I øvrigt

  • Er det officielt efterår i dag. Sommeren er slut. Jeg er ikke klar til at acceptere det, og har krampagtigt lyst til evig sommer.
  • Skal Otto på lejrskole i morgen. Det er ikke første gang, men jeg tror aldrig jeg vænner mig til det. Der er bare noget unaturligt i at sende sine børn på tur med andre mennesker. Men fedt, fedt for ham.
  • Har Loulou smidt både ble og sut i starten af sommerferien, og selvom det er en kæmpe lettelse, er der noget sært i at den del af vores liv er helt slut.
  • Er vindueskarm-sæderne i metroen i København det mest ubrugelige nogensinde. Man får enten ondt i hele skroget af at holde sig selv oppe og/eller glider ned af dem.
  • Har jeg mistet tre par solbriller og fire (!) øreringe i løbet af få måneder, hvilket er virkelig atypisk for mig, men fortæller lidt om min nyfundne distræthed.
  • Har samme distræthed resulteret i at jeg tre gange henover sommeren har glemt at betale små regninger, der nu ikke er så små længere. Simpelthen så kikset. #KommerDerSnartEnVoksen
  • Tager jeg tilløb til at genindføre fredagsfølger på instagram (@cecilierubini) og i det hele taget være lidt mere PÅ. Savner det, har bare været lagt ned af præstationsangst, en udefinerbar følelse af at være  og efterveerne af en håndfuld troldeangreb. Jeg hanker snart op.
  • Drømte jeg i sidste uge to nætter i træk, at jeg var gravid i 7. måned med trillinger.
  • Kan jeg kun holde ud at se reality, og har slugt alle afsnit af 90 day fiance (På Dplay) og troligt fulgt med i den nye sæson af The Real Housewives of BH (Tv2 play), som sluttede ret uforløst, fordi: Corona.
  • Har jeg været SÅ tæt på at få en lejlighed her i Hornbæk to gange, samt to styks i København (bare midlertidigt og til at være i hver anden uge) at jeg mentalt allerede var flyttet – Men alle fire forsvandt af langt ude årsager under næsen på mig. Havde glemt hvor sindssygt lejemarkedet er.
  • Er jeg blevet bidt af meget farverig øjenmakeup og har købt en lilla mascara, og en blå (reklamelink), og føler mig SÅ smart med det på.

Søndag er en ny slags mandag

Mandag har ry for at være en skoddag, hvor alt går lidt skævt og ugen er svær at løbe igang. Sådan ved jeg ikke om jeg har det, men jeg har til gengæld en anden dag der er svær. Den dag var i går. Hver eneste søndag bliver mit liv vendt på hovedet og hver eneste søndag er jeg ved at kaste op over det. Jeg er ked af det hele dagen, melankolsk, sover som regel stort set ikke på grund af kaostanker, hverken natten op til eller natten efter. Og så bliver det mandag, og så er det hverdag, og så kan jeg lidt igen – for så kører hverdagshjulet med mig ombord. Hver anden søndag er det afskeden med børnene og huset, der gør ondt og er sær, og de modsatte søndage er det at skulle tilbage i rutinen, tilbage i ansvaret, den dårlige samvittighed, og at se mine børns far forlade matriklen, velvidende om, at han er ved at gå i stykker over det, præcis som jeg selv har været det en uge forinden. Så kommer aftenen og natten, og man er alene, og er enten efterladt helt til sig selv med udsigten til en uge med overarbejde, savn og drinks, eller skal forberede en uge fuld af madpakker, vasketøj og arrangementer som eneste voksen i huset. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.

Præcis som hver anden onsdag back in the day, hvor det var en del af min morgenrutine at hyle ved min cykel ude foran børnehaven, inden jeg kørte afsted på arbejde, er søndag nu blevet den dag, dog alligevel ekstra sprødt og hårdt, hvor det oveni købet er rodløst, da jeg pt sofasurfer og bor i en taske og føler mig i vejen, hvorend jeg er syv ud af 14 dage.

