01 08 Krydderboller og shots

Den 1. august for ti år siden hamrede vi shots på Jagtstuen på Israels Plads i Kbh. I dag vågnede vi i et sommerhus nord for København og spiste ristede krydderboller sammen med vores børn, nu er vi på stranden og i aften skal vi have linselasagne og hvidvin. Alt har ændret sig, og dog, for jeg syntes og synes han er noget af det flotteste jeg har set, hans væsen gør mig rolig på et øjeblik, han gør mig fjollet og glad, og får mig til at føle mig smuk, stærk og elsket. Jeg tvivler på at det nogensinde vil ændre sig. Ja, vi har haft vores nedture og kriser, og måske får vi flere, vi svæver ikke rundt på en lyserød sky altid, men det ville sgu også blive for kedeligt i længden. I det store hele hører vi sammen. Det ved jeg.
Og i dag har han fødselsdag, igen. Da vi mødtes første gang var han 24 år, langhåret og arbejdede på en bar og var uden tvivl min første store kærlighed. Da han fyldte 25 mødte jeg alle hans venner og det meste af hans familie for første gang på en tapasbar – Det var inden snapseshots på Jagtstuen. I dag er han 35, far til mine børn og min allerbedste ven, og stadigvæk uden tvivl min første og største kærlighed. Jeg glæder mig til mange flere fødselsdage, også om ti år. Måske der skal shots på bordet igen … Michael Falgren, jeg elsker dig. Tillykke med fødselsdagen <3

Fra camping til KBH til sommerhus og fødselsdag

Hvis I følger med på Instagram ved I det allerede. At jeg få timer efter mit ellers ret optimistiske indlæg i forgårs, trak i bremsen og tog hjem. Det regnede… Også inde i bussen. Så jeg ringede efter min stedfar, der heldigvis kunne hente mig, Uma og Loulou. Egentlig var planen at Michael og drengene ville blive en nat mere, men da vi, mens jeg var ved at pakke mine og pigernes ting sammen, fik besked hjemmefra om at min lillebror var faldet om i en flyver på vej hjem fra Island, tog de også med hjem som moralsk støtte. Heldigvis blev min bror udskrevet samme aften og har det godt. Gudskelov.
I går fik Otto og Leo lov til at give den fuld spade med Playstation og iPad, mens Uma så samtlige afsnit af Backyardigans og Babuh Sang (Brandmand Sam) og de voksne fik vasket tøj, købt ind og andre voksne røvsyge ting. Og så blev det mandag, og dermed starten på vores allersidste ferieuge. Egentlig havde vi tænkt os at bruge den derhjemme, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede nemlig helt rastløs og irritabel efter endnu en nat med vejarbejde og udsigten til endnu en dag uden planer, og så gik jeg på air bnb. Igen. Og der var det. Et ledigt hus med plads til alle, have, trampolin, strand, opvaskemaskine og terrasse, 58 minutter væk. Og så gik det stærkt, for vi sidder i huset lige nu. Min mand i en lænestol, hvorfra han arbejder, og mig ved spisebordet med vin i glasset, ro i hovedet og en plade Marabou ved min side i min mave. Børnene er her selvfølgelig også. De sover. Der er kage i ovnen, køleskabet er fyldt og vi er klar til i morgen, hvor manden i lænestolen fylder år, femogtredive af dem. Hvilket er syret at tænke på, for jeg kan lige så tydeligt huske hans 25 års. Kæft, vi var fulde.

Nu er mit vinglas tomt og jeg skal tage stilling til om det skal fyldes igen eller om jeg skal kravle under dynen …

Godnat fra det sorte træhus ved stranden.

 

Camping er….

