Søndagsanbefalinger #6

Det er søndag. Ugen har været lang, og det bliver den kommende nok også. Vi ligger nemlig fortsat i nervepirrende husforhandlinger, og det er lige til at miste besindelsen over. MEN! Så er det heldigt at man kan bruge tiden fornuftigt, for eksempel på at se film, lave lister eller at gå i køkkenet. Ugens Søndagsanbefalinger kommer her:

Lion. Fooooor fanden. En film baseret på bogen ‘A long way home’. En autentisk historie om en Indisk dreng, der som fem årig bliver væk fra sin familie på en helt uudholdelig måde – og efter nogle måneder på gaden bliver adopteret af en Australsk familie, hvorefter han som voksen finder tilbage til sin mor i Indien. Filmen er både skidepæn, historien stærk og så har de samlet nogle absurd dygtige skuespillere i den, og det er en af de der film, der griber fast i en, og som er svær at slippe. Der var ikke et øje tørt, og der skulle lige et par afsnit ‘Kender du typen’ til at stoppe tuderiet – I hvert fald for mit vedkommende.

Vi så den i øvrigt på Filmstriben.dk

Appen Wunderlist.
For en liste-junkie som mig, der ofte har lidt mange bolde i luften, er det her værktøj helt genialt. Man kan lave utallige lister, emner og underkategorier, noter til sine punkter – og så er der noget særligt tilfredsstillende ved at krydse sine punkter af, når de er udført…

Jeg har brugt den i et års tid, men måtte for nyligt holde en pause, da appen crashede non stop. Det er blevet fikset nu og jeg er tilbage som Wunderlister. Jeg er SÅ glad for den, og bruger den både til at holde styr på opgaver og ærinder – Og til at nedskrive ideer.

One pot pasta. Eller bare One pot retter i det hele taget. Altså aftensmad lavet i en enkelt gryde. Smager godt, er nemt (!) og kan varieres ud i det uendelige. Der er et hav af opskrifter og inspiration på Pinterest, og ellers kan man snildt freestyle med alt godt fra grøntsagsskuffen, krydderi, pasta og et par liter vand med bouillon. Simre simre 20-30 minutter. Ding Dong! Færdig!

… Se tidligere Søndagsanbefalinger HER

Datenight … ish

Otto og Uma bliver passet, og vi har derfor kun et enkelt barn denne lørdag aften. Helt eksotisk og usandsynligt nemt, når man er vant til minimum to mere. Derfor har vi arrangeret Datenight. På en måde …
For et par år siden havde vi med garanti brugt sådan en aften på restaurantbesøg og en lille cocktail, eller tre. I dag købte vi burger med hjem og skal til at, når Loulou sover, dele en øl og gennemgå en helvedes masse praktiske papirerne. Og bagefter, måske, skal vi se en film og på hovedet i seng.
Jeg ved godt, at det kan lyde knastørt og kedeligt, men jeg glæder mig faktisk. Glæder mig over en enkelt aften ikke at skulle børste tre menneskers tænder, til at sidde i sofaen med min mand, som jeg føler jeg ikke har set i ugevis, fordi vi begge har løbet rundt forskudt af hinanden, til at savne de store, og til at få dem hjem i morgen, hvor jeg har lovet at rulle havregrynskugler og lave daddelkonfekt (det smager bedre, end det lyder. Jeg lover det).

Det er det der med den realistiske hverdagsromantik, man skal huske. Så tager vi på hotelophold eller på restaurant en anden dag. Måske.

Aarhus tur/retur

REKLAME FOR DSB

I torsdags listede Otto og jeg ud i morgenstundens mørke for at nå et tog mod Aarhus. Vi købte lidt fornødenheder på Hovedbanen og indfandt os på vores pladser i toget, hvor vi tilbragte de næste tre timer. Det er sjældent at han og jeg har så meget tid sammen, og det var skidedejligt, at få talt, vendt verdenssituationen og derimellem bare zone ud, kigge ud af vinduet eller ned i hver vores skærm.Jeg fik arbejdet en smule, og Otto fik farvelagt en håndfuld Sandbox tegninger på min iPad. Og inden vi fik set os om var vi nået til Aarhus, hvor en dag med museumsbesøg, frokost, kvalitetstid med min lillesøster, der bor i Aarhus, og utallige kopper kaffe og varm kakao, ventede os.

