Mandag uge 10: Kærestetid, regnvejr, koncertplaner og trampoliner

Ny uge, nye planer.
Dagen startede lidt hektisk, som langt de fleste dage gør herhjemme for at være helt ærlig. Hvis vi ikke kommer op i virkelig god tid, er det bare et kapløb af dimensioner, hvilket bestemt også har sin charme til tider, men som også kræver en del teamwork, timing og gerne lidt forberedelse aftenen før (noget vi desværre ikke altid mestrer). I dag var som sagt ingen undtagelse og da Otto var gået i skole og Michael var kørt med de to piger, var det som om, at jeg trak vejret ned i maven for første gang i dag, i en sky af havregrødstallerkener, vasketøj og en opmærksomhedshungrende hund om anklerne. Jeg fik pakket det værste af køkkenrodet væk, trak i noget tøj og gik på stranden med Hera, vores hund. Her blev jeg ramt af en følelse af tristhed og savn som har luret lidt under overfladen i noget tid. Et savn til min mand. Vi ses hver dag, vi snakker sammen hver dag, vi er et godt team … Men det er lidt det eneste vi er for tiden. Gode kammerater, der bygger hus og opfostrer en børneflok. Sådan er det i perioder, men når der går for lang tid går det ud over vores humør og dynamik, og sådan har det været i et par dage. Vi har været unødigt gnavne og korte for hovederne overfor hinanden, og glemt at være kærester. Så da Hera og jeg vendte hjem fra stranden, greb jeg Michael, der lige var kommet hjem efter at have afleveret vores piger, i hånden og erklærede mandag for aflyst. Mandag formiddag i hvert fald, og vi havde herefter et par timer i hinandens selskab, hvor vi gjorde det om kærester gør, Netflix & chill, efterfulgt af en gåtur på stranden i regnen. Nu er han kørt afsted mod sit møde i København og jeg har indtaget hjemmekontoret med en lang liste over ting, der gerne skulle nås inden klokken 15, hvor jeg skal hente børn. Det sker nok ikke, og jeg bliver nok nødt til at åbne kontoret op igen i aften, men det tager jeg gerne med, for den kærestetid, der åd en stor del af min arbejdsdag, var uden tvivl det hele værd.

Resten af ugen skal jeg til en lille håndfuld hyggelige events hos kunder, potentielle kunder og en kollega, derudover har jeg et par møder, blandt andet med Confetti pigerne, som jeg har møde med hver onsdag. Jeg har desuden sat en del arbejdstimer af til at få skrevet, da jeg den seneste tid, har haft lidt rigeligt med praktisk bagomsarbejde (regnskab, korrespondancer, teknisk knas, m.m.) og derfor ikke har haft lige så meget skrivetid, som jeg har ønsket mig, hvilket på den positive side har gjort at jeg har virkelig meget mere lyst til at skrive end jeg har hat længe og faktisk også har en del ideér skrevet ned, og det er lækkert. På fritidsplanen er der også fyldt godt op, og jeg skal for eksempel til koncert med Anderson Paak på torsdag, hvilket jeg virkelig ser frem til – Virkelig virkelig. Hvis du ikke kender ham, synes jeg bare du skal komme i gang med at lytte, det vil gøre dig glad, er jeg sikker på. Og så skal jeg på fredag med mine sønner, både ham jeg selv har født og ham jeg har fået foræret, i trampolinpark, hvilket de har tryglet og bedt om i månedsvis, så da en invitation til et event i netop sådan en, tikkede ind i min mailbakke, sprang jeg til (no pun intended) og har nu scoret virkelig mange coolness point i deres bog, og for det tager jeg gerne et par timer i Skovlunde med trampoliner og slushice en fredag aften, ingen tvivl om det (vi er inviteret af Xjump, så dette kategoriseres som reklame).

Og så er den uge gået, hvilket betyder weekend, hvilket betyder renovering og børnekaos.
Men nu tilbage til mandag, tilbage til hjememkontoret og igang med dagens forsinkede to dos.
Ha’ en dejlig mandag derude, og husk at kysse på jeres mænd, hvis I savner dem – De savner sikkert også jer.

