Archive for category: Ikke kategoriseret

Jeg er glad. Hold kæft, hvor er jeg egentlig grundlæggende glad og lykkelig og heldig og elsket og sat. Men jeg er træt. Jeg har ikke sovet igennem i hvad der føles som måneder.

Det er der flere grunde til.

Loulou vågner mere end nogensinde. Eller hun vågner faktisk ikke, men hun sover uroligt, og vækker mig med gråd, spjæt og snak. Alt fra to til otte gange, og jeg kan efterfølgende ikke falde i søvn igen med det samme, så nogle nætter får jeg nærmest ingen sammenhængende søvn, og det føles lidt som at have en nyfødt i huset igen. #DetErEnFase

Jeg savner mine søskende helt forfærdeligt meget. De er udenlands begge to, og den ene har jeg slet ikke kontakt med på nu femte måned. Det er ubæreligt og kompliceret, og en del af den familiekrise jeg nævnte sidste år. Jeg har lyst til at skrive om det. Men det kan jeg ikke. Af hensyn til hele situationen og alle involverede. Men det er hårdt.

Jeg har virkelig genvundet min glæde for at skrive. Ikke kun her i det her format. Det elsker jeg også. Men i det hele taget. Det gør mig glad, ægte glad og grounder mig. Det er fedt. Men. Jeg skriver bedst om natten.

En af mine børn har haft en rigtig ærgerlig oplevelse. Og jeg føler alt, hvad vedkommende føler, og forsøger at guide og være lige dele anerkendende, moderlig og samtidigt lade barnet selv rumme sine følelser. Det er svært. Det gør ondt. Det går over. Det bliver godt.

Jeg glæder mig til at mine forældre flytter herop. Så åndssvagt meget! Vågner hver morgen (og nat) og tænker automatisk på det antal dage, der er tilbage. I dag var det tal 18. 18 dage tilbage.

Jeg har altid ment at søvn var ret kedeligt og overvurderet. Det synes jeg åbenbart stadigvæk. Hvorfor sove, når man kan være vågen?! Men ok. Jeg er virkelig træt.

Så ja, der er gang i kasketten, og underskud på søvnkontoen på en måde som jeg kun mindes fra perioderne med helt små børn. Det er fint i en kort periode, men man når en grænse og der er jeg ved at være.

… i aften går jeg tidligt i seng. I et andet værelse. Uden børn. Uden computer og telefon. Forhåbentlig gør det, at jeg kan indhente det værste.

Se tidligere Most Wanted indlæg lige HER.

Jeg elsker, når I spørger mig til råds om alverdens ting, og (sjovt nok) særligt når det er noget jeg har erfaring med.
Det sker ofte, at særligt unge kvinder spørger ind til fordele, ulemper og tanker omkring det at blive/være ung mor, og jeg forsøger at svare så godt jeg kan, ud fra hvad jeg selv har oplevet og følt, hvilket også er det jeg vil gøre i dag.
Jeg var 23 år, da jeg fik Otto, hvilket i vores tid opfattes som tidligt. Jeg følte på det tidspunkt, at det mange steder blev opfattet en anelse negativt, og jeg brugte meget tid på, at bokse mod de fordomme jeg følte, jeg stødte på. At jeg så også blev enlig mor midt i graviditeten, hjalp ikke på hverken opfattelsen eller følelsen, og jeg synes på mange måder at det var skideirriterende og svært, konstant at føle, at jeg skulle præstere endnu bedre end de mødre, der var ældre eller som havde en partner derhjemme. Jeg fik tilbud om at deltage i mødregrupper, der var særligt tiltænkt unge mødre, og om ekstra jordemødre- og sundhedsplejerskebesøg, hvilket jeg på det tidspunkt så lidt som en hån, fremfor den hjælp det i virkeligheden var ment som. Og det var jo set i bakspejlet, ret fint, at de tilbud var der. Men jeg havde et kæmpe behov for at klare det hele selv, og modbevise alles fordomme. Lidt fjollet på den ene side, og på den anden sgu egentlig også ret bad ass.
For mig var den del, hånden på hjertet, eneste ulempe, altså at jeg følte mig stigmatiseret og at jeg derved følte et kæmpe pres og derfor ikke altid gav mig selv helt nok credit i min morrolle. Den usikkerhed var, foruden den uro det kan være at blive mor, uanset alder, for mig helt klart forstærket på grund af min unge alder.
Men omvendt, jeg lærte så meget om mig selv i den periode, som jeg ikke ville have lært ellers, i hvert fald ikke på det tidspunkt, og selvom jeg på mange måder blev mentalt en hel del ældre på kort tid, fordi jeg pludselig havde et ansvar, der var større end mig selv, og et tankemønster, der ændrede sig markant, for ikke at tale om hvordan min prioritering også blev vendt helt på hovedet, og alt handlede om at være der for det der lille menneske først og fremmest og meget lidt om mig selv. Hvilket både var sundt, men som til tider nok også var det modsatte. Desværre.
Fordelene for mig var, og er uendelige. Én ting at jeg jo fik Otto – Det er klart den største og mest åbenlyse fordel. Men hvis man ser væk fra det, er der fortsat udelukkende gode ting ved det for mig. Jeg havde en helt anden energi og et langt større overskud på mange måder, som 23 årig end som 30 årig, jeg lærte enormt meget om mig selv, om mine styrker og svagheder meget tidligt, jeg fik et helt andet og langt større perspektiv på verden, på følelser og på relationer, min bull shit radar blev bedre, jeg fik et enormt selvværd af de mange succesoplevelser, der hørte med ved at være mor, og nu har jeg et barn på næsten 10 år, og jeg er på mange måder stadigvæk ung, og føler, at jeg forstår ham og kan være der for ham på et plan som jeg ikke er sikker på, at jeg tilsvarende kan for mine piger som jeg har fået, da jeg var 29 og 31, når de kommer op i samme pre-teen periode. Altså forstå mig ret, jeg skal nok være der, og bliver jo ikke en værre mor af at være ældre, for det har også sine fordele.
Så super kort konklusion: Det er for FEDT at få børn tidligt. Hvis man har lysten og muligheden, så go for it, altså. Det er ikke nødvendigvis nemmere eller bedre, at være ældre. Man aner ikke, hvordan livet udvikler sig, men jeg ved, at ens børn er noget af det man i hvert fald hverken fortryder, eller på nogen måde kommer til at stille til regnskab for at noget er gået anderledes end man troede eller håbede på. Børn er sgu nice, uanset hvornår man får dem. Især ens egne 😉