Allerede samme eftermiddag satte vi os igen i en togkupé, og blev kørt hjem på tre timer…. Og 20 minutter, da vi sad i kø i Valby lige inden målet, men i det mindste havde vi ikke travlt – Udover med at komme hjem i seng.
Turen hjem var en mindst lige så hyggelig tur. Vi havde købt aftensmad til hjemturen, som vi spiste over et spil Pool på Ipad’en, og derefter lod vi os begge lulle halvt i søvn, mens regnen piskede mod ruderne ude i mørket. Ved 20:30 tiden stod vi igen på Hovedbanen, med bagagen fuld af indtryk, oplevelser og kvalitetstid.

Jeg må ærligt indrømme, at en af grundende til at vi aldrig, altså indtil nu, har taget turen mod smilets by, i tog altså, er at jeg ikke helt har kunne overskue de mange timer i et tog. Slet ikke med børn. Ikke engang mine egne, selvom det er de sødeste jeg kender (og selvfølgelig meget velopdragne. For det meste) –  Og da slet ikke ud og hjem samme dag. Men efter at have prøvet det, er jeg på ingen måde bleg for at gøre det igen. Heller ikke med flere børn. Hvor tit har man lige to gange tre timer på få kvadratmeter med dem? Jeg har ikke så tit, og det gider jeg godt.

Det bliver med andre ord på ingen måde sidste gang, at vi tager turen mod Aarhus med DSB. Og selvom det var smertefrit med to ture på samme dag, overnatter vi nok næste gang, og måske tager vi resten af familien med.

Måske…

Køb dine togbilletter hos DSB HER, hvor der er en del Orange billetter til blandt andet Aarhus i næste weekend (15-17. december). God tur!

Shopping: Lak- og glimmerstøvler

INDEHOLDER REKLAMELINKS ( ER MARKERET MED *)

Hvis man følger mig på Instagram, ved man nok, at jeg er glad for lak. Og inden du tænker sjofle tanker om den udmelding, kan jeg skuffe dig og sige, at der er tale om sko i lak. Særligt støvler. Jeg har tre par, og er ret sikker på at der kommer flere til. Noget andet jeg ikke helt kan lade være med at sende lange blikke efter, når det kommer til sko, er glimmer og nitter. Og det er simpelthen temaet i dag, og jeg har her samlet nogle af de støvler i netop lak, glitter og nitter, som jeg sukker efter lige nu:

1. Dem her! Jeg vil så gerne give mig selv dem i julegave, meeeen de er en anelse over budget og så skal jeg med stor sandsynlighed lægge en udbetaling til et hus om lidt #shoppestop …Men for fanden, jeg elsker dem! (læser du med, Michael? Jeg ELSKER dem) De koster 2300,- HER*

2.Hælhøjden på dem her er lige i skabet. De er gode at gå i og passer til det meste. Kæmpe anbefaling herfra. 1350,- HER*

3.Fin støvle i sølvglimmer til julefrokosten… 350,- HER*

4. Rå og elegante på samme tid og kan nemt styles både op og ned. De er fra mærket Kendall+Kylie (ja dem) og er nedsat til 893,- HER

5.Klassiske og enkle hverdagsstøvler med et lille twist i form af de flade nitter. Jeg forudser at jeg ville komme til at bruge dem her virkelig meget. De er nedsat til små 1300,- HER*

6.Det her er nok mest en hverdagsstøvle. Jeg vil bruge den til både jeans og grove strømpebukser, striktrøjer og kjoler. De koster 1300,- HER*

7.Ingen forklaring nødvendig! Hjerte hjerte hjerte! 2800,- HER*

 