 

Weekenden, en succes!

Det er søndag aften. Weekenden er snart overstået, og jeg holder stædigt fast i de sidste par timer af den. Den var god, meget god! Og jeg synes faktisk, at jeg formåede at gøre det jeg ville – At være i det og nyde det hele, som jeg delte med jer i fredags, at jeg kan have lidt svært ved i perioder. Men det gjorde jeg virkelig. Både vinen, podcastoptagelsen, fastelavn og MGP med børnene. Succes.

Lørdag var jeg som sagt forbi Teglholmen, hvor TV2 har adresse, og hvor podcasten X Factor Dagen derpå, som jeg skulle deltage i, bliver optaget. Den udkom samme dag, og I kan altså derfor høre den nu, hvilket jeg virkelig håber, at I vil gøre. Den findes i iTunes og alle steder, hvor du plejer at hente dine podcasts.

Efter endt optagelse skyndte jeg mig direkte til Hornbæk, hvor vi skulle til fastelavn i byens Idrætsanlæg, hvilket var præcis lige så røvsygt som det lyder, men på den helt rigtige måde, med tøndeslag, udklædte sukkerhypede børn, fastelavnsboller og sur kaffe, hurtigt ind hurtigt ud, helt perfekt! Derefter kørte vi hjem og mødtes med min stedfar, som blev hængende et par timer, inden vi sendte ham afsted og gjorde klar til det store MGP brag, med hotdogs, slik, Chips og dip. Både Uma, Otto og jeg selv nåede at falde i søvn inden afgørelsen, præcis som vi plejer. Også helt perfekt.

I dag lagde vi ud med store planer om tøjsortering, oprydning og byggeri… Men endte med at lade det hele flyde og tage hjem til nogle (nye) venner på vores vej, hvor vi drak kaffe og hang ud i nogle timer indtil vi vendte hjem igen til lidt leg i haven, og derefter tændte for Ramasjang til pigerne, mens Otto løb ind til naboen og legede. Til aftensmad hentede vi durums med falafel, som vi spiste til tonerne af baby shark (for det er jo så afslappende… )

Nu sover mine piger, Otto er lige kommet hjem fra naboen, og om lidt kravler jeg ned i stuen og op i sofaen med min mand og resterne af gårsdagens MGP buffet. Denne her weekend kunne med andre ord det hele, og jeg nød det.

At ville det hele, forskudt, og at leve i nuet. NU.

