Archive for category: Ikke kategoriseret

I dag var en af de dage, hvor jeg var forpustet på forhånd over alt det der skulle klappe, og som potentielt kunne gå galt på flere tænkelige måde.

Jeg var alene med alle tre børn og skulle aflevere de to af dem, og nå til to møder inden alle tre skulle hentes i rimelig tid, og følge den ene til gymnastik og dernæst have alle tre med til fødselsdagsfest på skolen, der først sluttede efter pigernes sengetid, uden at miste besindelsen (og et barn) undervejs. Og ved I hvad? I fucking did it. Alt spillede, (næsten) uden sved på panden. Godt nok var der et enkelt flip eller to, hvilket var forventeligt med en threenager i selskabet. Men vi gjorde det. Nåede det hele, og fik alle hjem og på hovedet i seng. De ældste sover, mens den yngste vælter rundt (det er hendes nye ting – At smadre rundt i sengen for at holde sig selv vågen), jeg forsøger at ignorere hende, mens jeg sender tanker til roséen i køleskabet og cigaretterne i skuffen.

Jeg ved godt, at ovenstående er hverdag for mange, og for andre sikkert ikke lyder af noget særligt, men jeg føler lidt, at jeg har vundet et forhindringsløb – Jeg var seriøst presset over om vi ville nå det hele, eller om jeg ville skulle skuffe nogen undervejs, eller blive den sure mor, som jeg desværre ret nemt kan finde frem, når jeg er presset, men hun stak kun lige næsen frem en enkelt gang og i det hele taget faldt alt i hak og det føles virkelig godt.

Og nu er der faktisk ved at være ro i tremmesengen, så jeg tør godt liste mig ud.

Skål til alle forældre derude. Og til jer andre også.

Reklame for Desenio

Da vi gik igang med at renovere vores hus, var en de mange ideer, vi havde (og senere hen ændrede) at male trappen lyserød. Istedet har vi holdt trappeopgangen forholdsvis neutral (for nu) men for nyligt alligevel sneget den lyserød idé ind i form af lyserøde plakater. De er allesammen fra Desenio, hvor du til og med på torsdag d. 6. September får 25% rabat med koden SNEGLCILLE25 på alle plakater (med undtagelse af Handpicked og collab plakater samt rammer) …

Jeg er vildt glad for resultatet, selvom selve opsætningen var lidt af en kamp, for det viser sig at mine arme ikke er lange nok til sådan en opgave og det at ophænge rammer på en væg i en trappeopgang er en anelse mere kringlet end man (jeg) skulle tro. Men det gik… og så ikke et ord om at jeg fik ramt en ledning i væggen og dermed lukkede for strømmen i hele underetagen. Ikke et ord. Flot blev det sgu da!

Desenio er efterhånden blevet min go to-shop når det gælder plakater, for selvom udvalget er kæmpe, er det altid overskueligt at finde lige det, jeg leder efter, da man kan søge i både størrelse, farvetema og stilarter.

Jeg søgte for eksempel på ‘pink’ da jeg skulle indkøbe plakater til vores gang, og på den måde kunne jeg nemt finde dem jeg bedst kunne lide, og i samme omgang købe rammer i de rigtige størrelser. Genialt.

Direkte links: Palme // Ansigter // LOVE // Simplicity // Trappe // Skilt (nederst)

Når folk spørger om vi skal have flere børn – Og det er ret tit (?!) – Plejer jeg at svare “NEJ, men … ”
For det første synes jeg det er svært, at lukke helt ned for det, for jeg aner ikke hvor vi er om to, fem, eller sågar ti år, men som jeg også var inde på HER, ligger det ikke i kortene, overhovedet. Overskuddet og grundlysten er der simpelthen ikke. For det andet, og det plejer jeg også at svare, når jeg bliver spurgt, gad jeg virkelig godt at føde igen, og igen og igen… Noget jeg ellers efter min første fødsel ALDRIG troede jeg ville. Efter anden gang var jeg skidebange for den tredje, som endte i hjemmefødsel – På trods af at jeg slet ikke troede det var mig – og nu ville jeg ønske, at jeg kunne føde en gang om året. Derhjemme helst.