Det skal nok blive nemmere. Alt bliver nemmere, når mere falder på plads. Jeg ved det godt, og det er den viden, der holder mig oven vande hver eneste søndag. Men jeg har aldrig før følt mig mere alene, sårbar, udsat og usikker. Og i denne uge tog jeg søndagen med ind i min mandag. Sikkert fordi jeg kun fik små tre timers søvn i nat. Mange kopper kaffe, en masse arbejde, utallige tudeture, et langt bad og en rengøring senere, har jeg nu hentet mine børn hjem fra skole og børnehave, og kan igen trække vejret. Lige indtil næste søndag …

Disclaimer: Det er ubeskriveligt sårbart og grænseoverskridende at dele disse indlæg, og jeg vil endnu engang gerne minde om, at der er tale om om glimt – Bittesmå brudstykker af et stort billede, der indeholder meget andet. Også lykke, ro, glæde og alle andre sindstilstande. Men jeg nægter at undlade det der er svært – Jeg ved jeg ikke er alene. Gode råd, holdninger, samt kommentarer omkring at det er mit eget valg, at det er værre for mine børn etc. Vil jeg meget gerne være foruden. Jeg har rigeligt af den slags tanker helt selv. Tak <3 

 

 

Fortidstrøst og 11 års skribleri

Jeg er i gang med en større oprydning på bloggen, hvor jeg sletter dobbeltindlæg og døde links. I den proces får jeg læst en masse af mine indlæg, hvilket er en blandet fornøjelse – Små 11 års liv nedskriblet byder på lidt af hvert, men heldigvis sidder jeg mest tilbage med en god følelse og en stolthed som kommer lidt bag på mig.
De seneste år har været så absurde og hæsblæsende, og på en eller anden måde giver dét at læse tilbage og blive mindet om alt det der er sket, og hvilke følelser jeg har været igennem, en form for ro i at lige meget hvad der sker og hvordan fremtiden former sig, så er der noget at se frem til på den anden side. En læring, en ordentlig portion melankoli og noget andet – Ikke nødvendigvis bedre eller værre, bare noget.
Det er rart og trygt, og skide mærkeligt at kunne bladre i sit liv på den måde, og det giver helt klart noget perspektiv og en masse eftertænksomhed som jeg måske ubevidst havde (har) brug for. Og nu slår det mig, at jeg tror den følelse og dét at det er længe siden jeg sidst har lavet en føljeton, at det bliver startskuddet til netop det, a la den jeg lavede da bloggen blev syv år. Måske blandet med noget “bag indlægget” (og, ja, jeg skylder en fest) som I plejer at tage så godt imod. Det får jeg sat op lige så snart min computer kommer hjem fra computerhospitalet senere på ugen.

 

 

 

“Det går faktisk af helvedes til”

Ovenstående fløj ud af munden på mig tidligere på ugen, da en veninde og jeg sad med hver vores lunkne kaffe balancerende på et vakkelvornt cafebord på et fortorv i København. Det er ikke helt rigtigt. At det går af helvedes til. Men sådan føltes det lige der, og sådan føles det i glimt. Andre dage og gange har jeg det fint og dejligt og rart. Sådan er livet tit, men lige nu ekstra meget. Jeg er på den ene side træt af at svare på spørgsmål omkring mine følelser, omkring praktik og fremtidsplaner, og omvendt ude af stand til at tale om meget andet. Jeg føler at jeg lever i et vakuum, som jeg gerne vil, men er ude af stand til at bryde ud af. Jeg lever i og med det, og ved at det ikke er for evigt. Men lige der, var det en befrielse at svare lige ud af posen, helt uden filter, helt uden optimisme og høflighed. Bare helt af helvedes til.

Mandag uge 34: Fødselsdag, hedebølge og planlægning

Jeg er tilbage i Hornbæk og i hamsterhjulet. Madpakker, vasketøj, indkøb vækkeur og lektier, kærlighed, børnelatter og bittesmå kys. Sidste uge var svær for mig, kan jeg især mærke nu på den anden side. Til gengæld ser jeg frem til denne uge, hvor det ser ud til at hedebølgen bliver hængende i nogle dage, så vi kan komme på stranden. Jeg Har fået et nyt pludseligt behov for at planlægge meget mere end jeg nogensinde har haft før. Det skyldes en følelse af rodløshed og manglende overblik for fremtiden. Hvor jeg tidligere har haft det fint med det ubekendte, føles det pludselig skræmmende og usikkert, og det hjælper struktur og planlægning på. Så alt bliver skrevet ned og jeg sætter bittesmå delmål for mine dage. Både praktiske kedelige ting, og rare selvforkælelsespunkter, såsom at prioritere et dyp i havet hver dag, lange bade og kaffepauser. Jeg søger derfor en pæn og overskuelig familiekalender, vi kan hænge op herhjemme – Tips til sådan en modtages med kyshånd.
Jeg arbejder hjemme de fleste dage – I skrivende stund fra min nybyggede terrasse i skyggen med kaffe og morgenbrød. I morgen og onsdag har jeg et par møder i København, og derudover skal jeg skrue lidt op for min boligjagt (hvis du hører om en lejelejlighed i Hornbæk by, er jeg meget interesseret), og så har jeg et par kaffeaftaler her i byen. På søndag fylder mit ældstebarn 11, og han har bestilt brunch, chokoladekage og SUP. En rar uge tyder det på.

