Søvnmangel: Bekymringer, savn og skriverier

Jeg er glad. Hold kæft, hvor er jeg egentlig grundlæggende glad og lykkelig og heldig og elsket og sat. Men jeg er træt. Jeg har ikke sovet igennem i hvad der føles som måneder.

Det er der flere grunde til.

Loulou vågner mere end nogensinde. Eller hun vågner faktisk ikke, men hun sover uroligt, og vækker mig med gråd, spjæt og snak. Alt fra to til otte gange, og jeg kan efterfølgende ikke falde i søvn igen med det samme, så nogle nætter får jeg nærmest ingen sammenhængende søvn, og det føles lidt som at have en nyfødt i huset igen. #DetErEnFase

Jeg savner mine søskende helt forfærdeligt meget. De er udenlands begge to, og den ene har jeg slet ikke kontakt med på nu femte måned. Det er ubæreligt og kompliceret, og en del af den familiekrise jeg nævnte sidste år. Jeg har lyst til at skrive om det. Men det kan jeg ikke. Af hensyn til hele situationen og alle involverede. Men det er hårdt.

Jeg har virkelig genvundet min glæde for at skrive. Ikke kun her i det her format. Det elsker jeg også. Men i det hele taget. Det gør mig glad, ægte glad og grounder mig. Det er fedt. Men. Jeg skriver bedst om natten.

En af mine børn har haft en rigtig ærgerlig oplevelse. Og jeg føler alt, hvad vedkommende føler, og forsøger at guide og være lige dele anerkendende, moderlig og samtidigt lade barnet selv rumme sine følelser. Det er svært. Det gør ondt. Det går over. Det bliver godt.

Jeg glæder mig til at mine forældre flytter herop. Så åndssvagt meget! Vågner hver morgen (og nat) og tænker automatisk på det antal dage, der er tilbage. I dag var det tal 18. 18 dage tilbage.

Jeg har altid ment at søvn var ret kedeligt og overvurderet. Det synes jeg åbenbart stadigvæk. Hvorfor sove, når man kan være vågen?! Men ok. Jeg er virkelig træt.

Så ja, der er gang i kasketten, og underskud på søvnkontoen på en måde som jeg kun mindes fra perioderne med helt små børn. Det er fint i en kort periode, men man når en grænse og der er jeg ved at være.

… i aften går jeg tidligt i seng. I et andet værelse. Uden børn. Uden computer og telefon. Forhåbentlig gør det, at jeg kan indhente det værste.

UNICEF X SNEGLCILLE

REKLAME: JEG HAR INDGÅET ET LÆNGEREVARENDE SAMARBEJDE MED UNICEF

Jeg har simpelthen glædet mig helt vildt til at skyde denne her kampagne i gang. Året ud, forhåbentlig længere, har jeg nemlig teamet op med UNICEF, som jeg jo har støttet og plapret om i årevis, og tidligere har haft mindre samarbejder med. Dette er et større af slagsen, og det betyder virkelig meget for mig. Jeg er meget imponeret over UNICEFs arbejde på rigtig mange områder, og jeg sætter en stor ære i, at skulle videreformidle det til jer.
Da vi begyndte at tale om, tilbage i efteråret, at vi skulle lave noget sammen, var jeg slet ikke i tvivl om, at der hvor jeg ønskede at sætte mine (og jeres) spor, skulle være hos børnene. Som mor, kan jeg slet ikke holde ud, hvad alt for mange børn rundt omkring i verdenen lider under. Krig og naturkatastrofer er desværre en realitet mange steder, ligesom at sygdomme, tørke, forældreløshed, barnebrude og børnesoldater er det. Og det knuser mit hjerte.
Så den del, var ret hurtigt på plads. Heldigvis var UNICEF enige i, at det var en god ide, og da de er på en mission for at samle en masse nye verdensforældre (hvad det er, kommer jeg ind på lige om lidt) stod det hurtigt klar, at det var den retning vi skulle gå. Dog med et lille twist. Jeg vil nemlig rigtig gerne have, at I der vælger at skrive jer op, fordi I følger mig, får mere ud af det, end “bare” at være blevet verdensforældre. SÅ UNICEF har været så rare, at skræddersy et “medlemskab” kun til jer, hvor I, i forbindelse med det samarbejde jeg og UNICEF har indgået, kan opskrive jer via sms som verdensforældre eller sneglelivreddere, som de hos UNICEF kalder jer, ved at skrive SNEGL til 1900 og derfra følger linket til Mobile Pay, i den sms I får retur. I betaler på den måde 50,- om måneden via Mobile Pay (den dato du tilmelder dig. Så tilmelder du dig i dag, d. 9. maj, trækkes der 50,- i dag og så igen d. 9. juni, og så videre) …
Jeg håber virkelig, at I har lyst til at spytte i kassen, og at I vil gøre det på denne her måde.