Camping er…

‘Ikke noget for mig’ er min umiddelbare slutning på den sætning. Alligevel er jeg her. På en campingplads. Lige nu sidder jeg i ly for regnen, under et halvtag, foran en af de kiosker, der sælger alt og ingenting. Der kan købes både is og neglelakfjerner, portvin og dåseåbner, men Treo og bleer, har de ikke, og spørger man efter økologisk smør og frugt, smiler de overbærende til en og ryster på hovedet. Nå, men det lykkedes os altså at komme afsted, efter en masse hjælpende hænder og et lift. Vi har været her i to nætter. Første nat var noget lort. Jeg vågnede iskold og med ondt i ryggen flere gange og klokken tre lå jeg og overvejede om det mon var muligt at praje en taxa et sted. Men det gik, og efter et par liter kaffe og en masse solskin, var jeg knap så pessimistisk. Camping er ok. Selvom jeg er ved at flippe skråt over de mange nærgående hvepse (kæft, nogle aggressive røvhuller), det manglende wifi og det at sove i en bus, så er smilene på børnenes isklistrede ansigter og fornemmelsen af ferie, det hele værd. Faktisk har det også været en fornøjelse ikke at have min telefon på mig konstant, og ikke kunne tilgå mails, og bare holde den ferie som min autoreply påstår at jeg gør.

Havde jeg foretrukket et sommerhus, eller et hotel?
Ja. Det havde jeg nok. Men omvendt kan det primitive virkelig også noget. Vi spiste spaghetti med tomatsauce og agurkestave til aftensmad i går, Uma legede med en flækket spand, som hun fyldte med tørre grene, i 90 minutter, både børn og voksne havde grineflip da vi skiftedes til at gynge i et gammelt bildæk vi fandt i skoven, og når børnene er puttet, drikker vi vin af kaffekrus fra en bag-in-box, spiser franske kartofler og snakker om rejsedrømme under tæpper i hver vores havestol. Idyllisk på den jordnære måde.

Så camping er… Nok alligevel noget for mig. I tørvejr. Så sol, come lige on.

 

 

Gråd og podcast-savn

Ja, nu handler det sgu lige om podcasts igen. For i formiddags kørte jeg til Nordvest og mødtes med Rikke i en lille hule på fjerde sal. Vi skulle tale om Løvernes konge, filmen fra 1994, der giver mig kuldegysninger, våde øjne og en klump i halsen. Vi optog det hele, og I kan høre resultatet i Rikkes fremragende podcast Tårekanalen, som jo var en af mine anbefalinger i mit seneste indlæg. Hør afsnittet med mig og Løvernes konge, hvor vi også taler en smule om Harry Potter, kærlighed og lykketårer, lige HER.

På vejen hjem kom jeg selvfølgelig i tanke om hundrede andre ting, jeg gerne ville have pointeret og sagt, helt typisk, men jeg synes faktisk, at det er blevet et rigtig fint afsnit, som jeg håber I har lyst til at høre. Det fik mig sådan til at savne Voksen ABC endnu mere, og da jeg ved at Rachel lige nu sidder i en flyver på vej mod København, håber jeg at kunne overtale hende til, at vi mødes snart og laver vores næste afsnit, som skal ligge klar til jer d. 7. august, oooog måske det kunne blive til en lille livestream fra altanen også. Det håber jeg.

NU vil jeg skænke et glas vin og nyde stilheden et øjeblik. Uma og Otto er hos mine forældre, Loulou sover og min mand er kørt ud for at prøve at se om det er muligt at sætte sikkerhedsseler i bussen, så vores campingtur, der lige nu hænger i en tynd tynd tråd, kan blive til noget. Kryds fingre, skååål og lyt lige til nogle podcasts, ikk?!
God aften <3

 

Podcasts. Hvad, hvorfor, hvordan og hvilke

Jeg oplever ofte at læsere skriver til mig, at det der med podcasts ikke lige er dem. Jeg forstår godt den udmelding, hvis man ikke har lyttet til podcasts og ikke helt kan overskue at gå i gang. Men egentlig er det lidt det samme som at sige man ikke er til bøger, eller til musik, eller til film, eller tv-programmer. For der findes jo et utal af podcasts i alle mulige set-ups og genrer. Men hvad er en podcast egentlig? Den nemmeste måde at beskrive det på er, at det er ligesom et radioprogram som man kan downloade på sin telefon (eller computer eller tablet) og høre når man har tid og lyst. Personligt bruger jeg podcasts når jeg laver praktiske/huslige ting, og når jeg går tur, eller kører med offentlig transport. Det jeg personligt elsker ved podcast-mediet er, at det kan fungerer som en slags lydtapet, mens jeg laver andre ting.

