. 7/7 fungerede ikke rigtigt, og vi er nu tilbage til at have hver anden weekend og så deler vi ugedagene alt efter hvordan vores arbejdsskema ser ud. Jeg har på fornemmelsen at det er det bedste for alle parter lige nu, men vi får se. Alt for tiden er learning by doing.

Jeg håber I får en dejlig uge. God mandag

Efterårsferie: Skal vi lege?!

REKLAME i samarbejde med UNICEF

Efterårsferien er igang og det betyder for manges vedkommende en masse tid hjemme og sammen – Noget som vi ellers har fået en hel del af dette år. Derfor er idébanken muligvis også ved at være godt tømt i forhold til aktiviteter og lege med børnene. Sådan er det i hvert fald for mig, og jeg var ikke ligefrem fuld af ideer i forvejen, må jeg indrømme. Heldigvis er børnene ret gode til at lege og finde på gode ting selv, og jeg må heldigvis gerne være med. For det meste altså.

UNICEF, som jeg fortsat samarbejder med, har spurgt mig hvad jeg skal lave med mine børn i den kommende uge, hvor det jo er efterårsferie. Herhjemme kører vi faktisk kun en halv ferie, da jeg ikke har fri, stå det bliver noget med nogle korte dage og enkelte fridage. Men børnene har altså HELT styr på at der er tale om en ferie, så der er uden tvivl en forventning om at jeg lige finder på noget. Jeg er ikke den store krea-person, men det er mine børn, så jeg har indkøbt tegnepapir og tuscher i massevis, vi skal uden tvivl samle kastanjer og lave dyr ud af dem. Jeg vil for eksempel mega gerne have sat nogle af de der garn/kastanje edderkopper man lavede da jeg var barn i masseproduktion herhjemme, fordi jeg husker det som værende en virkelig sjov aktivitet, og så synes jeg de er ret pæne, når nu det skal være.

Vi skal helt sikkert også lave perleplader, se en masse film, på ture og så skal vi lege. Sikkert i udklædning for H&M har sendt Halloween tøj til mine piger og det er der en grund til. H&M har nemlig i forbindelse med deres årlige Halloween kampagne doneret 100.000 kroner til Unicefs arbejde med børns trivsel og leg, der ligegyldigt hvor i verden man er og hvilke kår man lever i er vigtigt for børns udvikling og velbefindende. Lige præcis leg er noget som UNICEF har som fokusområde i deres arbejde med børn i katastroferamte områder for at skabe tryghed, glæde og stimulere udvikling og trivsel. Noget som de fleste i vores del af verden nok godt ved, men måske ikke altid tænker over, da det for langt de fleste børn heldigvis er en naturlig del af deres hverdag.

Læs mere om UNICEFs arbejde med børn igennem leg HER

Så brug gerne efterårsferien på at fyre lidt ekstra op for legen derhjemme. Det bliver helt klart tilfældet herhjemme. Som altid er det også en god mulighed for at tale med sine børn om, hvad der sker ude i verden. Noget jeg bestræber mig efter at huske på at få gjort fra tid til anden, også selvom det ikke altid er rart, hverken for børn eller voksne.

God ferie og god leg til jer!

Anbefalinger: Oktober

Lyt:

Jeg vil endnu engang anbefale min egen playliste på Spotify, som jeg i al beskedenhed får utrolig meget ros for. Den hedder “Hverdagssnegl” og er en blanding af Hip Hop, Soul, pop og fløde, og den er ret genial til det meste. Arbejde, vin, madlavning, gåture, det hele. Jeg opdaterer den ind imellem og I kan følge den lige HER, eller ved at søge på “Hverdagssnegl” på Spotify.

Podcasten “Nu snakker vi om det” – Som at være en flue på væggen, når mænd taler. Jeg har for et par år siden skrevet en idé ned, der nærmest en til en var samme koncept, og er så glad for at det nu findes. Nok er der tale om nogle forholdsvis unge, men ikke desto mindre fornuftige og velreflekterede mænd, der taler om usikkerhed, selvværd, sex og følelser og en masse andet. Det er virkelig interessant, måske særligt som kvinde, at lytte med når de tre snakker. Jeg håber de måske en dag vil have damegæster med. Evt en fraskilt blogger i midt trediverne, for så kender jeg en, der gerne stille rop.

Læs:

Jeg skal være helt ærlig at sige at jeg kun har læst få nedslag i den selv, fordi jeg befinder mig et følelsesmæssigt sted, hvor jeg lige skal holde lidt igen med den type litteratur, men det jeg har læst, har blæst mig bagover, så jeg tør godt sende varme og oprigtige anbefalinger efter bogen “Mit arbejde” af Olga Ravn.