Sidste år blev jeg selv verdensforælder, hvilket betyder, at jeg også hver måned betaler et fast beløb, der går til børn i kriseramte områder rundt omkring i verden. Pengene fra verdensforældre havner i en stor fælles pulje, som UNICEF kan tage af og bruge de steder i verden (til børn), hvor der er brug for det, når katastrofen rammer.
Året ud kommer jeg i forbindelse med det samarbejde vi har indgået, udover at minde jer om dette her sign up via sms (Og det var SNEGL til 1900), til at oplyse om forskellige UNICEF kampagner, jeg kommer med stor sandsynlighed til at arrangere et event hos UNICEF, hvor I kan deltage, og så har vi et par andre spændende ting i støbeskeen, som jeg endnu ikke ved om går i opfyldelse, så dem holder jeg tæt ind til kroppen lidt endnu.
Læs mere om UNICEF X SNEGLCILLE samarbejdet lige her

Og tilmeld dig gerne allerede i dag. Jeg sender dig, sammen med UNICEF, en sms hver måned, hvori vi fortæller, hvad pengene er blevet brugt til, og hvor. Hjælpen vil altid gå til børn, der enten har modtaget medicin, undervisning, ernæring, rent vand, traumehjælp eller lignende.

Jeg er så mega spændt og stolt og glad over det her! Tak fordi du læste med <3 <3 <3

Most wanted: Ung mor, fordele og ulemper?

Se tidligere Most Wanted indlæg lige HER.

