Kabalen gik op!

I dag var en af de dage, hvor jeg var forpustet på forhånd over alt det der skulle klappe, og som potentielt kunne gå galt på flere tænkelige måde.

Jeg var alene med alle tre børn og skulle aflevere de to af dem, og nå til to møder inden alle tre skulle hentes i rimelig tid, og følge den ene til gymnastik og dernæst have alle tre med til fødselsdagsfest på skolen, der først sluttede efter pigernes sengetid, uden at miste besindelsen (og et barn) undervejs. Og ved I hvad? I fucking did it. Alt spillede, (næsten) uden sved på panden. Godt nok var der et enkelt flip eller to, hvilket var forventeligt med en threenager i selskabet. Men vi gjorde det. Nåede det hele, og fik alle hjem og på hovedet i seng. De ældste sover, mens den yngste vælter rundt (det er hendes nye ting – At smadre rundt i sengen for at holde sig selv vågen), jeg forsøger at ignorere hende, mens jeg sender tanker til roséen i køleskabet og cigaretterne i skuffen.

Jeg ved godt, at ovenstående er hverdag for mange, og for andre sikkert ikke lyder af noget særligt, men jeg føler lidt, at jeg har vundet et forhindringsløb – Jeg var seriøst presset over om vi ville nå det hele, eller om jeg ville skulle skuffe nogen undervejs, eller blive den sure mor, som jeg desværre ret nemt kan finde frem, når jeg er presset, men hun stak kun lige næsen frem en enkelt gang og i det hele taget faldt alt i hak og det føles virkelig godt.

Og nu er der faktisk ved at være ro i tremmesengen, så jeg tør godt liste mig ud.

Skål til alle forældre derude. Og til jer andre også.

I øvrigt

  • Er det Michaels og min 3 års bryllupsdag om en uge, og jeg synes, det føles som om, at vi har været gift meget længere (er det mon et godt eller dårligt tegn?!)
  • Sover jeg helt skrækkeligt om natten for tiden. Eller Loulou gør.
  • Har jeg investeret i en virkelig pebret concealer i dag (jvf. Ovenstående), men efter at have testet den en enkelt gang, tror jeg faktisk det viser sig at være pengene værd. Det er denne fra Sisley (reklamelink) – Jeg har den farve, der hedder nr. 4.
  • Skal jeg snart have pandehår igen. Var så glad for det, men omvendt også virkelig glad for at have undværet det i hedebølgen.
  • Lader jeg altid mindst en lampe være tændt i underetagen, hvis jeg er den sidste der går i seng om aftenen. #mørkeræd
  • Er jeg blevet hooked på Ex on The Beach. Det er i øvrigt denne her dames skyld.
  • Fylder bloggen 9 år om en måned og jeg er så stolt og glad over alt det den og jeg har været igennem siden den aften i 2009.
  • Flyttede vi en masse af vores ting fra Andedammen og over til Confetti i dag og det var så underligt og sørgmodigt, og lidt som at flytte fra en kæreste. Over til en ny, jo jo, men alligevel. Hvis vægge kunne tale ….
  • Har jeg for første gang i årevis en virkelig god og helt ægte tan kørende. Om det er livet med have eller hedebølgen jeg skal takke, ved jeg ikke. Men for fanden – jeg kan lide det.
  • Gik jeg tidligt i seng i dag. Helt fornuftig og med intentioner om at score et par ekstra timers søvn. Så gik jeg i gang med at skrive, og nu er klokken knap 23. Gudskelov for skidedyr concealer og kaffe.
  • Godnat !

Foto: Honeystudio.dk

En lyserød trappe + rabatkode på plakater

Reklame for Desenio

Da vi gik igang med at renovere vores hus, var en de mange ideer, vi havde (og senere hen ændrede) at male trappen lyserød. Istedet har vi holdt trappeopgangen forholdsvis neutral (for nu) men for nyligt alligevel sneget den lyserød idé ind i form af lyserøde plakater. De er allesammen fra Desenio, hvor du til og med på torsdag d. 6. September får 25% rabat med koden SNEGLCILLE25 på alle plakater (med undtagelse af Handpicked og collab plakater samt rammer) …

Jeg er vildt glad for resultatet, selvom selve opsætningen var lidt af en kamp, for det viser sig at mine arme ikke er lange nok til sådan en opgave og det at ophænge rammer på en væg i en trappeopgang er en anelse mere kringlet end man (jeg) skulle tro. Men det gik… og så ikke et ord om at jeg fik ramt en ledning i væggen og dermed lukkede for strømmen i hele underetagen. Ikke et ord. Flot blev det sgu da!

