Otte måneder som hundeejer: Status, overvejelser, hundemad og en rabatkode

REKLAME FOR OLIVERS PETFOOD

Hera er nu 10 måneder gammel og er blevet hunde-teenager. Hun er pt i løbetid for første gang, og er inde i en trodsig periode (sætninger jeg aldrig troede jeg skulle sige om en HUND!). Men hvordan går det så egentlig med hende og med os, og livet som hundeejere… ? Det går virkelig godt, kort sagt. Hun er så sød og god! Alle de udfordringer vi oplevede sidst jeg skrev om hende, er faktisk blevet så godt som løst. Hun kan stadigvæk finde på, at trække i snoren, når vi går tur med hende, men slet ikke på samme måde som for et par måneder siden, og hun er i det hele taget rigtig nem, at have med at gøre. Hun gør når der kommer gæster, og bliver hun overglad hopper hun også op af dem, hvilket vi arbejder på lige for tiden – da det er lidt voldsomt at få en gøende 35 kilos unghund i hovedet, når man kommer på besøg. Det er helt vildt krævende at have hund, ingen tvivl om det, og man skal virkelig overveje det grundigt, samt sætte sig ind i mange ting, inden man anskaffer sig sådan et væsen. Det kan jeg ikke understrege nok. Vi var meget forberedte, men er alligevel blevet overvældet et par gange eller ti. Bare man lige har det i tankerne, hvis man går med overvejelser om at tilføje en firbenet ven til familien. Det er vigtigt for mig at få sagt, når jeg fortæller om at have hund. Det er vidunderligt og sjovt og hyggeligt og jeg ville ikke være hende foruden, men det er også tidskrævende, dyrt og omstændeligt og der er ingen tvivl om, at mange ting og situationer havde været nemmere, hvis vi om ikke andet havde ventet et par år.

Det er både hyggeligt og trygt med en schæfer i huset, og så er jeg fuldstændig pjattet med at overvære det forhold hun har fået med børnene hver især. Om natten sover hun på Ottos værelse, og om dagen forlader hun sjældent Uma og Loulous side, og det er simpelthen en kæmpe fornøjelse at se hvordan børnene udviser kærlighed for hende og vice versa.

Noget af det vi ret hurtigt blev opmærksomme på, var at særligt foder er vigtigt at sætte sig ind i. Især når man har at gøre med en stor hund, som man må sige at en grå schæfer er. Det er vigtigt at ens hund får noget ordentligt at spise, så både knogler, tænder og pels holdes i orden, og så skal der noget god energi indenbords. Dårlig, eller forkert foder, kan i værste fald have dødelige konsekvenser for ens kæledyr. Det giver sig selv, at der skal noget ordentligt indenbords, det gælder jo også os selv, men jeg skal være helt ærlig at sige, at det nok ikke var noget jeg havde overvejet særlig grundigt, inden vi fik hende. Heldigvis rådførte vi os fra starten af hos både det hjem hun kom fra, dyrelægen og det store internet og fandt på den måde frem til nogle gode brands, der producerer hundemad.

Sådan fandt vi Olivers, der er blevet Heras primære mad. Foruden af være mad af høj kvalitet med al den næring det skal have, så findes der forskellige smagsvarianter og typer (alt efter hundens alder og størrelse) samt størrelser på selve foderbidderne (pillerne?), så man kan vælge både små, mellem og store alt efter hvilke størrelse hund man har (eller hvad den foretrækker – Igen noget jeg ikke tidligere i min vildeste forestilling havde troet, jeg ville have en holdning til). Tilmelder man sig Club Olivers for 79,- om måneden (første måned er gratis) får man 30% på foder og godbidder på Olivers (og på kattegrus), så de penge er ret hurtigt tjent ind igen, og man kan desuden vælge en fast levering, så man automatisk får foder tilsendt hver måned. Det er simpelthen skidesmart, synes jeg.

