Sneglejul: 22. December

/7 Kommentarer/i /af

Ok, så er det i overmorgen (!)

Vi har i dag og i morgen den længste to-do liste. Juletræet er inde og klar til at blive pyntet. Nemlig varerne er her om lidt, og køleskabet er tømt og rengjort. Og det er cirka dét, vi har nået ud af de par og tredive punkter vi har. Så. Der er ikke så meget andet for end at komme i sving. Jeg håber at vi kan få lov til at parkere nogle søde julespændte børn hos bedsteforældrene oppe af vejen, for det er som om, at det der med at gøre rent og ordne ting med tre små tornadoer, er lidt lige som at børste tænder imens man spiser chokolade. Så det ville være en stor hjælp lige at få nogle effektive timer uden nisserne.

I morgen kommer de første gæster. Det samme gør min bonussøn. Og min lillebror lander fra USA. Så jeg håber virkelig vi kan give den en skalle i huset i dag, så der også bliver tid til en lille smule afslapning i morgen. Men jeg tvivler efter at have set på listen igen:

Sneglejul: 20. December

/0 Kommentarer/i /af

Julieferie!

Fire dage til den store aften og nu har børnene (og vi) endelig juleferie. Michael er til julefrokost og jeg har brugt aftenen på at pakke gaver ind, skrive lister og rydde op. Vi har efterhånden fået afhentet alt vi skal bruge og mangler faktisk “bare” at rykke møblerne tilbage i stuen, gøre hovedrent igen, pynte juletræ og så kommer alle vores indkøb på søndag. De første gæster ankommer allerede mandag, og jeg ville ønske jeg ikke var for fin til at sætte dem i sving også, men jeg kan slet ikke finde ud af det, så jeg tænker at de måske kan tage børnene med på strandtur eller et eller andet, så jeg kan nå de sidste detaljer.

Jeg ved godt at det er endt med at handle rigtig meget om vores gulv de seneste uger, men det har virkelig også vist sig, at være et noget større projekt end jeg troede. Men nu er det helt færdigt, og det er simpelthen så pænt, så jeg synes faktisk det har været ventetiden og hovedpinen værd. I morgen skulle vi gerne få styr på de sidste grove ting i huset, og så har jeg et køleskabsrengøringsprojekt, som jeg bliver ved med at udsætte, der skal være styr på inden vores Nemlig varer ankommer på søndag. Julefreden har på ingen måde sænket sig og jeg skal lige forsøge at samle alle de løse tråde, som lige nu flyver om hovederne på os. Men jeg har da ikke mistet modet endnu.

Jeg glæder mig faktisk nu, og de værste nerver er slet ikke dukket op (endnu).

Jeg har lovet børnene at vi i morgen skal spise risengrød og æbleskiver til morgenmad imens vi ser julefilm, og jeg skal ærligt indrømme, at det var 100% min idé…. Julefreden begynder med andre ord at indfinde sig, selv i mit iskolde grinch-hjerte.

 

Sneglejul: 19. December

/4 Kommentarer/i /af

Fem dage tilbage. FEM!
Jeg må indrømme, at det jeg glæder mig mest til, er dagene efter jul. Når aftenen er overstået og vi bare kan hænge ud og holde ferie. Sådan har jeg det i øvrigt ofte med begivenheder – at jeg glæder mig mere til at komme ud på den anden side af det, end at være i det. Ikke som i at det er noget, der skal overståes, eller noget jeg ikke vil, men fordi jeg oftest er bedre til at være i minderne end i nuet, måske. Det er svært at forklare og helt sikkert ikke særlig zen agtigt, men det kan jeg godt leve med.

Michael er blevet syg – Det er han næsten aldrig, og timingen kunne ikke være værre. Til gengæld bliver han aldrig syg på den måde, hvor han bare lægger sig og er sølle, ligesom visse andre i denne her familie (ja, hej!). Så han knokler på as we speak og er ved at skrue på et eller andet, der skal være klar til juleaften, imens jeg arbejder. Jeg har høje ambitioner om, at kunne holde fri fra i morgen og til jeg skal på optagelser d. 28. Med lidt indsats i dag, i aften og i morgen, bør de kunne lade sig gøre, så længe min mailbakke forbliver nogenlunde stille. Af juleaftensrelaterede ærinder skal jeg i aften lave et forsøg med en vegansk ris a la mande (til at smage og afprøve – Selvfølgelig ikke til at gemme til selve juleaften), jeg skal gennemgå vores indkøbsliste endnu engang, og jeg skal male paneler.