Det er så fjollet, hvordan jeg i perioder med rigtig meget familieliv og logistik næsten helt fysisk længes efter alenetid, vin, cigaretter, lange arbejdsdage, ro og søvn, og omvendt når jeg har perioder med mange arrangementer, møder, fester, lange arbejdsdage og planer udenom mit familieliv, længes præcis lige så meget, hvis ikke mere, efter alt det som lige har hængt mig langt ud af halsen. Det er på mange måder noget af det jeg rigtig meget kan savne ved at bo i København. Det var på en eller anden måde nemmere at balancere det hele, og kontrasten var langt mindre tydelig, MEN på den anden side, nyder jeg mit familieliv langt mere nu, end jeg gjorde i byen, kan jeg mærke og se nu i retrospektiv, og det er jo i det store billede det der giver mig lykke så det kilder i maven og virkelig batter, hvor at alt det andet, som jeg også holder af og værdsætter giver mig et langt mere kortvarigt, men også uundværligt rush af glæde. Begge verdener er med til at fremhæve hinanden på godt og ondt, og på den måde er det jo helt genialt og vældig homogent, så hvorfor bruger jeg så energi på at længes, fundere, tænke og føle det hele så meget? Jeg ved det simpelthen ikke, det er en skidesvær balance for mig at finde, især lige for tiden. Men jeg kan dog  fornemme på flere i min omgangskreds, at det går igen. Vi er mange der har svært ved at give helt slip på den dårlige samvittighed, længslen, hvad nu hvis tankerne og kontrasterne, der både er ret så svære og samtidigt helt vidunderlige – Det synes jeg virkelig at de er, og i langt de fleste perioder er jeg også blevet virkelig god til at være i det, sådan ægte. At være i moderrollen når jeg skal, at have arbejdskasketten på når jeg skal og helt elegant jonglere hele baduljen uden det mindste ondt i maven. Og så er der i dag. I dag, hvor solen skinner og jeg har haft en virkelig dejlig morgen med mine børn, men hvor jeg sidder på vej til København for at holde møder og for at arbejde igennem, og for at overnatte, så jeg kan møde tidligt på Tv2 i morgen, hvor jeg skal deltage i en podcast. Noget jeg virkelig glæder mig til, noget som jeg har tilvalgt, men alligevel savner jeg pludselig mine børn ekstremt meget og har svært ved rigtigt at glæde mig over solen, min vinaftale i eftermiddag, aftenen hos mine forældre og optagelsen i morgen. Åndssvagt, og lidt forkælet, jeg ved det godt. Særligt fordi at jeg er tilbage hos min familie i morgen, og vi skal til fastelavn, og alt bliver kaos og jeg kommer til at være så træt af mig selv over at jeg ikke nød det her lille døgn i København lidt ekstra. Så det vil jeg prøve. Helt ægte.
Jeg ved ikke om alt det her overhovedet giver mening. Det er ligesom bare mine tanker der vælter ud af fingrene på mig, og så håber jeg at det ikke er vrøvl, at jeg ikke er den eneste og at jeg måske kan minde nogen derude om, at nyde det de laver lige nu. Hvad end det er børnekaos, arbejde, singleliv, en fest, eller ….
Jeg skal i hvert fald øve mig på at være i nuet, meget mere end jeg gør, og det her er første spadestik. Nu skal jeg af mit tog. Gå en tur i solen, holde mit møde, kysse på min venindes lille nye baby, drikke varm kaffe, skrive, være, nyde, drikke vin og derefter sove hele natten, helt uden dårlig samvittighed eller savn der gør ondt.
Gør lige det samme og ha’ en dejlig fredag <3

Most wanted: Opdragelse.

Jeg kom aldrig videre med listen over mest efterspurgte indlæg, men nu får jeg pustet liv i dem igen. Sgu!
Læs de første par stykker lige her.

Opdragelse er uden tvivl noget af det der bliver efterspurgt mest af, når det kommer til blogindlæg. Egentlig har jeg jo besluttet for længe siden, at det er noget jeg ikke vil gå så meget i detaljer omkring, fordi det så nemt bliver fordømmende, eller i hvert fald kan opfattes sådan. Sådan kan jeg selv få det. På den måde at jeg enten føler mig ramt eller belært, også selvom det med stor sandsynlighed slet ikke er formålet. Og omvendt sætter man sig også i en position, hvor man kan blive kritiseret på noget, der både er meget personligt og skrøbeligt. Derfor har jeg styret ret meget udenom. Derudover har vi ikke som sådan nogle helt faste rutiner eller formler på, hvordan vi gør, vi gør det ligesom bare. Men flertallet har talt, så nu sætter jeg alligevel lidt ord på, hvordan det fungerer hjemme hos os med fire børn i ret forskellige aldre.

Som forældre er vi begge to en blanding af ret skrappe og meget omfavnende, og langt henad vejen er vi enige, hvilket er ret heldigt, fordi i de situationer, hvor vi ikke har været det, er det virkelig ikke særlig sjovt, da ens børn jo virkelig er noget der kan få følelserne helt ud af trit, så jeg kan levende forestille mig, hvordan det må føles, hvis man er meget uenige i opdragelse. De få gange vi har været uenige, har vi været ret gode til at løse det, eller i hvert fald give hinanden plads til at tale vores sag og prøve det af.