Vi er i hvert fald på alle måder glade for det. Som en lille ekstra godbid har jeg fået en rabatkode til jer – Måneden ud (september 2019) kan I få 25% på al foder fra Olivers (både hunde og katte) med koden snegl25 –

 

Mandag uge 36: Ro på, fællesspisning, græsenke og skolefest

Det er mandag formiddag og jeg er netop vendt hjem efter en lang gåtur på stranden. Jeg har med vilje lagt så lidt som muligt i starten af denne uge, da jeg er alene med børnene, og stadigvæk har et alvorligt sygt familiemedlem, og føler derfor behov for at tage alt ned i tempo. Nu har jeg dog alligevel fundet min computer frem og vil forsøge at få styr på nogle af de ting, jeg ikke nåede sidste uge (never ending…) Og så skal jeg have lagt noget planlagt indhold op her og på Instagram senere i dag (jer med kæledyr kan passende følge med).

I morgen holder jeg helt fri og satser på at tage på hospitalsbesøg, onsdag skal jeg til København og holde møder – Med Confettidamerne, en samarbejdspartner og en journalist. Onsdag aften er det igen tid til fællesspisning for Hornbækdameklubben. Torsdag skal jeg optage podcast, og til skolefest, og fredag er indtil videre helt fri af planer. Så en ret rolig uge egentlig, i hvert fald i kalenderen. Indeni er jeg alt andet end rolig. Bekymringer, gnavent humør og kæmpe underskud gør, at det hele karter rundt i hovedet på mig og helt simple opgaver som at svare på en mail, eller tømme en opvaskemaskine føles uoverskueligt. Jeg tager den derfor som sagt med ro i dag og i morgen, og håber at alting snart bliver normalt igen.

Jeg håber jeres mandag er rar <3

Kontrastfulde følelser: Kan man have det sjovt, når man er ked af det?

Jeg vågnede med en blanding af kvalme og sommerfugle i maven i morges. Kvalmen kom af bekymring og sorg, sommerfuglene skyldes at jeg er spændt og glæder mig. Noget af en kontrast.

Et familiemedlem er alvorligt syg og derfor indlagt, og jeg har meget svært ved at forstå det, for det er et af de mennesker jeg helt naivt, har tænkt altid skulle være her og i hvert fald aldrig ville blive syg. Slet ikke på den måde som hun er det nu.

Et menneske, som jeg slet ikke har investeret nok tid i i mine voksne år, men som jeg håber ved, hvor vigtig har været for og i min barndom.

Det får øjnene til at svide og maven til at slå knuder, at tænke på, at hun ligger i en hospitalsseng og har det dårligt.

Men i dag er også dagen for Hornbækdamernes sommerfest, som jeg har tilbudt at lægge hus til… Jeg glæder mig. Og jeg skal nå tusind ting inden, og jeg kan slet ikke tage mig sammen. Har siddet viklet ind i et håndklæde og stirret ud i luften, lige siden jeg trådte ud af badet for nu 20 minutter siden.

Kan man overhovedet glæde sig til noget, og være til fest, når en der har betydet uendeligt meget for en, ligger på en hospitalsstue. Må man det?

Jeg ved godt, hvad jeg ville svare, hvis en anden stillede mig samme spørgsmål. For selvfølgelig kan man det. Måske er det endda godt, for rastløsheden og bekymringen, at smide det bagerst i hovedet i nogle timer.

Jeg vil give det et skud i hvert fald. Græde ud, tage tøj på og komme i gang med forberedelserne.

Nyt fra Podcastland

Endelig, mand! Jeg har glædet mig så meget til at kunne dele lidt mere omkring podcasten som har stået stille for længe. Voksen ABC har halvanden sæson bag sig og midt i sæson to gik vi i stå. Der skete en masse i vores liv hver især og selvom lysten var der, var tiden og overskuddet der ikke. Men for et par måneder siden fik vi hanket op i os selv og hinanden, og har siden givet den en over nakken. Dog er intet blevet udgivet endnu, for bedst som vi var klar til at udgive næste afsnit, ringede de fra Podimo og spurgte om vi ville være med når de lancerer i september. Og DET vil vi gerne!

I dag er det blevet offentliggjort og jeg kan derfor fortælle jer om det også.

Hvad er Podimo? Det er en ny app, som lanceres meget snart, der samler alle podcasts – men også eksklusivt udgiver en lang række podcast, der kun udkommer på Podimo, for eksempel Voksen ABC. Podimo er flere steder blevet beskrevet som Netflix for podcasts – En streamingtjeneste, hvor man har et abonnement og via det kan lytte til podcasts.

