… og så blev det søndag.

Det er søndag aften. Næsten alle børnene sover,
med undtagelse af min mellemste, der sneg sig til en alt for sen lur i eftermiddags og derfor forståeligt nok ikke kan falde i søvn. Hun hører lige nu en lydbog i mørket, og jeg har imens ryddet køkkenet, der flød i nudler og gulerodsmos. Min mand er kørt ud for at skrue på sin elskerinde. Altså sådan en med fire hjul og en motor, og jeg påtænker at bruge min aften sammen med mit sidespring: Marabou og Landmand søger kærlighed.

Weekenden har været rar. Fredag stak lidt af. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg efter den middag jeg var til på Cocks & Cows, ville lade resten af selskabet om at feste, og selv cykle hjem. Men da maden var spist og drinksene kom rullende, var det som om at den plan fejlede, og pludselig var klokken langt over midnat og jeg fandt mig selv til en fest med politiskolen på Damhuskroen, hvor jeg både drak grønne shots med æblesmag og dansede til mine fødder gjorde ondt. Et eller andet sted mellem klokken 2 og 3 låste jeg mig ind i vores lejlighed, hvor jeg bællede tæt på to liter vand, børstede tænder, kravlede under dynen og sov tungt til klokken 8.

Resten af lørdagen var jeg noget mat i det, ikke dårlig, bare træt med udråbstegn på. Min mand tog de store børn med i svømmehallen, og jeg fik slumret lidt på sofaen med en frysepizza, mens Loulou gjorde det samme, minus pizza, i slyngevuggen. Da svømmeholdet kom hjem, kollapsede børnene kollektivt foran en film, mens min flotte mand kokkererede risotto (verdens bedste tømmermandsret!) som han serverede sammen med en iskold cola til sin slatne kone, der faldt i søvn kort tid efter og dermed fik små 10 timer på øjet.
I dag delte vi os endnu engang op. Jeg tog pigerne-  og gik blandt andet en tur i Nyhavn, mens drengene tog ud og skruede på førnævnte firhjulede elskerinde, inden de igen vendte hjem til nudler og iPad, og så var den weekend gået…
En rar en som sagt. Mandagen venter og den skal jeg blandt andet bruge på at hente min cykel hjem fra Kødbyen, hvor jeg lod den i stikken i fredags.

Men lige nu vil jeg gøre alvor af førnævnte plan, måske med lidt webshopping on the side. Har nemlig udset mig denne her (reklamelink), som jeg så gerne vil være iført, når jeg spankulerer ind i efteråret – Den er allerede nedsat, og til mit held bliver der resten af søndagen barberet 20% mere af den – sammen med resten af Boozts sortiment i øvrigt, med koden all20… God fornøjelse og god søndag.

Undskyld

Inspireret af min snak om undskyldninger i ugens podcast-episode og af Miriams seneste WTF-indlæg, har jeg samlet en række undskyldninger jeg skylder…

Undskyld at jeg skrev at P-tærter med karamel udgik uden at tjekke rygtet til ende. Carletti kontaktede mig i går. Rygtet er falsk. P-tærterne er kommet for at blive.

Undskyld at jeg ikke altid ved hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv, når jeg møder jer, der læser med. Jeg bliver en akavet version af mig selv, men kun fordi jeg bliver så glad. Særligt undskyld til dig i Borgergade den anden dag.

Undskyld at jeg grinede højlydt da jeg så en mand tørre sin hund i røvis med en Kleenex. Jeg har bare aldrig set sådan en situation før.

Undskyld at jeg har spist mine børns kinderæg, igen.

Undskyld at jeg i Voksen ABCs live stream i tirsdags konstaterede at ham den Kandis-glade, unge, vildt søde deltager fra Landmand søger kærlighed, nok er jomfru. Det ved jeg ingenting om, og det er er da virkelig også ligegyldigt.

Undskyld at jeg stornyder min yngstes behov for ekstra nærhed grundet feber og tandfrembrud.

Undskyld til alle dem som jeg skylder et mailsvar og et telefonopkald. Mine dage spiser hinanden. I am on it.

…. Undskyld.

