Archive for category: Ikke kategoriseret

Det er tirsdag og jeg har indtaget min venindes havesofa med computer og en øl. Jeg har fået lov til at flytte ind her i denne uge, hvor jeg ikke har mine børn. En hel uge. Det er ikke fordi at deleordningen kommer til at være sådan fremadrettet, men sådan er det lige nu. En uge med børn, en uge uden. Jeg kan godt være i det som det er i dette sekund, og indtil videre er det også gået godt, selvom det lidt føles som om jeg har glemt et ben eller en arm et sted, eller en stor bid af mit hjerte. Jeg forsøger at fylde dagene med en blanding af arbejde, alenetid, rare aftaler og en del alkohol og sjov. Men det er umuligt at ignorere den amputerede følelse.Og også umulig at sætte ord på i øvrigt. Skilsmissen er endeligt gået igennem for nogle dage siden og selvom det ikke ændrer noget fra det seneste halve år til nu og bare er en formalitet, var det en underlig mail at få. Bevillingen for ophør af mit ægteskab. Lige der i min e-boks.

I går sagde jeg farvel til min lillebror som har været i Danmark de seneste tre uger, og jeg ser ham først igen til jul (han bor i USA). Det påførte et ekstra savn i det der i forvejen halve hjerte og i dag har jeg været alle steder emotionelt. Savn, sorg, men også et overskud jeg ikke har følt længe som jeg ikke helt ved, hvor kommer fra og jeg har fået udrettet en hel del mere end jeg normalt ville have gjort på en almindelig tirsdag. Jeg er overbevist om at alting nok skal finde et solidt leje på et tidspunkt, også mine følelser og evne til at kapere mit nye liv som fraskilt.  Et leje, hvor jeg ikke nødvendigvis føler alting tifoldigt, for det er sådan det er nu. Glæde føles overvældende, savn føles overvældende, alt er overvældende og separationsangsten galoperer derudaf. Naturligvis.

For nogle uger siden luftede jeg lidt om det grænseoverskridende og svære i min situation som offentlig person midt i en skilsmisse, en midtlivskrise og alt det der følger med i den kombination. Det er stadigvæk noget jeg er enormt bevidst omkring og som påvirker mig en hel del. At blive konfronteret med teorier, rygter og holdninger omkring ens privatliv sådan som jeg har oplevet det de seneste måneder, har været og er noget af det værste jeg har oplevet. Selv det der ikke nødvendigvis har været ment ondt. Det er meget ubehageligt at høre/læse spekulationer omkring at den ene eller anden har været utro (hvilket intet sandhed har i sig i øvrigt), at det hele er et pr stunt og/eller at komplet fremmede havde set det komme af forskellige årsager som oftest slet ikke er i nærheden af sandt, m.v. Som sagt er jeg indforstået med, at det er sådan det er, og at jeg selv har sat mig i en position, hvor den slags følger med, men det gør det ikke bedre eller nemmere at kapere. Slet ikke når man er en følsom og letpåvirkelig mus, som er tilfældet for mig, og bestemt ikke oveni en situation, der er så voldsom som en skilsmisse er, hvor alle følelser er kastet op i luften og man uanset hvor ordentligt det gøres er uundgåeligt ikke at være dybt påvirket af. Aldrig har jeg følt mig som en større fiasko. Aldrig. Det behøver jeg ikke alle andres mening om. Jeg har rigeligt selv.

MEN alt det til side, er der noget andet, som jeg har bidt mærke i og som jeg ikke vil bytte for noget. Det har været virkelig intenst og rørende; Sammenholdet, solidariteten og det skrøbelige, rå, ufiltrerede, opløftende og sårbare jeg har oplevet fra både folk jeg kender, men også, måske især, fremmede. Jeg har fået så mange personlige beretninger og jeg er enormt beæret og benovet over den tillid rigtig mange kvinder har vist mig igennem de seneste måneder. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at det gør alt det dårlige og invaderende som jeg har italesat flere gange udholdeligt, for jeg ville ikke have været alt det gode foruden. I er så mange empatiske, seje, fine og helt vidunderlige mennesker der følger med og for det vil jeg for alt i verden ikke være foruden. Det er særligt, I er særlige. Tak! Det skal nok gå. Alt skal nok gå.

Jeg skal nok finde en balance i alt igen. Også det at dele. Jeg skal bare lige sunde mig, rejse mig, og finde modet, selvtilliden og glæden igen. Jeg er på vej. Jeg er rigtig godt på vej.

Det er ikke jer, det er mig. Og jeg har brug for at trække stikket her fra siden. Jeg er stadigvæk aktiv på Instagram, og jeg har det dejligt herude i virkeligheden. Bloggen skal bare lige på en lille ferie, kan jeg mærke. 

Vi ses i august ❤️

Reklame for Energistyrelsen

I slutningen af 2017 overtog vi vores hus i Hornbæk, der i den grad trængte til en kærlig hånd. Huset er over 100 år gammelt, og selvom der løbende er blevet lavet forbedringer, inden vi overtog det, tvivler jeg på, at de er sket i min levetid. Det var med andre ord et håndværkertilbud. Det har været en lang, hård og lærerig proces, og der er mange ting, vi er blevet klogere på løbende. En af de ting er, hvordan man i sin renovering kan og bør indtænke at sænke energiforbruget og gøre huset mere klimavenligt. Når man køber et gammelt hus i den stand, som vi gjorde, er det næsten garanteret, at man står med nogle problemer helt fra starten, heriblandt en knap så prangende energimærkning. Vores sneglehytte havde energimærke F, der er det næstdårligste energimærke. Det skyldes til dels manglende isolering, utætte ruder og døre m.v.