 

 

I øvrigt #102

  • Er jeg på vej til Aarhus for at besøge min lillesøster. Jeg har min førstefødte med – og jeg er af en eller anden grund ret rørstrømsk over det hele. Om det er fordi min søster bor så langt væk, fordi jeg har alenetid med Otto, eller en kombination, ved jeg ikke.
  • Er honninghjerter med hvid chokolade, efter min mening, en kæmpe misforståelse.
  • Mangler jeg akut en pæn og varm vinterfrakke #Missionimpossible
  • Har Michael og Otto købt et juletræ. Det er så fint så fint, og ikke mindst superfedt med en 9 måneder gammel type, der rejser sig op af alting og putter alt i munden. Gran er sikkert meget sundt …
  • Finder jeg det yderst mistænksomt, at min telefon begynder at te sig helt åndssvagt nærmest i det sekund, der udkommer en ny iPhone. Well played Apple.
  • Er I mange der spørger til husjagten, men der ikke noget nyt at berette endnu, men jeg lover at råbe op så snart der er noget at fortælle. Lige nu er der bare en masse ventetid, sammen med en del praktiske og formelle ting.
  • … Er jeg virkelig dårlig til at vente.
  • Har jeg forelsket mig unaturligt meget i en stoooor bil. Troede ellers jeg var typen, der skulle køre rundt i en lille “damebil”.
  • Kører vi over Fyn i skrivende stund. Glemmer altid hvor fint her er – Selv i gråvejr.
  • Er min cykellås ‘groet fast’. Jeg kan simpelthen ikke låse den op og min cykel er nu taget som gidsel i Kødbyen på tredje måned.
  • Har jeg fået ny kollega og vi klæder os konsekvent ens … #twins

Jeg elsker dig, men ….

Som I ved, hvis I har fulgt med det sidste års tid og særligt de sidste par måneder, hvor det er svært for mig at tale om og tænke på andet, er vi i en proces herhjemme, særligt jeg, hvor vi langsomt men sikkert nærmer os et liv på landet.
Væk fra byen. Min by.

Vi flyttede til Vesterbro, fra Vestegnen, i 1993.
Jeg var 7 år gammel.
I snart 25 år har København været min base.
Det er her jeg er vokset op, her jeg er blevet voksen, her jeg er blevet forelsket, her jeg har fået mit hjerte knust, her jeg er blevet gift, her jeg har fået mine børn og her deres liv er startet og er… for nu.
Men det er også her, at min mand er ved at gå i stykker. Det er her hvor trafik, støj, pis, bræk, rotter og kanyler fylder mere end det burde, her hvor jeg ikke kan høre, hvad mine børn siger, når vi går i skole om morgenen, her hvor vi aldrig sidder stille, her hvor et legepladsbesøg eller en tur i det grønne, bliver en udflugt, et projekt.
Mest af alt er det her, hvor min mand ikke føler sig tilpas længere.
Jeg har nok altid vidst, at det ville ske på et tidspunkt, men jeg vidste ikke hvornår.

Det er nu.

… Stod det til mig og mig alene, blev vi i byen. Men det er ikke mig alene. Jeg er en del af noget større. Det største. Og selvom beslutningen om at rykke videre er for dem, er den mest af alt for os. Langsomt som beslutningen er blevet taget og det hele er blevet mere og mere konkret, begynder fordelene at udspille sig, og ulemperne ved mit København at springe mig i øjnene. Hvilket gør beslutningen nemmere, og giver ro i maven. Det at bo her er lidt som at være i et forhold, hvor man bliver fordi det er velkendt og bekvemt, men der er bare noget andet, mere spændende og rigtigt, der venter på den anden side. … Og hey, hvis det ikke går, og den første kærlighed alligevel var den rigtige, så kan man jo faktisk vende tilbage. Det ved jeg af erfaring.

København, jeg elsker dig, men jeg er ikke forelsket længere.