Vi er meget learning by doing, og ændrer da også taktik, holdninger og metoder ind imellem, og fra barn til barn. Overordnet kan det siges ret enkelt. Vi går ind for høflighed, respekt, samtale og anerkendelse. I virkeligheden kan jeg ret godt lide hele den ifavnske måde at være forældre på, selvom vi ikke helt matcher hele spektret og jeg ærlig talt synes, det kan blive lidt langhåret og til tider fingerpegende (jeg fik for eksempel engang at vide, at jeg ikke burde tale ind i det ifavnske, når jeg havde fravalgt amning) – men altså vi matcher ret mange af principperne, ifavnsk with a twist. Vi går ind for at være anerkendende, rummelige, tålmodige og så er tryghed et kæmpe keyword. Vores børn skal vide, at de kan komme til os, altid og med alt. Også de ting der gør ondt i maven, og som potentielt kan gøre os sure eller kede af det. Vi skælder sjældent ud, men har ret stramme regler og grænser, som bliver tegnet op ved at være klare i spyttet og konsekvente. Derudover går vi selvfølgelig højt op i høflighed. Det gør alle forældre nok. Tak, be’ om, undskyld er vigtigt at sige (og mene). De må ikke afbryde, skal tale ordentligt og pænt om andre, være gode kammerater og så videre.
Vi går ind for at de skal være selvkørende, og meget tidligt selv skal tage tøj på. sætte ting i opvaskemaskinen og så videre. Vi tror på, at det skaber succesoplevelser for dem, som er med til at styrke deres personligheder. Loulou på knap 2 år kan selv tage både tøj, overtøj og sko på, hvilket, selvom det kan tage lidt længere tid, og ikke altid er en hjælp, til gengæld gør kæmpe meget for hendes udvikling og måde at angribe verden på, virker det som om. Uma på snart fire år, er til gengæld inde i en periode, hvor hun gerne vil have hjælp til mange ting, også det hun sagtens kan. Det er et behov hun har lige nu, som vi nogle dage giver efter for, for at anerkende, at vi ser hende, samtidigt med at vi italesætter, at hun sagtens kan, at hun kan alt, men at hun måske bare synes det er dejligt at få hjælp lige i dag, og at hun så skal gøre det selv næste gang, og andre dage bruger vi lidt ekstra tid på at heppe, bakke op og guide, og rose når det lykkes, og så er det gode gamle konkurrence-trick altid brugbart. “Kan du mon få flyverdragt på, inden jeg har taget støvler på?”. De store drenge kan og gør det meste selv, og opdragelsen af dem handler rigtig meget om, at navigere dem igennem følelser og beslutninger, måder at agere på og så give dem lidt snor, ikke for meget, ikke for lidt, og det er til tider ret svært lige at lure, hvordan man tackler. Men jeg synes, at det lader til, at vi har gjort vores forarbejde godt, for de er nogle fornuftige, søde og ordentlige drenge…. For det meste. Og når de ikke er, får de det af vide, og så tager vi den derfra.

Når jeg lige tænker over det, er tålmodighed nok noget af det allervigtigste i vores opdragelse og det vi bestræber os mest på at have rigeligt af. Også de dage, hvor den er ikke eksisterende og man skal tvinge den frem. Det synes jeg faktisk vi er skide gode til, og hvis den ene ikke er det, er den anden det altid. På den måde er vi et ret optur team.

Men, men, men indimellem vælter læsset. Det gør det bare. Vi har begge to ret meget temperament (det har vores børn i øvrigt også) og det har vores børn set og oplevet flere gange. Jeg har både råbt og er flippet ud, og jeg hader det, selvfølgelig. Men det er sket og kommer nok også til at ske igen, men til gengæld har jeg for længst besluttet mig for ikke at banke mig selv i hovedet med det. For jeg er en god mor, en pisse god mor faktisk, og det er mine børn levende bevis på.

Jeg ved ikke om I er blevet klogere, eller om det overhovedet var det I efterlyste, men det var i hvert fald en kort og overordnet gennemgang af noget af det vi bestræber os efter som forældre. At vi så ikke altid lykkes med det er også en del af det. Både det at være menneske, at være forældre og i opdragelse, er min overbevisning.