Jeg elsker, når I spørger mig til råds om alverdens ting, og (sjovt nok) særligt når det er noget jeg har erfaring med.
Det sker ofte, at særligt unge kvinder spørger ind til fordele, ulemper og tanker omkring det at blive/være ung mor, og jeg forsøger at svare så godt jeg kan, ud fra hvad jeg selv har oplevet og følt, hvilket også er det jeg vil gøre i dag.
Jeg var 23 år, da jeg fik Otto, hvilket i vores tid opfattes som tidligt. Jeg følte på det tidspunkt, at det mange steder blev opfattet en anelse negativt, og jeg brugte meget tid på, at bokse mod de fordomme jeg følte, jeg stødte på. At jeg så også blev enlig mor midt i graviditeten, hjalp ikke på hverken opfattelsen eller følelsen, og jeg synes på mange måder at det var skideirriterende og svært, konstant at føle, at jeg skulle præstere endnu bedre end de mødre, der var ældre eller som havde en partner derhjemme. Jeg fik tilbud om at deltage i mødregrupper, der var særligt tiltænkt unge mødre, og om ekstra jordemødre- og sundhedsplejerskebesøg, hvilket jeg på det tidspunkt så lidt som en hån, fremfor den hjælp det i virkeligheden var ment som. Og det var jo set i bakspejlet, ret fint, at de tilbud var der. Men jeg havde et kæmpe behov for at klare det hele selv, og modbevise alles fordomme. Lidt fjollet på den ene side, og på den anden sgu egentlig også ret bad ass.
For mig var den del, hånden på hjertet, eneste ulempe, altså at jeg følte mig stigmatiseret og at jeg derved følte et kæmpe pres og derfor ikke altid gav mig selv helt nok credit i min morrolle. Den usikkerhed var, foruden den uro det kan være at blive mor, uanset alder, for mig helt klart forstærket på grund af min unge alder.
Men omvendt, jeg lærte så meget om mig selv i den periode, som jeg ikke ville have lært ellers, i hvert fald ikke på det tidspunkt, og selvom jeg på mange måder blev mentalt en hel del ældre på kort tid, fordi jeg pludselig havde et ansvar, der var større end mig selv, og et tankemønster, der ændrede sig markant, for ikke at tale om hvordan min prioritering også blev vendt helt på hovedet, og alt handlede om at være der for det der lille menneske først og fremmest og meget lidt om mig selv. Hvilket både var sundt, men som til tider nok også var det modsatte. Desværre.
Fordelene for mig var, og er uendelige. Én ting at jeg jo fik Otto – Det er klart den største og mest åbenlyse fordel. Men hvis man ser væk fra det, er der fortsat udelukkende gode ting ved det for mig. Jeg havde en helt anden energi og et langt større overskud på mange måder, som 23 årig end som 30 årig, jeg lærte enormt meget om mig selv, om mine styrker og svagheder meget tidligt, jeg fik et helt andet og langt større perspektiv på verden, på følelser og på relationer, min bull shit radar blev bedre, jeg fik et enormt selvværd af de mange succesoplevelser, der hørte med ved at være mor, og nu har jeg et barn på næsten 10 år, og jeg er på mange måder stadigvæk ung, og føler, at jeg forstår ham og kan være der for ham på et plan som jeg ikke er sikker på, at jeg tilsvarende kan for mine piger som jeg har fået, da jeg var 29 og 31, når de kommer op i samme pre-teen periode. Altså forstå mig ret, jeg skal nok være der, og bliver jo ikke en værre mor af at være ældre, for det har også sine fordele.
Så super kort konklusion: Det er for FEDT at få børn tidligt. Hvis man har lysten og muligheden, så go for it, altså. Det er ikke nødvendigvis nemmere eller bedre, at være ældre. Man aner ikke, hvordan livet udvikler sig, men jeg ved, at ens børn er noget af det man i hvert fald hverken fortryder, eller på nogen måde kommer til at stille til regnskab for at noget er gået anderledes end man troede eller håbede på. Børn er sgu nice, uanset hvornår man får dem. Især ens egne 😉

Og ja, I fornemmer sikkert, at jeg går lige med seler og livrem på denne her, for jeg vil så nødigt blive misforstået – For alle kan være gode mødre, uanset alder. Selvfølgelig. For fanden. Min mor var kun lige fyldt 19 da hun fik mig, og hun har været en giga stjerne i min bog altid, men det  havde hun også været, hvis hun var 29, 39 eller 49.
Og der er som sagt både fordele og ulemper. og for nogle vil det sikkert ikke være optimalt at blive ung mor, mens det for andre vil være det bedste. Selv havde jeg rejst i mange år forinden, festet igennem og nået rigtig meget, så jeg har aldrig følt at jeg er gået glip af noget – Og altså livet fortsætter jo, selvom man får børn. Og man kan stadigvæk gå til fester, tage på ferier og lave karriere, hvis det er det man drømmer om, der bliver bare lige en periode, hvor man ikke kan (og ærlig talt heller ikke har lyst til) alt det.

3100 Rubini

Endelig kan jeg dele det! Jeg har vidst det i noget tid, men har lige skulle fordøje det, og alle har skulle føle sig helt sikre. Men nu er det sikkert, helt sikkert.

Bedst som jeg troede, at Hornbæk ikke kunne blive bedre, er det netop blevet det.