 

Hverdagstasken: Det indeholder min

Reklame for ADAX

I er nogle stykker der allerede har spottet og spurgt ind til den på Instagram. Den brune smukke lædersag jeg har båret rundt på de sidste uger. Den er fra ADAX, som I med garanti allerede kender, og som i den grad laver nogle fine, brugbare tasker i lækker kvalitet og til rimelige priser. Jeg havde i virkelig lang tid været på udkig efter en hverdagstaske i den helt rigtige størrelse. Stor nok til at kunne rumme de ting jeg slæber med mig hver eneste dag, men heller ikke så stor, at jeg ligner en der skal på ferie. Længe har jeg brugt små eller mellemstore tasker til hverdag og har så suppleret op med en mulepose til computer og/eller en pusletaske. Det behøver jeg ikke med min nyeste tilføjelse til samlingen, som opfylder samtlige af mine krav. God størrelse, flot, god kvalitet og praktisk, tjek, tjek, tjek og tjek.

Faktisk viser det sig, at der var en hel del tasker i ADAX’ sortiment, der opfylder alle mine krav, men særligt denne vandt mig med sit lidt vintage-agtige look og den helt perfekte størrelse. Den har hængt på mig stort set hver dag siden, og kan rumme alt det den skal, og lidt ekstra…
Men hvad har jeg egentlig med mig på sådan en helt almindelig dag?
Måske kan I huske, at jeg lavede en ‘What’s in my bag’ video for maaaange år siden? Der er ikke den store forkel fra dengang til nu, men jeg har alligevel siden da gerne ville gøre noget lignende, så i dag har jeg hældt indholdet ud (og stylet det en smule, bevares) på mit spisebord … Og altså, i min taske i dag:

Foruden alt det sædvanlige som du sikkert også render rundt med, som nøgler, pung, rejsekort og telefon, har jeg som oftest altid noget spiseligt, et par notesblokke, computer, høretelefoner, oplader, kamera, vådservietter, bleer, sutter, mad til Loulou, en eller andet spotvare fra Netto (i dette tilfælde chokoladepingvinerne øverst til venstre), solbriller, legetøj, hårelastikker og spænder, neglelak, Treo og absurd mange læbepomader/læbestifter.

Alt dette kan uden besvær være i tasken fra ADAX, og der er stadigvæk plads til lidt indkøb eller skiftetøj fra vuggestuen. Den er desuden lavet i det lækreste læder af den slags, der kun bliver pænere med tiden. Og så kan den både fungere som skulder-taske, håndtaske og cross body – Sidstnævnte er et absolut must for mig, da jeg ofte er i situationer, hvor jeg skal have arme og hænder fri. Den koster 1999,- og du kan finde den lige HER

Se i øvrigt ADAX’ store udvalg HER
Jeg har (blandt en håndfuld andre) set mig lun på denne her, bare til de dage, hvor jeg ikke skal have hele hjemmekontoret og læbepomaderne med, altså….

Indlægget og tasken er sponsoreret af ADAX.

Søndagsanbefalinger: Boligprogrammer

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at jeg har hus, bolig og indretning på hjernen. Sjældent har jeg brugt så meget tid på Pinterest, købt så mange boligmagasiner, ligget så meget vågen, og sidst men ikke mindst, set så mange boligprogrammer. Det er sidstnævnte det skal handle om i dag, for da jeg på Instagram i sidste uge bad om anbefalinger til boligprogrammer, væltede det ind med gode tips, til programmer jeg ikke anede fandtes, og den slags skal deles.
Så hvis du er bidt af en gal indretningsarkitekt, ikke kan få nok af tips til renovering, hussalg og indretning, så se med her.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – Ligger på Tv2 Play, og er særligt spændende når man selv står i en forhandlingsprocess. Der er gode tips at hente til når man skal byde på hus, og så er det vildt spændende at se, hvad folk leder efter, eller hvad de tror de leder efter.
Boligkøb i blinde – På Viaplay. Mega grænseoverskridende koncept egentlig, men ret skægt og viser virkelig hvor meget man kan ændre. Handler i korte træk om par, der giver fuldmagt over deres penge til en mægler og en arkitekt (sidstnævnte er åndssvagt dygtig) som køber et hus, parret ikke får lov at se inden køb, og så sættes det i stand. Mega underholdende, og ikke mindst virkelig interessant, når man selv står med foden halvt inde i et håndværkertilbud.
Vores genbrugshjem – Indretningsprogram på Tv2 Play med to virkelig likeable familier, der skal sætte hver deres hus i stand med genbrug.
Nybyggerne – Vi har kun set den seneste sæson (heppede på dem her). Men jeg har planer om at vi skal se de gamle sæsoner også. De ligger alle på Tv2 Play.