REKLAMELINKS: Bukser 999,- HER // Trøje 899,- HER

 

 

 

I øvrigt #97

  • Forstår jeg ikke purløg. Smag, konsistens, nej tak.
  • Dild til gengæld. I get.
  • Er Loulou et halvt år allerede, og selvom det jo er INGENTING, er det alligevel herremeget.
  • Sover vi ikke om natten længere, da Loulou er ved at få tre tænder på samme tid og gerne vil ligge i sin mors arm, og Uma i samme omgang allerhest vil sove ovenpå sin mors ansigt. Men mine ben har jeg for mig selv dog.
  • Udgår P-tærter med karamel. Jeg gentager: UDGÅR P-tærter med karamel. Har jeg hørt.
  • Skal vi have et nyt gulvtæppe, da nogen sked på vores bloggertæppe i sidste uge. Var også lidt træt af det, tak, Loulou.
  • Elsker jeg at lave shoppeindlæg, men kommer f*cking altid til at købe noget. Senest denne her (reklamelink)
  • Er mit humør helt skrækkeligt i de her dage. Skiftevis ked af det og rasende. Jeg mistænker at det skyldes en kombination af ny prævention, dårligt vejr, søvnmangel og en lidt voldsom sukkerafhængighed.
  • Brugte jeg tæt på en time på at se videoer med katte og agurker på youtube i går aftes.
  • Er der forældremøde i Ottos klasse i aften, og endnu engang har vi glemt det, og endnu engang er vi dem der, der ikke kan få det til at gå op.
  • Har jeg efter min anmeldelse af Kims chokolade med Snack chips sat gang i et nyt koncept på Instagram. Nemlig #torsdagstester. På torsdag bliver det nok Snickers med hvid chokolade, eller måske Pepsi med ingefær, eller noget tredje. Kom gerne med flere forslag. Men ikke klamme ting. Gider ikke sådan noget Chili Klaus / jackass agtigt.
  • Er mine fødder vokset absurd meget i min sidste graviditet, så jeg kan ikke passe mine sko længere.
  • Har jeg pludselig utroligt meget lyst til krebinetter, selvom jeg seriøst ikke har fået det i over et årti. Men da jeg jo helst holder mig fra kød, overvejer at lave en version med sorte bønner. I hører fra mig, hvis det er noget værd.
  • Gælder koden til de 30 dages gratis abonnement hos Mofibo stadigvæk (!) (Bemærk kun for nye kunder)

 

Nyt fra Voksen ABC

Efter en kort pause er Voksen ABC tilbage med et U, hvor vi dækker både ulvetimen, uafhængighed og underskud m.m. Altsammen i selskab med en baby. Min baby.

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen – Jeg elsker at lave podcasten, og er virkelig stolt af den, og er så glad og taknemlig for jeres modtagelse. Og så glæder jeg mig til at lave meget mere. Vi har en masse spændende jern i ilden for tiden, som betyder at vi får mere tid og forhåbentlig bedre optageforhold også. For jer er det også blevet nemmere. Måske har I allerede opdaget at podcasten er tilgængelig i Spotify, der for jer uden iTunes eller andre podcast apps, gør det noget federe og mere lige til.

I kan og må selvfølgelig stadigvæk meget gerne hive den ned i de apps I foretrækker, ligesom at anmeldelser og stjerner i iTunes fortsat er noget vi sætter pris på, da det betyder at vi kravler op af hitlisterne og dermed bliver set af flere. Det kan vi godt lide.

For nylig har vi indgået et samarbejde med et nyt megasejt projekt, som gerne skulle gå i luften allerede i oktober, hvor vi får sparring og hjælp til en masse bagom-halløj og derved får endnu mere tid og flere muligheder for at udvikle podcasten, som jo snart løber tør for bogstaver. MEN frygt ej. Som sagt fortsætter vi når alfabetet er opbrugt og jeg glæder mig åndssvagt til at vise jer, hvad vi har fundet på.

Indtil da er der en helvedes masse afsnit i iTunes og Spotify, som vi håber I har lyst til at lytte til.

OG en sidste ting; I morgen, tirsdag, går vi live på vores Instagram-profil @voksenabc – Så kig lige forbi. Tak!