God mandag til jer <3

Separationsangst

Det er tirsdag og jeg har indtaget min venindes havesofa med computer og en øl. Jeg har fået lov til at flytte ind her i denne uge, hvor jeg ikke har mine børn. En hel uge. Det er ikke fordi at deleordningen kommer til at være sådan fremadrettet, men sådan er det lige nu. En uge med børn, en uge uden. Jeg kan godt være i det som det er i dette sekund, og indtil videre er det også gået godt, selvom det lidt føles som om jeg har glemt et ben eller en arm et sted, eller en stor bid af mit hjerte. Jeg forsøger at fylde dagene med en blanding af arbejde, alenetid, rare aftaler og en del alkohol og sjov. Men det er umuligt at ignorere den amputerede følelse.Og også umulig at sætte ord på i øvrigt. Skilsmissen er endeligt gået igennem for nogle dage siden og selvom det ikke ændrer noget fra det seneste halve år til nu og bare er en formalitet, var det en underlig mail at få. Bevillingen for ophør af mit ægteskab. Lige der i min e-boks.

I går sagde jeg farvel til min lillebror som har været i Danmark de seneste tre uger, og jeg ser ham først igen til jul (han bor i USA). Det påførte et ekstra savn i det der i forvejen halve hjerte og i dag har jeg været alle steder emotionelt. Savn, sorg, men også et overskud jeg ikke har følt længe som jeg ikke helt ved, hvor kommer fra og jeg har fået udrettet en hel del mere end jeg normalt ville have gjort på en almindelig tirsdag. Jeg er overbevist om at alting nok skal finde et solidt leje på et tidspunkt, også mine følelser og evne til at kapere mit nye liv som fraskilt.  Et leje, hvor jeg ikke nødvendigvis føler alting tifoldigt, for det er sådan det er nu. Glæde føles overvældende, savn føles overvældende, alt er overvældende og separationsangsten galoperer derudaf. Naturligvis.

Sene sommerønsker

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

Jeg føler lidt at denne sommer har været snyd. Indtil nu altså. Det er ikke meget sol og varme vi har fået og det er jeg ikke vildt tilfreds med. Jeg trives bedst i varme og hader at fryse, og så er det meste bare lidt sjovere i sommervejr. For eksempel at klæde sig på… Nu er der endelig kommet knald på temperaturen og dermed også mit humør, og jeg glæder mig helt vildt til at springe i sommertøjet.

Jeg gad virkelig godt at de her ting hang i min garderobe lige nu:

Stribet top, som både kan gå til jeans, shorts og nederdel, fra COS, nedsat til 185,- HER*

Blå kjole med fine ærmer fra & Other stories, som både kan bruges til hverdag med flade sandaler eller sneaks, men som også fint kan peppes op med stilletter og saltvandshår. 645,- HER*

Fin fin fin blomstret kjole med bar ryg. Jeg har været virkelig tæt på at klikke denne hjem et par gange. Mangler bare ikke rigtigt lige sådan en kjole lige nu og her. Men flot er den fandme. & Other stories, 795,- HER*

Jeg er helt tosset med både print og ærmerne på denne fine sag, som lige nu er nedsat til 325,- hos Arket*

Denne her farve gør mig glad og hvis jeg var bare et par centimeter lavere, havde jeg købt den, men den bliver lige til den korte side på mig. Men man kunne selvfølgelig smide et par shorts under… Flot er den i hvert fald. 521,- hos & Other stories HER*

Seje lædersandaler fra Arket til 1400,- HER*

Badedragt som også snildt kan bruges andre steder end på stranden. Til et par højtaljede shorts eller bukser for eksempel. & Other stories 495,- HER*

Denne fine fine maxikjole har jeg faktisk allerede (reklame da jeg har modtaget den i gave) og den er så god og brugbar. Både som den er, over en t-shirt, med jeans under og så videre. Den koster 1100,- hos & Other stories HER*

Jeg har en del af de her tanktops fra weekday, men mangler da en i lyseblå, kan jeg godt mærke. Den koster 80,- HER*

Smuk solgul badedragt som jeg ville bruge som top, 195,- hos COS HER*

Jeg er rigtig glad for & Other stories sandaler, og gad godt tilføje dem her til samlingen. De koster 695,- HER*

Lige præcis sådan nogle short som dem her, har jeg ledt efter hele sommeren! Der var de! Til 249,- hos H&M HER*

Hvid t-shirt med krave, som både er pæn som den er, men også vil spille under en sweatshirt eller en strik (med kraven synlig). 129,- hos H&M HER*

H&M kalder denne en natskjorte, men jeg ville vove pelsen og bruge den om dagen. Tror jeg ville gå et par størrelser op for at gøre den endnu mere oversized. 299,- HER*

… Og må jeg så lige spørge jer. Foretrækker I, at jeg går tilbage til collagerne i mine shoppeindlæg, eller er det bedre med denne opsætning?