Nu tilbage til arbejdet, inden jeg får kaffegæster på besøg.

Sneglejul: 18. December

/3 Kommentarer/i /af

Hvordan det allerede er d. 18. Er mig lidt af en gåde. Jeg har i hele december (og lidt af november) glæder mig til at drikke gløgg, men har endnu kun fået et enkelt glas som ikke var en succes. I dag fik jeg to, og det hjalp en smule på den der julefølelse som jeg af en eller anden grund har virkelig svært ved at finde frem i år. Men den er der stadigvæk ikke helt, og faktisk tror jeg det har været sådan alle år – eller i hvert fald i mange. Jeg kan godt misunde mine børn lidt, for den der grundglæde og magiske forventning jeg selv kan huske så tydeligt at have haft i min egen barndom. Det smitter ikke så meget som jeg kunne håbe på.
Måske kommer den slet ikke, måske er det bare noget andet, måske er det helt ok. Det bliver jul ligemeget hvad, og indtil da må gløgg, brunkager og wham stå for at fremtvinge en snert af den stemning jeg lidt savner.

I morgen, d. 19. Går vi rigtigt i gang med forberedelserne, for nu er gulvet færdigt og vi kan (endelig) gå i gang med at gøre klar til vores første juleaften i Hornbæk.

Alternativ julepynt i form af en hjemmelavet guirlande på en stueplante <3

Sneglejul: 17. December

/5 Kommentarer/i /af

Så er der en uge to go, og jeg har netop skrevet endnu en liste (som sikkert bliver længere) og så har vi fået uddelegeret diverse opgaver. Heldigvis bor mine forældre få hundrede meter væk, og kan derfor lægge et ekstra køkken til, så de kommer sammen med min bror til at stå for en stor del af maden, imens vi får de sidste ting klar herovre d. 23. og 24.
Jeg har i dag bestilt det service, bordet skal dækkes med (Jeg sidder på kontor med A table story, som har indvilget i at låne mig nogle fine og ens ting, da jeg fortsat ikke er helt voksen nok til at eje 17 ens noget), og jeg er så småt begyndt at finde ud af hvordan det visuelle udtryk skal være – Det ér som sagt noget af det jeg går en hel del op i – Julebordet.
Jeg er stadigvæk ikke helt afklaret med hvilke veganske retter vi kører, men får heldigvis assistance af min svigerinde og hendes søn, der heller ikke spiser kød, så det skal nok løse sig. Mit forsøg fra starten af måneden gik egentlig godt, men den tydelige fravælgelse til den julefrokost jeg serverede det til, har gjort mig lidt usikker, så jeg har med vilje lagt det lidt på hylden igen. Vi når det jo nok (siger jeg hele tiden).

I weekenden skal der gang i den helt store rengøring. Træet skal ind og stå, og det skal pyntes. Jeg tror pludselig, at jeg glæder mig.

OG OG! Vi har netop fået besked om at vores badeværelsesarmaturer ligger klar til os på et lager i Albertslund, så vi når sgu at få det ekstra badeværelse til at spille. Gulvet derude er også næsten klar, og alting kommer til at gå op. Tror jeg nok.

Det begynder at tage form! Og hey, Tjek lige badekarret! Jeg var lidt imod det til at starte med, men jeg er så begejstret nu!