Desenio er efterhånden blevet min go to-shop når det gælder plakater, for selvom udvalget er kæmpe, er det altid overskueligt at finde lige det, jeg leder efter, da man kan søge i både størrelse, farvetema og stilarter.

Jeg søgte for eksempel på ‘pink’ da jeg skulle indkøbe plakater til vores gang, og på den måde kunne jeg nemt finde dem jeg bedst kunne lide, og i samme omgang købe rammer i de rigtige størrelser. Genialt.

Direkte links: Palme // Ansigter // LOVE // Simplicity // Trappe // Skilt (nederst)

 

Opskrift: Vegetarisk pålægssalat

Se tidligere opskrifter HER

I har efterspurgt flere opskrifter, så det vil jeg prøve at indfri. I dag gælder det en frokostfavorit herhjemme. Børnene får det med på madpakke. Oftest i en bolle med et par skiver agurk, og jeg spiser det på knækbrød eller rugbrød.

Man kan krydre som man vil. Jeg kommer med nogle forslag til mine foretrukne smage nederst i indlægget.

Fremgangsmåden er:

1 dåse drænede kikærter

salt/peber

En stor skefuld mayonnaise (mindre kan også gøre det, jeg kan virkelig bare godt lide Mayo).

lidt chili og/eller paprika (jeg foretrækker sød og ikke røget)

saften af en halv citron

Hak, mos eller blend hele baduljen (jeg bruger en stavblender eller en minihakker.

That’s it.

Ovenstående er basis-opskriften. Herfra kan man spise den som den er, eller krydre den i alverdens variationer … Mine tre favoritter er:

Den grønne:
Bland med en most avocado og en håndfuld hakket spinat. Spæd gerne til med ekstra peber og chili. (Det er denne version der er på billederne).

“Ægge”-salaten:
Tilsæt lidt hakket purløg, 1 tsk gurkemejepulver, 1 tsk Dijon sennep og 1 tsk karry.

Den italienske:
Bland med finthakkede soltørrede tomater (jeg kan godt lide MANGE, men et par stykker kan også gøre det – det er vist en smagssag), et fed presset hvidløg og frisk basilikum. Og evt en lille skefuld oliventapenade.

Jeg opbevarer det i en tupperware på køl. Jeg vil tro den kan holde sig et par dage eller tre. Vi spiser den som sagt på brød, men den er også god som dyp til grøntsager eller sammen med en salat. Lidt som man ville bruge en hummus.

Besat af fødsler

Når folk spørger om vi skal have flere børn – Og det er ret tit (?!) – Plejer jeg at svare “NEJ, men … ”
For det første synes jeg det er svært, at lukke helt ned for det, for jeg aner ikke hvor vi er om to, fem, eller sågar ti år, men som jeg også var inde på HER, ligger det ikke i kortene, overhovedet. Overskuddet og grundlysten er der simpelthen ikke. For det andet, og det plejer jeg også at svare, når jeg bliver spurgt, gad jeg virkelig godt at føde igen, og igen og igen… Noget jeg ellers efter min første fødsel ALDRIG troede jeg ville. Efter anden gang var jeg skidebange for den tredje, som endte i hjemmefødsel – På trods af at jeg slet ikke troede det var mig – og nu ville jeg ønske, at jeg kunne føde en gang om året. Derhjemme helst.

Er det ikke bare fordi at du ved det formentlig ikke er noget du skal igen?