I starten af året startede min veninde Rachel og jeg jo podcasten Voksen ABC. Den strøg direkte ind på top 5 i iTunes og har siden første afsnit i februar haft over en halv million downloads. Vi er åndssvagt stolte af den, og jeg har i den grad fået øjnene, eller ørerne op for podcasts. Jeg vil derfor anbefale jer nogle af mine favoritter. Men inden jeg gør det vil jeg overlade ordet til min medvært og BFF Rachel. Rachel har så længe jeg har kendt hende lyttet til podcasts og det er også hende, der er hjernen bag Voksen ABC. Jeg har bedt hende gå lidt mere i dybden omkring podcast-mediet, og hun vil guide jer igennem, fra det helt lavpraktiske som, hvor finder man og downloader dem, til hvilke hun anbefaler. Og til sidst vil jeg som lovet komme med mine egne anbefalinger også. Og så må I love mig, at give Voksen ABC en chance. Bare et enkelt afsnit. Kom nu… I finder den i iTunes HER – Og hvis I kan lide den, så må I vildt gerne abonnere på den, samt give den en anmeldelse i iTunes, for det hjælper os rigtig meget med at få den spredt endnu mere. TAK.

Nå. Det var hende Rachel vi kom fra. Hun skriver:

Podcast er – primært – radio på lydfil som du kan høre når du vil – ligesom den musik som du streamer over nettet. Udover at 24/syv og DR nærmest ikke kan sende et minuts radio, uden det udkommer som podcasts, så er der er en masse podcasts der er lavet kun til internettet, både af store virksomheder, nørder der er drevet af en passion for et specifikt emne… eller to tosser med en mikrofon, som Cecilies og min Voksen ABC 😉
Mit yndlingseksempel på hvor vidunderlig podcastuniverset er, er en podcast der hedder Star Wars Minute. Det er to værter der har besluttet sig for at se Star Wars filmene ét minut ad gangen. Og så sidder de bagefter (ofte med gæster) og diskuterer hvad der skete i det minut, hvad det betød for dem første gang de så det minut osv. osv. Nogle gange varer afsnittet 10 minutter, andre gange varer de halvanden time – og det er det der kan være det smukke ved podcasts! Ingen regler om længde eller noget, kun kærlighed (og nørderi). Ligesom danske Kongerækken, der i hvert afsnit fortæller om den danske kongerække, en regent ad gangen – eller som vores Voksen ABC hvor vi taler om vores voksenliv et bogstaven ad gangen.

Men hvordan i alverden får man fingrene i en podcast?
Hvis du har en Iphone, så er det nærliggende at bruge telefonens egen app, en lille fræk lilla fætter der hedder ”Podcasts”. Den kommer med i telefonen egen software – men hvis du er kommet til at slette den, så frygt ej – så kan du bare gå ind i App Store og downloade den igen. Når du har åbnet den, kan du søge podcastsne frem nederst i højre hjørne og når du har fundet en podcast du elsker, trykker du bare abboner – så misser du ikke eventuelle nye afsnit. Under ”Mine podcasts”, kan du vælge imellem de podcasts som du abonnerer på og under ”Uafspillet” ligger alle de nyere afsnit som du endnu ikke har hørt. (PRO TIP: Hvis du ligesom mig, helst vil streame og ikke have hele afsnit liggende på telefonen, så skal du hoppe ind i dine indstillingsapp, scrolle ned i hovedmenuen og vælge Podcasts appen, og under Podcaststandarder, skal du sætte ”Hent episoder” til ”Fra”.)

Hvad gør jeg hvis jeg har Android?
Efter lidt søgning på internettet, kan jeg se at et af de mest populære gratis apps til Android er Podcast Addict. Her er det også forholdsvist simpelt; tryk på ”+” i højre hjørne og søg efter en podcast.