Jeg har længe kun turde drømme om at mine forældre kunne lokkes en smule tættere på os. Godt nok har de længe talt om at rykke ud af byen og ind i noget mindre efter at alle deres børn er fløjet fra reden. Og de har både talt om natur, skov, vand og at de gerne ville tættere på os. Men Hornbæk? Det var alligevel for stort et skridt for de gamle byrotter. Sagde de. Jeg mindes faktisk, at da vi begyndte at kigge på hus heroppe, sagde de straight up, at de altså aldrig nogensinde ville rykke så langt væk fra byen. Og set holdte de stædigt fast i. Lige indtil at de begyndte at kigge lidt heroppe alligevel. Men det gør folk altså relativt ofte. Kigger, for sjov. Jeg turde slet ikke håbe, og der var da også noget galt med alle de huse de så, og måske var det også lige lovligt langt væk fra min stedfars arbejde, og det begyndte at virke som en utopisk tanke, at de nogensinde ville rykke vores vej. Stille og roligt forsvandt håbet i min lejr helt. De opgav vist også lidt selv, og længe talte vi ikke rigtigt om det. Alligevel nævnte jeg forsigtigt for dem kort før jul, at vores nabo, eller bagbo (?) havde talt om måske at sætte deres hus til salg i det nye år, og at det faktisk var ret fint, og at de jo lige kunne kigge derind, næste gang de var her, hvis det var. Det gjorde de så. Uden forventninger. Mine egne var også skruet ned. Men det viste sig, at de elskede det. Jeg turde fortsat ikke håbe for meget, selvom jeg lidt kom til det. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for desværre gik det i vasken, da kombinationen af en lidt for ivrig ejendomsmægler og en for lang tilstandsrapport, gjorde at de trak sig. Og så var det hele nulstillet og jeg var knust, intet mindre. Det var de også. Både de og jeg havde kørt en stemning op og virkelig troet på det. Øv! Jeg opgav helt at håbe på, at det nogensinde ville komme på tale igen.

Alligevel var det alligevel som om, at der var en mening med det hele, for kort tid efter, ganske få dage faktisk, skete der alligevel noget som ingen havde regnet med. En ejendomsmægler fra byen som vi havde anbefalet dem, fortalte dem om et hus, der måske ville blive sat til salg, som han bestemt mente var alt hvad de ønskede sig. Jaja, tænkte jeg, og talte dem lidt efter munden. Lettere skeptiske tog de ud og så det, og jeg turde knap nok spørge ind til det efterfølgende, MEN, og nu skal jeg nok gøre en allerede lang historie lidt kortere. Om ni dage henter mine forældre nøglerne til deres nye hus. Et hus der ligger præcis 200 meter fra vores hus. Et hus jeg kan se fra min have og næsten alle mine vinduer.

Jeg kunne tude over det. Det har jeg faktisk allerede gjort. Af glæde. At få min mor og stedfar så tæt på os, på mine børn, er seriøst en drøm, der går i opfyldelse og jeg har sjældent glædet mig mere til noget.

Jovist, det er en anelse bittersødt, for jeg har i den grad nydt godt af at kunne sove hos dem, når jeg befandt mig i København i de sene nattetimer, og jeg har da bestemt en klump i halsen over at se mit vidunderlige barndomshjem med udsigt over søerne og højt til loftet blive solgt – som jeg også skrev om her, hvor jeg stadigvæk ikke var sikker på at næsten-nabodrømmen ville blive en realitet. Men jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at få dem tættere på, og tænk, SÅ tæt på.

Mine forældre i Hornbæk. Hvaaaaad?! Hvem skulle have troet det? Ikke mig, det er helt sikkert, men jeg er simpelthen så glad. SÅ glad.

Mandag uge 19: Tidlig start, festtrang og renovering

Uret ringede klokken 5:30 i dag, hvilket efter bare fire timers søvn føltes ret ubæreligt. Jeg kom ud af fjerene, nåede min kaffe og at finde tøj frem til børneflokken, inden jeg vækkede min mand og satte ham i sving, så Leo og jeg kunne nå vores tog. Nu er klokken lige omkring 7 og jeg sidder i toget sammen med Leo på vej mod København. Han skal i skole, og jeg skal til møde, til bogreception, ud og spise frokost med en veninde og så til endnu et møde, inden jeg kan vende snuden hjem igen.