Og ja, I fornemmer sikkert, at jeg går lige med seler og livrem på denne her, for jeg vil så nødigt blive misforstået – For alle kan være gode mødre, uanset alder. Selvfølgelig. For fanden. Min mor var kun lige fyldt 19 da hun fik mig, og hun har været en giga stjerne i min bog altid, men det  havde hun også været, hvis hun var 29, 39 eller 49.
Og der er som sagt både fordele og ulemper. og for nogle vil det sikkert ikke være optimalt at blive ung mor, mens det for andre vil være det bedste. Selv havde jeg rejst i mange år forinden, festet igennem og nået rigtig meget, så jeg har aldrig følt at jeg er gået glip af noget – Og altså livet fortsætter jo, selvom man får børn. Og man kan stadigvæk gå til fester, tage på ferier og lave karriere, hvis det er det man drømmer om, der bliver bare lige en periode, hvor man ikke kan (og ærlig talt heller ikke har lyst til) alt det.

Uret ringede klokken 5:30 i dag, hvilket efter bare fire timers søvn føltes ret ubæreligt. Jeg kom ud af fjerene, nåede min kaffe og at finde tøj frem til børneflokken, inden jeg vækkede min mand og satte ham i sving, så Leo og jeg kunne nå vores tog. Nu er klokken lige omkring 7 og jeg sidder i toget sammen med Leo på vej mod København. Han skal i skole, og jeg skal til møde, til bogreception, ud og spise frokost med en veninde og så til endnu et møde, inden jeg kan vende snuden hjem igen.

Denne uge er forholdsvis fri for planer indtil videre, med undtagelse af mit faste onsdagsmøde med Confetti, nogle småmøder hist og her og en enkelt aftensmadsaftale. Jeg håber, at få tid til at give renoveringen en ordentlig skalle. Jeg skal blandt andet have gang i en varmepistol, så jeg kan skrabe al den gamle maling af vores udestue, og male den på ny. Derudover håber jeg, at vi når langt og kommer forud med både renoveringen og overskuddet, da jeg virkelig godt kunne bruge en god fest, og faktisk er blevet inviteret til netop sådan en på fredag.

Så, en rolig uge, forhåbentlig.

Nu vil jeg vende opmærksomheden mod mit tålmodige og trætte bonusbarn igen.

Jeg håber I får en dejlig mandag.

Det er vanvittigt længe siden, at jeg har lavet et indlæg som det I skal til at læse. Tror faktisk kun, at jeg har lavet et enkelt eller to af dem, i de snart ti år jeg har blogget. Det er der flere grunde til. Den ene er, at jeg ofte smider et par facts ind i mine ‘I øvrigt’ indlæg,  det andet er, at jeg som med alt muligt andet er bange for, at I synes det er skidekedeligt og alt for navlepillende. MEN eftersom at jeg selv er ret pjattet med samme type indlæg fra mine kollegaer, får I alligevel et …

Ligegyldigheder om mig:

Det sker relativt ofte, at jeg tror, jeg har glemt at låse døren på offentlige toiletter. Det er som om, at min hjerne ikke kan forstå, at når låsen er rød indefra betyder det “låst”. For min (mangel på) logik siger, at hvis der er rødt inde på min side af døren, må der jo være hvidt/grønt på den anden side. Jeg ved godt, at det ikke er sådan, men jeg når altid lige i et splitsekund at tro, at det er tilfældet.

Glæder jeg mig ret ofte til min morgenkaffe allerede aftenen før.

Drømte jeg som barn i mange år om at blive teaterskuespiller, og har faktisk også gået til teater. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde holdt ved, men jeg fandt mig aldrig helt tilrette i det.