Hvilke Podcasts skal man høre?
OMG! Det er verdens sværeste spørgsmål! Da Cecilie spurgte mig, var det lidt ligesom at jeg skulle vælge mellem mine børn…eller sværere, eller jeg har jo kun verdens bedste Jonathan – så det er jo egentligt nemt nok 😉 MEN! Min helt store podcast kærlighed startede med Radiolab, og This American Life som er amerikansk radio der bliver udgivet på podcast, så vi også kan få et indblik i sublim radiostorytelling. Radiolab er finurlig videnskab fortalt som møghamrende gode historier og This American Life er ligeledes gode historier.
Jeg tror reelt at var der flere år af mit liv, hvor jeg ikke kunne føre en samtale uden jeg havde en (mindblowing) fact fra Radiolab. Start evt. her:
Colors Her fortæller de blandt andet om hvorfor farven blå ikke altid har fandtes og
Guts Der fortæller om hvorfor mænd og kan skændes på samme måde, som jeg har refereret til i et afsnit af Voksen ABC.

This American Life er ikke så videnskabelig men udforsker mere det menneskelige, og under enkelte temaer. Jeg har mange gange skulle kvæle en lille hulkelyd ved køledisken i Netto, fordi jeg lige har stået og hørt en smuk og rørende fortælling. Desværre så fjerner de deres shows fra podcastapps løbende, men man kan stadig streame dem fra deres side. This American Life har sidenhen også været begyndelsesstedet for andre populære podcasts såsom Serial og S-town.
Bonusinfo: Jeg mødte Ira Glass efter en liveoptræden i Imperial i København. Jeg blev så forfjamsket at jeg slugte mit tyggegummi, af frygt for at jeg ville blive kvalt i det mens jeg talte med ham. Han spurgte ind til mine podcast ideer og jeg fortalte ham bl.a. om Voksen ABC – han synes det var en super fed ide..!

Du kender godt de der små mysterier i hverdagen som nager én en lille bitte smule? Dem forsøgte Starlee Klein at opklare i det der var VERDENS BEDSTE PODCAST (som hedder The Mystery Show).
Starlee udforskede folks små mysterier og hvis hun hørte en god historie på vejen, kommer den med i podcasten. Så den er fuld af geniale små historier som man normalt ville droppe når man researcher til et program. Jeg ville E L S K E at få lov til at lave den danske udgave af The Mystery Show og er så ærgerlig over at der ikke kommer flere sæsoner :/
Hvis man er til lidt Cold Case historier, så kan jeg anbefale Canadiske Someone Knows Something.
Jeg bingelyttede første sæson på to aftener. Start med afsnit 1 af sæson 1.
The Moth podcast, er optagelser fra de legendariske The Moth Shows i USA – her fortæller rigtige
mennesker, rigtige historier om livet på godt og ondt. Her må jeg også ærlig indrømme at jeg igen har skjult tårer af både glæde og sorg henover køledisken i Netto.
Missing Richard Simmons: Jeg ved ikke om du kan huske det, men I 90erne skete det med jævne mellemrum at en overgearet amerikansk krøltop dukkede op i diverse talkshows og sitcoms. Efter danske standarder var Richard Simmons nok liiiiidt for meget, men i USA var en del af den helt store fitnessbølge og en helt for mange. Og efter at have været energisk og all over the place – forsvandt han nærmest fra den ene dag til den anden. Rygterne begyndte at svirre om, at han måske blev holdt som gidsel af sin sydamerikanske husholderske. I sin jagt på den glade humorbombe, finder Dan Tabernaski frem til historien om et kærligt menneskes kamp med sine dæmoner.