I øvrigt

  • Modtog jeg en del henvendelser natten til mandag fra folk, der spurgte, hvad hulen min mand lavede på scenen til The Oscars med Lady Gaga. Hvilket kom dagen efter at min timehop mindede mig om #BradleyCooperGate for tre år siden 😀
  • Tror jeg måske, at jeg er død indeni, for jeg synes at det hypede (og ja ja, super fine) “Shallow” nummer sunget af ovenstående er gabende kedeligt. Undskyld.
  • Er min næsten 2 årige fuldstændig bidt af Paw Patrol og har i en uge nu været iført en Paw patrol hue fra Netto så godt som døgnet rundt. Og det er virkelig sødt. Ville ønske den var lidt pænere dog.
  • Skal voksnesimpelthen være rare at holde op med at udtale Paw patrol på dansk. Jeg bliver skør af det. Ikke Pau Patrol! Paw Patrol, for fanden!
  • Er jeg blevet hooked på glimmerstrømper. Jeg er oppe på otte par, og føler mig ekstra smart, når jeg har dem på – og så får jeg så mange point hos min tre årige over det.
  • Fylder Uma fire år til april. På dronningens fødselsdag. Det taler hun en del om, ligesom at hun ofte konstaterer at dronningen savner os, fordi vi er flyttet væk fra hende (vi boede ved siden af Amalienborg) og jeg synes det er det SÅ sødt.
  • Spiser jeg foruroligende mange chokopops for tiden. I smug. De er gemt i et skab, og jeg spiser kun af dem når jeg er alene hjemme. SÅ åndssvagt. Men også lækkert. For mig.
  • Er min ni årige to skostørrelser fra at kunne dele sko med mig, og jeg både glæder mig og frygter lidt det med at kunne passe de samme sko som ham, men omvendt bliver det en kort periode, og så kan jeg jo passende overtage de sko han vokser ud af. Smart.
  • Har jeg skudt iskaffesæsonen i gang. Denne version er stadigvæk min foretrukne.
  • Hører jeg virkelig meget Backstreet Boys for tiden. Som i virkelig meget! Og glæder mig åndssvagt til koncerten i maj <3 BSB!
  • Tager jeg virkelig mange detaljebilleder a la nedenstående for tiden. Lyset i de her dage er for vildt! (Jeg tager derfor også mindst lige så mange selfies … )

Sjov og sikker app til børnene

Reklame for Toonix

Vi har været med fra starten, da HBO Nordic lanceret deres børneunivers ’Toonix’, der bugner med film og serier til børn. Nu har Toonix lanceret deres egen app, der samler de samme børnefilm og serier, sammen med en masse andre seje børnefeautures, Hvor man tidligere skulle være HBO Nordic kunde for at få adgang til Toonix, kan man nu vælge udelukkende at abonnere på Toonix. Det koster 39,- om måneden at have adgang til appen , men du får de første 30 dage gratis lige HER.

Vi ser som hovedregel ikke vanvittigt meget fjernsyn herhjemme, eller det er i hvert fald hvad vi bestræber os efter, og forsøger at have regler omkring skærmtid. Derfor er det også vigtigt, at det er noget ordentligt børnene ser, når skærmtiden er tilladt. Vi er ganske vidst ikke altid helt enige om, hvad ’ordentligt indhold’ er, så det skaber nogle interessante samtaler ind imellem, hvor begge parter må give sig lidt. Jeg tror snildt Otto kunne se Gumballs fantastiske verden døgnet rundt, men energiniveauet, tempoet og lydeffekterne deri, giver mig tics, så jeg forsøger at nudge ham henimod Tom & Jerry, Looney Tunes  og Happy feet, men blandet succes.