Vi startede med at strippe huset helt ned til skallen for at få de originale vægge frem. De var ligesom så mange andre huse fra den tid, pakket ind i mange lag tapet, asbestplader og plastikmaling, og der var gået svamp i flere af væggene. Alt det er væk, og vi har pudset alle flader op med kalk. Det er både holdbart, miljøvenligt og diffusionsåbent, således at der ikke kan samles fugt. Vi har genstøbt alle ikke-bærende vægge med leca-nødder og kalk, som gør, at vi undgår mus, sætningsskader og svamp. I resten af huset isolerer vi ude- og oppefra med papiruld for at energioptimere og sænke varmeforbruget.


Vi har bevaret og restaureret vinduer, hvilket ikke nødvendigvis er den letteste måde at gribe det an på, men omvendt har det betydet, at vi ikke har skulle købe en masse nye vinduer. Vores karme og vinduesrammer var alle intakte, så selve vinduerne kunne reddes med linoliekit, nye ruder her og der, og så er planen, at vi får lavet forsatsvinduer og koblede ruder, hvilket tætner vinduerne, så de næsten har samme energibesparende effekt som moderne lavenergi-ruder.
Vi har dog valgt at købe og montere nyere trelags ovenlyskupler, for at få mere lys ind i huset. Disse har vi forsøgt at købe brugt, hvilket lykkedes med halvdelen.

Da vi gik i gang, havde vi mange ideer og forestillinger omkring det at renovere, og meget lidt erfaring. Der er uden tvivl mange ting, vi havde gjort anderledes med den viden, vi har nu, og helt ærligt, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, ville jeg nok nu ønske, at vi havde lagt en mere udførlig plan fra start og holdt os til den. Vi vidste, at vi ville renovere bæredygtigt, og at vi ville bevare så meget originalt som muligt. Alt sammen noget der heldigvis giver rigtig fin mening i forhold til at energiforbedre sit hus og på den måde score en væsentlig lavere energimærkning. Men det havde helt klart været noget nemmere at gå til, hvis vi havde sat os endnu mere ind i energimærkerapporten end vi gjorde på daværende tidspunkt. Jeg har faktisk kun læst den en enkelt gang og ikke lagt synderligt meget i det. Det har jeg nu forstået havde været et virkelig godt udgangspunkt, som sikkert havde gjort vores proces en anelse kortere og nemmere ikke mindst.

Heldigvis går bæredygtige materialer og hele den tilgang, vi har til renovering rigtig godt hånd i hånd med energiforbedring. Vi har for eksempel valgt at optimere husets energiforbrug med miljøvenlig isolering, som lecanødder og papiruld, samt benytte os af kalk, linolie og tjære, der alt sammen giver vores vægge og lofter plads til at ånde, og gør, at vi undgår fugt og skimmelsvamp, og har et virkelig sundt indeklima. Det er både godt for huset og for os.

Man kan med fordel få rigtig meget viden om og råd til energioptimerende renovering på Energistyrelsens side sparenergi.dk/byg-om , hvor du kan slå dit hus op, se energimærket og få gode råd til, hvordan du sparer på energien. .

Mandagsindlægget i denne uge røg i svinget, da mine børn holder ferie, og jeg derfor har forsøgt at holde mig offline så meget som muligt. I går og i dag er de sammen med deres far og jeg er trukket i arbejdstøjet for et par dage. Jeg har en del afleveringerne, møder, blogindlæg og regnskab, der gerne skal gå op i en højere enhed, inden jeg i weekenden og det meste af næste uge smider en autoreply på og trækker stikket helt i en uges tid.

En anden grund til mit fravær her på kanalen er, at jeg har tænkt en helvedes masse over alt det her med at dele – som jeg også var inde på i det her indlæg
Det havde jeg brug for at gå lidt mere i dybden med, kunne jeg mærke, for mig selv – Tak for jeres dejlige kommentarer i øvrigt, det var simpelthen så brugbart og fint – Konklusionen for nu må være, at det stadigvæk skal føles godt, og at det er ok at have grænser, ligegyldigt hvad andre måtte tænke og synes. Det er jo en forholdsvis simpel og ligetil konklusion, men det er bare mere abstrakt og har flere lag end man lige skulle tro, når man er afsenderen. Den mellemregning skal og vil jeg selv lave undervejs, men der er ingen tvivl om at mine grænser og mit behov har ændret sig en hel del i takt med hvordan blogmediet og en del af dets publikum også har ændret forventninger og måde at følge med på. MEN selvom der er den side af det, er der også en anden, langt mere positiv og helt vidunderlig side, som jeg også har sat nogle ord på. Dem kan I læse en af dagene. For der sker noget helt vildt smukt og vildt i delingen af noget så svært, og flere har delt tilbage, og jeg har svært ved at beskrive hvor opløftende og fint den del af det har været. Men jeg har alligevel forsøgt at beskrive det.

Om en times tid drøner jeg fra kontoret og ind mod byen til ugens sidste møde, og så har jeg en tidlig middagsaftale med Rachel, inden jeg vender snuden tilbage til Hornbæk og liner op til en tætpakket børneweekend.

Jeg håber I har en dejlig dag og uge, og måske ferie. Fandme ærgerligt med vejret. Det gør i hvert fald ikke noget godt for mit humør og overskud.