Det tror jeg faktisk ikke. Men det kan selvfølgelig godt være, at den kendsgerning tager del i min fascination af fødsler… En fascination, der virkelig er taget til på det seneste. Jeg tager mig selv i at, i øvrigt alt for indlevende, deltage i samtaler om fødsler så ofte jeg får muligheden, og jeg har lyst (jeg gør det ikke…. så tit) til at prikke alle gravide på skulderen og spørge ind til deres fødselstanker, og don’t get me started omkring nybagte forældre. Jeg synes det er SÅ fascinerende og spændende. Måske er det virkelig fordi at jeg med overvejende sikkerhed ikke selv skal igennem det igen, måske er det fordi at mine egne fødselsoplevelser kun er blevet bedre fra gang til gang, måske er jeg bare vanvittig.
Men jeg er seriøst besat af fødsler …

10 grunde … Opfølgningen

For præcis et år siden i dag, udgav jeg det her indlæg med 10 grunde til at jeg godt kunne overveje at flytte fra København. Små fire måneder efter købte vi vores hus, tre måneder efter det forlod vi vores lejlighed og to måneder derefter flyttede vi ind i vores nyindkøbte og utroligt gamle hus, hvor vi har boet i nu fire hele måneder. Det havde jeg nok ikke helt set komme for et år siden da jeg skrev indlægget, omend at jeg var ved at være klar…

Men hvordan er det så nu. Med de ti punkter fra sidste år?
Altså ….
1. Michael er klart blevet gladere for vores boligsituation, og det smitter af på os allesammen.
2+3. Haven er genial, børnene er meget mere ude end inde, uanset vejr og det kan virkelig noget.
4.Vi har slet ikke et bryggers, men hele vasketøjscirkusset er langt mindre invaderende og fylder ikke hele vores køkken længere.
5. Jeg har stadigvæk ikke fået et kørekort. Så jeg går lige videre til næste punkt….
6. Vi har ingen kælder, og indtil videre er de eneste ubudne gæster vi har haft været mus i annekset og en enkelt i vores køkken en sommeraften.
7.Klart mindre larm og bræk og pis. Selv i festugerne heroppe.
8. Manden. Igen. Meget gladere, og mere afslappet.
9. Uma har endnu ikke fået et legehus, men tilgengæld en sandkasse som hun elsker. Det var noget af det første vi byggede, og heldigvis for det, for begge piger bruger flere timer i den om ugen.
10. Huset var her, og selvom det vi bor i nu, ikke var dét, jeg nævner i indlægget, kunne jeg også se mig her og det kan jeg heldigvis stadigvæk.
11… Ja, der sneg sig endnu en grund ind, nemlig at tanken ikke skræmte mig længere. Det gør den heller ikke nu. Selvom savnet til København nogle dage kan overskygge all of the above.

Træder lige ud af min comfortzone og ind i dit TV

Det er skørt, at jeg er et sted i mit liv, hvor noget af det mest grænseoverskridende jeg kan forestille mig, er at tage væk fra mine børn. Omvendt er jeg også der, hvor jeg nok har et behov for netop det. Ikke permanent, selvfølgelig. Men tanken om en sviptur, væk fra det hele – En uges tid uden ansvar, uden anden fokus end mig, er noget der både lyder som det bedste og værste på en gang. Ikke desto mindre er det præcis det jeg skal. Om under tre uger, hånd i hånd med to andre mødre, og nåhja, med et kamerahold i ryggen.

Jeg må ikke afsløre flere detaljer endnu, selvom jeg har skidemeget lyst til at fortælle jer det hele – omvendt har jeg heller ikke lyst til at vente med at løfte lidt på låget for det, for i næste uge starter optagelserne til det nye program som du på et eller andet tidspunkt kan se i dit fjernsyn, inklusiv det der grænseoverskridende lækre noget uden børn som jeg snart kan uddybe.

Jeg har aldrig prøvet at lave tv på den måde før, selvom jeg længe har haft lyst. Jeg er indimellem blevet spurgt om jeg ville deltage i forskellige ting, men ingen af de tilbud har tiltalt mig, før nu. Jeg glæder mig, jeg er skræmt, spændt, og fuldstændigt hæmmet i at tale, tænke og skrive om andet. Derfor dette indlæg, for at få en anelse afløb. Hoooly fuck, hvor jeg glæder mig til at fortælle og vise jer mere. Snart! Siger de. Snart.

Jeg håber I vil følge med.

Lydbøger jeg har hørt siden sidst + 30 dages Mofibo

REKLAME FOR MOFIBO


Der er intet nyt i at jeg bruger Mofibo en hel del, både selv og til mine børn. Men jeg er faktisk også begyndt at læse igen og det er SÅ fedt, men det er stadigvæk sparsomt, hvor meget det kan blive til. Til gengæld lytter jeg fortsat til bøger på livet løs, og mine børn gør det samme.

Siden jeg sidst fortalte jer om Mofibo, har jeg fået kværnet en del bøger i mine øregange. Dem her for eksempel:

Det er nok ikke svært at gætte, at jeg er helt pjattet med krimi. Også chick lit har jeg en stor svaghed for, og jeg er netop gået i gang med at lytte til Honeymoon i Paris af Jojo Moyes (hvis bøger jeg er ret glad for) …

Desuden er Otto og jeg begyndt at lytte til Harry Potter, der bliver oplæst af Jesper Christensen, som minder mig om min egen barndom.

Uma hører “Sjove og lyserøde Prinsessehistorier” så ofte hun får lov, og sammen hører børnene for tiden “Hodja fra Pjort”. Jeg har sagt det før, men det er simpelthen så genialt et koncept til børn, enten som underholdning når de tegner eller bygger lego, eller som en ekstra godnathistorie – Eller som substitut for den “rigtige” godnatlæsning, når jeg eller Michael er alene med dem og bliver nødt til at være hos Loulou under putningen.

Selv bruger jeg det en del på farten, men også herhjemme, istedet for at bruge alle stunder på mails, vasketøj og hængepartier. Jeg øver mig nemlig på at lave ingenting -Noget jeg ikke er så god til, men det hjælper når jeg kan smide en krimi i ørerne og lukke øjnene imens.

Få 30 dages gratis adgang (gælder kun nye brugere) med koden SNEGLCILLE18 lige HER

Glad(ere) onsdag

Hold lige kæft, hvor er jeg vild med, at man kan skrive et indlæg som det i går – Der både giver afløb, og ovenikøbet afføder virtuelle krammere, skulderklap, forståelse og tilbud om et lift en anden gang. Ni år med en blog og verdens bedste læsere, og alligevel tager det røven på mig. Tak.

Jeg er tilbage i et anstændigt humør i dag, og klar til resten af ugen, der byder på en masse arbejde, podcasting, en Confetti fødselsdag (med kæmpe tøjkrise, fuck) og så en tiltrængt fridag med mine børn på fredag. Ligesom de fleste andre kører jeg indimellem død i mit liv, i mit job, i min hverdag, men for tiden har jeg det helt modsat. Jeg synes min mand er ekstra lækker, mine børn sødere end normalt, mit job er skideskægt og Hornbæk viser sig fra en virkelig fornem side – På trods af det tarvelige vejr. Jeg forsøger at indkapsle det hele og putte det i lommen til næste bølge af modvind.

Senere i dag har jeg lydbogs-anbefalinger og en rabatkode til jer, indtil da må I have en vidunderlig onsdag !

 

Hidsig tirsdag

Jeg sidder på en togstation i regnvejr. Min kaffe står på mit køkkenbord hjemme i huset. Jeg nåede ikke mit tog. Jeg var så tæt på. Rørte ved døren-tæt på. Men nej.

Jeg koger indvendigt. Er så rasende. Og jeg ved ikke helt hvorfor. Om det er toget, regnen, mine grimme afskallede negle jeg ikke fik lakeret, som jeg havde planlagt (jeg fucking hader at have grimme negle, det er så usselt), manglen på kaffe, dårlig søvn #HejLoulou … Jeg ved det ikke. Sikkert en kombination. Muligvis krydret med noget hormonelt. Fucking PMS. Jeg har i hvert fald lyst til at græde. Men det gider jeg eddermame ikke.

Så jeg skriver.

Overordnet er jeg glad altid, uden de store udsving, men når jeg føler noget, så føler jeg det med 100 km/t. Når jeg er ked af det, bliver det ofte fysisk. Mavepine, hovedpine, kvalme. Når jeg er vred, er det med hele kroppen. Banken i tindingerne, røde ører, sammenbidte kæber og sitren. Når jeg er lykkelig, kilder det i hele ansigtet og øjnene slår gnistrer og bliver våde.

Og der skal sjældent så meget til …

Så nu sidder jeg under et halvtag på en station, i regnvejr, uden kaffe, med grimme negle, røde ører og spændte kæber…

Kom så tirsdag!