Denne uge er forholdsvis fri for planer indtil videre, med undtagelse af mit faste onsdagsmøde med Confetti, nogle småmøder hist og her og en enkelt aftensmadsaftale. Jeg håber, at få tid til at give renoveringen en ordentlig skalle. Jeg skal blandt andet have gang i en varmepistol, så jeg kan skrabe al den gamle maling af vores udestue, og male den på ny. Derudover håber jeg, at vi når langt og kommer forud med både renoveringen og overskuddet, da jeg virkelig godt kunne bruge en god fest, og faktisk er blevet inviteret til netop sådan en på fredag.

Så, en rolig uge, forhåbentlig.

Nu vil jeg vende opmærksomheden mod mit tålmodige og trætte bonusbarn igen.

Jeg håber I får en dejlig mandag.

Favoritter: Glød på flaske, boblende fugtgiver m.m. + to rabatkoder

REKLAME FOR COCOPANDA

I dag vil jeg vise jer nogle af de ting jeg forsøger, at have på lager altid, samt et par relativt nye yndlinge.
Alt er købt hos Cocopanda, der er en webshop, som har virkelig mange mærker, og hvor jeg kan finde rigtig mange af mine faste must haves samt prøve nye ting. Cocopanda har ret ofte tilbud, rabatter og fordele, så det kan betale sig at kigge forbi jævnligt.

I min seneste bestilling (find links til det hele nederst i indlægget) var der blandt andet ovenstående som jeg gerne vil fremhæve.
Først nogle selvbruner-dråber som jeg vist har fortalt jer om et par gange allerede. Fra Clarins.

Jeg bruger cirka fire-fem dråber i min dagcreme hver anden-tredje dag (hver dag i opstarten for at bygge glød og farve op). De er helt geniale i vinter- og overgangs-perioder, særligt hvis man ikke er den store selvbruner ekspert, hvilket de færreste af os er. Jeg kan godt lide at bruge selvbruner engang imellem, men det kræver tid og grundighed, og det er simpelthen bare ikke realistisk for mig at prioritere særligt tit, så der er de her altså virkelig min redning. De giver kun en anelse glød og farve, der nogenlunde camouflerer at man ikke sover nok og altid befinder sig i skyggen. Jeg har desuden eksperimenteret lidt med at blande et par dråber i min bodylotion, hvilket fungerer upåklageligt. Flasken er lille, men holder længe.

Jeg bestilte også en af mine yndlingsmasker – fra Exuviance

Denne her har jeg brugt i et par år efterhånden og den er en af mine klare favoritter, når det kommer til masker. Den er lidt speciel, da den ligesom bobler op på huden, hvilket især første gang godt kan være en lidt sær følelse. Som i at det lidt føles som om, at der er noget der kravler rundt i ansigtet på en. Det vænner man sig heldigvis til, og resultatet er så fint, at det er det værd. Jeg bruger den, når jeg har tid om morgenen inden jeg skal ud af døren, da den gennemfugter huden og gør at ens makeup sidder pænere, og så er den blevet en helt fast søndagsmaske for mig. Den er særligt god efter nætter uden søvn og i særdeleshed, når søvnmanglen skyldes drinks og huden derfor er tørstig og grålig.

Med i mit køb røg også en lillebitte storfavorit, nemlig Eight hour lip repair balm

Jeg husker Eight hour cremen fra min barndom. Det var sådan noget både min mor og stedmor havde på badeværelseshylden altid, og det samme har jeg haft – med god grund. Den virker på alt fra tørre læber og forkølelsesnæser til smårifter, neglebånd og så har den lindret min soleksem på mange rejser gennem årene.
Jeg har altid en tube på hylden, og for et par år siden har jeg tilføjet denne lip repair, der er lidt mere fast i konsistensen (og ikke lugter helt så kraftigt som cremen) som jeg smører mine læber med hver aften, inden jeg går i seng. Den er også god til en tør næsetip, som jeg personligt næsten altid har.