Til Børn:
Jonathan elsker Radionauterne (til nysgerrige børn). En relativt nystartet podcast hvor de fortæller børn om hvorfor det larmer når det tordner og hvorfor vand er vådt. Ellers er jeg selv stor fan af Sindssygt Langtude Københavnske Godnathistorier, der formår at fortælle historier med en nærmest Disneysk dobbelthed, hvor der er den sjove historie til børnene og de små hentydninger som kun de voksne kan forstå.
Og jeg kunne nævne ca. 100 flere, som jeg elsker af enten den ene eller den anden grund. Men jeg bliver nødt til at stoppe et sted – og håber at nogle af dem her får dig til at elske podcasts lige så højt som jeg gør… eller måske bare har gjort dig en smule nysgerrig <3

Tak til Rachel!

Og nu som lovet, nogle af mine anbefalinger:
If I were you var den første Podcast jeg gav mig i kast med, efter anbefaling fra en anden Podcastafhængig veninde. Det er en komisk Amerikansk pendant til Mads & Monopolet, med to komikere som panel. Det er fjollet, og skørt, men jeg har hørt alle afsnit, og anbefaler det til alle, der har brug for at slå hovedet fra lidt.
Voksenvenner, min nyeste last. Med komikerne Ane Høgsberg og Jonatan Spang som værter. Man får lyst til at være med i samtalerne og jeg har udviklet et gigantisk vennecrush på dem begge to. Fun fact: Jeg boede i samme gård som Jonatan Spang på Vesterbro, så Voksen ABC og Voksenvenner er faktisk blevet optaget ganske få meter fra hinanden. Sgu da meget sjovt.
Tårekanalen, ret ny podcast, med Rikke som vært, der hver gang har en ny gæst, som fortæller om et værk, der har rørt dem til tårer. Næste afsnit er med undertegnede som gæst, der skal tale om Løvernes konge.
Dårligdommerne, igen har man lyst til at deltage i snakken, hvor Jacob, Christopher og Troels taler om virkelig dårlige film. Fantastisk koncept, og god dynamik imellem de tre værter – og selvom det indimellem bliver meget drenget og der går en del pik og patter i den, er det både underholdende og vellykket. Jeg er næsten helt glad for at jeg først har opdaget dem for nyligt, for så er der virkelig mange afsnit at gå i gang med.
Fries before guys, damesnak med et par unge seje sympatiske powerdamer. Måske man endda kan kalde det en yngre version af Voksen ABC. Jeg kan ofte genkende de følelser og emner som Nanna og Josephine taler om, og jeg skiftevis tænker, godt at det går væk, og fuuuck, sådan har jeg det stadigvæk. Jeg får altid sådan lyst til at skænke et glas vin, tænde en cigaret og deltage i deres samtaler.

Andre nævneværdige podcasts: ‘Jeg er mobilafhængig’ med Thomas Skov – Ja, det er jeg så også. Virkelig interessant podcast, Damer i dilemmaer hostet af to af mine yndlingsmennesker, Mads & Monopolet (selvfølgelig), Er du Sunshine totalt feel good og helt vidunderlig podcast, Coffee & Kale, der særligt efter et par afsnit har fat i nogle gode emner, Brunch med Carla Mickelborg, ny, men virkelig fin podcast – Carla er enormt sympatisk og virker ægte og positiv, Farmænd Podcast, fædre der snakker – Jeg har kun fået hørt ganske lidt, men er ret vild med koncept og flue på væggen-følelsen ….

Det var alt for nu, men der er vist også rigeligt at gå i gang med, og mon ikke der løbende kommer flere anbefalinger, både her og på Voksen ABCs Facebookside.

Vi håber I har fået blod på tanden til at give det en chance. Det er slet ikke så dumt det der Podcast.
Vi lyttes ved når Voksen ABC er tilbage d. 7. august.