Det er muligt at vælge imellem to forskellige aldersinddelte versioner i Toonix (små og store børn), hvilket jeg er ret begejstret for, eftersom at jeg både har store og små børn. Dog har de yngste i husstanden indtil videre kun brugt den til at se Gurli Gris på, men når de på et tidspunkt får øjnene op for de andre muligheder i appen, kan jeg godt lide at vide, at de kun kan vælge imellem alderspassende indhold.

På Toonix kan børnene også spille spil og kan nemt og sikkert bevæge sig rundt imellem film, serier og spil tilpasset dem. Den er nem at anvende (også for voksne), og er på kort tid blevet en af vores go to underholdningsapps til børnene, når der står skærmtid på programmet.

Prøv selv i 30 dage uden betaling (derefter 39,- om måneden) HER

 

At føle sig forkert og (måske) lære at ryste det af sig

“Hende der bloggeren” …
Jeg hørte mig selv bliver omtalt som ovenstående for nyligt. Og selvom der jo sådan helt objektivt set hverken er noget forkert eller ondt i den udmelding, var tonen i mine ører ret nedladende og så gjorde den i øvrigt, at jeg begyndte at se spøgelser. At overanalysere alting omkring mig og blev overrumplet af en følelse af at være forkert, ikke at høre til, misforstået og set ned på. At der nok heller ikke er nogen i denne her by, der rigtig kan lide mig.
Hele møllen, som jeg har været igennem uendeligt mange gange gennem mit liv, og som ofte har foregået inde i mit hoved – Og andre gange desværre har været berettiget, da jeg desværre også har mødt en del fnidder, modgang og onde tunger. Og det var netop den opfrisker, der fik den indledende udmelding, hvor jeg blev beskrevet som “Hende der bloggeren”, til at vokse sig stor. Alt for stor. Det hylede jeg lidt over i en dags tid, lige indtil jeg besluttede mig for at skide på det. Sådan helt ægte, og vende det til min fordel. Noget som jeg ellers aldrig helt har kunne før. Jeg har haft lyst og jeg har forsøgt, og jeg har fejlet. Indtil nu. Jeg håber at jeg kan blive ved med at gøre det, for det virker. Jeg har været langt gladere, empowered og pisse stolt af det jeg er og kan, lige siden.

Jeg vil så gerne være vellidt, selvfølgelig, og det er jeg egentlig som udgangspunkt også, så det er fuldstændigt åndssvagt at lade de få situationer og mennesker, der får mig til at føle det modsat, eller som rent faktisk ikke kan lide mig, fylde så meget som jeg har tendens til. Jeg er ovenikøbet havnet i en branche, hvor det er umuligt at være vellidt over hele linjen. For der er til tider op mod 70.000 mennesker der kigger med, og selvfølgelig kan de ikke allesammen lide mig. Men de kender mig jo heller ikke. Ikke sådan rigtigt, og dem der gør, kan jo virkelig godt lide mig, og hvad er så det vigtigste? At spilde tårer, tid og følelser på noget jeg intet kan gøre ved, eller dyrke det jeg er god til, dem der kan lide mig og så skide højt og flot på resten ?
Svaret har jeg fundet, og åbenbart lært at praktisere nu. I en alder af 32 år. Og det gør mig ret stolt.
Man kan aldrig passe ind alle steder, og der vil desværre altid være folk derude, der ikke vil én det bedste, men man kan ikke gøre noget ved det. Ikke engang som hende der bloggeren …

Husk det. Det gør jeg. Fraaaaa nu.