Vi fortæller meget mere om Podimo og beslutningen om at hoppe ombord i det afsnit af Voksen ABC, der ligger på spotify og i din podcastapp nu. Det bliver i øvrigt det sidste afsnit i dét feed du normalt lytter til Voksen ABC i. Fra næste afsnit ligger vi hos Podimo, som du kan signe dig op til lige her (de første tre måneder betaler du ikke for)

Det er længe siden, jeg har været så spændt og glad over noget, og jeg har en virkelig god mavefornemmelse omkring det hele.

Foruden Voksen ABC kommer der til at ligge en masse mega fede podcasts, som kun er tilgængelige hos Podimo – For eksempel laver Dårligdommerne et come back, hvilket jeg personligt er ret begejstret for.

Se evt mere på Podimos Instagram og facebook <3

I øvrigt

  • Bliver I nødt til at prøve at smage nye kartofler vendt i hollandaise og urter. Det var en ret som vi fik serveret til min fødselsdag og jeg har kopieret den et utal af gange siden.
  • Har jeg købt en cykelhjelm og solgt min Høvding krave. Jeg synes det er dødsmart, men jeg var simpelthen så bange for at den ville blive udløst, så det tog al cykelglæde fra mig.
  • Har jeg apropos cykelhjelm, nærmest glemt hvordan man cykler på en almindelig tohjulet cykel efter vi er flyttet og jeg primært kører på ladcykel.
  • Er jeg egentlig ikke specielt klodset og har en ok koordinering, alligevel er jeg ekspert i underlige skader, og har i dag for eksempel ramt mig selv i panden med stikket fra et glattejern.
  • Har både Michael og jeg været i København hele dagen i dag og det blev selvfølgelig en af de dage, hvor et barn var sygt og et andet blev ringet hjem efter et gyngestyrt. Alle er heldigvis helt ok, og jeg fik endnu engang bekræftet hvor helt igennem genialt det er, at mine forældre er flyttet herop (tak mor!)
  • Er min computer begyndt at tabe sine taster, så jeg beklager, hvis der ryger et bogstav her og der i mine skriv for tiden.
  • Savner jeg sushi, og da jeg endnu ikke har fundet et sted med god vegetarisk sushi tæt på Hornbæk, overhælder jeg det meste af min mad med soya, wasabi, syltet ingefær og goma for at holde de værste cravings væk.
  • Kan jeg ikke sove, fordi der er et insekt i mit soveværelse. Jeg kan høre det, men ikke se det.
  • Elsker jeg, at det er strandvejr igen!
  • Har jeg svært ved at gå forbi pastelfarvede facader uden at tage billeder af dem.
  • Spiller jeg hver aften musik for pigerne, når vi har læst historie. I dag kunne jeg ikke få min Spotify til at afspille, indtil det gik op for mig, at den var koblet på kontorets højtalersystem. Så hvis nogen har været på overarbejde derinde til aften, har de fået glæde af Mariehønen evigglad og Kim Larsen.
  • Ringer mit vækkeur om seks timer, så nu må det insekt godt snart tage en slapper.

Hungry for change: Nye spisevaner, hvordan og hvorfor.

REKLAME FOR SIMPLE FEAST

For et par år siden skrev jeg et indlæg om, at vi længe havde levet som hvad jeg betegnede som hverdagsvegetarer, hvor vi kun spiste kød enkelte weekenddage og når vi spiste ude. Dette har ændret sig en del siden, og kødet blev i løbet af ret kort tid helt udfaset fra vores middagsbord, og var kun noget vi satte tænderne i, hvis det blev serveret for os. Senere blev den model også sløjfet i takt med at det er blevet nemmere og nemmere at spise plantebaseret langt de fleste steder. Fisk fortsatte vi med at spise en del år efter at vi havde givet afkald på gris og ko, og jeg spiste ind imellem kylling, men det blev også mindre og mindre. På nuværende tidspunkt er det mange år siden at jeg har rørt kød – også fisk. Også Michael er blevet langt mere plantebaseret i sine vaner, og jeg tror faktisk heller ikke, at han kan huske, hvornår han sidst har fået kød. Der har ikke som sådan været en dybere mening med det, andet end at det ikke smager os længere, og at det efterhånden er blevet unaturligt for os at indtage animalske produkter.