Det sidste jeg vil fremhæve fra min bestilling er de her to ting.

Setting powder fra Laura Mercier og den vildeste mascara fra Ysl.
Førstnævnte, pudderen, er noget helt nyt i mit sortiment. Jeg har aldrig gjort mig så meget i pudder, men har længe været tiltrukket af denne, da op til flere af de beautydamer jeg følger rundt omkring alle på et eller andet tidspunkt har nævnt den. Nu har jeg prøvet den, og forstår i den grad hypen. Den samler ligesom ens makeuplook, og gør at det hele holder væsentligt bedre. I øvrigt er den rigtig god at “bake” med – Og hvis du ikke ved hvad det er, så frygt ej. Det betyder kort fortalt bare, at man lader produkter, her oftest pudder sidde og varme op/bage i ansigtet  ovenpå sin makeup, inden man børster det væk. Det er ikke noget jeg gør eller vil anbefale til hverdag, men inden en lang aften, gør det virkelig en forskel, og gør man det rigtigt, bliver det så flot – og til det er denne her altså rigtig god, men man kan også bare bruge den som en helt almindelig pudder i panden og hvor man ellers har tendens til at skinne.

Yves Saint Laurent The Shock mascara. Det kan siges meget simpelt: Prøv denne her! Den er så god, og virkelig nem at bruge. Børsten er stor og tilfører en del produkt uden at klumpe sammen. Den er nem at bygge op, men man kan også sagtens nøjes med et enkelt strøg til hverdag. Jeg er virkelig imponeret og glad for den.

I kan se alt ovenstående, plus et par andre ting jeg bestilte hos Cocopanda lige HER.
Jeg har to koder til jer, som I kan benytte jer af frem til d. 14. maj.

I kan enten bruge:

FRISNE – til at få gratis fragt
Eller 10SNE – der giver 10% rabat – Og det gælder altså alle produkter, også nedsatte varer.

En sidste anbefaling er, at tilmelde sig Cocopandas nyhedsbrev, hvor der løbende tikker gode rabatter ind og hvor man kan vinde gavekort fra tid til anden. Tilmeld dig lige HER.

Sig endelig til, hvis I har spørgsmål til nogle af produkterne eller mine rutiner.

Random facts om snegledamen

Det er vanvittigt længe siden, at jeg har lavet et indlæg som det I skal til at læse. Tror faktisk kun, at jeg har lavet et enkelt eller to af dem, i de snart ti år jeg har blogget. Det er der flere grunde til. Den ene er, at jeg ofte smider et par facts ind i mine ‘I øvrigt’ indlæg,  det andet er, at jeg som med alt muligt andet er bange for, at I synes det er skidekedeligt og alt for navlepillende. MEN eftersom at jeg selv er ret pjattet med samme type indlæg fra mine kollegaer, får I alligevel et …

Ligegyldigheder om mig:

Det sker relativt ofte, at jeg tror, jeg har glemt at låse døren på offentlige toiletter. Det er som om, at min hjerne ikke kan forstå, at når låsen er rød indefra betyder det “låst”. For min (mangel på) logik siger, at hvis der er rødt inde på min side af døren, må der jo være hvidt/grønt på den anden side. Jeg ved godt, at det ikke er sådan, men jeg når altid lige i et splitsekund at tro, at det er tilfældet.

Glæder jeg mig ret ofte til min morgenkaffe allerede aftenen før.

Drømte jeg som barn i mange år om at blive teaterskuespiller, og har faktisk også gået til teater. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde holdt ved, men jeg fandt mig aldrig helt tilrette i det.

Troede jeg i mange år, at jeg var konfliktsky. Det er jeg slet ikke, har jeg fundet ud af, men jeg bliver bare ekstremt påvirket af dårlig stemning og konflikter. Jeg kan faktisk få det fysisk dårligt i flere dage, hvis jeg har været vidne til en konflikt. Til gengæld er jeg en glimrende konfliktmægler. For det meste.