Skrøbeligt sammenhold

For nogle uger siden luftede jeg lidt om det grænseoverskridende og svære i min situation som offentlig person midt i en skilsmisse, en midtlivskrise og alt det der følger med i den kombination. Det er stadigvæk noget jeg er enormt bevidst omkring og som påvirker mig en hel del. At blive konfronteret med teorier, rygter og holdninger omkring ens privatliv sådan som jeg har oplevet det de seneste måneder, har været og er noget af det værste jeg har oplevet. Selv det der ikke nødvendigvis har været ment ondt. Det er meget ubehageligt at høre/læse spekulationer omkring at den ene eller anden har været utro (hvilket intet sandhed har i sig i øvrigt), at det hele er et pr stunt og/eller at komplet fremmede havde set det komme af forskellige årsager som oftest slet ikke er i nærheden af sandt, m.v. Som sagt er jeg indforstået med, at det er sådan det er, og at jeg selv har sat mig i en position, hvor den slags følger med, men det gør det ikke bedre eller nemmere at kapere. Slet ikke når man er en følsom og letpåvirkelig mus, som er tilfældet for mig, og bestemt ikke oveni en situation, der er så voldsom som en skilsmisse er, hvor alle følelser er kastet op i luften og man uanset hvor ordentligt det gøres er uundgåeligt ikke at være dybt påvirket af. Aldrig har jeg følt mig som en større fiasko. Aldrig. Det behøver jeg ikke alle andres mening om. Jeg har rigeligt selv.

MEN alt det til side, er der noget andet, som jeg har bidt mærke i og som jeg ikke vil bytte for noget. Det har været virkelig intenst og rørende; Sammenholdet, solidariteten og det skrøbelige, rå, ufiltrerede, opløftende og sårbare jeg har oplevet fra både folk jeg kender, men også, måske især, fremmede. Jeg har fået så mange personlige beretninger og jeg er enormt beæret og benovet over den tillid rigtig mange kvinder har vist mig igennem de seneste måneder. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at det gør alt det dårlige og invaderende som jeg har italesat flere gange udholdeligt, for jeg ville ikke have været alt det gode foruden. I er så mange empatiske, seje, fine og helt vidunderlige mennesker der følger med og for det vil jeg for alt i verden ikke være foruden. Det er særligt, I er særlige. Tak! Det skal nok gå. Alt skal nok gå.

Jeg skal nok finde en balance i alt igen. Også det at dele. Jeg skal bare lige sunde mig, rejse mig, og finde modet, selvtilliden og glæden igen. Jeg er på vej. Jeg er rigtig godt på vej.

I øvrigt: Siden sidst

  • Har jeg tænkt rigtig meget over mit onlineliv og de parader jeg uundgåeligt har sat op.
  • Er der kommet nye fonts på instagram stories, og det er fedt, bortset fra den comic sans lignende font. Den gør ondt i mine øjne.
  • Har jeg opdaget Hart bageriets drømmekage croissanter. Mit liv bliver aldrig det samme.
  • Har jeg skiftet navn på instagram, I kan nu finde mig som @cecilierubini
  • Er min appetit så småt vendt tilbage.
  • Har jeg indset at den gode skilsmisse nok ikke findes, men at vi alligevel har formået at nå frem til noget der er meget tæt på godt.
  • Synes jeg det er ret voldsomt, men fedt, at jeg har et barn, der skal i femte klasse på mandag.
  • Har jeg fundet ud af, at det er ok at sige fra, også selvom det ikke bliver mødt med forståelse. Jeg kan aldrig gøre alle tilfredse.
  • Har jeg binget hele sæson 12 af Rupaul’s dragrace på få dage.
  • Er orange vin virkelig optur. Prøv det!
  • Er jeg begyndt at lave nogle modeljobs igen, og har fundet ud af, at jeg har savnet det mere end jeg var klar over.
  • Glæder jeg mig til at blogge igen og det var håbet og intentionen med min pause. Tak for forståelse og støtte. Jeg håber I stadigvæk er her <3

 

F E R I E

Det er ikke jer, det er mig. Og jeg har brug for at trække stikket her fra siden. Jeg er stadigvæk aktiv på Instagram, og jeg har det dejligt herude i virkeligheden. Bloggen skal bare lige på en lille ferie, kan jeg mærke. 

Vi ses i august ❤️