Er det ikke bare fordi at du ved det formentlig ikke er noget du skal igen?

Det tror jeg faktisk ikke. Men det kan selvfølgelig godt være, at den kendsgerning tager del i min fascination af fødsler… En fascination, der virkelig er taget til på det seneste. Jeg tager mig selv i at, i øvrigt alt for indlevende, deltage i samtaler om fødsler så ofte jeg får muligheden, og jeg har lyst (jeg gør det ikke…. så tit) til at prikke alle gravide på skulderen og spørge ind til deres fødselstanker, og don’t get me started omkring nybagte forældre. Jeg synes det er SÅ fascinerende og spændende. Måske er det virkelig fordi at jeg med overvejende sikkerhed ikke selv skal igennem det igen, måske er det fordi at mine egne fødselsoplevelser kun er blevet bedre fra gang til gang, måske er jeg bare vanvittig.
Men jeg er seriøst besat af fødsler …

Det er skørt, at jeg er et sted i mit liv, hvor noget af det mest grænseoverskridende jeg kan forestille mig, er at tage væk fra mine børn. Omvendt er jeg også der, hvor jeg nok har et behov for netop det. Ikke permanent, selvfølgelig. Men tanken om en sviptur, væk fra det hele – En uges tid uden ansvar, uden anden fokus end mig, er noget der både lyder som det bedste og værste på en gang. Ikke desto mindre er det præcis det jeg skal. Om under tre uger, hånd i hånd med to andre mødre, og nåhja, med et kamerahold i ryggen.

Jeg må ikke afsløre flere detaljer endnu, selvom jeg har skidemeget lyst til at fortælle jer det hele – omvendt har jeg heller ikke lyst til at vente med at løfte lidt på låget for det, for i næste uge starter optagelserne til det nye program som du på et eller andet tidspunkt kan se i dit fjernsyn, inklusiv det der grænseoverskridende lækre noget uden børn som jeg snart kan uddybe.

Jeg har aldrig prøvet at lave tv på den måde før, selvom jeg længe har haft lyst. Jeg er indimellem blevet spurgt om jeg ville deltage i forskellige ting, men ingen af de tilbud har tiltalt mig, før nu. Jeg glæder mig, jeg er skræmt, spændt, og fuldstændigt hæmmet i at tale, tænke og skrive om andet. Derfor dette indlæg, for at få en anelse afløb. Hoooly fuck, hvor jeg glæder mig til at fortælle og vise jer mere. Snart! Siger de. Snart.

Jeg håber I vil følge med.

Hold lige kæft, hvor er jeg vild med, at man kan skrive et indlæg som det i går – Der både giver afløb, og ovenikøbet afføder virtuelle krammere, skulderklap, forståelse og tilbud om et lift en anden gang. Ni år med en blog og verdens bedste læsere, og alligevel tager det røven på mig. Tak.

Jeg er tilbage i et anstændigt humør i dag, og klar til resten af ugen, der byder på en masse arbejde, podcasting, en Confetti fødselsdag (med kæmpe tøjkrise, fuck) og så en tiltrængt fridag med mine børn på fredag. Ligesom de fleste andre kører jeg indimellem død i mit liv, i mit job, i min hverdag, men for tiden har jeg det helt modsat. Jeg synes min mand er ekstra lækker, mine børn sødere end normalt, mit job er skideskægt og Hornbæk viser sig fra en virkelig fornem side – På trods af det tarvelige vejr. Jeg forsøger at indkapsle det hele og putte det i lommen til næste bølge af modvind.

Senere i dag har jeg lydbogs-anbefalinger og en rabatkode til jer, indtil da må I have en vidunderlig onsdag !