Sneglejul: 16. December

/6 Kommentarer/i /af

Følelser ud over det hele og et støvet anneks

Om en uge er det aftenen før den store dag. Dagen hvor min juleaften-mødom bliver taget. Der skal nok lidt vin til og en masse forberedelse, og hvis jeg bare slapper af, skal det hele nok gå. Problemet er bare, at jeg ikke slapper af for tiden. Ulempen ved at have valgt et liv, hvor jeg deler ud – er at perioder som nu, godt kan føles ekstra sårbare. Det har egentlig ikke som sådan noget med julen at gøre, men som jeg var inde på i en tidligere kalenderlåge, får det alligevel en masse følelser og tanker frem – Så på en måde går det hånd i hånd. Jeg ved godt, at I derude også er mennesker, heldigvis, og at langt de fleste af jer, har forståelse for at hvad I ser og får, kun er en lille bitte slids af noget større, og jeg synes, at jeg altid formår alligevel at gøre det homogent, ægte og bredt. Det er også tilfældet nu, for tiden, men jeg kan også godt mærke, at jeg holder igen med en hel del mere end jeg plejer. Både relateret til juleaften og helt generelt. Det bruger jeg meget tankevirksomhed på i disse dage. Dét og så på hvordan fanden vi lige skal nå at blive klar. Sagen er nemlig den, at annekset, som er der vi skal holde jul, lige nu er fuldstændigt dækket i støv. Byggestøv. Og vi kan først komme af med det om et par dage, når terrazzomændende er færdige med at slibe, så der er ikke så meget vi kan gøre lige nu, og den kendsgerning har jeg svært ved at synke. Jeg ved godt at det er virkelig first World problem agtigt og dybt forkælet – og diamantskoen trykker virkelig og det giver vabler, der bliver svære at få til at hele inden
d. 24. MEN det er selvfølgelig, som jeg selv og mange af jer flere gange har mindet mig om, slet ikke så vigtigt, at alt er perfekt (det bliver det i øvrigt slet heller ikke), men netop fordi det er min første gang, skulle det gerne være et godt minde. Men ligesom med så mange andre første gange, er det nok umuligt at indfri både forventninger og at gennemføre uden et par tårer. Og heldigvis bliver det kun bedre fra gang til gang. Juleaften kom an. Her støver, men til gengæld er her god stemning, vin på køl og glade børn.

Mandag uge 51: Praktik, slutspurt og snot

/2 Kommentarer/i /af

Mandag, mandag, mandag. I dag afleverede jeg børnene iført træningstøj, da jeg har fundet ud af, at jeg på den måde rent faktisk får nosset mig sammen til at træne, og det er noget jeg for tiden virkelig prøver at få prioriteret. Det gør gode ting for mit humør og mit sind, og det har jeg i den grad brug for. Det virkede. Og selvom det “kun” blev til en rask gåtur og 20 minutters hjemmetræning, føles det helt genialt. Klokken er nu omkring 12 og jeg har det stadigvæk på, træningstøjet, og har tilbragt de sidste par timer med hovedet i min computer og en masse bilag som jeg skal have styr på inden året er omme. Det lykkedes heldigvis så godt som, og jeg kan nu gå i gang med det jeg synes, er det sjove. Nemlig at planlægge og lave content for resten af året. Det er virkelig slutspurten, der er sat ind i denne uge, både i forhold til 2019, men også juleferien, der bliver skudt i gang på fredag. Jeg skal arbejde en anelse imellem d. 20. og 3. som ellers er der, de fleste andre holder fri, men det passer mig sådan set også meget godt.  For halvvejs inde i januar, holder vi 15 dages ferie, hvor min plan er, at være offline så meget som overhovedet muligt. Så der skal indhentes lidt på forhånd (det hedder det vist ikke, men I ved, hvad jeg mener).
Hele familien er ramt af en snue, der sidder i hals og der hvor snotten kommer fra, og selvom ingen er syge-syge (7-9-13 og antijinx, please) ligger det og lurer under overfladen, og jeg holder stædigt fast i håbet om at komme igennem ugen og julen uden sygdom. Jeg synes ligesom at vi har fået vores del af den slags i år.

NU skal jeg finde noget frokost i mit køkken, måske lige svinge en støvsuger med den anden hånd, og så er det tilbage til tasterne. Men skal du slet ikke i bad, Cille? Jo jo. Senere. Træningstøjet gør noget godt for min produktivitet.

God mandag søde jer.

Her er et billede af Loulou med frugt på benene. Det har intet med indlægget at gøre, jeg synes bare, det er skidefint.

Sneglejul: 15. December

/3 Kommentarer/i /af

Gaveræs og ro i maven… Ish 

De seneste par år har vi I vores familier haft en aftale om, at vi som udgangspunkt kun giver børnene julegaver. Der er fem børn i familien, så det er nogenlunde overskueligt. Man må gerne give voksne gaver, men det er frivilligt og forventes ikke. Det tager klart toppen af det pres jeg selv tidligere har følt, og i år er ikke anderledes.
Det er ikke fordi at jeg synes, der er noget galt I at være på gaver. Slet ikke. Jeg har bare tidligere haft enormt svært ved ønskelister – Både mine egne og andres. Jeg elsker at give gaver, og at finde de der helt rigtige ting, der passer til den person, der skal modtage gaven, og et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg havde tiden og overskuddet til at finde noget til alle. Og selvom en ønskeliste er et nemt og umiddelbart værktøj i sådan en gavejagt, har jeg alligevel altid fundet det svært at holde mig til en. Og af en eller anden grund har jeg, ligesom en masse andre, enormt svært ved selv at skrive ønskelister. Jeg kan sagtens tænke om noget, at det skal jeg huske at ønske mig, og så glemmer jeg hvad det er, når jeg så rent faktisk skal dele mine ønsker. Og var det så overhovedet et reelt ønske?
Indtil videre har vi nogenlunde styr på børnenes gaver, og så har vi købt noget til mine forældre, da de har inviteret os med ud og rejse i det nye år og selvom det ikke er en decideret julegave, og jeg ved at de intet forventer fra os, kunne vi alligevel ikke lade være. Det kan sagtens være, at vi også finder noget til de andre voksne i familien. Det kan også være, vi ikke gør. Og den følelse af at det ikke er noget vi skal-skal, har virkelig taget brodden af en del af det kæmpe forventningspres, jeg har tendens til at tage på mine skuldre (i forhold til alt i øvrigt – Ikke kun julen).