I øvrigt #92

  • Overvejer jeg at sløjfe mit ene efternavn. Thomas. Det virker bare så drastisk at slette et navn, men jeg bruger det næsten aldrig og har jo to andre.
  • Virker det som om at alle er med i Games Of Thrones. Alle. Jeg har godt nok ikke set den, men på pressematerialet er alle med. Fra Coster Waldau til Pilou Asbæk … og Ed Sheeran.
  • Tror jeg, at jeg skal have et kørekort. Sgu. Det er kun prisen på sådan et og så min angst for myldretrafik, der holder mig tilbage.
  • Vil jeg vildt gerne snart have endnu en tatovering. Men det har jeg vist sagt i mange år.
  • Er vores lejlighed efter små fire ugers ferie efterhånden så rodet og nusset, at jeg overvejer om vi snart skal flytte igen.
  • Leger vi lidt med ideen om at droppe Umas middagslur. Putning for tiden går op i hat og briller, og hun sover ofte først ved 23 tiden. Det er ikke sjovt for hverken hende eller os. Synes bare det er enormt tidligt? To år og tre måneder.
  • Droppede vi den der middagslur i dag, og hun faldt i søvn på lige præcis fire minutter.
  • Savner jeg Rachel og Voksen ABC. Kom nu hjem, Rachel, for helvede.
  • Savner jeg også Andedammen.
  • Er jeg vist bare ret klar til hverdag.
  • VIL jeg prøve at SUP’e snart. I ved de der paddleboards man skal stå på i vandet. Synes det ser så sjovt og sejt ud.
  • Er jeg desværre bare ikke så pjattet med vand.
  • Var jeg ude i går aftes, uden at være fuld. Det kan faktisk godt anbefales. Særligt her dagen efter. En dag der startede klokken 5:50.
  • Har jeg i dagevis haft Despacito og temaet fra Troldspejlet på hjernen i en form for mashup, kun afløst af noget Gurli Gris theme ind i mellem.
  • Foreslog min mand i dag om vi skulle køre på camping nogle dage i næste uge. I barbussen… Hvis vi gør det, håber jeg han lader sprutten blive i den.
  • Har jeg googlet “camping Sjælland” og “Camping Bornholm”, samt overvejet om vi kender nogen med en stor have med plads til en bus (og rosé på køl), men det må I ikke fortælle min mand.
  • Genså jeg Løvernes Konge for et par dage siden. Og TUD-brølede. Igen. Kan ikke styre det.
  • Har jeg lige bestilt dem her hjem (reklamelink). Med et par sokker i er de sgu da ret camping-egnede.
  • Gik vores sidste campingferie jo faktisk ret godt. Men der havde vi selvfølgelig også kun et enkelt barn og var endnu ikke gift. Eller kærester.
  • Skal jeg lade være med at begynde at regne på hvor meget Holidaydip jeg har indtaget i denne ferie. Ad! Men også lækkert. Og så er det jo ingenting i forhold til mit indtag af de der P-tærter med karamel.

Campingtur anno 2013.

OPSKRIFT: Simpel og hurtig iskaffe med havremælk

Vi fortsætter i den hurtige, simple og nemme boldgade opskriftmæssigt og jeg vil i dag dele opskriften på min foretrukne iskaffe lavet på pulverkaffe og havremælk. Der findes et hav af opskrifter derude, og der er såmænd intet banebrydende ved min version, måske nærmere tværtimod. Jeg har tidligere både sagt og skrevet at jeg virkelig godt kan lide pulvekaffe, hvilket ofte undrer mange. Og det forstår jeg godt. Det er jo ikke fordi at jeg kun drikker, eller kun kan lide instant kaffe. Tværtimod. Men det er så dejligt nemt, man kan nemt justere styrken og smager det altså skidegodt. Min favorit er Nescafe Espresso Original (Den man køber i sådan en rund metalbeholder i ved), og jeg oplever faktisk ofte at mine gæster bliver overraskede over, hvor god den faktisk er. Tricket er at den skal have en halv eller en hel teskefuld mere end man tror.

Jeg bruger den også til min iskaffe, og det er nemt, og det virker næsten fjollet at skrive en opskrift på den, men det kunne jo være, at der lige sad nogen derude og ikke havde tænkt over, hvor nemt det kan gøres.