Se:

“Elsk mig” på Viaplay. Jeg opdagede serien i forbindelse med et samarbejde (#reklame. – Altså denne anbefaling har intet med kampagnen at gøre, men nævner det lige for en god ordens skyld) – Havde aldrig hørt om den inden, og jeg havde knap nok set første afsnit færdigt, inden jeg takkede kæmpe ja til at lave reklame for den. Den er SÅ god, så fin, så sjov, så rå, så GOD! Den er svensk, den ligger på Viaplay, og anden sæson er i fuld gang, så der er rig mulighed for at binge den.

“Love on the spectrum” på Netflix. Jeg er jo en sucker for alt der er lavet om kærlighed og dating (i øvrigt: denne sæson af Landmand søger kærlighed! Så godt!) og denne helt fantastiske serie er ingen undtagelse. Så fin, så fin.

God fornøjelse og god weekend!

I øvrigt

  • Har jeg været i havet for sidste gang i år. Det er sgu blevet for koldt nu. Men tænk engang at jeg nåede hele 11 dyp fordelt på fem måneder efter et helt liv med vandangst.
  • Overvejer jeg at få tatoveret en bølge som symbol på – og en hyldest til min overvindelse.
  • Skulle jeg egentlig bare se et enkelt afsnit af Singletown (På Dplay). Jeg så dem allesammen. Om det er godt eller skidt, kan I snart høre i Fjernsyn for mig-podcasten
  • Har Marabou lavet en i teorien helt genial smagsvariant med mandel og karamel. Den er ikke dårlig, den lever bare på ingen måde op til de forventninger jeg havde.
  • Savner jeg en god fest, og at danse! Hold kæft, hvor jeg savner det.
  • Spiste jeg pulled jackfruit burger og butter “chicken” hos Flavour bastards i Ravnsborggade for et par uger siden, og det er noget af det bedste veganske mad jeg har fået. Afsted hvis I ikke har prøvet det!
  • Er jeg mega fascineret af gamle stationsbygninger. Jo ældre og mere smadret jo bedre næsten. Nørrebro Station er en kæmpe favorit.
  • Mødte jeg en mus i vores køkken for et par uger siden. Jeg håber naivt, at den bare lige var på kort visit og ikke har tænkt sig at blive boende.
  • Ønsker jeg mig en regnhat. Jeg ligner desværre bare lidt en karakter fra et skabet børneprogram med en på.

 

Uge 41: Solskin og back in business

Efter en benhård start på sidste uge, og ditto knasende efterfølgende dage, blev det alligevel en udmærket en af slagen og det var skidefedt at have en masse tid med børnene, så jeg er godt tanket op, og så har denne uge fået en helt anden start. Jeg er tilbage på et tastatur, og jeg startede min uge i går med at prioritere 30 minutters massage for at løsne op for den der helvedes hovedpine, der forfølger mig, efterfulgt af en lang gåtur i skoven. I dag er jeg på kontoret hele dagen, og skal til et enkelt event, har en kaffeaftale med et rart menneske som jeg savner, og resten af ugen har jeg intet mindre end tre podcastoptagelser, samt nogle lange skrivedage – og selvom det ser ud til at regne og blive gråt og efterårstungt udenfor, har jeg solskin indeni.

Tak for alle de dejlige opmuntrende kommentarer og beskeder, samt tilbud om alt fra lånecomputere til kaffeaftaler. Jeg sætter så meget pris på det, og skal nok blive bedre til at vise det.

God tirsdag og uge.

… Og hvis du mangler noget smukt og let at læse, kan jeg anbefale ovenstående, der er min go to, når jeg har brug for at lægge skærmen væk og stikke af fra det hele.

Mandag uge 40: Ikke min dag.

Seriøst.
Denne her dag.
Suk.

Jeg prøvede (og prøver) at holde hovedet højt, pytte det hele, smide glimmer på, og alt det der. For værre er det virkelig ikke. Men for helva’ ! Jeg tror nu nærmere en stor drink og en ordentlig tuder til at nulstille, er mere vejen frem. Det prøver jeg nok lidt senere.
Det er primært små, men irriterende ting, der nager. Og så en stendød computer. Sten-død, der gør mit arbejde så godt som umuligt at udføre. En corona-ramt økonomi og en ret heftig termin om få dage. En nu tre dage lang hovedpine i halvdelen af ansigtet som intet hjælper på. Regnvejr, våde sko, et glemt møde (pinligt!), aflyste jobs og aftaler, hverdagslogistik, det ikke kan gå op, dårlig samvittighed, manglende søvn, stressramt hud og en gabende tom slikskuffe.
Det ser fjollet ud. Når jeg sådan læser det opremset her. Styr dig, der er værre ting, og det skal nok gå. Men for pokker, hvor har jeg sjældent haft mere lyst til at checke ud og lige give roret videre, værsågod, bare et øjeblik, eller året ud.