Så et tip herfra. Det kan godt betale sig lige at se hinanden i øjnene allesammen og lægge nogle nye regler, forventninger og traditioner på bordet. Jeg er i hvert fald virkelig glad for, at det er endt sådan hos os.

Umas ønskeliste i år

Sneglejul: 13. og 14. December

/1 Kommentar/i /af

Ja. Det bliver lige en dobbeltlåge i dag, og en lidt fesen en af slagsen, da fredagen forsvandt i et pakket program og en julefrokost, der mod al forventning varede i 13 timer, og i dag derfor også har været lidt tåget.

Juleforberedelserne har af samme grund også været sat på hold, hvilket med 10 dage tilbage, muligvis er en lidt skæv prioritering.

Dog havde Michael børnene med til julefest i pigernes institution i går, så der er hjemmelavede juledekorationer, eller mest bare ler, Gran og glimmer over det hele. Og det er sgu da ret julet trods alt. Det er godt at de holder julefanen højt, når deres mor går på snapsen.
Men det var i det mindste en skidesjov fest og klart hovedpinen værd. Det var også efter alt at dømme min sidste fest i dette årti, så pyt med at det stak lidt af og har betydet søvnunderskud og tømmermænd i dag.

Jeg har lige puttet børn, og overvejer nu at børste tænder og kravle op til dem igen, og sove til i morgen, selvom jeg egentlig har glædet mig helt vildt til i aften, hvor jeg er alene hjemme og havde planer om at spise Chips og chokolade, og se film. Men lige i dag tror jeg, at søvnen vinder.

I morgen vender jeg ordentligt tilbage på julesporet og skriver til jer omkring ønskelister og julegaver.

God lørdag

Sneglejul: 12. December

/0 Kommentarer/i /af

Jeg har været på farten hele dagen, og har først nu ro på til at sidde ned og få skrevet til jer. Til gengæld kunne I i dag høre, hvordan det gik, da jeg besøgte Thomas Skov i podcasten “99 problemer” på Podimo. Virkelig en skæg og hyggelig julekalender i øvrigt, hvis I mangler noget at lytte til her i december. Det var en kæmpe fornøjelse at være med. Fun fact: Det er faktisk anden gang vi optager afsnittet, for den første indspilning forsvandt. Jeg har åbenbart virkelig dårlig teknisk podcastkarma, for det er ikke første gang sådan noget er sket, når jeg har været i studiet. Men det er nu blevet ret fint alligevel, synes jeg.

Derudover har vi i dag fået besøg af børnehavenissen. I ved nok, den der rundenisse, der kommer med børnene hjem i december og giver forældrene lektier for. Jeg har skrevet om, hvordan den nær blev spist af en hund og blev offer for Umas lillesøsters hidsige temperament.

I morgen skal jeg til julefrokost – og jeg må indrømme at en stor del af min tankevirksomhed i dag, er gået på netop det – for jeg glæder mig så meget, at jeg næsten kun kan blive skuffet (Neeej!) og så har jeg selvfølgelig kæmpe tøjkrise. Til gengæld skal jeg sove på hotel efterfølgende, hvilket jeg også glæder mig til og tvivler på kommer til at skuffe. Så skal jeg bare lige minde mig selv om, at jeg kun skal drikke en lille smule snaps. #LiveFraPreben (ja, den er til de garvede Sneglcille-læsere)

Nu vil jeg vaske mit hår og smide noget tøj i en taske, da jeg ikke når hjem efter arbejde i morgen, I kan selvfølgelig som (næsten) altid følge med i min fredag på Instagram. Lige indtil snapsen kicker ind, that is.

Glædelig 12. December. Tak fordi I følger med.