Planteburgeren fra Simple Feast er også en favorit (… Spot en sulten hund)

Uanset hvad man spiser, synes jeg at vi skylder os selv, dyrene, planeten og hinanden at se nærmere på vores vaner, og gøre noget der hvor vi kan. For os har den forskel været at fjerne så mange animalske produkter fra vores hverdag som muligt, og det har ærlig talt ikke været svært. Tværtimod, har det medbragt en masse fordele, vi spiser for eksempel grønnere og langt mere varieret end nogensinde, og så føles det rart i krop og sind.

Dermed ikke sagt at det er helt uden udfordringer. Særligt i form af fordømmelse og undrende (og nogle gange decideret dumme) kommentarer fra omverdenen. Vi skal ofte forklare en masse og have argumenterne i orden. Argumenter der ofte bliver mødt af Whataboutism af den helt store slags, og nogle gange nedgørelse. Det er en skam. Særligt fordi at jeg aldrig kunne finde på, at kommentere på andres valg. Jeg kan tænke mit, og det gør jeg også (!) og jeg synes ofte at det bliver enormt barnligt, når voksne mænd har behov for at vifte bacon foran mig, eller kommenterer på at jeg spiser dyrenes mad, og jeg får lyst til at blive trodsig og give igen, men har lært at det er bedre at holde mig på egen banehalvdel og fortælle om mit valg, til dem der er interesserede i at lytte til det, og så ellers bare spise min kaninføde i fred og ro.

Det er som sagt blevet nemmere og nemmere at spise plantebaseret, både fordi det er mere og mere normalt og udbredt, og man derfor både i supermarkeder og på de fleste restauranter og cafeer kan finde et ret stort udvalg helt uden kød og animalske ingredienser.

Og så er der SImple Feast som jeg flere gange har nævnt, og fortsat er enormt glad for. Vi har i over et år med jævne mellemrum bestilt måltidskasser hos Simple feast og er netop begyndt på det igen. Ikke hver uge, men en eller to om måneden, særligt i de perioder, hvor vi ved at vi kommer til at være ekstra pressede herhjemme tidsmæssigt.

Hvis I endnu ikke har prøvet Simple Feast kan jeg anbefale Family feast kassen som er den vi bestiller. I kan se de forskellige udvalg lige HER

Om man spiser animalsk eller ej, er det både smagfuldt og ikke mindst en nem måde at skrue ned for sit indtag af animalske produkter, hvis man ønsker at prøve. Kæmpe anbefaling herfra i hvert fald.

Mandag uge 35: Sommer! Møder, podcast, guldknap og fest i annekset

Mandag morgen har jeg tilbragt med mine piger og en højtaler i ladcyklen. Vi hørte musik og kørte en lang omvej til institutionen. Da de var afleveret hentede jeg Hera (vores hund) og gik en tur inden vi landede i mine forældres have, hvor jeg har lavet mig et kontor halvt i skygge, halvt i solen (så jeg kan få lidt farve på benene). I dag skal jeg have styr på en masse administrativt (læs: kedelige sager) samt planlægge resten af ugen og måske forberede et par blogindlæg.

I morgen skal jeg mødes med et kæmpe girlcrush, nemlig Luise der sammen med sin mand står bag Green Kitchen stories. Derefter har jeg to møder og så skal jeg til Guldknap showet sammen med min mand.

Onsdag står den igen på podcasting med Rachel og nok også torsdag. Fredag arbejder jeg hjemme, og lørdag fylder jeg annekset med 25 Hornbæk damer og en masse vin, da vi skal holde sommerfest.

Jeg håber også at finde tid til at male vores udestue, som min svigerfar har slebet fri af gammel maling. Den skal være grøn for at understrege Villa villekulla viben.

Og så skal vi selvfølgelig på stranden hver dag og klemme det sidste ud af sommeren, der gudskelov er vendt tilbage.

Med andre ord; En skidehamrende rar uge.

God mandag <3

Weekend med fuldt hus og sommer

Først og fremmest; For fanden, hvor er jeg glad for at sommeren er tilbage! Det er helt vildt, hvad det gør for mit sind og humør!