Efterårsklar #1

*REKLAMELINKS

Jeg håbede til det sidste! At det ville blive sådan et år med indian summer. At sommeren bare havde flyttet sig lidt. Men nej. Jeg har accepteret, at det er slut med lune aftener og solskin. At dagene bliver kortere, morgenerne mørke og at vi skal tænde for gulvvarmen og finde huer og halstørklæder frem. Nå. Heldigvis elsker jeg jo faktisk strik og støvler, så i det mindste er der det. Og så bugner butikkerne med fine efterårsvarer. SÅ her er nogle af de ting jeg sværmer om for tiden …

1.Sej og fin skjortekjole. Perfekt til tykke strømpebukser, støvler og en strik over. 1300,- HER*

2.Min mand hugger altid mine huer, og han udvider dem med sit store hoved. Denne tror jeg faktisk jeg kan have i fred. Perfekt! 500,- HER*

3.Jeg elsker sweatshirts i overgangsperioder, og jeg er blevet mere og mere overbevist om at rød slet ikke er en dum farve (men den findes også i en mindre opsigtsvækkende blå…) Denne koster 1000,- HER*

4.Jeg ønsker mig et par flade læderstøvler med snøre og jeg har ledt forgæves længe (Dr. Martens bliver for grove og det er ikke lykkedes mig at finde dem jeg forestillede mig inde i hovedet) MEN her er de sgu da! 1300,- HER*

5.Smuk lysefrå frakke. SÅ pæn. 1800,- HER*

6. Suk, altså … De findes i to farver, og selvom de sorte nok er mere anvendelige ELSKER jeg også dem i coral. 1600,- HER*

7.Fordi at den der sommer aldrig helt slog til (og at jeg altid har faktor 50 i ansigtet) er det også begrænset hvor meget farve jeg har fået i mit ansigt. Men et par dråber af dem her i min dag- eller nat-creme gør at jeg ikke er helt så grå som jeg føler mig. Jeg har haft og brugt denne her i 5 måneder flere gange om ugen, og man kan seriøst ikke se, at der er brugt af den. Og den virker. 225,- HER*

8.Jeg mangler en taske jeg kan smide ALT i inkl. computer, hvor der også er plads til alle de ekstra ting i jeg får samlet til mig i løbet af dagen (skiftetøj fra vuggestuen, morgenbrød til kontoret, et ekstra par strømpebukser osv.) og denne er der lynlås i, så den kan gå i cykelkurven, OG den grønne farve er ret lækker, ligesom prisen. 299,- HER*

9.Mega fint print! Perfekt til mine lyseblå jeans og en ankelstøvle. 300,- HER*

Jeres søndagsanbefalinger: Film

I går skrev jeg ud på Instagram og bad om filmanbefalinger, da vi ind imellem kører lidt død i vores serier og hellere vil se en film. Men når det sker, ved vi aldrig, hvad vi skal se. At vi har vidt forskellig smag i film er også en forhindring. Jeg kan godt lide komedier og romance, min mand kan godt lide sådan noget med riddere og sværd. Men vi kan mødes i Thriller-genren, som vi begge er til. Jeg er også ret pjattet med gys, men har skruet ned for det efter jeg har fået børn. Er simpelthen blevet en bangebuks.

Nå, men forslagene væltede ind og jeg har samlet dem som vi har skrevet ned på vores must see liste. Der er her næsten udelukkende drama og thriller, så fyr den endelig af i kommentarfeltet, hvis der mangler nogle, eller hvis der er film i andre genre man skal se. Og også meget gerne hvor de kan streames.

Here goes, jeres insta-anbefalinger:

The Gift (Netflix) Den så vi i går, og var fint underholdt. En thriller med et par gyseragtige scener.

Prisoners (Viaplay) Ville vi gerne have set, da den ligger højt på Imdb og har et godt cast, men efter at have læst hvad den handler om, blev vi enige om at vores forældrehoveder ikke kunne holde til det.

Kvinden i toget (Viaplay) – Jeg har læst bogen og er en af dem, der faktisk synes at det er en god historie. Jeg har på fornemmelsen at filmen ikke helt lever op til mine forventninger og så frygter jeg virkelig, uden at spoile for meget, scenen i badekarret, der i bogen fik mig til at tude helt uhæmmet. Men jeg kan jo spole. Vil i hvert fald gerne se filmen snart.

The Imposter (Netflix, måske) . Vil SÅ gerne se denne her dokumentar, der handler om en amerikansk teenager, der efter sin bortførelse nogle år senere dukker op igen. Måske. Men den er ikke længere på Netflix. I hvert fald ikke den danske. Forhåbentlig kommer den tilbage.

