SKØNHED: Favoritter lige nu

INDEHOLDER REKLAMELINKS (Markeret med *)

På et tidspunkt havde jeg intentioner om at lave de her indlæg hver måned, men med graviditet, baby og livet, blev det ikke helt sådan. Jeg begynder dog at få hovedet ovenvande og kan igen finde tid og plads til at dimse med beautyprodukter, som jeg jo altså ELSKER. Beauty, tøj, mode, alt det der, jeg er totalt til det.
Siden sidst (det var vist det her indlæg) er der kommet en del nye favoritter til, og i denne omgang vil jeg gerne fremhæve følgende syv sager som jeg for tiden har svært ved at leve uden. Uden video dog, det må blive næste gang.

  1. En læbe moisturizer (!), fugter uden at fedte, perfekt under læbestift, eller den lille sag jeg præsenterer jer for nede i punkt nr. 6, eller bare for sig selv. Er i det hele taget ret oppe og køre over Malin+Goetz som mærke og det er bestemt ikke sidste gang I hører mig tale om det. Lip moisturizer 115,- HER*
  2. Jeg har haft denne længe og blev på et tidspunkt træt af den, men nu er den tilbage på min favorit-liste. Jeg elsker at den er forholdsvis diskret i sin søde blomsteragtige (har lyst til at sige melon møder blomst møder regn) duft og jeg får altid komplimenter for min duft når jeg har den på. Perfekt hverdagsduft! 395,- HER*
  3. Jeg har tidligere rost en anden MAC skygge som jeg også bruger rigtig meget til hverdag, det er den der hedder Sun, den har dog måtte vige fra førstepladsen efter jeg har stiftet bekendtskab med ‘Grain satin’ som jeg helt kikset simpelthen ikke kan finde online. Men den er skidepæn, sådan sandfarvet med en lillesmule shine. Virkelig god til hverdag, og endnu bedre som base til en lidt tungere aftenmakeup. Den koster 150,- hos MAC.
  4. Primer fra Sandstone. Se, jeg har aldrig heeelt været med på primer-vognen. Well, indtil nu. Denne her vidunderlige lysreflekterende sag er en gigantisk gamechanger. Jeg bruger den på dage, hvor jeg er træt, grå og bleg, eller når jeg skal ud og danse. Lad jer ikke afskrække af dens gyldne udseende, man bliver hverken glimmeragtig eller guldfarvet, bare ensartet og glowy og læks. 190,- HER*
  5. Selvbrunerdråber. Jep. Jeg drypper 6-8 dråber i min dagcreme et par gange om ugen for at få lidt ekstra farve og glow i ansigtet. Jeg har også en selvbrunerlotion fra Clarins, der også er yderst effektiv og anbefalelsesværdig, men som kræver lidt ekstra arbejde for at undgå striber og den slags, men de her dråber er idiotsikre. I promise. 225,- HER*
  6. Instant light lip perfector (!). Jeg tror muligvis at denne udløser allerflest forespørgsler på instagram, og den er sgu også pæn. Helt diskret, ikke alt for skinnende, og giver bare lige lidt farve og halløj til læberne (se hvad jeg mener på billedet nederst) Jeg har både farverne 02 og 03, der minder en anelse om hinanden. o2eren har lidt mere lyserødt i sig, men det er meget lidt. 150,- HER*
  7. Jeg skifter mascara heeeele tiden og har mange favoritter, men de sidste par måneder har jeg haft en klar yndlings. Nemlig denne fra danske Løwén. Den er SÅ god. Gør vipperne en anelse længere og kan nemt bygges op, smuldrer ikke, og klumper aldrig. igen: SÅ god. 180,- HER

… Og her har jeg faktisk nærmest hele herligheden på:

Aftaler jeg laver med mig selv. Og måske bryder.

 

Jeg sætter en dyd i at overholde aftaler, komme til tiden og holde hvad jeg lover. For det meste med succes. Jeg er absurd god til at holde på hemmeligheder, ikke mine egne dog, dem plaprer jeg gerne ud til højre og venstre, overbevist om at andre også er gode til at holde på dem, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. Til gengæld kan jeg holde på andres til evig tid, og kommer ofte til at holde på dem længe efter de slet ikke er hemmelige længere. Loyalitet vægter jeg i det hele taget højt. Gode egenskaber synes jeg selv, som jeg håber at kunne viderebringe til de der sjove og enormt søde børn jeg har. Nåhm, det skulle slet ikke handle om alle de gode sager, jeg netop fik slået fast om mig selv, hvilket når man ser det opskrevet på denne måde måske virker en anelse prætentiøst, men der er en pointe, eller en vinkel om ikke andet.

Det gik nemlig op for mig tidligere i dag, hvor helt vanvittig dårlig jeg er til at være alle de ting overfor mig selv. Både det med hemmelighederne, men også aftalerne. I kender det sikkert godt, at man beslutter sig for at træne i morgen, ikke spise flere p-tærter før november eller ikke købe flere spidse laksko, og så gik der lige præcis én dag og man har shoppet vidunderlige spidse lakballerinaer, tømt en halv æske p-tærter og trykket Nope! Da træningsappen spurgte om man havde 7 minutter. … altså hypotetisk. Selvfølgelig.

Jeg har for eksempel indgået nedenstående aftaler med mig selv, og jeg har virkelig i sinde at overholde dem. Men … Lad os nu se.

– Jeg må ikke shoppe sort og gråt tøj resten af året. Jeg skal simpelthen have flere farver ind i mit skab …
– Jeg skal gå tidligere i seng. Er i konstant søvnunderskud. Ikke attraktivt, hverken på ansigtsfronten eller humør/overskud-mæssigt.
– Jeg skal hænge mit tøj på plads hver dag.. (Vi har ingen ‘the chair’ det nye sted, så det bliver ret meget ‘the floor’)
– Jeg skal lege mere med mine børn og blive bedre til at lægge telefonen væk. De har limited skærmtid, det skal jeg også have.
– Jeg skal ikke spise slik hver dag. Jeg smager nærmest ikke på det længere. Det er sgu spild af sukker.
– Jeg skal tænke pæne ting om mig selv. Hver dag, og cut me some slack. Tænk at det ordentlige menneske jeg beskrev i starten af indlægget, kan være sådan en tarvelig gimpe.

… og nu går jeg i seng! Det har jeg nemlig aftalt.

Behagelige, men seje efterårsstøvler fra ECCO

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ECCO

Jeg har nævnt det flere gange her på domænet. At jeg gik og drømte om et par snørestøvler, der både var seje og feminine på samme tid. Noget, der godt kan være en udfordring at finde, særligt når man som jeg er indehaver af et par ret store fødder. ECCO har i løbet af de sidste par år virkelig oppet sig på designdelen, og hvor jeg tidligere kun har købt børnestøvler fra mærket, da kvaliteten ikke er til at tage fejl af, begynder jeg selv oftere og oftere at vende mig om efter deres butiksvinduer og forelske mig i sko til mig selv også. Blandt andet et par seje, men feminine støvler med snørrebånd, præcis som dem jeg har søgt efter med lys og lygte.

Det er dem her. Ecco Shape 25 hedder de. De koster 1300,- hvilket jeg tilmed synes er en fair pris for et par solide læderstøvler, der er virkelig gode at gå i (dog skal de altså lige gås til. Jeg fik vabler på hælene første dag). Hvad der er endnu bedre er at, der er lynlås i og at man derfor undgår at skulle binde dem, hver gang man skal have dem af og på. Bonus, når man i forvejen knap nok kan finde tid til rent faktisk at tage sko på.

Jeg bruger dem primært til kjoler, både korte og lange. De er også pæne til jeans, men personligt klæder den sammensætning ikke mig. Men derimod elsker jeg kombinationen af en lang kjole og støvlerne, samt et par tykke strømpebukser og nederdel/kjole. Herrepænt, synes jeg.

Find støvlerne og se resten af ECCOs ret fine sortiment lige HER

 

Tankeskrald fra landet

Vi er taget ud til min svigermor. Mest for at få noget ro. Både min mand og jeg løber stærkt for tiden og det mærkes på humør og overskud. Tilsat natte-vejarbejde på tredje måned lige udenfor vores vindue og lidt rigelige gøremål, besluttede vi at trække stikket ved at fylde Volvoen og køre på landet. Det gjorde vi i går eftermiddags og vi har i den grad fået ro. Så meget at jeg vågnede gentagende gange i nat helt forvirret over manglen af lyd på asfaltskærere og lastbiler. Min mand er lige nu ude og skrue på sin nye gamle bil, mens de store børn leger på gårdspladsen, hvor Loulou også befinder sig, i sin barnevogn under et træ. Jeg har placeret mig i køkkenet med en kop kaffe og min computer. Det hele ser enormt idyllisk ud. Udadtil. Jeg har ikke ro indeni. Tværtimod. Det er svært at sige, hvad det er, men følelsen af at træde vande lever i den grad og den forstærkes af, at jeg føler jeg burde mærke samme ro som resten af familien, at jeg burde elske det rolige tempo, lyden af vinden i trætoppene og den tomme kalender. I virkeligheden er jeg mest af alt irritabel og rastløs. Jeg tror måske det skyldes at vi lige nu fedter rundt i alverdens tanker og snakke om vores fremtid. Vi er nået til det sted i vores liv, hvor vi godt kunne tænke os noget mere retning og knap så meget basken rundt. Vi skal beslutte os for rammerne til vores næste kapitel. Hvor skal vi bo, hvad er vigtigt for os, hvor ser vi vores og vores børns fremtid være, skal vi gøre alvor af at tage ud og rejse i en længere periode, skal jeg gøre alvor af de der bogdrømme og hvad skal der ske med bloggen på længere sigt. Er vi klar til at flytte ud af byen, eller er løsningen på den flyvske følelse og konstante pres en anden ??? Vi ved det ikke. Og vi kan desuden heller ikke rigtig finde tiden til at få det talt ordentligt i gennem, også selvom vi prioriterer det. Men det har vist sig ikke at være noget man lige fikser på en eftermiddag, og at det desuden kræver en del betænkningstid. Så det er planen nu. At tænke og føle og mærke og snakke en masse. Imens at Michael får tænkt, spekuleret og har en form for time-out i føromtalte bilprojekt, forsøger jeg at skrive mig ud af det. Måske med held. Måske med risikoen for flere ubesvarede spørgsmål. Jeg får i hvert fald skrevet på livet løs.
‘Man ved det, når man ved det…’ køber jeg desværre ikke. Selvom jeg stoler ret meget på min mavefornemmelse, kan jeg ikke bruge den til helt lige så meget i denne proces. For den kan simpelthen ikke beslutte sig – Den ene dag synes den vi skal blive i byen, måske Østerbro, eller Hellerup, den næste drømmer den om Hornbæk, dernæst Espergærde, i sidste uge overvejede den Spanien og den har også været et smut på Bornholm. Nej sgu. Måske jeg skal til at bruge hovedet, bare en anelse.

…. Og så trænger jeg til ferie. Eller, ikke så meget ferie, men sol og varme. Min krop er ikke blevet varmet igennem siden Kreta sidste år. SÅ Michael og jeg er i fuld gang med, ved siden af alle de andre tanker og overvejelser, at finde et tre-dages hul i kalenderen, hvor vi kan pakke os selv og Loulou sammen og sætte os i en flyver. Vi tænker Portugal. Vi tænker sol. Vi tænker rødvin. Ja tak.

Og så kom jeg da vist også vidt omkring denne formiddag. Jeg både elsker og hader de her indlæg, der skriver sig selv uden brug af noter og store overvejelser. Min kaffekop er tom, Uma vil gerne gå en tur og på forunderligt vis er rastløsheden og irritationen mindsket en hel del. Ord, computer og blog, det er jo derfor jeg elsker jer.

God lørdag derude.

Omprogrammering

Min hjerne er på nogle punkter indstillet uhensigtsmæssigt. Den reagerer irrationelt og usundt på en række input. Også dem der bør have modsat effekt. Komplimenter for eksempel. Og spændende tilbud og muligheder.
Åndssvagt.

Det er lidt ligesom det med sammenligningerne som jeg tidligere har været inde på. Jeg gør det, jeg ved jeg gør det, og jeg ved også hvor lidt konstruktivt og hvor hæmmende det er. Men jeg kan alligevel ikke lade være.
Langt hen af vejen handler det nok om at vende dårlige vaner aktivt, lidt ligesom med jahatten.
Længe har jeg været god, eller bedre, til at tage komplimenterne ind, tro på det gode i mig selv, stole på at når muligheder byder sig, skyldes det nok at jeg er dygtig og interessant, og ikke en fejl eller en joke, som de der fejlindstillinger har det med at påstå.
I går nævnte Rachel at hun havde haft samme reaktion på en fælles mulighed vi har fået med Voksen ABC. At hun med det samme tænkte: Nej, det skal vi ikke. Det må være en fejl.
Jeg havde tænkt det samme, men tvunget mig selv til at vende det og være stolt og glad i stedet. En omprogrammering kaldte Rachel det. Og det har jeg tænkt over lige siden.
Kan man omprogrammere sine tankers vaner, og kan man gøre det selv? Og hvordan?
Jeg tænker at første skridt på vejen er, ligesom med alle de andre fejlprogrammeringer, at være klar over de usunde mønstre og bryde dem. Også selvom det er tvungent og påtaget til at starte med.
Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre. Helt sikkert ikke fra den ene dag til den anden. Men jeg har eddermame tænkt mig at prøve, for indtil videre har det andet, det med at føle sig underdanig, ikke at høre til og aldrig helt turde at give rigtig slip og gå efter drømmene, samtidigt med at jeg banker sig selv i hovedet med grunde til at jeg er helt håbløs, sgu ikke virket så godt. Slut.
Nu skal jahatten på i alle aspekter – og troen og selvtilliden følger forhåbentlig med …

 

… og så blev det søndag.

Det er søndag aften. Næsten alle børnene sover,
med undtagelse af min mellemste, der sneg sig til en alt for sen lur i eftermiddags og derfor forståeligt nok ikke kan falde i søvn. Hun hører lige nu en lydbog i mørket, og jeg har imens ryddet køkkenet, der flød i nudler og gulerodsmos. Min mand er kørt ud for at skrue på sin elskerinde. Altså sådan en med fire hjul og en motor, og jeg påtænker at bruge min aften sammen med mit sidespring: Marabou og Landmand søger kærlighed.

Weekenden har været rar. Fredag stak lidt af. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg efter den middag jeg var til på Cocks & Cows, ville lade resten af selskabet om at feste, og selv cykle hjem. Men da maden var spist og drinksene kom rullende, var det som om at den plan fejlede, og pludselig var klokken langt over midnat og jeg fandt mig selv til en fest med politiskolen på Damhuskroen, hvor jeg både drak grønne shots med æblesmag og dansede til mine fødder gjorde ondt. Et eller andet sted mellem klokken 2 og 3 låste jeg mig ind i vores lejlighed, hvor jeg bællede tæt på to liter vand, børstede tænder, kravlede under dynen og sov tungt til klokken 8.

Resten af lørdagen var jeg noget mat i det, ikke dårlig, bare træt med udråbstegn på. Min mand tog de store børn med i svømmehallen, og jeg fik slumret lidt på sofaen med en frysepizza, mens Loulou gjorde det samme, minus pizza, i slyngevuggen. Da svømmeholdet kom hjem, kollapsede børnene kollektivt foran en film, mens min flotte mand kokkererede risotto (verdens bedste tømmermandsret!) som han serverede sammen med en iskold cola til sin slatne kone, der faldt i søvn kort tid efter og dermed fik små 10 timer på øjet.
I dag delte vi os endnu engang op. Jeg tog pigerne-  og gik blandt andet en tur i Nyhavn, mens drengene tog ud og skruede på førnævnte firhjulede elskerinde, inden de igen vendte hjem til nudler og iPad, og så var den weekend gået…
En rar en som sagt. Mandagen venter og den skal jeg blandt andet bruge på at hente min cykel hjem fra Kødbyen, hvor jeg lod den i stikken i fredags.

Men lige nu vil jeg gøre alvor af førnævnte plan, måske med lidt webshopping on the side. Har nemlig udset mig denne her (reklamelink), som jeg så gerne vil være iført, når jeg spankulerer ind i efteråret – Den er allerede nedsat, og til mit held bliver der resten af søndagen barberet 20% mere af den – sammen med resten af Boozts sortiment i øvrigt, med koden all20… God fornøjelse og god søndag.

Undskyld

Inspireret af min snak om undskyldninger i ugens podcast-episode og af Miriams seneste WTF-indlæg, har jeg samlet en række undskyldninger jeg skylder…

Undskyld at jeg skrev at P-tærter med karamel udgik uden at tjekke rygtet til ende. Carletti kontaktede mig i går. Rygtet er falsk. P-tærterne er kommet for at blive.

Undskyld at jeg ikke altid ved hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv, når jeg møder jer, der læser med. Jeg bliver en akavet version af mig selv, men kun fordi jeg bliver så glad. Særligt undskyld til dig i Borgergade den anden dag.

Undskyld at jeg grinede højlydt da jeg så en mand tørre sin hund i røvis med en Kleenex. Jeg har bare aldrig set sådan en situation før.

Undskyld at jeg har spist mine børns kinderæg, igen.

Undskyld at jeg i Voksen ABCs live stream i tirsdags konstaterede at ham den Kandis-glade, unge, vildt søde deltager fra Landmand søger kærlighed, nok er jomfru. Det ved jeg ingenting om, og det er er da virkelig også ligegyldigt.

Undskyld at jeg stornyder min yngstes behov for ekstra nærhed grundet feber og tandfrembrud.

Undskyld til alle dem som jeg skylder et mailsvar og et telefonopkald. Mine dage spiser hinanden. I am on it.

…. Undskyld.

REKLAMELINKS: Bukser 999,- HER // Trøje 899,- HER

 

 

 

I øvrigt #97

  • Forstår jeg ikke purløg. Smag, konsistens, nej tak.
  • Dild til gengæld. I get.
  • Er Loulou et halvt år allerede, og selvom det jo er INGENTING, er det alligevel herremeget.
  • Sover vi ikke om natten længere, da Loulou er ved at få tre tænder på samme tid og gerne vil ligge i sin mors arm, og Uma i samme omgang allerhest vil sove ovenpå sin mors ansigt. Men mine ben har jeg for mig selv dog.
  • Udgår P-tærter med karamel. Jeg gentager: UDGÅR P-tærter med karamel. Har jeg hørt.
  • Skal vi have et nyt gulvtæppe, da nogen sked på vores bloggertæppe i sidste uge. Var også lidt træt af det, tak, Loulou.
  • Elsker jeg at lave shoppeindlæg, men kommer f*cking altid til at købe noget. Senest denne her (reklamelink)
  • Er mit humør helt skrækkeligt i de her dage. Skiftevis ked af det og rasende. Jeg mistænker at det skyldes en kombination af ny prævention, dårligt vejr, søvnmangel og en lidt voldsom sukkerafhængighed.
  • Brugte jeg tæt på en time på at se videoer med katte og agurker på youtube i går aftes.
  • Er der forældremøde i Ottos klasse i aften, og endnu engang har vi glemt det, og endnu engang er vi dem der, der ikke kan få det til at gå op.
  • Har jeg efter min anmeldelse af Kims chokolade med Snack chips sat gang i et nyt koncept på Instagram. Nemlig #torsdagstester. På torsdag bliver det nok Snickers med hvid chokolade, eller måske Pepsi med ingefær, eller noget tredje. Kom gerne med flere forslag. Men ikke klamme ting. Gider ikke sådan noget Chili Klaus / jackass agtigt.
  • Er mine fødder vokset absurd meget i min sidste graviditet, så jeg kan ikke passe mine sko længere.
  • Har jeg pludselig utroligt meget lyst til krebinetter, selvom jeg seriøst ikke har fået det i over et årti. Men da jeg jo helst holder mig fra kød, overvejer at lave en version med sorte bønner. I hører fra mig, hvis det er noget værd.
  • Gælder koden til de 30 dages gratis abonnement hos Mofibo stadigvæk (!) (Bemærk kun for nye kunder)

 

Nyt fra Voksen ABC

Efter en kort pause er Voksen ABC tilbage med et U, hvor vi dækker både ulvetimen, uafhængighed og underskud m.m. Altsammen i selskab med en baby. Min baby.

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen – Jeg elsker at lave podcasten, og er virkelig stolt af den, og er så glad og taknemlig for jeres modtagelse. Og så glæder jeg mig til at lave meget mere. Vi har en masse spændende jern i ilden for tiden, som betyder at vi får mere tid og forhåbentlig bedre optageforhold også. For jer er det også blevet nemmere. Måske har I allerede opdaget at podcasten er tilgængelig i Spotify, der for jer uden iTunes eller andre podcast apps, gør det noget federe og mere lige til.

I kan og må selvfølgelig stadigvæk meget gerne hive den ned i de apps I foretrækker, ligesom at anmeldelser og stjerner i iTunes fortsat er noget vi sætter pris på, da det betyder at vi kravler op af hitlisterne og dermed bliver set af flere. Det kan vi godt lide.

For nylig har vi indgået et samarbejde med et nyt megasejt projekt, som gerne skulle gå i luften allerede i oktober, hvor vi får sparring og hjælp til en masse bagom-halløj og derved får endnu mere tid og flere muligheder for at udvikle podcasten, som jo snart løber tør for bogstaver. MEN frygt ej. Som sagt fortsætter vi når alfabetet er opbrugt og jeg glæder mig åndssvagt til at vise jer, hvad vi har fundet på.

Indtil da er der en helvedes masse afsnit i iTunes og Spotify, som vi håber I har lyst til at lytte til.

OG en sidste ting; I morgen, tirsdag, går vi live på vores Instagram-profil @voksenabc – Så kig lige forbi. Tak!

Efterårsklar #1

*REKLAMELINKS

Jeg håbede til det sidste! At det ville blive sådan et år med indian summer. At sommeren bare havde flyttet sig lidt. Men nej. Jeg har accepteret, at det er slut med lune aftener og solskin. At dagene bliver kortere, morgenerne mørke og at vi skal tænde for gulvvarmen og finde huer og halstørklæder frem. Nå. Heldigvis elsker jeg jo faktisk strik og støvler, så i det mindste er der det. Og så bugner butikkerne med fine efterårsvarer. SÅ her er nogle af de ting jeg sværmer om for tiden …

1.Sej og fin skjortekjole. Perfekt til tykke strømpebukser, støvler og en strik over. 1300,- HER*

2.Min mand hugger altid mine huer, og han udvider dem med sit store hoved. Denne tror jeg faktisk jeg kan have i fred. Perfekt! 500,- HER*

3.Jeg elsker sweatshirts i overgangsperioder, og jeg er blevet mere og mere overbevist om at rød slet ikke er en dum farve (men den findes også i en mindre opsigtsvækkende blå…) Denne koster 1000,- HER*

4.Jeg ønsker mig et par flade læderstøvler med snøre og jeg har ledt forgæves længe (Dr. Martens bliver for grove og det er ikke lykkedes mig at finde dem jeg forestillede mig inde i hovedet) MEN her er de sgu da! 1300,- HER*

5.Smuk lysefrå frakke. SÅ pæn. 1800,- HER*

6. Suk, altså … De findes i to farver, og selvom de sorte nok er mere anvendelige ELSKER jeg også dem i coral. 1600,- HER*

7.Fordi at den der sommer aldrig helt slog til (og at jeg altid har faktor 50 i ansigtet) er det også begrænset hvor meget farve jeg har fået i mit ansigt. Men et par dråber af dem her i min dag- eller nat-creme gør at jeg ikke er helt så grå som jeg føler mig. Jeg har haft og brugt denne her i 5 måneder flere gange om ugen, og man kan seriøst ikke se, at der er brugt af den. Og den virker. 225,- HER*

8.Jeg mangler en taske jeg kan smide ALT i inkl. computer, hvor der også er plads til alle de ekstra ting i jeg får samlet til mig i løbet af dagen (skiftetøj fra vuggestuen, morgenbrød til kontoret, et ekstra par strømpebukser osv.) og denne er der lynlås i, så den kan gå i cykelkurven, OG den grønne farve er ret lækker, ligesom prisen. 299,- HER*

9.Mega fint print! Perfekt til mine lyseblå jeans og en ankelstøvle. 300,- HER*