Helt ærligt, mor! Madpakker, skole og skærmtid …

REKLAME FOR ÄNGLAMARK – En bekymring mindre

I sensommeren var jeg et smut forbi Sisse Sejrs podcast ‘Helt ærligt, mor’ hvor jeg sammen med Ida Wholert skulle tale om skolebørn. Resultatet af den snak udkom i december og hvis I ikke allerede har hørt afsnittet, kan I heldigvis nå det endnu: Klik lige HER, eller søg på helt ærligt, mor, der hvor du henter dine podcasts, og så er det afsnittet fra d. 12. december. I kan se en preview lige her, hvis I vil.

Det er en sjov ting det der med store børn, store bekymringer, for det passer jo, selvom det kan være svært at forestille sig, at man kan blive mere bekymret end man er, når man har små børn. Jeg troede i hvert fald ikke helt på det, da jeg kun havde små børn, og tænkte faktisk lidt, at det var noget pjat.
Men der sker jo desværre det, at i takt med at ens børn bliver større og mere selvkørende, kommer de også til at være langt mere væk fra en og det er nok i virkeligheden det kontroltab, der rigtigt bider til. Der er bare mange situationer, hvor man ikke er til stede og de stunder kommer der kun flere af i takt med at børnene vokser – og der kan jeg skrive under på, at man for alvor mærker bekymringerne snige sig ind under huden. Bliver de drillet? Driller de? Kommer de til skade? Bliver de kede af det? Farer de vild? …. Og jeg kan levende forestille mig, at mavepinen kun bliver værre, når de begynder at færdes ude om aftenen og natten. Pyyyyh. Jeg forstår pludselig godt, hvorfor min mor ikke sov meget i mine teenageår. … Og det var før internet, mobiltelefoner og alt der der både giver flere bekymringer, men (måske) også mere sikkerhed. Fy for fanden.

Lige nu går bekymringerne meget på om mine børn trives og om jeg gør det godt nok. Om de valg jeg træffer for dem, er de rigtige og så videre, hvilket er overvældende nok i sig selv. Skolelivet er bare starten på næste kapitel, der gradvist byder på helt nye udfordringer som jeg også nævner i podcasten. For eksempel sådan noget som at give dem en telefon, hvilke regler der gælder der, og så er der skærmtid – Noget som vi (eller jeg) ret loose omkring, så længe der også bliver leget, gået ture, og interessen for andet end Fortnite og Roblox er der. Godt nok har vi sidenhen måtte sætte lidt flere retningslinjer op, men førnævnte “regler” er stadigvæk vores grund-standpunkt, men i princippet aner jeg jo ikke om det er det “rigtige”, det gør man jo ikke med noget. Hvad fanden er egentlig overhovedet rigtigt?!

Bekymringer mangler der ikke, det er helt sikkert, men heldigvis er der råd at hente, blandt andet hos andre forældre, hvilket er hovedfokus i Änglamarks kampagne “En bekymring mindre” som denne podcast også er en del af og som jeg er kæmpe fortaler for. Sig det højt! Lad være med at pege fingre og lad os løfte hinanden og tage imod al den hjælp vi kan. Jeg håber, hvis I ikke allerede har hørt podcasten, at I har lyst til at gøre det. Der er en masse gode afsnit at gå i gang med, og mit er som sagt afsnittet fra d. 12. december.

Håber I vil lytte med.

Noget om fastelavn

I næste uge er det (åbenbart) fastelavn … Fuck.

Inden jeg fik børn, troede jeg faktisk, at jeg ville blive en af de der mødre, I ved, der opstøvede de fede kostumer i god tid. For jeg har altid elsket at klæde mig ud og gjorde det til jeg var alt for gammel – der var blandt andet det der år, hvor jeg mødte op udklædt, som den eneste på hele årgangen. Jeg var mus. Med ansigtsmaling og ører og hele skidtet. Og i forvejen ikke en af de populære. Det var forfærdeligt! (Der er billeddokumentation lige her)

Men altså, jeg elsker det stadigvæk og er altid frisk på en temafest. Så derfor tænkte jeg selvfølgelig at jeg ville være moren der virkelig vandt alles hjerter omkring fastelavn.