Det skal du bruge til 1 kop:

3-4 isterninger
3 tsk. pulverkaffe (jeg kan som sagt bedst lidt Nescafe Espresso versionen)
lidt vand
Lidt sødemiddel (jeg bruger rørsukker eller sirup)
Mælk (jeg foretrækker havremælk, særligt Oatlys iKaffe, der er cremet og flødeagtig i konsistens og smag)

Bland pulverkaffen med vand (cirka 1/4 af koppen)
Tilsæt sødemiddel (1 tsk rørsukker, synes jeg er nok)
Rør rundt
Tilsæt isterninger og top med mælk
Rør igen  og drik.

Et voila!

Bonusinfo: Iskaffen tager ikke skade af et skud Baileys eller lidt Kahlua. Efter klokken 17. Selvfølgelig. #itsFiveoClockSomeWhere

Et lille ekstra tip, som jeg selv praktiserer er, at når ens varme kaffe er blevet kold, fordi at der var nogle små mennesker, der krævede opmærksomhed og kaffen derfor blev glemt indimellem bleskift, legobyggeri og Backyardigans, kan man snildt fyre et par isterninger i den og toppe med lidt sukker og mælk. Tadaah!

SHOPPING: PRIKKER

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Nederdel og top fra H&M (Kan ikke finde det online, derfor ingen links)

I en lang årrække kunne jeg ikke udholde prikket tøj. Synes det var fjollet og åndssvagt, og det nærmest irriterede mig lidt. Øøøøh, de dage er ovre og jeg kan nu slet ikke få nok. Faktisk er det muligvis ved at tage overhånd. Jeg iklæder både mig selv og mine børn i prikker så ofte det er muligt, og bliver straks draget til prikkede mønstre hvor end jeg befinder mig. Derfor har jeg i dag fundet en masse prikkerier frem. Nej, prikkerier er ikke et ord, sådan rigtigt, men det er det nu. Og her er ni prikkerier jeg gerne vil klikke hjem nu.

1.Prikket t-shirt 250,- HER

2.Ej, men for fanden. Så pæn. Nederdel, der giver mig lyst til at danse. 1900,- HER

3.JA! Megaseje prikkede sneaks til 700,- HER

4.Fiiiin trøje. Perfekt til jeans, hestehale og sneaks. 450,- HER

5.Disneyagtige sandaler som jeg vil bruge til et par sorte bukser med masser af vidde, en hvid t-shirt og en stor drink. 350,- HER

6.Gennemsigtig flæset sag, der vil være ret så sej over nogle sorte blonder. 129,- HER

7.Fuldstændig fantastisk kjole, der har et snit som jeg for bare et år siden ville være gået lagt uden om, men som jeg nu elsker. Vil bruge den med store solbriller og sandaler til hverdag og en lille hæl og røde læber til fest. Den koster 800,- HER

8.Åh, skøre smukke nederdel, hvorfor så dyr?! 3300,- HER

9.Kjole i den smukkeste blå farve. Helt perfekt til brune ben (hellooo spraytan!) og den der hat, jeg har planer om at købe. Snart. 240,- HER

 

 

Jeg går lige….

Jeg sidder på Emmerys, 200 meter fra min hoveddør. Alene. Helt alene.

For første gang i knap en måned er det bare mig. Det føles underligt, men tiltrængt.
At holde ferie med børn er….. En masse gode ting. Selvfølgelig. Men det er også en udfordring og en del arbejde og praktik, sådan er det at have børn, jaja, men derfor er det vel også ok, at føle sig mættet og en anelse kvalt engang imellem. Sådan har jeg det. Derfor kiggede jeg på min mand her til morgen og bad om at gå en tur, alene, bare en halv time. For jeg kan mærke at jeg siden i går, har hørt mig selv sige ‘ikke lige nu’, ‘måske senere’ og ‘vent lige’ ualmindeligt mange gange, min lunte er kort og jeg tager mig selv i at døse hen i min egen verden lige lidt rigeligt.
For jeg orker ikke mere.
Ej. Sagde jeg lige det?
Ja, nåh, men sådan har jeg det. Lige nu. Om en time har jeg det måske anderledes. Måske ikke.
For et par år siden ville den følelse jeg sidder med nu, fylde mig op med dårlig samvittighed og skam. Men fordi jeg har følt den så mange gange, ved jeg at den er ok. At den er flygtig og at den kun er et tegn på at jeg skal kræve min egen tid, som jeg har gjort her til morgen. Egoistisk? Ja, gu fanden er det egoistisk, og dog. Alt hvad jeg gør er for de børn, også at tage en timeout, for at trække vejret helt ned i maven og samle overskud til igen at være på, for dem og for mig selv. Det vil jeg ikke have dårlig samvittighed over. Det må du der læser med heller ikke, når du får det sådan. For så virker alenetiden ikke, og så kan man lige så godt blive hjemme og være sur og brugt op. Er min teori.