Det er søndag aften og jeg er alene hjemme med børnene. Pigerne er netop blevet puttet, og jeg har fundet et køligt hjørne på vores trappe. Otto er gået i bad, og når han kommer ud, skal han også i seng. Jeg skal egentlig både sortere vasketøj, smøre madpakker og gøre huset præsentabelt igen efter er heftig fuldtbooket weekend, men lige nu har jeg brug for bare lige og sidde. Det er noget jeg er begyndt at prioritere højt – Det med at tage et øjeblik til bare at være. Jeg gør det særligt, når jeg har allermest travlt og har allermindst tid. Man skulle tro, at det stressede mere end det gjorde gavn. Det er bare ikke tilfældet, tværtimod får det mig til at trække vejret, får mine skuldre ned på rette sted og giver et bedre overblik. Nogle gange er det rigeligt med 30 sekunder og et par dybe vejrtrækninger, andre gange 10 minutter og en kop kaffe. Prøv det, prøv det.

Weekenden har været proppet med gæster. Fredag havde Otto som bekendt fødselsdag, og havde inviteret sine bedsteforældre, sin moster, faster og fætter på pizza, fredagsslik og sodavand. Fætteren på 12 blev hængende resten af weekenden, så vi har haft intet mindre end fem børn i huset denne weekend, plus besøg af nabodrengen i går aftes. I dag kom nogle gamle gode venner fra Vesterbro forbi med deres to børn. Vi har været i haven og på stranden og har på alle måder fundet sommerferiestemningen frem igen, godt hjulpet på vej af vejret. Vores venner kørte hjem for få timer siden, og også Leopold (min bonussøn) og børnenes fætter er taget mod Vesterbro her til aften. Michael hjælper nogle Hornbæk-venner med at flytte, og jeg skal som sagt igennem et par hverdagsforberedende ærinder, inden jeg kan smække benene op og få set Gift ved første blik. Men først et par minutter mere her på trappen.

God søndag

<3

10 år som mor

I dag for ti år siden var jeg lige nu ved at krabbe mig ud i en bil. Jeg havde veer og skulle til Frederiksberg og føde mit første barn (læs min fødselsberetning her)

Han blev født små syv timer senere.

Nu er han 10 år og det har været de bedste ti år i mit liv. Uden sammenligning.

Det er ikke kun ham, der er vokset, det samme er jeg. Ikke så meget i størrelsen, men mentalt og følelsesmæssigt. Jeg er klogere, roligere og mere sikker end for ti år siden, og det skylder jeg i høj grad min rolle som mor. Ottos mor.

I dag er jeg sentimental af helvedes til. Det bliver jeg, når mine børn har fødselsdag. Eller det er jeg sådan set alle dage – Følsom, sentimental og i mine følelsers vold – Men der bliver skruet op for det på de tre mærkedage, hvor mine børn bliver ældre. Således startede min morgen også med blanke øjne og mange tanker og det fortsatte ind i formiddagen og blev til en solid tudetur. Nu har jeg fået nogenlunde styr på det og er klar til at gribe dagen. Jeg har lidt arbejde, der skal afvikles inden weekenden, og så skal jeg forberede Ottos fejring i aften og i morgen.

Jeg håber, I har en dejlig fredag. Vejret kan I takke min førstefødte for.

Stærke, søde, empatiske, kloge Otto. 10 år.

 

 

God travlhed, genfunden glæde og en seriøs fremtidsangst

Jeg skal lige love få at ferieladheden og de rolige hverdage er overstået. Der er gang i den på alle måder og dagene flyver afsted. Jeg har rigtig meget energi de her dage, og smiler over hele hovedet. Indrømmet, bloggen bliver forsømt en anelse til fordel for brainstorms, podcastoptagelser, møder, andre skriverier og planlægning af resten af året. Men jeg skal nok komme efter det. Sommerens feriepause fik mig for alvor til at forstå, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Både for mig og jer. Og jeg bliver nødt til at skrue ned for mine egne forventninger, samt forestillingen om jeres. Jeg kan ikke det hele, og det skal jeg heller ikke. Den tankegang har virkelig fået inspirationen og lysten til at skrive, skabe, drømme og turde ting, til at blomstre. Jeg har dermed taget nogle chancer, rykket på gamle ideer, skruet op for noget og ned for andet – Og det føles … Godt, trygt og alligevel en anelse skræmmende.