Nå, MEN, udover en lidt øffet start på ugen, ser det sådan set ud til at blive en god en af slagsen. Jeg har børnene alene til og med næste mandag, da deres far er på job i Jylland og derefter tager til Sverige, hvor nogle af vores venner skal giftes. Eller hans venner, er det vel. Det er noget mærkeligt noget, hvordan en skilsmisse pludselig betyder, at mennesker man har kendt i over et årti pludselig ikke længere er lige så meget en del af ens liv. Naturligt, men bizart.
Jeg havde planlagt to skrivedage, i dag og i morgen, men på grund af tidligere nævnt døde computer (og ja, den har givet mange advarsler tidligere, så jeg kunne nok have sagt mig selv at det var lige oppe over) har jeg ændret min plan en smule. Jeg laver, hvad jeg kan fra min telefon, og får stablet en lånecomputer på benene asap. Jeg har møder onsdag og fredag, i København, og så skal jeg optage en dummy til en ny podcast jeg (Forhåbentlig) skal til at lave. Weekenden står på diverse arrangementer og fødselsdage med børnene, som indtil videre ikke er aflyst, og så var den uge væk.

Jeg håber jeres mandag og uge er pissegod, og at humør og overskud er bedre end her. Jeg vender tilbage med forhåbentlig lysere sind og et ægte tastatur i løbet af de næste par dage.

Skuffeskriv: Er god nok overhovedet godt nok?

I kølvandet på nogle af de følelser jeg har været ramt af on and off de seneste måneder (øh, prøv med et år), tænker jeg at et skuffeskriv der matcher den sindstilstand, er på sin plads. Egentlig har jeg længe undgået netop dette skuffeskriv. For det er faktisk ikke så gammelt som de skuffeskriv jeg normalt udgiver er, og så er det langt mere diffust end hvad jeg normalt udgiver.
Jeg ved egentlig godt, hvad jeg mener med ordene, men jeg har svært ved at færdig-formulere dem, og det er en ny følelse. Jeg plejer nemlig ikke at have svært ved at formulere mig, særligt ikke på skrift, men noget spænder ben. Følelsen af at være god nok, men ikke GOD nok er langt fra altoverskyggende, og i virkeligheden meget sekundær, og ikke konstant hæmmende (heldigvis da). Hvis den slet ikke var der, ville jeg måske have en større ro i de ting jeg gør, siger og er. Men omvendt ville det ændre en masse og måske fjerne den nerve, sårbarhed og skrøbelighed som jeg har lært at acceptere og holde af. Fornuften, og den har jeg heldigvis, ved at der langt hen af vejen er tale om en øjebliksfølelse, præcis ligesom lykke også kan være det.
Inspirationen skal nok komme igen, og skylle det ukonstruktive vrøvl væk, og fordi jeg for det meste ved, hvad det bunder i og hvor det stammer fra, gør det det nemmere at overkomme, fordi jeg har accepteret, at jeg ikke kan ændre det. Præcis som min psykolog fortalte mig mange år tilbage i forhold til de svigt og den chikane jeg har oplevet som ung, og at jeg nok aldrig kommer over det, men kan lære at leve med det.
Sådan er det også med følelsen af ikke at fortjene sin succes, og at tro på at andre er langt bedre end en selv altid.

Skuffeskriveriet kommer her:

Er god nok overhovedet godt nok?

Jeg bliver aldrig den bedste, den flotteste, den sjoveste eller den dygtigste. Og jeg ved slet ikke om det er det jeg stiler efter. For hvem er overhovedet alle de ting, og når alt kommer til alt kan man aldrig nogensinde vinde alt og alle – det skal man heller ikke. Jeg skal ikke.

Jeg bliver til stadighed overrasket, når jeg modtager rosende ord, og inderst inde tror jeg sjældent på det. Men omvendt higer jeg efter den. Bekræftelsen. Anerkendelsen. Eller faktisk bare alt andet end det modsatte.
Glem mig ikke. Had mig ikke. Ydmyg mig ikke.

Ordene: Du er god nok som du er, har jeg hørt, tænkt, og garanteret også sagt. Til mig selv. Måske til andre.

Men er god nok, godt nok? Af en eller anden årsag gemmer der sig en næsten negativ undertone i “god nok”, som om at man ikke har gjort sig umage, ikke er tilstrækkelig, eller i hvert fald som minimum kan blive bedre. I hvert fald i mine ører, og måske er det lige præcis dem, der skal omstilles til at høre det som mere end rigeligt. God nok er mere end godt nok.