It Follows (Netflix) – Gyser, der skiller vandende en hel del. Der er dem, der siger den er genial og mega uhyggelig, og andre, der synes den er skod og alt andet end uhyggelig. Jeg må hellere finde ud af, hvad jeg synes også.

The Drowning (Netflix) – Jeg har det rigtig svært med Julia Styles, der har hovedrollen i denne her (jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, Sandra Bullock og Adam Sandler har samme effekt på mig), men historien lyder spændende, så giver den sgu et skud. 

Lion (??) – Virkelig mange anbefalede denne her, men jeg kan simpelthen ikke finde den … Men holder skarpt øje.

The Discovery (Netflix) – Har jeg kigget på et par gange, og synes det lyder som et spændende plot. Er bare i tvivl om jeg har set for meget How I met your mother, til at kunne se en hel film med Jason Segel/Marshall.

… Det er dem vi har i kikkerten lige nu, men der var mange mange flere i kommentarfeltet på Instagram, så kig også der, hvis I vil. Og igen byd endelig ind herunder. Måske vi skal kigge på komedier næste søndag? …

Torsdagen hvor ingen nåede noget, og chokoladesmagning live

Min mand er taget til Jylland for at arbejde. Bare et døgn, og han er hjemme igen sent i aften. Jeg lå vågen i nat. Synes pludselig at der var lyde i lejligheden jeg aldrig har bemærket tidligere. Måske nogle lidt uhyggelige lyde, der kombineret med vejarbejde-larm og de orange blink fra gaden, gjorde at jeg ikke kunne finde ro.
I morges stod vi op klokken 6. Jeg følte mig tømmermændsramt på grund af den sparsomme søvn, men fik kastet en kaffe i halsen mens jeg lavede havregrød og gjorde klar til dagen. Alt virkede normalt, selvom der godt nok var lidt stille om morgenbordet, og det viste sig at to ud af tre børn havde feber, så madpakken blev aflyst og jeg fik skrevet ud til henholdsvis skole og vuggestue at de ikke kunne forvente at se Uma og Otto i dag. Resten af havregrøden blev tryllet til cookies, gulvet i stuen invaderet af dyner, bamser og legetøj, Netflix blev tilladt, og selvom jeg flere gange tænkte at NU var der ro til at få presset et par arbejdsopgaver ind, var der konstant én, der havde brug for en arm at ligge i eller et glas fra øverste hylde. Nu er dagen gået. Jeg har intet nået. Ingenting.
Heldigvis er børnene i bedring. De to yngste sover, mens den ældste læser Anders And blade, inden jeg om lidt slukker lyset og siger godnat til ham også, og SÅ går jeg live på Instagram. Det er længe siden sidst, og i dag har jeg en helt særlig anledning. Det er nemlig lykkes mig at finde en plade af den der Kims chokolade med snack chips i (!), som deler vandene på de sociale medier for tiden. Jeg synes personligt ikke det lyder tosset, og er i forvejen ret glad for kombinationen af chokolade og salt, og chips giver mig altid lyst til chokolade og omvendt, så dette kunne være den helt rette mellemting. Det kan også være, at det er noget underligt lort. Det finder jeg ud af om lidt når jeg smager. I kan være med, hvis I har lyst. Det er på min Instagram ved 20 tiden.

God aften til jer <3

… When in doubt: Gin & Tonic

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SCHWEPPES

I sidste uge var jeg inviteret til Schweppes Drink Lab, hvor seks barer konkurrerede mod hinanden i at lave den bedste drink. Det var en vildt skæg oplevelse med god stemning og selvfølgelig en masse drinks – Ret opløftende på en ellers almindelig og regnfuld torsdag. Vinderdrinken blev mixet af et sæt smukke kvinder fra en af mine yndlingsbarer, nemlig Lidkoeb, og selvom jeg personligt havde sat min stemme et andet sted – Ikke fordi at vinderdrinken ikke var god, det var de alle, men fordi at jeg er en sucker for sure drinks, og det kan man ikke sige at den chokoladefyldige tequila cocktail der vandt var.