Troede jeg i mange år, at jeg var konfliktsky. Det er jeg slet ikke, har jeg fundet ud af, men jeg bliver bare ekstremt påvirket af dårlig stemning og konflikter. Jeg kan faktisk få det fysisk dårligt i flere dage, hvis jeg har været vidne til en konflikt. Til gengæld er jeg en glimrende konfliktmægler. For det meste.

Boede min farmor i Hornbæk da jeg var barn og jeg har været her flere somre igennem 90erne. Det fandt jeg først ud af, efter vi var flyttet herop. Jeg kan faktisk se huset hun boede i, fra hvor vi bor.

Er mine smagsløg på mange måder markant ældre end jeg er. Jeg elsker nemlig tarteletter, syltede ting, portvin, likør, tørkager og alt med mintsmag.

Er jeg vist 180 cm høj, men siger næsten altid at jeg er en centimeter eller to lavere.

Kan/kunne jeg virkelig godt lide at gå catwalk. Og jeg savner det. Det er faktisk måske det eneste jeg savner fra mine gamle modeldage.

Er jeg bange for tal og matematik. Sådan virkelig bange. Hvilket er åndssvagt, for jeg er egentlig slet ikke så dårlig til det. Men det skræmmer mig helt vildt.

REKLAME FOR PANASONIC

For bare et år siden havde jeg nul procent viden om indeklima og om varmekilder. Var luften dårlig eller havde vi det varmt, åbnede jeg et vindue. Frøs jeg, tændte jeg for min radiator. Slut færdig.
Så flyttede vi i hus. Uden varme. Hvilket udover at være dødubehageligt i vintermånederne også er virkelig upraktisk, når man renoverer, for tørretider for spartel, puds og maling blev uendelig, så vi fyrede godt på med en masse varmeblæsere, hvilket i den grad kan mærkes i vores budget, for der kom en gigantisk elregning i vores retning. Av. Tiden gik, varmeren blev installeret i form af gulvvarme og radiatorer via fjernvarme og vi kunne holde ud at være her.

Da vi så påbegyndte renoveringen i vores udhus stod vi med op til flere dilemmaer, men særligt det med varmekilde under renoveringen fyldte en del, efter de dyre lærepenge fra første omgang af vores renovering i hovedhuset, OG derudover skulle vi også finde en løsning, der var holdbar efterfølgende, til hvordan vi skulle holde rummet derude varmt (og koldt for den sags skyld) uden at skulle til at trække rør og installere varmeapparater. Løsningen blev en varmepumpe fra Panasonic. Som er den i kan se på øverste billede. Vi har haft den i nogle måneder nu, og den har været uundværlig i de kolde måneder, hvor Michael har skulle pudse væggene op derude, og vi kan allerede nu mærke, hvor genial den også bliver til sommer, da det er et rum, der bliver ekstremt varmt, når solen står på, hvilket den på grund af placeringen af vores hus og udhus gør hele dagen. For den kan både nedkøle og opvarme, alt efter hvad man indstiller den til.

Jeg er på ingen måde blev gjort til ekspert på området endnu, men jeg har lært, at det kan gøres helt utroligt simpelt, og at det ikke behøver at koste det store, faktisk lader det til at vi kommer til at spare en del penge, ved at have valgt varmepumpen. I kan læse meget mere om de forskellige varmepumper lige HER. Vi endte med at gå med den der hedder HZ25UKE .
– Og lige her kan I udregne, hvad I har mulighed for at spare, ved at installere en varmepumpe i jeres hus, sommerhus, kolo eller anneks.

Det er meget meget simpelt at få den installeret, og når den først er oppe, så er det virkelig nemt at finde ud af.
Der hører en fjernbetjening med, som man godt nok lige skal lære at kende – jeg skulle i hvert fald læse manualen for at greje den – og så er der (selvfølgelig) også en app, Panasonic Comfort Cloud, der fungerer som en ekstra fjernbetjening, hvilket er virkelig smart, når man ikke befinder sig i nærheden af hverken pumpe eller fjernbetjening.

En sidste ting, som faktisk er det jeg er allermest begejstret for og i den grad er noget, jeg er begyndt at gå op i, særligt efter jeg har fået børn, er at varmepumpen filtrerer luften med et såkaldt Nanoe X filter, hvilket giver et supergodt indeklima – Og lige præcis dét kan være lidt af en udfordring, når man bor i byggestøv.
Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke helt købte den præmis da jeg blev præsenteret for den, men den er sgu god nok. Vi kan tydeligt mærke en forskel, og havde vi været opmærksomme på den fordel, samt hvor meget vi ville have sparet, havde vi også fået en installeret i første renoveringsryk.
Som ekstra bonus skulle nanoe X filteret også mindske pollen i luften indendørs, hvilket jeg kan fornemme på mine høfeberramte bekendtskaber er en særlig god ting lige for tiden.

Hvis du vil læse en mere teknisk (og korrekt) beskrivelse af luftfiltrerets egenskaber, kan du gøre det lige HER.