Derudover blev følgende anbefalet, og er alle på min must See- liste:
Grand Designs
Mesterlige ombygninger (går op for mig nu, at det måske er Grand Designs’ danske titel?)
Hus til halsen
Hjemlig nemlig
Han, hun og drømmeslottet.
Fixer Upper
Hjemme bedst
Dit, mit og vores hjem

…. Spæd endelig til, hvis der mangler noget på listen. Det er seriøst det eneste jeg ser for tiden.

Vanvid og dårlige nerver

Hold nu lige kæft. Mine nerver hænger i laser de her dage. Vi lagde jo et bud på et hus, og siden da er noget af en proces gået i gang. En nervepirrende en. Jeg skrev lidt om det HER i nat, da jeg ikke kunne sove, fordi jeg udelukkende kunne tænke på penge, forhandlinger, forsikringer, renovering og fremtid. Der er SÅ meget vi skal tage stilling til pludseligt. Hvor vi før “bare” skulle drømme lidt og finde ud af, hvor vi ville bo, hvad vi har råd til og om vi er klar til huslivet, er vi nu i en position, hvor vi skal tage stilling til ALT muligt og alle mulige. Renter, lån, priser, forbehold, og pis og lort. Og vi ved ikke engang om handlen går igennem eller ej. Vi er ikke normalt typerne, der tænker længe over noget, og når vi tager en beslutning vil vi gerne rykke hurtigt. Det er der ikke noget, der hedder her. Blandt andet fordi at vi går med livrem og seler, da det er så usikkert og nyt og STORT, og vi har derfor gang i både advokat, rådgiver, byggesagkyndig og et bankskifte. Alt det blandet sammen med nerver over den beslutning vi måske er ved at tage, uvisheden og forvirringen, gør at ingen af os rigtigt sover, og nok også er lidt korte for hovedet. Når vi altså ikke er i ekstase over hvad der måske venter os lige om lidt. Jeg har humørsvingninger som sjældent før, ingen appetit og forstår slet ikke dem, der synes denne her del er fed. Men de findes, åbenbart. Hatten af. Jeg kan ikke holde til det og taber sgu nok snart alt mit hår. Ret irriterende. Jeg må endnu engang sammenligne det lidt med en graviditet. Man ved der er en udløbsdato, en forløsning og det man drømmer om lige rundt om hjørnet, man ved fucking bare ikke hvornår, hvor ondt det kommer til at gøre og hvad der venter…
Til gengæld trøster jeg mig med, at når vi får vores hus, uanset om det vi er i forhandlinger om nu eller et helt andet, så er det da i hvert fald ikke fordi vi ikke har haft tid og mulighed for virkelig at tænke os om.
Det bliver godt.

Ps. Jeg ønsker mig denne her belysning i vores nye hus. Og bare sådan generelt i livet.