Min kaffe er ved at være drukket, min puls har igen fundet et nogenlunde leje og om lidt er jeg klar til at gå tilbage til mit vidunderlige galehus, hvor vi i dag kommer til at smide alt der hedder begrænset skærmtid og sukkerpolitik ud af vinduet. For mor er træt og far er ikke hjemme resten af dagen, og heller ikke i morgen. Hej jahat, hop op på mit hoved, gider du?!
Jeg er klar. Lige om lidt…

Lyd herfra (og fra gaden) og en typisk feriedag

Jeg ved ikke hvilken dag det er, heller ikke hvilken dato, eller hvad klokken er, og det er så fint. Dagene forsvinder. Her er stille på bloggen, selvom det kribler i mine fingre for at skrive, men tiden er knap og ferien er i gang. Men hvad laver vi så egentlig, når nu vi ingen planer har. Tjo. Ingenting. Eller meget lidt.
I dag tog jeg Uma med i H&M. Hun er vokset ud af det meste af sit tøj, så jeg ville finde lidt til hende. Da jeg fortalte hende, at vi skulle ned og købe en kjole, kiggede hun på mig med sine blå øjne, rystede på hovedet og svarede ‘Nej mor. Jeg vil have en bog!’… Sådan, min pige. The future is female og alt det der. Vi fandt en bog, og en stak tøj og nogle meget lyserøde solbriller, og mødtes derefter med Michael, Otto og Loulou – og gik så sammen mod Papirøen, hvor vi spiste en kedelig omgang falafel pita i solen (og vinden), inden vi vendte snuderne mod Nyhavn, hvor jeg havde lovet børnene, at de skulle smage verdens bedste, eller i hvert fald Københavns bedste, Belgiske vaffel, men da vi så køen til Vaffelbageren, og et par regndråber ramte os, kunne de heldigvis godt lokkes til at nøjes med pindeis fra kiosken på hjørnet, og så tog vi hjem. Her legede vi med biler og lego, og så Paw Patrol, inden jeg måtte lægge mig i seng med hovedpine fra helvede og søde Loulou. Min mand diskede op med stort koldt bord til aftensmad, inden han forlod skuden for at tage ud og forberede noget han har gang i til Musik i Lejet, og jeg måtte stå op og lege lidt videre, inden jeg kunne lægge de tre børn i seng. Noget der i dag gik så godt, at jeg stadigvæk nu ikke helt tror på det, på trods af at det er flere timer siden de alle faldt i søvn nærmest i samme åndedrag. Min hovedpine forduftede lidt efter, og nu sidder jeg på gulvet i min stue, hvor jeg spiser knækbrød og drikker hyldeblomstsaft til lyden af det vanvittige vejarbejde Hofor har påbegyndt i vores gade, og som fortsætter de næste tre uger, i tidsrummet 22-06. Selvom jeg elsker byen, og egentlig tager ret let på larm og liv, er det der foregår ude foran mine vinduer lige nu tæt på uudholdeligt, selv for en garvet byrotte som mig, og jeg ville nu ønske, at vi havde lejet et sommerhus. Jeg trænger til ro. Det gør vi allesammen. Næste år. Mind mig lige om det, så er I søde.

Ps. Vi har ikke fået svar på vores brev. Endnu.