 

 

Mandag uge 38: Jonglering

Det er mandag formiddag og jeg har taget hul på en uge med børn, hverdag, logistik og en kabale jeg ikke er sikker på kan gå op. Jeg startede dagen med at være morgensur, hvilket gik ud over både mig selv, børnene og hunden. Pisse hyggeligt. Det lykkedes mig heldigvis, at tage mig selv i kraven og vende stemningen. Børnene fik lov til at se Ramasjang og spise morgenmad i sofaen, imens jeg drak en stor kop kaffe og trak vejret ned i maven, inden jeg gik i gang med madpakker, tøj og tandbørster. Vi endte på den måde med at have en ret hyggelig morgen alligevel.

Jeg arbejder hjemme i dag, da det ser ud til at blive den eneste dag, med undtagelse af måske fredag, hvor jeg kan det. Jeg forsøger ellers, i de uger jeg har børnene, at arbejde hjemme 3-4-5 dage, da det gør dagene noget roligere og nemmere. Men i denne uge kan det ikke blive sådan. Jeg har møder, optagelser og events næsten alle dage, og håber bare, at det hele går op. Jeg har sørget for Nemlig.com levering og måltidskasser hele ugen, for at gøre nogle ting lidt nemmere, selvom det økonomisk ikke er den klogeste beslutning, men tidsbesparelse kan man næsten ikke sætte en pris på.

Weekenden har været en lille smule rå for mig, og jeg tror også det er derfor jeg var en så dårlig version af mig selv i morges. Savnet til børnene var en hård nyser denne gang, og så var det vores bryllupsdag i lørdags. Dét havde jeg egentlig tænkt mig at glide let og elegant henover og da i hvert fald slet ikke nævne her. Men altså. Nu gør jeg det alligevel. Det var ikke sjovt, lad mig bare sige det.

Jeg er dog ved nogenlunde mod i dag, hvis man ser bort fra i morges, og har nået en hel del allerede, selvom klokken ikke engang er 11 endnu. Det er de bedste dage – Dem hvor jeg er produktiv fra morgenstunden af. Senere, når jeg har nået det jeg skal, vil jeg gå en lang tur med hunden, og så hente børnene lidt tidligt og forsøge at score noget aftensmad og voksenselskab hos mine forældre.
Jeg håber jeres mandag og uge bliver god og rar.

Mental u-vending

Mine skriv for tiden er ret gennemsyret af min situation og de svære tanker og følelser, der hører med. Det skyldes selvfølgelig, at det er det der fylder meget af tiden, og særligt når når jeg sætter mig ved tasterne, for det er min ventil og mit frirum, og jeg stopper nok aldrig med at gøre det. Skrive ned, og dele. Men jeg har også i den grad brug for det modsatte. At bruge min skrivetid på det gode, det rare, det ligegyldige, det lette. “I øvrigt”, shoppe indlæg, reklamekampagner, ikke blog-relaterede arbejdsopgaver (jeg skriver stadigvæk børnehistorier, som jeg glæder mig til at dele med jer meget snart) og selvfølgelig hverdagstrummerum, og jeg forsøger for både min egen og jeres skyld at balancere det hele på alle mine kanaler.
I dag er sådan en dag, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke skal gå ned i det svære. Jeg sad ellers med næsen i et indlæg, der gik i dybden med en følelse af utilstrækkelighed, som jeg helt klart skal skrive færdigt. Men ikke i dag. Det blev tydeligt for mig, da en kvalme og vrede kom snigende imens jeg ledte efter ord, som jeg ikke kunne finde. Så det er hermed blevet en af de dage, hvor jeg aktivt lige laver en tvungen mental u-vending, ved at fylde min dag op med aftaler og gøremål, skrive om tøj, samt at have noget i ørerne, næsten hele tiden. Podcasts, musik, telefonopkald. Om det er en god taktik, som rent faktisk løsner op eller bare udsætter det tunge, ved jeg ikke helt, men jeg har behov for de pauser det giver, så uanset hvad, er de godt givet ud. Ironien i den taktik er, at jeg altid har været lidt imod den, og tværtimod haft den indstilling, at følelser skal føles til ende, når de dukker op. Både for ikke at trække dem i langdrag og gøre dem tungere, men også fordi jeg faktisk slet ikke har kunne finde ud af at pakke dem væk, og slet ikke så det som en mulighed. Troede slet ikke jeg var i stand til det. Det er jeg heller ikke altid, men når jeg er, så er det en kæmpe succes. I dag tror jeg det lykkes.