Mandag uge 9 – Hundetræning, X factor og hospitalsbesøg

Hjemmekontoret er netop åbnet. En time senere end planlagt, da både aflevering af børnene og morgenens gåtur med hunden trak ud. Førstnævnte på grund af en ophedet diskussion omkring hvilket tøj den knap 4 årige skulle have på – Hun får ret meget selv lov til at bestemme, men jeg sætter grænsen ved bare ben og for små gummistøvler, hvilket ikke blev vel modtaget. Og så var det bare mandag med stort M for den lille stylist, der synes det var svært at sige farvel og ikke helt kunne finde sin plads i børnehaven. Også hunden havde sin egen dagsorden, og hvad der skulle have været en rolig og smuk tur omkring søen, blev et cirkus uden lige. Hun er vildt dygtig til det hele egentlig, og er både renlig og lydig og kan mange flere ting end hvalpe normalt kan (siger folk, der har forstand på sådan noget), men hun er et kæmpe røvhul lige så snart hun får en snor på. Hvis vi tager den af hende, går det så fint, og hun går pænt, stopper når hun skal og hører efter. Men når hun får den på, mister hun både hørelsen og forstanden. Det er vildt frustrerende og gør at vi ofte tager den “nemme” løsning og går steder hen, hvor hun kan gå uden snoren, men hun skal jo for pokker lære der, men jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Hundetræneren siger, at vi bare skal være tålmodige, og hun er også kun 4 måneder gammel. MEN hun er stor, meget stor, så det er virkelig vigtigt at hun snart lærer det. Både så vi ikke får hevet armene af, og så vi kan have hende med steder, hvor hunde skal være i snor. Nå, men jeg er i hvert fald nået hjem med armene i behold. Tovtrækkeren bobler i en solstråle på stuegulvet og jeg har i dagens anledning rykket kontoret ind i sofaen. Jeg foretrækker egentlig at hjemmearbejde i vores lille kontorhjørne i stuen eller ved spisebordet i køkkenet, men i dag er sådan en dag, hvor det gerne må være lidt blødt. Jeg skal have taget en ny biopsi fra knuden i mit bryst senere i dag, hvilket jeg havde håbet at slippe for, nu da den skal fjernes. Men af en eller anden årsag bliver det ikke sådan. Jeg er ikke bange for nåle, og har som sådan heller ikke noget imod hospitaler og kitler, i hvert fald ikke når det er mig selv der er patienten, men alligevel har jeg sovet elendigt i nat og har lidt svedige håndflader i dag. Så sofaen it is.

Min uge bliver forholdsvis pakket, men mest med rare ting. En masse arbejde, møder og events, og så skal jeg på lørdag deltage i podcasten ´X factor Podcast’ (det blev rykket fra sidste uge til denne), derudover håber jeg at kunne klemme nogle kaffe- eller øl-dates ind, da jeg overnatter i København både onsdag og fredag. Jeg skal have styr på børnenes fastelavnskostumer, og så skal jeg have sat en masse tøj til salg (nogle ideer til, hvor det er nemt og overskueligt at sælge tøj og sko? Jeg har givet op på Trendsales for længst).

Det er vist det. Men nu skal jeg dykke ned i mit momsregnskab, inden turen går til hospitalet og derefter tilbage til Hornbæk, hvor jeg har lovet mine børn at vi skal have lasagne som må spises foran fjernsynet, hvor vi skal catche op på X factor som vi er håbløst bagud med.

Jeg håber I får en dejlig solskinsmandag og en vidunderlig uge. Jeg vender tilbage senere i dag med et indlæg om at føle sig udenfor. God dag.

Åbn lige vinduet

Jeg er fuldstændigt tanket op på solskin og godt humør ovenpå en solskinsweekend med fuldt hus (alle fire af vores børn, plus en lille håndfuld af Ottos klassekammerater i forskellige hold både fredag og lørdag, min far, stedmor og lillebror lørdag, plus drop ins fra diverse naboer m.fl. #Husliv) og flere daglige ture til stranden. Det er som om, at nogen har åbnet et vindue og lukket en snert forår ind før tid og jeg elsker det virkelig. Det minder mig om alt det fede ved at være flyttet ud af byen. Ikke at vinteren har været så slem heroppe som jeg havde frygtet. Jo jo, her er mere stille i vintermånederne og mulighederne er færre. Vores yndlingscafé har holdt lukket i en hel måned, og turene til skov og strand har været kortere. Men det har været langt nemmere end rygtet sagde. Nærmest helt rart, da vi i stedet er kommet langt tættere på de bekendtskaber vi har fået, samt har kunne koble helt af, når vi har været hjemme og bare har kunne hule den. Det har kunne noget, men nu er vinduet lukket op for alt det der er rigtig fedt – på klem om ikke andet, og forhåbentlig brager solen snart frem og fremhæver alt det vi flyttede hertil for.