Med mig hjem fik jeg mit eget drink kit, bestående af en åååndssvagt god gin (Geranium), en masse udstyr (shaker, en laaaaang ske og et målebæger) og selvfølgelig drinkmixers i lange baner. I dette tilfælde tonic. Både den klassiske og en version med hibiscus, der har den fineste lyserøde farve og en diskret smag af, hvad jeg kun kan tro er hibiscus (fun fact: Jeg har en hibiscus-blomst tatoveret på ribbenene).

Schweppes har bedt mig om at lege drink lab herhjemme, og jeg havde store ambitioner, men for at være helt ærlig, er jeg bare ualmindeligt glad for G&T, uden for meget halløj, så sådan blev det. Jeg har nu alligevel givet den et lille diskret twist i form af førnævnte hibiscus tonic og, hvad der for mig er en selvfølge i G&T, nemlig peber og agurk. Til sidst lidt mynte, men mest for show, da grøn er så pænt til lyserød (men hvad er ikke pænt til lyserød?). Intet banebrydende eller selvopfunden, men klart hvad jeg foretrækker. Hibiscus smagen er meget diskret som sagt, men med gin, peber og agurk er det helt perfekt på en helt almindelig, men regnfuld onsdag eftermiddag. Byd endelig ind med jeres yndlings G&T-versioner, eller drinks i det hele taget. Jeg elsker at høre om hvad andre foretrækker.

Til denne lyserøde G&T har jeg brugt:
Isterninger
2 cl gin (havde det været weekend, var der nok røget 2 cl mere i)
2 skiver agurk
Friskkværnet peber
Schweppes Tonic Hibiscus premium mixer

Pynt: Mynteblade

At være mor til flere

Det var for mig en overvældelse og omvæltning at blive mor første gang, anden gang knap så omvæltende, men stadigvæk nyt. Tredje gang. Ja, hvordan var og er det, og hvordan føles det, når der pludselig er flere børn end voksne derhjemme? Jeg ved godt at jeg ikke taler for alle og at rigtig mange hviler i det hele fra dag et, samt at andre synes det er langt sværere end jeg har gjort, og det er på ingen måde for at underkende, at det sagtens kan være anderledes, på godt og ondt, end hvad jeg har oplevet. Det er udelukkende for at sætte nogle ord på min oplevelse, og sige det højt, sådan at andre i samme båd måske finder noget ro i, at jeg også har gennemgået en masse følelser i hele proces baby nummer 3.

Ærlig talt, ikk, da jeg først fandt ud af at jeg var gravid sidste år, gik jeg en anelse i panik. Vi havde lige lukket den. Vi skulle ikke have flere børn. Jeg var lige gået fuldtid med bloggen, og havde netop startet Andedammen op, min mand havde lige været syg. Der var ikke mere tilbage på overskudskontoen, MEN jeg kunne mærke at det skulle vi bare finde plads og tid til, for lysten var der. Det kom bag på mig at beslutningen var så nem da vi først sad med de to streger, men det var den. Overvældende, skræmmende og alt muligt andet også, jo jo, men der var ingen tvivl.

Alligevel kunne jeg mærke af andres overraskelse og til tider lidt for åbenlyse skepsis omkring projektet, gjorde mig ked af det og satte en slags tvivl i gang. Er vi virkelig tossede? Kommer det til at blive så hårdt og overvældende som alle andre end vi gør det til. Jeg skrev lidt om de tanker i det her indlæg.

Efterhånden som graviditeten skred frem, gik det lidt mere stille for sig, både med andre folks meninger, eller også vænnede jeg mig bare til det, og som fødslen nærmede sig så jeg virkelig frem til at være mor til tre. At føde igen og at få en baby endnu engang. Sidste gang.