Boede min farmor i Hornbæk da jeg var barn og jeg har været her flere somre igennem 90erne. Det fandt jeg først ud af, efter vi var flyttet herop. Jeg kan faktisk se huset hun boede i, fra hvor vi bor.

Er mine smagsløg på mange måder markant ældre end jeg er. Jeg elsker nemlig tarteletter, syltede ting, portvin, likør, tørkager og alt med mintsmag.

Er jeg vist 180 cm høj, men siger næsten altid at jeg er en centimeter eller to lavere.

Kan/kunne jeg virkelig godt lide at gå catwalk. Og jeg savner det. Det er faktisk måske det eneste jeg savner fra mine gamle modeldage.

Er jeg bange for tal og matematik. Sådan virkelig bange. Hvilket er åndssvagt, for jeg er egentlig slet ikke så dårlig til det. Men det skræmmer mig helt vildt.

 

I øvrigt

  • Har jeg (heller) aldrig set GOT
  • Er jeg til gengæld stadigvæk helt med på alt Love Island
  • Kan jeg godt nogle gange savne mine tidlige 20ere.
  • Kommer jeg, apropos ovenstående punkt, ret tit til at romantisere tømmermænd før børn. Burger og Netflix og ro en hel dag?!?! Yes please.
  • Havde jeg ikke tømmermænd før jeg fyldte 25. Jeg var bare træt.
  • Drak jeg drinks i går og gik i seng uden at tage makeup af. #rebel
  • Findes der nu Daim med citron. Ja. Og ved I hvad? Det er faktisk virkelig godt!
  • Havde jeg i hemmelighed besluttet mig for at spise vegansk i hele maj. Det holdte cirka til klokken 8:40, 1. Maj. Damn you lune smørcroissanter i 7/11
  • Er jeg begyndt at tage tilløb til at se gys igen. Jeg elskede det før i tiden, men efter jeg har fået børn, er der sket noget med mig. Men nu er jeg ved at være klar igen. Tror jeg.
  • Er Loulou sløj og derfor hjemme i dag. Det er selvfølgelig synd for hende, men på en eller anden måde også helt utroligt hyggeligt med sådan en lille lun puttetrold på skødet.
  • Har jeg lovet både mig selv og de andre deltagere, at være med til fællestræning på lørdag (en del af Hornbækdamernes fællesaktiviteter) men … Jeg kan allerede nu mærke undskyldningerne hobe sig op.
  • Kom jeg lidt væk fra ideen om at tage på pigetur med mine døtre i denne uge, men den er ikke helt død endnu. Nu overvejer jeg at lokke min mor med på ideen også.
  • Skal jeg på Heartland festival i år, og jeg glæder mig helt tosset til det.
  • Drømte jeg, at jeg blev tilbudt en forside på bladet M! (Findes det overhovedet endnu?), jeg husker dog ikke om jeg sagde ja. Men jeg har åbenbart høje tanker om mig selv om natten, og det er jo ikke helt skidt.

Lavere varmeregning og bedre indeklima

REKLAME FOR PANASONIC

For bare et år siden havde jeg nul procent viden om indeklima og om varmekilder. Var luften dårlig eller havde vi det varmt, åbnede jeg et vindue. Frøs jeg, tændte jeg for min radiator. Slut færdig.
Så flyttede vi i hus. Uden varme. Hvilket udover at være dødubehageligt i vintermånederne også er virkelig upraktisk, når man renoverer, for tørretider for spartel, puds og maling blev uendelig, så vi fyrede godt på med en masse varmeblæsere, hvilket i den grad kan mærkes i vores budget, for der kom en gigantisk elregning i vores retning. Av. Tiden gik, varmeren blev installeret i form af gulvvarme og radiatorer via fjernvarme og vi kunne holde ud at være her.