Nye juletraditioner med verdensgaver

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME FOR UNICEF

Det er snart jul. Igen. I takt med at jeg har fået børn, er jeg blevet mere og mere glad for julen. Jeg nyder at købe og give gaver til dem jeg elsker, og at skrue max op for hygge med stearinlys, godter og varme tæpper.
At det ikke er alle, der har det sådan, ved jeg godt. Jeg har selv været lidt af en grinch, og kan sagtens sætte mig ind i at man kan lade sig stresse, at man synes der går for meget forbrug i den og så videre. Men måske man kan bruge juletiden på at dele lidt mere ud så, og hjælpe hvor der er behov for det. For der er behov. Mange steder i verden og det kan være svært at vide, hvor man skal starte, og man kan jo ikke redde verden og alt det der. Sørgeligt, men sådan tror jeg mange af os tænker. Jeg gør mit bedste for at støtte forskellige organisationer med både små og lidt større beløb ind imellem, og så har jeg, som I sikkert ved, hvis I har fulgt med igennem de sidste par år, været ret begejstret for Verdensgaver som Unicef stadigvæk sørger for. Konceptet er enkelt og helt genialt. Man vælger simpelthen en pakke man gerne vil sende til børn i Syrien og landende omkring, hvor der, som I nok også ved, foregår nogle skrækkelige ting på nu snart syvende år. Pakkerne er til børn. Kolde børn. Tæpper, flyverdragter, ernæring. Mulighederne er mange og I kan se alle pakkerne, der findes i et hav af prisklasser, lige HER

Jeg mangler jo ikke noget selv. Det gør jeg virkelig ikke. Og jeg sætter pris på, at det er sådan. For det meste. Jeg kender alt til first world problems, men ved også godt, at jeg i det store hele skal flette næbbet, hvad det angår. Mine børn mangler heller ikke noget, og det priser jeg mig lykkelig for. Virkelig. Sådan er det desværre bare ikke for alle. Der er så forbandet meget ondskab og uretfærdighed i det vi kalder verdenen og det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Men vi skal sgu tænke på det, og vi skal gøre noget, hvis og når vi kan. Unicefs verdensgaver er en ret ligetil og meget konkret måde at gøre det på. Jeg tænker ofte tilbage på sidste år, hvor jeg besøgte Unicef i FN byen og hørte vilde historier, og så lageret derude, som er helt enormt. Og som jeg vist også nævnte sidste år og igen har fået bekræftet, er det udover at være en vigtig hjælp, en rigtig god mulighed og fin vinkel at bruge verdensgaverne, når man skal snakke med sine egne børn om nogle af de ting, der foregår ude i verdenen. Vi har i hvert fald fået nogle gode lange snakke, særligt Otto og jeg – og jeg er overbevist om at mine børn er helt med på, at det gør en forskel, og at det er vigtigt at give til dem, der ikke har det vi har, og at man skal hjælpe, hvor man kan.

Det er vinter nu. Også i Syrien og det er koldt (!) Jeg kan personligt blive helt dårlig over, når jeg har fået sendt mine egne børn afsted om morgenen med for lidt tøj på, så at der er børn helt uden vintertøj i krigsramte områder rammer mig lige i hjertekuglen og jeg ville ønske at jeg kunne dele jakker og tæpper (og kram og kærlighed) ud til dem allesammen. Seriøst. Det kan jeg ikke, men til nogle af dem kan jeg, og det kan du også.
Tæpper til to børn koster 88,- HER
En julepakke med tæpper og ernæring 158,- HER
Og en pakke med varmt vintertøj til 279,- HER

Mine børn får gavebeviserne i adventsgave, og selvom det måske kan lyde som en tarvelig affære med sådan et stykke papir (og en klementin, bevares), ved jeg af erfaring  som sagt, at det tværtimod sætter gang i nogle gode snakke. I hvert fald med de store. Den to årige har jeg endnu ikke fortalt om krig, og det kan sagtens vente. Uhyggeligt er det bare at tænke på, at det langt fra er sådan for alle 2 årige børn. Av.

Jeg håber sådan, at I vil tage verdensgaverne til jer, og måske erstatte nogle af årets adventsgaver, mandelgaver eller julegaver med dem. Herhjemme er det blevet en virkelig fin juletradition, som jeg ikke kan lade være med at håbe på mine børn tager med sig gennem livet.

Glædelig jul.