Loulou blev født og hvor gad jeg godt at sige, at alting bare gav mening derfra. Det var ikke helt tilfældet. Altså jo, vi var glade, selvfølgelig. Men. Vi skulle lande i det, finde hinanden og vores nye pladser, allesammen, og ærlig talt var de første uger proppet med alle følelser i hele verden – Også de svære. Jeg følte ikke at jeg slog til. Jeg kunne ikke være den mor jeg havde været og stadigvæk gerne ville være, for de andre børn, amningen virkede ikke, og jeg følte mig utilstrækkelig på alle fronter, som kone, mor, blogger, veninde – Hele vejen rundt kunne jeg kun være der halvt. Jeg var skiftevis ked af det og i ekstase, i en sådan grad at jeg blev helt bekymret for min egen sanity nogle dage. Alt det aftog lige så stille som dagene gik, og i løbet af få uger forsvandt ’skørheds’-følelsen og jeg hvilede ret meget i alt det nye – Nok fordi selve det at være mor var så velkendt en rolle, at der ikke som sådan var noget nyt og overvældende i det, altså udover det faktum, at jeg følte mig lidt slået hjem. Jeg var lige nået ud på ‘den anden side’ med Uma, og nu stod jeg igen med en lillebitte baby, en masse løs hud, hormoner ude af kontrol og en følelse af at være en anelse fanget. Et babyfængsel, hvor alle andre udover mig, kunne komme og gå som det passede dem. Nåhja, med en skrækkelig skyldfølelse og max dårlig samvittighed over at have det sådan.
Super konstruktivt. Følelsen af kun at være en halv mor, en halv kone, en halv veninde og en halv blogger fortsatte, og jeg måtte flere gange trække i bremsen og minde mig selv om at få prioriteterne på plads, droppe den dårlige samvittighed og være ét sted af gangen, frem for alle steder på en gang. Det hjalp, når jeg huskede det, og var (og er) noget ged, når det ikke lykkedes. Loulou gled ind i familien præcis som forudset, klassisk tre’er, men jeg gled ikke ind i rollen som jeg havde forventet. Det var ikke nemt at acceptere, og jeg var bange for at sige det højt. Men det gjorde jeg alligevel, efter noget tid. Sagde det højt. Til min mand, til en veninde. Og selvom det ikke hjalp på følelsen, hjalp det på humøret og mavepinen. Langsomt lettede den værste skyldfølelse, den dårlige samvittighed, og jeg begyndte at finde en ny balance og den der ro over hele linien, og ikke kun i det at være mor til en nyfødt.

Nu er Loulou et halvt år. Om fire dage. Tiden er i den grad fløjet, og alting ER blevet nemmere, rollerne er så småt kommet på plads, og følelserne er der næsten. Jeg begynder at føle mig mere som mig selv, i min nye titel som mor til tre, og jeg har sluppet følelsen af babyfængslet for længst. Der er stadigvæk udfordringer, og jeg føler stadigvæk nogle gange, at jeg træder vande uden at komme de steder hen jeg gerne vil, men alt i alt, er det hele blevet mere homogent og velkendt.

… Der er dage hvor jeg bliver helt overvældet over mit eget liv, og næsten tænker, hvad fanden vi havde gang i, da vi besluttede os for at få et barn mere, men så får jeg øje på dem, de der fuldstændigt vidunderlige fantastiske væsener jeg har skabt, og så tænker jeg, hvordan fanden jeg nogensinde har haft et liv uden dem.

To år senere

I morgen er det to år siden at vi sagde JA til hinanden på Københavns Rådhus. Jeg gad så godt at gennemleve det igen, og igen. For det var virkelig en af de bedste dage jeg kan mindes at have haft. (Læs alle bryllupsindlæggene HER, hvis du vil).

Men udover at hungre efter endnu en kærlighedsfest, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på de to år der er gået. To år er jo ikke alverden, men jeg skal da lige love for at vi har fået oplevet lidt af hvert igennem de sidste 24 måneder. Alt fra en tur til Los Angeles, en lille slags honeymoon til Barcelona, en ubehagelig forskrækkelse, en podcast, sygdom, graviditet, en hjemmefødsel, et skoleskift, en flytning … Ja, virkelig mange ting, og pludselig virker to år som meget meget lang tid. Men for fanden det er gået stærkt.
Hvedebrødsdagene er i den grad ovre, og vi står midt i hverdag og virkelighed, leverpostejsdagene om man vil, men det kan sgu også noget. Vi er præcis som alle andre ægtefolk – Der er dage hvor vi er drønforelskede og fjollede, der er dage hvor vi er mere et makkerpar end kærester, dage hvor vi er korte for hovederne og vrisser af hinanden og dage hvor vi føler os heldigere end de fleste. Jeg elsker at være gift, og jeg elsker at være gift med min mand, hvilket er ret heldigt, da han vist også er ret pjattet med mig – De fleste dage altså.

To år. I morgen. … Og her ville jeg så gerne have vist jer vores bryllupsvideo, men den er desværre endnu ikke blevet klippet færdig, så i stedet er her vores version af en brudevals: