Og nu er vi her …

Fra jeg var 18 til 21 år rejste jeg en masse. Var skiftevis bosat i Paris, Athen og Barcelona, med en masse korte og længere pitstops i Hamborg, Milano, London, Oslo og Malmø.
Jeg både hadede det og elskede det. Særligt livet i Barcelona fangede mig. Jeg følte mig hjemme der og jeg var overbevist om at det var der jeg ville bosætte mig for Good, eller i hvert fald længere end det halve år det blev til. Sprog-undervisningen var booket, lejligheden fundet, mit værelse i bofællesskabet i København opsagt, modelbureauet informeret, alt var parat. … Men sådan blev det jo ikke. På min sidste tur dertil for at lægge planer med min roommate, var noget anderledes. Jeg var ikke længere forelsket i Barcelona, jeg var forelsket i Michael, hjemme i København. Så jeg tog hjem igen. Endeligt.

Snart er der gået 11 år, og jeg er et HELT andet sted. Selvfølgelig. Men engang imellem, der forstår jeg det ikke, forstår ikke at jeg er blevet voksen, at jeg er gift og at jeg har tre børn. Sådan havde jeg det i øvrigt også for fem år siden, bare på en lidt anden måde, kan jeg se når jeg kigger tilbage i mine arkiver; Se bare HER.

Nogle gange føler jeg faktisk næsten, at det er en andens liv jeg lever. Det er det selvfølgelig ikke, og jeg elsker både livet som det er og børnene jeg har skabt. Men jeg bliver sgu ramt af nysgerrighed og også lidt angst over at tænke på, hvordan mit liv kunne have været, hvis jeg var blevet i Barcelona. Måske havde jeg haft nogle andre børn (syret tanke), en anden mand, et andet liv.
Præcis samme tanker har jeg omkring det at vi fandt sammen igen, min mand og jeg, dengang i 2014 eller var det 2013?! Og når man først går i gang med at tænke over tilfældigheder, beslutninger og valg i livet, så er det lige til at blive rundtosset af. Heldigvis er jeg ovenud tilfreds. Med livet, med manden og med børnene. Men tænk engang ……

Hjem i seng

REKLAME: i samarbejde med Auping

Det er lidt af en kliché, det der med at længes efter sin egen seng, for er det oftest ikke ‘bare’ sine vante rammer og følelse af hjem man længes efter? Sådan har jeg det i hvert fald. Meeeen når det er sagt, har jeg i vores sommerferie i den grad længtes efter vores seng. Måske nok især de to nætter, hvor vi sov i en bus, og jeg særligt den første nat savnede og satte pris på vores seng hjemme i Store Kongensgade, så meget at jeg næsten kunne græde over det. Men om det var vores seng eller bussens fortjeneste ved jeg ikke. Og så var der de fem nætter i sommerhuset. I en seng, der mindede ualmindeligt meget om vores tidligere seng, bare uden topmadras. En seng som jeg egentlig har sovet ganske udmærket i. Både den i sommerhuset og vores tidligere billige boxmadras-agtige seng. For en seng er for fanden bare en seng. Sådan havde jeg det virkelig. I mange år. Men det har jeg ikke længere, for der ER forskel.

Vi har sovet i en Auping i en del tid nu og hold nu kæft. Særligt de første par uger bemærkede jeg, hvordan jeg pludselig gik fra at bruge op til flere timer på at falde i søvn, nu knap nok nåede at sige godnat, inden jeg gik seriøst kold. Jeg sover stadigvæk godt, falder hurtigere i søvn og vågner væsentligt mindre end nogensinde før. Noget der med garanti er takket være vores seng. Og jeg vil også sige, at når man har små børn eller af andre grunde oplever afbrudt søvn i perioder, er det altså guld værd med en ordentlig seng til den sparsomme søvn.

Vores seng er en Auping Essential som man kan få i nogle røvpæne farver. Vores er “bare” sort, men jeg elsker både de grå og den lyserøde. Læs mere om Essential HER
Vores madras er en Vivo med temperaturregulering hvilket totalt holder, særligt hvis man har tendens til at blive meget varm om natten, hvilket min mand især kender alt til. Jeg bliver pludselig i tvivl om vi har medium eller hård madras, men de findes altså i tre forskellige ‘blødheder’ (det hedder det med garanti ikke, men altså…).
Se udvalget af Aupings madrasser HER

Og så kan man hoppe i den, da bunden under madrassen er lavet af spiralnet med livsgaranti, men det må man egentlig ikke herhjemme. Men altså, de kære Auping-folk har fortalt Otto og Uma at man må, så engang imellem giver den strenge mor lov …

 

Livestream, kærlighed og tak

Jeg er egentlig på vej i seng. Det har jeg været længe … Men jeg kom til at drikke en kop kaffe alt for sent, og nu bilder jer mig selv ind, at jeg nok ikke kan sove. Det kan jeg helt sikkert godt, men det er nu også ret hyggeligt, at sidde alene i stuen med computeren i skødet. Min mand er til modeuge, og jeg har taget hans joggingtøj på, mens jeg spiser de der satans P-tærter jeg ikke kan holde kæft omkring og hopper rundt på nettet.

Jeg gik Live på Instagram tidligere, men måtte desværre lukke pludseligt ned, da Otto fik mareridt og kom løbende gennem lejligheden. Night Terror.
Men det var endnu en hyggelig Livestream, og jeg blev mindet om, at jeg skal huske at gøre det igen snart, da jeg virkelig synes det er en fed måde at snakke med jer, der følger med på (jer og så en håndfuld engelsktalende mænd, der synes jeg skal tage brysterne frem – Det skal jeg nok lade være med) og så er jeg i så usandsynligt godt humør bagefter. Fordi det er for fedt og for vildt, at der er så mange vidunderlige og rare og kloge og søde mennesker, der følger med. I er gode.
Faktisk havde jeg for en uges tid siden sådan en rigtig nedtursfølelse, sikkert en helt klassisk sidst-på-ferien-følelse, hvor jeg blev i tvivl om jeg nu også er god nok som blogger og om alle de andre ikke er meget bedre (fucking sammenligning! Det mindst konstruktive nogensinde jo), og en masse andre åndssvage tanker uden anden formål end at gøre mig utilpas. Følelser og tanker, der heldigvis var flygtige, men som gjorde at der lige var lidt radiotavshed sidst på ugen, og så gik hverdagen i gang. Hvilket heldigvis også betød, at motivationen og lysten kom igen, og så ovenikøbet at blive mødt af så mange optursmennesker på en Instagram livestream er så mega sejt, at jeg endnu engang bliver mindet om, at jeg laver lige præcis det jeg har allermest lyst til, og at selvom der med garanti er andre blogs, der er både bedre, pænere, sjovere og sejere end min, til tider, så er der kun én mig, og dét er det jeg er bedst til.

Hvad jeg vil med alt det her pladder er både at sige, at jeg snart gør det igen, går live, at jeg er glad for hvad jeg laver, at I er vanvittigt dejlige og at jeg sætter pris på at I gider klikke jer forbi mit domæne, og at I gider bruge jeres onsdag aften på at tale med mig på Instagram. Hold kæft, det var hyggeligt.

Tak.

Shopping: T-shirts

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Jeg var inde på det HER, at en af mine dagligdags-uniformer er bukser og t-shirt, og jeg elsker derfor også at der er så mange forskellige typer t-shirts i butikkerne lige nu. Basic, printede, pigede, seje, sjove, statement osv. Der er nogen til enhver smag, og jeg har fundet 10 af mine favoritter…

1.Lyseblå t-shirt med en isvaffel på brystet. Åh så fin! Er i det hele taget ret vild med madvarer som print. 500,-HER

2.Hvid t-shirt med teksten ‘Holiday’. 300,- HER

3.Blød Stine Goya t-shirt i det fineste print! Vil seriøst svøbes i de her blomster fra top til tå! 700,- HER

4.Jeg viste den blå i sidste uge, men den er skisme også pæn i hvid … 500,- HER

5.Denne har jeg og er vildt glad for. Det er jo en croissant for faen! 400,- HER

6.Jeg bliver nok aldrig rigtig træt af striber, og slet ikke Mads Nørgaards. 350,- HER

7.Flamingo! 250,- HER

8.Fordi jeg elsker Wu Tang, både musikken og logoet. 400,- HER

9.Oversized t-shirt med teksten ‘Grow up’. 250,- HER

10.Flooot farve fra Stine Goya med palmetryk (findes med i alt fire forskellige tryk). 500,- HER

Det der ikke kom på Instagram #Nofilter

 

Jeg eeeeelsker Instagram. Også det glansbilledpæne som ofte bliver udskældt. Elsker at se små filterbelagte bider af folks liv, og elsker selv at dele mit eget. Min egen profil er bestemt både poleret, med nøje udvalgte billeder, der både får filter og hele balladen. Jeg bliver ærgerlig når følgere unfollower og jeg får et dopamin-kick når likes’ne ruller ind. Selvfølgelig. Jeg er et menneske.

Måske er jeg farvet af min baggrund i modebranchen og min nuværende dagligdag som blogger, men det gør mig ingenting at der bliver skruet op for filter og lækkert lys og jeg føler godt at jeg kan manøvre rundt i det. For det meste. At jeg godt ved, at for de fleste perfekte selfies, er der taget 35 knap så perfekte selfies inden da, at mange, de fleste nok, bruger Instagram til det pæne. De gode vinkler, den pæne krog i stuen og den sunde mad. Selv dem (igen: til tider også mig) der viser det ‘uperfekte’ frem.
Det er altsammen en lillebitte flig af nogens liv, en flig som de fleste af os har, hvis vi leder efter den (nogle dage skal man grave lidt længe efter den, men altså, I ved hvad jeg mener). Jeg elsker at Instagram er en redigeret version af vores virkelighed. I de flestes tilfælde i hvert fald.
Hvad jeg ikke elsker er, at jeg ind imellem alligevel glemmer det, og bliver misundelig og måske kommer til at sammenligne mig selv med en anden persons redigerede filterbelagte øjebliksbillede.
Og lad mig skynde mig at indskyde, at det i øvrigt ikke er ejeren af profilens skyld, for det her indlæg er ikke en fingerpegning, tværtimod, det skal nemlig efter min mening stoppe – Det med at nedgøre hvad andre menneskers profiler indeholder. Man kan heldigvis helt selv bestemme hvem og hvad man vil se, hvilket jeg også holder af.

Det handler til gengæld udelukkende om, for mig, at huske mig selv på at der er tale om et udvalgt øjeblik. Præcis som min egen profil også er det.
Gør det mig, eller alle andre uanset hvilken type profil de har, til et falskt eller dårligt menneske? Det synes jeg ikke.
Men jeg tror det er vigtigt at huske på at det er præcis hvad det er. Redigerede glimt.
Og så også huske på at alle, A L L E, er mennesker. Mennesker der spilder, fucker up, går på toilettet, græder, føler sig mindre værd til tider og kommer til at få andre til at føle sig mindre værd – Sidstnævnte forhåbentlig ikke med overlæg. Det vil jeg i hvertfald ikke beskyldes for.

Derfor har jeg samlet et par situationer, der ikke kom og heller ikke kommer på Instagram, men som måske kan være med til at huske jer (og mig) på at Instagram er hvad det er. Pisse hyggeligt, pisse pænt og pisse redigeret …

Det der ikke kom på Instagram:

Da jeg brugte 720 kroner på luseshampoo på apoteket. Bare en af hver tak!

Da ellers milde, glade og næsten altid rolige Loulou skreg på bagsædet af volvoen fra Gothersgade til Ballerup, mens jeg febrilsk og meget High pitch sang se den lille katte killing.

Da jeg flækkede en negl på et stykke broccoli.

Da jeg snerrede af Otto ud igennem tænderne, fordi han tabte sin Fidget Spinner for tredje gang og igen vækkede sin sovende søster.

Da jeg hvæsede ‘jeg fucking hader camping!’ Til min mand forrige fredag morgen klokken 6, i en bus, på en campingplads.

Da jeg blev køresyg, bællede en halv liter vand og kastede den op i køkkenvasken.

Da jeg spiste et stykke tyggegummi jeg fandt på bunden af min taske, fordi jeg havde glemt at børste tænder.

Da min mand og jeg råbeskændtes i telefonen over en goddamn lejebil.

Da jeg glemte at få Loulou 3 mdrs vaccineret og flov måtte ringe til lægen, to måneder for sent.

…. altsammen også glimt, indimellem alt det pæne, alt det sjove, alt det kedelige og alt det helt almindelige.

I øvrigt #93

  • Har jeg overhovedet ikke set et eneste sekund af en fodboldkamp med kvindelandsholdet, fordi fodbold er det kedeligste jeg kan komme i tanke om, MEN jeg elsker at det går den så godt. Kæft, det er sejt.
  • Bestilte jeg kaffe med havremælk på en cafe i går, på engelsk, og fik grineflip, da det inde i mit hoved lød som om at jeg sagde goat milk, frem for oat. Skideskæg er jeg. Ingen andre grinede.
  • Er beslutningen taget: Jeg skal have et kørekort. Sgu. Gode køreskoler i Kbh K?
  • Håber jeg at lokke Louise med til at tage kørekort sammen med mig. Lokker primært med alkohol og sukker.
  • Så jeg min mand over skulderen da han så Game Of Thrones. Jøsses! Lord Of The Rings på meth.
  • Er ferien slut om få timer. I morgen udkommer næste afsnit af Voksen ABC, jeg har to møder, børnene skal  i vuggestue og SFO. Jeg glæder mig til det hele.
  • Gad jeg godt at gå til dans. Seriøst.
  • Er Loulou ved at vokse ud af slyngevuggen. Eller det vil sige, hun er begyndt at lave det vi kalder ‘krokodillen’, hvor hun ruller rundt i søvne og ender på maven. Ikke så praktisk.
  • Skal vi på grund af ovenstående også have købt hende en seng, da hun laver samme trick ud af babynesten om natten.
  • Er der P-tærter med karamel i XL-poser i Netto. Selv tak. Og mega Fuck.
  • Ved jeg godt at jeg har nævnt karamel p-tærterne før, men de fortjener sørme også opmærksomheden.
  • Er der Final Sale på udsalget hos Boozt i dag HER (REKLAMELINK)
  • Fylder Otto 8 år om små tre uger, og præcis som alle de andre år fatter jeg ikke, hvor tiden bliver af og hvorfor det går så stærkt.
  • Bliver bloggen også 8 meget snart og i år tror jeg altså vi skal give den gas med fejringen. Måske noget med en konkurrence eller et lille event. Eller også skal jeg vente til 10 års jubilæet. Ej, når vi rammer 10 holder jeg sgu en fest. Sammen med jer.
  • Drømte jeg i nat at alt mit tøj var blevet for småt. Muligvis på grund af førnævnte p-tærter og en i det hele taget ret brødtung ferie fuld af hvede, sukker og dip.
  • Har jeg med vilje holdt mig til bukser med elastik. Smart.
  • Vil jeg nyde de sidste timers ferie i selskab med min mand, et glas rødvin og ja, du har vel gættet det: P-tærter med karamel.
  • Er jeg ikke sponsoreret af Carletti. Desværre.

CONFETTI CPH: Et kæmpe tak og lidt mere info

Ooowkæy! Hvor er I skide søde! Reaktionerne på mit nyeste projekt er overvældende. Jeg og de fire andre er totalt på røven over det og jer. T A K !

Lige et par opfølgende informationer omkring det hele, som flere har spurgt ind til:

Vi kommer i første omgang ikke til at sidde på kontor sammen, men beholder hver vores kontorpladser (Cana og jeg sidder i Andedammen, mens Mette Marie og Christina D sidder 10 minutter væk i Tinitus, og Christina B (vores agent) har hjemmekontor, når hun ikke sidder på en lånepind i enten Tinitus eller Andedammen). Indtil videre mødes vi nok en enkelt dag om ugen til en fælles arbejdsdag et sted ude i byen.

For jer betyder skiftet til Confetti ikke så meget, og jeg kommer nok ikke så meget mere ind på det, da min fornemmelse er, at I er lidt “ligeglade” med hvad der foregår i kulisserne, og jeg skal nok også lade være med at gå for meget i detaljer omkring arbejdsgangen før og nu, men det I forhåbentlig kommer til at kunne mærke er, at jeg kommer til at bruge mere tid på at blogge og lave indhold til jer, og langt mindre tid på at lave samarbejdsaftaler, på mailudveksling og møder, for det har jeg nu Christina til at assistere mig i, så jeg kan koncentrere mig om udformningen af samarbejderne, indholdet og så videre. Det er selvfølgelig stadigvæk mig, der beslutter hvilke kampagner jeg vil være med til. Den del bliver der ikke rørt ved.

Det kan siges meget simpelt: Jeg glæder mig til fremtiden, glæder mig til gode stunder i selskab med mine fire medsammensvorne, der alle er åndssvagt inspirerende og dygtige. Glæder mig til hverdagen lige om lidt, samt til at fejre bloggens 8 års fødselsdag om få måneder. Der sker så mange dejlige ting og jeg er skideglad for det hele. Et kæmpe tak i øvrigt til jer for at støtte op. I har ingen anelse om, hvad det betyder. Tak.

I kan, hvis I vil følge med, læse mere om Confetti HER og følge Confetti på Instagram HER.

Og kig selvfølgelig også forbi

Christina, Cana og Mette Marie <3

Sommerhusdrømme og en opdatering på brevet

Vi skal hjem i morgen, øøøv. Og så alligevel er jeg som tidligere nævnt totalt klar til hverdag. At det hele dagen i går pissede ned og det vist skulle gøre det samme i dag, er både mega irriterende fordi jeg sådan havde glædet mig til at vride ferien for solskin og lækkerhed, men samtidigt er det sgu meget fint, at slutte af med regnvejr, for så bliver det nok lidt nemmere at aflevere nøglerne tilbage i morgen og køre hjem til sneglehuset på 1. til venstre.
Dagene her i huset har dog gjort mig endnu mere hooked på ideen om et sommerhus, og det er klart røget tilbage på vores lille imaginære visionboard for fremtiden. Og nu vi er ved det med sommerhus, så skylder jeg jer en opdatering på brevet. Vi fik svar for små to uger siden. Vi må gerne købe huset. Hviiin! I en halv dags tid var vi ret oppe og køre, mega optimistiske og gik i gang med at regne på det. Derefter fik vi et prisforslag fra ejeren af huset. Pludselig var vi ikke så forelskede i det længere. Pris og stand hænger ikke sammen i vores verden, og vi er ikke et sted lige nu, hvor vi har lyst til at skulle låne en masse penge. Slet ikke til et sommerhus. Ikke nu. Faktisk nyder vi ‘friheden’ ved ikke at eje noget, da vi både drømmer om at rejse en masse og desuden endnu ikke ved hvor vi vil bosætte os, både til hverdag og i et eventuelt sommerhus. Så det må vente lidt endnu. Og det er helt ok.
Der er ingen tvivl om, at vi en eller anden dag SKAL have fingrene i et sommerhus. Men indtil da bliver det lånehuse som nu.

Shopping: Tilbage på pinden

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Om fire dage er det hverdag igen. På mandag skal jeg tilbage på kontoret, og jeg glæder mig! Sommerferielivet har budt på meget lidt makeup, mange dage i samme tøj, langt færre bade end jeg vil indrømme, og det har sgu været ret befriende. Dog glæder jeg mig faktisk til at gøre mig klar til arbejde. Til at sætte hår, putte makeup i face og tage tøj på. Jeg har i den anledning kigget mig lidt omkring efter nogle gode hverdagssager. Kjoler, støvler, bukser, t-shirts og en masse strik. Sidstnævnte nok i særdeleshed fordi at jeg sidder og udformer det her indlæg fra sommerhuset i øsende regnvejr med kolde tæer…

1.Denne her kjole altså! Emoji med hjerter i øjnene. Så skidepæn. 500,- HER

2.T-shirt og bukser er og bliver en af mine faste dagsuniformer, og der er heldigvis virkelig mange fede t-shirts i butikkerne. Så mange, at der senere på ugen kommer et helt indlæg bare med t-shirts. Også denne her, der findes i tre forskellige farver til 399,- HER

3.Jeg er helt syg med de her veloursko. De ligner noget jeg ville gå i spåner over for 25 år siden, og det gør jeg så fortsat. Vil bruge dem til ovennævnte t-shirt-uniform, og til nederdel på dage, hvor jeg har lyst til at lege fin dame. De koster 399,- HER

4.Apropos fin dame. Jeg elsker denne her, og igen minder den mig om klæd ud-tøj og fine damer i 90erne. Og det er en god ting. 2500,- HER

5.Denne her farve er SÅ smuk. Jeg vil bruge den til mørkeblå jeans og ankelstøvler. 400,- HER

6.Den perfekte grå neglelak, som jeg sammen med tre andre Essie-farver konstant opbruger og genkøber (skal nok komme ind på de andre tre en anden god gang). 100,- HER

7.Denne her buksedragt har jeg sværmet om i nogle uger. Den er prikket, den har et flatterende snit og en god farve. Jeg tror sgu jeg må have den … 500,- HER

8.Farven og størrelsen på denne taske er lige i skabet. Jeg tror endda at min computer kan være i.  2600,-HER

9.Hver eneste år flytter jeg ind i en ny strikcardigan, som jeg bruger helt op… I år kunne det godt blive denne … 900,- HER

10.Måske verdens bedste hverdagsparfume. Sød, men på en ‘voksen’ måde. Min er ved at være tom. Så haps! 700,- HER

11.Jeg vidste slet ikke, at jeg ikke kunne leve uden et par støvler i slangelook, men det tror jeg faktisk ikke at jeg kan. Har i hvert fald ikke kunne slippe ideen om et par … De her er et godt bud. 1800,- HER

12.Seje og smukke blomstrede bukser, der har det der lækre snit, der får ens ben til at se kilometerlange og sslanke ud. 500,- HER

13.Jeg har allerede et par plisserede culottes, der ligner dem her til forveksling. Og jeg elsker dem! Skal klart have endnu et par. 200,- HER

 

Søvnløs på udebane og hverdagssavn

Om det er den myg, der summer rundt i værelset hvor vi sover, de 196 uåbnede mails i min indbakke, tanker om de mange blogindlægsideer jeg har, men ikke har kunne eksekvere på grund af sparsom computertid, de fremmede lyde (eller mangel på samme), det stykke æbleskræl jeg ikke kan få ud af mit tandkød eller bare at jeg måske slet ikke er så træt, der gør at jeg ikke kan sove, ved jeg ikke. Men det hjælper ikke, at jeg småstresser lidt over at jeg altså bør sove, for i morgen venter en ny dag. En dag, hvor jeg helst skal være frisk og nogenlunde overskudsramt, da jeg er alene på voksenpinden med fire børn i min varetægt.

Jeg er fan af ferie, af sommerhus og af at have mulighed for at holde så lang en ferie med mine børn som det i år kunne lade sig gøre. Fem en halv uge er det blevet til og selvom jeg agter at gøre mit for at vriiiide det sidste ud af de næste fire dages ferie med rosé, is, børnelatter, græs under fødderne, langsomme morgener og solskin (!), glæder jeg mig til hverdag. Til faste sengetider, madpakker og lidt mere struktur end de sidste fem uger har budt på. Børnene glæder sig også. Uma taler dagligt om veninderne i vuggestuen og sine pædagoger, Otto bad mig den anden dag om at finde hans skema frem, så han kunne læse, hvordan livet i 2. Klasse bliver, og jeg priser mig lykkelig over, at vores hverdag er sådan en man glæder sig til. Både store og små.
Og som sagt, selvom huset vi har lejet er helt vidunderligt og vi med garanti ikke for sidste gang har sat vores ben her, er manglen på gadelarm, den bulede seng, myggene og sommerferiefølelsen på en måde for fremmed og jeg ved at når vi lukker døren her på lørdag, er det ikke med vemod. Får sgu helt sommerfugle i maven over at skulle hjem, hjem til mit liv. Til vores liv. I byen.
Måske er det i virkeligheden derfor jeg ikke kan sove, og derfor jeg sov så ualmindeligt dårligt natten til i dag, fordi jeg glæder mig til at vende hjem. … eller også er det bare myggen.

Godnat