Da vi så påbegyndte renoveringen i vores udhus stod vi med op til flere dilemmaer, men særligt det med varmekilde under renoveringen fyldte en del, efter de dyre lærepenge fra første omgang af vores renovering i hovedhuset, OG derudover skulle vi også finde en løsning, der var holdbar efterfølgende, til hvordan vi skulle holde rummet derude varmt (og koldt for den sags skyld) uden at skulle til at trække rør og installere varmeapparater. Løsningen blev en varmepumpe fra Panasonic. Som er den i kan se på øverste billede. Vi har haft den i nogle måneder nu, og den har været uundværlig i de kolde måneder, hvor Michael har skulle pudse væggene op derude, og vi kan allerede nu mærke, hvor genial den også bliver til sommer, da det er et rum, der bliver ekstremt varmt, når solen står på, hvilket den på grund af placeringen af vores hus og udhus gør hele dagen. For den kan både nedkøle og opvarme, alt efter hvad man indstiller den til.

Jeg er på ingen måde blev gjort til ekspert på området endnu, men jeg har lært, at det kan gøres helt utroligt simpelt, og at det ikke behøver at koste det store, faktisk lader det til at vi kommer til at spare en del penge, ved at have valgt varmepumpen. I kan læse meget mere om de forskellige varmepumper lige HER. Vi endte med at gå med den der hedder HZ25UKE .
– Og lige her kan I udregne, hvad I har mulighed for at spare, ved at installere en varmepumpe i jeres hus, sommerhus, kolo eller anneks.

Det er meget meget simpelt at få den installeret, og når den først er oppe, så er det virkelig nemt at finde ud af.
Der hører en fjernbetjening med, som man godt nok lige skal lære at kende – jeg skulle i hvert fald læse manualen for at greje den – og så er der (selvfølgelig) også en app, Panasonic Comfort Cloud, der fungerer som en ekstra fjernbetjening, hvilket er virkelig smart, når man ikke befinder sig i nærheden af hverken pumpe eller fjernbetjening.

En sidste ting, som faktisk er det jeg er allermest begejstret for og i den grad er noget, jeg er begyndt at gå op i, særligt efter jeg har fået børn, er at varmepumpen filtrerer luften med et såkaldt Nanoe X filter, hvilket giver et supergodt indeklima – Og lige præcis dét kan være lidt af en udfordring, når man bor i byggestøv.
Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke helt købte den præmis da jeg blev præsenteret for den, men den er sgu god nok. Vi kan tydeligt mærke en forskel, og havde vi været opmærksomme på den fordel, samt hvor meget vi ville have sparet, havde vi også fået en installeret i første renoveringsryk.
Som ekstra bonus skulle nanoe X filteret også mindske pollen i luften indendørs, hvilket jeg kan fornemme på mine høfeberramte bekendtskaber er en særlig god ting lige for tiden.

Hvis du vil læse en mere teknisk (og korrekt) beskrivelse af luftfiltrerets egenskaber, kan du gøre det lige HER.

Og så var der gået et år …

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan. Men der er gået et år. Et helt år siden vi flyttede ind i vores hus. Et hus der på det tidspunkt hverken havde soveværelser, strøm, vand, bad eller toilet. Alt det har vi nu, heldigvis! Men der er stadigvæk lang vej igen. Vores facade ser skrækkelig ud, vi har intet loft i vores køkken, vores trappe lider under de mange materialer, der er blevet slæbt op igennem de sidste 17 måneder, og der er mange løse ender, manglende opbevaringsløsninger og en masse kaos. MEN vi er her endnu, og tilstanden for et år siden føles langt væk – og alligevel meget tæt på.
Jeg kan lige så tydelig huske turen herover for et år siden, fra det tip top lækre sommerhus vi havde boet i et par hundrede meter væk. Jeg kan huske sommerfuglene, mit bankende hjerte, nerverne, følelsen, smagen af champagnen vi drak, tankerne der fløj igennem mit hoved da vi lagde os til at sove på gulvet i stuen, hvor vi allesammen sov den første måneds tid, eller var det to?! Jeg husker det hele.
Et år, mand!
I aften drikker vi sgu endnu en flaske champagne, for et år er gået og vi er tættere på målet end nogensinde før og vi har hverken knækket nakken eller vores ægteskab i vejen hertil.

Skål!