Godt nok har jeg brugt aftenen i går og i dag på at støvsuge alle vores gulve for sand som vi, børnene og hunden fik slæbt med hjem fra stranden, og vi er da heller ikke lige så langt med hegn, have og facade som vi kunne have håbet på nuværende tidspunkt, MEN det lysner op. Det hele. Mit overskud og humør påvirkes så meget af lyset, de lunere grader, duftene, lydende og alt det andet, der hører med forår og sommer, som vi i den grad har fået en seriøst smagsprøve på i weekenden og det får problematikker, udfordringer og i det hele taget ting, der i vintermørket føltes meget omstændige, til at blegne, og jeg er vild med det.

Min seng er fuld af sand (tak børn), og jeg gider ikke finde støvsugeren frem igen – Jeg satser på, at det vækker minder om sidste sommer, eller bare giver mig en virkelig dårlig nat, men det tager jeg gerne med i dagens anledning. Foråret kommer. Hornbæk holder. Og jeg er meget gladere end jeg har været længe.

Godnat fra sandkassen <3

Anbefalinger

Så er der en håndfuld helt friske anbefalinger klar til jer. I dag er det primært noget man kan have i ørerne og tage med sig ud i solskinsvejret, men der også en frokostanbefaling og noget virkelig godt reality på tapetet.

Se tidligere anbefalinger HER

  • Mad fra Gló. Jeg tror muligvis at jeg har anbefalet det før? Jeg havde lidt glemt at det eksisterede i takt med at vi er flyttet ud af byen og jeg ikke længere kommer forbi Magasin så ofte længere. Men så kom jeg i tanke om dem i sidste uge, og kunne erfare at de nu også er at finde i Tivoli Food hall, og meget snart på Værnedamsvej, hvor jeg sidder på kontor.  Mega hurtig, nem, sund og lækker frokost til overkommelige priser. Og meget meget vegetar og veganer venligt. Kæmpe anbefaling, hvis man befinder sig i KBH (eller på Island)
  • Jeg er lige blevet færdig med podcasten Dirty John, som simpelthen kravlede så langt ind under huden på mig, at jeg har drømt om den om natten. Den er ubehagelig på den måde, at sagen den handler om er helt vildt obskur, men den er fortalt på en spændende måde, der gør det umuligt ikke at blive fanget. Den er på engelsk i øvrigt, bare så man lige er med på det. I øvrigt findes der også en Netflix serie af samme navn, men den har jeg endnu ikke kastet mig over, men it’s on my list.
  • Vi kommer ikke uden om det. Fjerde sæson af Love Island UK har ramt Viaplay. Jeg elsker reality, og jeg elsker især Love Island. Har du endnu ikke fulgt med, kan du sagtens starte med sæson 4. MEN sæson 1 er så genial, at jeg faktisk synes du skal starte der… Hvis altså du er til realityformatet. Ellers skal du lade være. Det er klart. Men gør det lige.
  • Min playliste Hverdagssnegl på Spotify. Jeg synes faktisk at det er lykkedes mig at sammensætte den perfekte playliste til arbejde, rengøring, pendling, cykelturen, gåturen, madlavningen… Hvis man altså kan lige hip hop, rnb og pop, selvfølgelig. Find den her.
  • Døden har en årsag. Podcast af Ane Høgsberg. Der er indtil videre udgivet to afsnit, og de er pisse gode, sjove, sørgelige og tankevækkende. Helt genial til en gåtur eller en rolig stund en eftermiddag. Jeg er kæmpe fan af Ane som menneske og generelt af alt, hvad hun laver, og denne podcast er ingen undtagelse. Lyt til den. og Køb også lige billetter til hendes stand up show. Hun er sjov og sød og fortjener al den medgang hun kan få.

God fornøjelse med det hele …