Well. Ligesom med en masse andet jeg troede, inden jeg fik mine børn, blev det heller ikke til noget. Intentionerne er der. Det er de virkelig. Og engagementet er faktisk også ok højt. Men det sker ligesom ikke. Både fordi at tiden forsvinder, at udklædningtøj er skidegrimt og dyrt de fleste steder, men nok også fordi at mine børn skifter mening omkring, hvad de vil være hver og hver anden dag.

Nåh, men i år. I år! Der nailer jeg den fandme. Otto ved endnu ikke om han vil klædes ud, men har talt lidt om en Storm trooper dragt. Uma er vist endt på enhjørning, og Loulou ved ikke engang hvem hun selv er til hverdag, så det bliver hvad jeg kan finde i størrelse 98, der ser mest nuttet ud. Go go go.

Hvad skal jeres børn være? Og hvilken type er I? Syr i selv? Køber i god tid? Improviserer? Går i genneren? Del ud!

Flere farver, mindre gråt

Indeholder reklamelinks (markeret med *)

Langt over halvdelen af mit skab er sort og gråt, og det er oftest de farver mine outfits primært består af. Det er jeg sgu lidt træt af. Jeg er mega inspireret af farverige damer som Cathrine og Trine m.fl. …. Men jeg er bare ikke særlig god til selv at sammensætte, eller rettere at gå ud af døren iført farver. I hvert fald ikke så ofte som jeg gerne ville. Det vil jeg gerne udfordre lidt. Så jeg har taget en beslutning om at gøre noget ved det … Så i resten af 2019 må jeg ikke anskaffe mig sort, gråt eller hvidt tøj. Slet ikke. 

Og det starter nu. For jeg har netop anskaffet mig en stak hvide t-shirts og nogle sorte jeans (efter at mine favorit højtaljede jeans revnede, mens jeg havde dem på…) Suk.

Måske I vil være med på den vogn? I hvert fald er der som inspiration lidt ønsker her.

1.Solgul skjorte fra & other stories. Perfekt til mørkeblå jeans, eller noget højtaljet … 645,- HER*

2.De her bukser har jeg, og de modtager altid stor opmærksomhed både i virkeligheden og på Instagram, når jeg hopper i dem. De er rare at have på, og nemme at style, da de både går til sneaks, støvler og stilletter og tilmed er pæne sammen med langt de fleste farver. De er fra YAS og koster lige over 300,- HER*

3.Sommer på en bøjle! Jeg er ret pjattet med denne her fine letgennemsigtige blomstrede sag. Genial til et par ankelcroppede bukser og en blazer, eller en nederdel og høje sko og rigelig med espresso martinis …. 500,- hos & Other stories HER*

4.Jeg er besat af tanken om et par gule pumps, og det kunne godt blive dem her der flytter ind. Godt nok kalder Flattered farven for “Cognac” så måske er de mere brune end gule i virkeligheden… Men nu er de sat ned, og jeg er meget tæt på at klikke dem hjem for at se nærmere på dem. Pumps fra Flattered til små 800,- HER*

5.Meeeega fin stribet lyserød skjorte. Så bliver det næsten ikke nemmere at pifte sin hverdagsuniform op. Skjorte fra H&M til 129,- HER*

6.Perfekt festtaske, der pifter alting op. Jeg er vild med farvespillet, størrelsen og prisen. Flyt lige hjem til mig lidt, tak. Taske fra Vero Moda 300,- HER*

7.Jeg er en sucker for tøj der kan dresses op og ned, og denne her kjole er nærmest perfekt til alle formål. Jeg kan både se den på en bryllupsgæst med stilletter og på en der skal i Netto med tømmermænd og sneaks. Den kan det hele og den er skidepæn, og så forener den to af mine yndlingsting for tiden, nemlig prikker og grøn. Genialt. Kjole fra & Other Stories til 750,- HER*

8.Jeg har for nyligt modtaget denne her fuldstændig vidunderlige vatterede jakke i gave og jeg glæder mig åndssvagt til at indvie den. Den er endnu smukkere i virkeligheden og simpelthen så blød og lækker. Jeg er i det hele taget ret pjattet med Noa Noa for tiden… Om det er mig der er ved at blive en rigtig dame, eller om det er Noa Noa, der er blevet yngre, melder historien ikke noget om …. Jakken finder I til 1200,- HER

9.Godt nok har jeg allerede to par Falcon sko, et par i lyserøde og et i hvide, men det er også nogle af de sko jeg er allermest glad for, og de her i beige/rosa læder skal jeg også have fødderne i asap. Adidas Falcon i Beige til 950,- HER*

10.Hej nye sommerjakke! En fancy denimjakke, der passer til alle mine sommerkjoler. Ja tak. 999,- hos Selected lige HER*

11.Jeg har fuldstændig overgivet mig til farven lilla efter at have været ivrig modstander i årevis. Men det er sgu pænt altså. Og denne her nederdel kan jeg sagtens se mig selv i …. 180,- HER*

 

Mandag

Jer der følger med på Instagram, så sikkert at jeg i går var banket godt og grundigt i gulvet af min bihulebetændelse, der havde fået halvdelen af mit ansigt til at hæve op og gav mig smerter som jeg glædeligt ville bytte ud med veer. Det var slemt.

Heldigvis ser det nu ud til at mit ansigt er tæt på normal størrelse igen, mine bihuler er under langt mindre tryk og jeg kan igen holde ud at være til. Hurra for medicin og smertestillende.

I dag har jeg været et smut på Refshaleøen og være gæst i en ny portræt-podcast, som jeg vist ikke må sige så meget mere om endnu, men når det udkommer om et par måneder, skal jeg nok sige til. Nu er jeg på vej tilbage til Hornbæk for at hente mine børn, der alle tre var lidt svære at få overbevist om at det var mandag. Særligt Otto, der jo har holdt vinterferie hele sidste uge. Så jeg har lovet at hente tidligt i dag.

…. og det gjorde jeg. Nåede til gengæld ikke at skrive det her indlæg færdigt inden min telefon ringede og fik mig væk fra tasterne, og så nåede jeg til Hornbæk og eftermiddagstrummerummet gik i gang. Otto har en ven på besøg, pigerne spiser rugbrødsmadder og ser Ramasjang, imens jeg tager tilløb til at gå igang med aftensmaden. Men først vil jeg gerne lige have afsluttet mandagsindlægget her og fortælle om ugen der kommer.

Jeg skal i ugens løb have produceret en masse indhold til bloggen. Både nogle samarbejder af kommerciel karakter og så nogle ideer jeg har gået med noget tid, men ikke har haft tid og overskud til at eksekvere i mine sygdomståger. Derudover har jeg lidt møder, endnu et lægebesøg med den der forbandede knude som jeg har besluttet mig for at få fjernet, et par kaffeaftaler og så skal jeg deltage i endnu en podcast. En der handler om X Faktor! Det skal jeg nok også fortælle om, når vi nærmer os.

Og så prøver jeg at arbejde så meget hjemmefra som muligt for at sparke det sidste sygdom ud af kroppen.

Nu. Nu skal jeg lave mad! God mandag aften til jer.

 

I øvrigt

  • Er jeg ret frustreret over de pizzasaucer som supermarkederne sælger. Prøv at hør her. Tomatsaucen på pizza skal være helt blød og smooth. Ikke fyldt med kæmpe klumper løg og tomat som er tilfældet i samtlige af de her såkaldte pizzasaucer. Og når jeg gerne vil springe over hvor gærdet er lavest og købe færdig tomatsauce til mine færdige pizzabunde, der ikke bare er passata, bliver jeg SÅ træt af de lorte grove saucer der tillader sig at kalde sig for pizzasauce. Lad være. OK?!?!! Og ja, ja, jeg falder i fælden igen og igen. Dumt.
  • Ved jeg godt at punktet om tomatsauce blev lidt langt.
  • Var det ikke en videre god ting for min bihulebetændelse at tage til fredagsbar i går. Av.
  • Skulle jeg have været inde og se Er du Sunshine? Live på Bremen i dag. Lige nu. Men førnævnte bihulebetændelse har fældet mig, og jeg må nøjes med pizza og sofa. Det er et ok bytte, selvom jeg havde glædet mig.
  • Klæder Uma sig selv på for tiden , hvilket de fleste dage resulterer i at hun ligner et fastelavnsris eller en modeblogger på Roskilde festival, og så var der tidligere i dag, hvor hun bød vores gæster velkommen iført en trøje, gule knæstrømper og lyserøde underbukser.
  • Tog jeg en natbus hjem fra Helsingør station i nat. Det var min første gang i en natbus som voksen. Det var interessant. Det behøver jeg ikke prøve igen.
  • Har jeg brugt en relativ stor del af min dag på at tænke på chili cheese tops fra Mac’en.
  • Har jeg i dag set finalen af RuPauls drag race all Stars 4 og er en anelse uforløst over resultatet. Ingen spoilers i kommentarfeltet, please, men til jer der har set det. Ved I hvad jeg mener?!
  • Vil jeg forsøge at lade være med at købe sort, gråt og hvidt tøj resten af året. Tildels for at nedsætte mit forbrug en anelse, tildels for at pifte min garderobe og stil lidt op. Forhåbentlig. Jeg kan måske få nogle tips af Uma …

Renovering: En status og alt det vi ville have gjort anderledes

Hvordan går det når to krearøve med minus struktur springer ud i et gigantisk renoveringsprojekt?
Altså det er jo gået godt. Pisse godt. MEN der er ingen tvivl om, at vi har gjort mange ting stik modsat af, hvad andre i vores sko havde gjort, og i virkeligheden også af hvad vi selv ville have gjort,set i bagklogskabens lys. Ting som vi ikke havde en anelse om og som intet eller ingen kunne have forberedt os på – Eller også har vi bare ikke hørt efter.

For eksempel ville vi helt klart:

  • Have betalt os fra al nedrivning. Det hele! Det er simpelthen for hårdt og for bøvlet og tidskrævende at stå med helt selv. Det havde givet et kæmpe forspring på særligt overskudskontoen, hvis vi havde sat et nedrivningshold på fra starten af, og selv var trådt i arbejdstøjet derfra.
  • Fulgt vores mavefornemmelse omkring den hjælp vi hyrede. To gange er det gået grueligt galt. Begge gange havde vi (læs: Jeg) en dårlig fornemmelse på forhånd.
  • Have indkøbt de materialer og det værktøj vi virkelig drømte om, fremfor at spare. I det store billede kan det altid godt betale sig at vælge kvalitet fremfor kvantitet.
  • Ikke stresse for meget over overskredne deadlines og alt det der trækker ud. Det skal nok gå det hele, og det er spild af tid og energi at stresse over det.
  • Stole langt mere på egne evner og kræfter.
  • Lytte mindre på andres advarsler og “gode råd”. Selvfølgelig skal man tage imod al den hjælp man kan få, og det har vi også gjort og sat uendeligt meget pris på. Men vi har sørme også skulle modtage mange hug og råd vi ikke har bedt om.
  • Have været endnu bedre til at dokumentere løbende. Jeg ville faktisk ønske at vi havde pitchet et tv-program ind. Sådan lidt a la “Beier bygger”. Jeg tror det havde været pisse godt fjernsyn.
  • Være lidt mere strukturerede … Det har vi endnu ikke lært.

Vi er nået uendeligt langt, og jeg er særligt stolt og glad over vores badeværelse, der simpelthen er blevet så skide flot og som bare fungerer. Jeg elsker også vores køkken, vores soveværelse og stuen, og jeg glæder mig helt vildt til at få det sidste færdigt. Næste helt store skridt er annekset, der skal laves til opholdsrum, gæsteværelse, fremtidigt teenageværelse og have et stort badeværelse, og som skal kobles på huset via en orangeri-inspireret mellemgang. Og i samme omgang er der hegnet ud mod vejen som gerne skulle ankomme i næste uge – Vi har fjernet hækken, så vores byggerod af en have og vintermåtte-klædte hus er nu det første man ser, når man kører ind i Hornbæk, heeeej! Det bliver rart at få pakket væk.
Trappeopgangen skal laves pæn, vores udstue, der lige nu bruges til opbevaring, skal gøres brugbar og fin, vi skal have valgt en sofa til vores stue, loftet i køkkenet skal laves … Facaden skal mures op og kalkes. Vi skal vælge en farve til huset. Plus det løse. Og når vi en dag så er i mål, kan vi jo så starte forfra på vedligeholdelse.

… Renovering er stadigvæk fedt. Og lidt hårdt. Men selv med bagklogskabsbrillerne på, er der meget lidt vi ville gøre anderledes. Man lærer hen af vejen, og bliver klogere, og når vi en dag er færdige kan det være at vi selv bliver dem, der kaster om os med råd andre ikke har bedt om. Undskyld på forhånd.

Onsdagssnegl

Første dag på Confettipinden (skal måske lige arbejde lidt på den betegnelse) i over en uge, og det er eddermame tiltrængt at komme op, ud og i gang, og det var en sand fornøjelse at tage rigtigt tøj på og mascara i morges og vinke farvel til børn og mand. Men jeg skulle også liiige balancere lidt rundt i min indbakke og min notesbog for at finde hoved og hale i alting og huske, hvordan det nu lige er jeg plejer at gøre. Jeg spurgte derfor også på Instagram, hvad I gerne ville læse om i dag, fordi jeg gik med en stille følelse af at træde lidt rundt i det samme og kunne ikke helt finde nyt stof til et indlæg, der ikke var noget jeg allerede havde berørt. Og følelsen af at det måske var på tide, at ryste posen lidt lå og lurede i mit snotramte indre. Men til min store glæde og lettelse var alle de ønsker og bud, der kom, emner som jeg allerede træder ret meget rundt i i forvejen og/eller havde på min egen liste. Det gav en dejlig afklaret ro, for selvom jeg efterhånden hviler ret godt i, hvad jeg kan og er god til her på domænet, og har en fornemmelse for, hvad det er I for det meste forventer af mig, kan jeg godt komme til at lade mig forblænde af andres opfindsomhed, succes og ikke mindst skrue forventningerne til mig selv helt op, hvilket ovenpå sådan halvanden uges ladhed grundet influenza og snot (fucking snot! Har seriøst helt ondt i tænderne af al den snot, der har ophobet sig i mit hoved) er ekstra fremtrædende, så at blive mødt med ros, kommentarer om at alt er fjing fjong og at I bare gerne vil have I øvrigt, shopping, hundenyt, beauty, renovering og den slags, gør mig simpelthen så lettet og så glad. Og med det sagt er der et dugfrisk indlæg om renovering på trapperne, om alt det vi ville ønske vi havde vidst på forhånd …

God onsdag, søde mennesker. Jeg kan fandme godt lide jer, jeg kan!

Mandag og vinterferie

Sidste mandag fortalte jeg om alt det jeg skulle i ugens løb, noget der jo slet ikke blev til noget, fordi at den vanvittige kulde jeg mærkede i min top skyldtes en led virus, som satte en stopper for alt. Denne uge står derfor i indhentningens tegn, for jeg skulle gerne nå alt det jeg ikke nåede, desværre minus festen og et par andre uerstattelige arrangementer. Så vidt det er muligt, da ugen vi netop er trådt ind i ikke er helt normal.

De værste influenzatåger er ved at have forladt lejren og vi er klar til hverdag igen, eller rettere: Vinterferie.

Michael knokler på huset, eller på vores stengærde ud mod vejen, så der kan blive sat hegn op i næste uge. Jeg er derfor ene voksen on ferie-duty…

Fire børn og en sløv dame, opskriften på succes? Det håber jeg fandme.

Jeg kæmper lidt i opstarten og kan ikke helt komme i omdrejninger ovenpå sidste uges febertåger, men det er der ikke noget det hedder, så kaffen er ekstra stærk i dag, og om lidt fyrer jeg op for et styk bageværksted i køkkenet, inden vi i eftermiddag går i samlet trop mod Hornbækhus, hvor den står på perleplader og pizza (verdens hyggeligste koncept). Og så må popcorn og Netflix overtage resten af dagen.

 

Karkluden de kaldte far

Jeg lever. Sådan da. Denne her influenza er en strid bandit, som har wipet mig fuldstændig ud af ligningen. Uma og Loulou er også ramt, endda med en del højere temperatur end mine sølle 38 grader, som var der hvor jeg lå højest, men de tager deres +40 grader i stiv arm og med godt humør. Børn er fede nok på den måde, selvom jeg lige i de her dage gerne ville efterlyse lidt mere træthed fra deres side end de har udvist. Bare lidt.

Jeg har ikke taget det pænt, og har logget under dynen non stop siden mandag aften med et par meget få undtagelser, og har sovet 10-12 timer hver eneste nat, og deler faretruende mange fællestræk med en våd karklud. Fra kropsholdning til udstråling. Klasket, ildelugtende og tarvelig. Ikke engang min telefon kan genkende mig, og jeg kan sagtens forstå at Loulou flere gange har kaldt mig far.

I dag er første dag, hvor jeg kan holde mig oprejst uden at blive tvunget i seng af kuldegysninger og ømme led. Jeg hoster og snotter fortsat og ser frem til at klokken slår 20, så jeg kan kravle i seng igen. Men der er trods alt fremskridt at spore. Min appetit begynder for eksempel at titte frem. Jeg har ingenting spist siden mandag formiddag, med undtagelse af en halv krydderbolle og en par skefulde yoghurt, men har tilgengæld drukket mere vand, ingefær/æble juice, The og kaffe, end jeg mindes at have gjort længe. Det mærkelige er bare, at jeg har lyst til spegepølse med remoulade og ristede løg, hvilket jeg ikke har spist i flere år og ærlig talt synes er noget af det ulækreste jeg kan komme i tanke om. Also, jeg spiser ikke spegepølse. Men tænker det må være tegn på, at jeg har brug for noget salt, hvilket heldigvis kan klares på andre måder.

Med andre ord, en skidespændende uge for mit vedkommende, og udsigt til en alletiders weekend. Og et næsten lige så spændende indlæg fra mig til jer. Beklager. Men jeg kan jo heller ikke lade være. Det var helt rart at få skrevet lidt. Håber I får en vidunderlig fredag, forhåbentlig en influenzafri af slagsen.

 

Aflyst

Influenza af den stride slags har ramt matriklen. Værst ramt er Uma og jeg. Skarpt efterfulgt af Michael og Loulou.

Jeg har aflyst alt hele ugen, og er nok også fraværende her på domænet indtil min kropstemperatur falder til et mere normalt leje.

Jeg vender stærkt tilbage. Forhåbentlig.