Rachel og jeg har langt om længe fået godt gang i Voksen ABC igen og jeg er ved at være klar til at opstarte en idé jeg har haft virkelig længe og har samtidigt fået ro i maven omkring en masse, der tidligere har gjort mig urolig og har hæmmet mig. Jeg nyder det så længe det varer, og det gør at jeg går rundt og føler mig næsten nyforelsket det meste af tiden og det er skidefedt for alvor at have fundet arbejdsglæde og kreativiteten tilbage igen.

Jeg tror, tænker og håber at resten af 2019 bliver helt vildt lækker.

Men. Det er en lidt ambivalent følelse. For der er noget andet også.  Nemlig en anden følelse, der sidder på ryggen af mig og tynger. Én der bekymrer mig, og som får mig til at tænke en masse, mærke en masse og genoverveje en hel masse mere. Én der gør mig bange, fortvivlet og ked af det.

Det handler selvfølgelig om vores planet. Om vores fremtid. Om klimaet, naturen, det hele. Helt generelt, og så selvfølgelig det uhyggelige i at Amazonas lige nu står i flammer, og at mediedækningen af det har været næsten usynlig. Jeg er rimelig opdateret på nyheder normalt og følger en del med, og alligevel fik jeg først nys om det i går. Regnskoven, der i forvejen var i fare for al for hurtig og på mange måder unødvendig udryddelse. “Jordens lunger” har jeg set flere omtale Amazonas som, hvilket er en virkelig fin, malende og i dette tilfælde forfærdeligt billede. Selvom jeg kan forstå, at det ikke som sådan er hverken unormalt eller udover det sædvanlige at der opstår brand i regnskoven og at der har været det en del gange bare i år – Det anede jeg ikke- ændre det ikke på, at jeg ved det nu og at det er skide uhyggeligt og at det får mig, og forhåbentlig rigtig mange flere til at tænke på og tale endnu mere om, hvad fanden man kan gøre, for at passe på det vi har. På planeten, klimaet og hinanden.

Og nej nej, jeg VED godt at jeg selv er skyldig i rigtig meget CO2 udledning, og at jeg på mange måder også er en skurk på den konto. Det er vi mange, der er. De fleste af os faktisk. Og man tør jo nærmest ikke længere tale højt, om de ting man gør, af frygt for at få udpeget, alt det man ikke gør. Sådan har jeg det i hvert fald.

Men det synes jeg alligevel vi skal gøre. I dag. Lige nu.

Jeg så nemlig, at Caroline Thorsfelt @carolinethorsfelt på Instagram havde lavet en spørgerunde, hvor folk kunne fortælle, hvilke bæredygtige tiltag de har i deres hverdag, og det var simpelthen så inspirerende, at læse folks svar. Så jeg vil gøre hende kunsten efter, og spørge jer, hvilke ændringer I har gjort, eller hvad I overvejer at gøre for måske at kunne gøre en forskel for klimaet og vores planet.

Måske vi kan inspirere hinanden.

Uden fordømmelse.

Ingen dårlig samvittighed, kun inspiration.

Jeg starter:

Vi lever overvejende plantebaseret herhjemme. Jeg har ikke spist kød i mange år og holder mig så vidt muligt fra alle animalske fødevarer.

Jeg køber væsentligt færre nye ting

Jeg undgår plastikposer, vandflasker i plast, tager aldrig plastiklåg til to go kaffe (prøver at huske min egen kop, men når det glipper er intet låg det næstbedste) og bruger ikke sugerør.

Vi bygger primært bæredygtigt i vores renovering

Jeg har sagt nej til alle flyrejser i 2019 (jeg ved godt, jeg fløj meget i 2018, og at vi har en længe planlagt rejse med mine forældre i 2020, så dette punkt klinger muligvis lidt hult. Men jeg har faktisk aktivt fravalgt det i 2019, og kommer også til at gøre det fremover med få undtagelser)

Vi affaldssorterer og genbruger

Vi forsøger at undgå madspild (det er faktisk en af de rigtig svære, synes jeg)

Jeg samler skrald hver dag. Nogle dage meget. Andre dage lidt.

Jeg oplyser og underviser mine børn om bæredygtighed og forsøger at forklare dem, at det er vigtigt at vi allesammen hjælpes ad.

Måske kommer jeg i tanke om flere punkter … Jeres tur! Jeg håber I vil være med. Igen; inspiration. Ingen løftede pegefingre. Hverken overfor mig eller hinanden. Tak.