Søndagsanbefalinger på en mandag

Jeg virker ikke. På den gode måde. Endorfiner og adrenalin ovenpå formiddagens liveshow har stjålet min hjerne, og hver gang jeg prøver at få dagens indlæg færdigt, vandrer mine tanker. Så. Bær over med mig.

Søndagsanbefalingerne kommer jeres vej i morgen.

God aften.

Her kommer sommerfuglene

Jeg har spist frokost med Rachel i dag. Eller dvs. Vi spiste vist ikke rigtigt noget, da vi begge blev konstant overvældet af nerver og lykkebrus af den slags, der blokerer for spiserøret og appetitten. Men vi fik snakket i morgen igennem, nedskrevet vores ord, taget nogle dybe vejrtrækninger og highfivet. Vi er klar! Det snurrer i mine tæer og endnu en bølge af glæde og nerver rammer mig som jeg forfatter det her indlæg. Og særligt når denne sætning skrives: I morgen klokken 10 indtager vi scenen i skuespilhuset og jeg glæder mig! til det er overstået. 

Jeg har tøjkrise. Selvfølgelig. Og for første gang længe en virkelig grum bums på hagen. Men Fuck alt det, for det bliver skideskægt, skidegodt, og helt som det skal være.

… Og der kom endnu en bølge af lykke og tåsnurren. Jeg må finde mig et glas vin.

Åh, pandehår

Jeg fik jo aldrig delt slutningen på mit frisørbesøg i mandags! Det endte godt, og jeg følte mig modig. Heldigvis.

Udover at det er noget pis i blæsevejr og at jeg skal vænne mig til ikke at have hænderne i håret konstant, er jeg SÅ glad for at jeg gjorde det. For yes, som dem af jer der følger med på Instagram og/eller så billedet til mit forrige indlæg, har set, har jeg altså fået pandehår. Efter mange års tilløb. Jeg har siden i forgårs haft et par få øjeblikke, hvor jeg har savnet min tidligere frisure, men sådan er det jo for fanden med nyt hår. Man skal vænne sig til sit ansigt, der pludselig ser anderledes ud, til at style sit hår på en anden måde og til at se sig i spejlet – Hvilket jeg gerne indrømmer, at jeg har gjort en del de sidste døgn.

… Men jeg er glad for det. Også i blæsevejr og regn.

 

 

Julefrokost uden kjole

Reklamelinks er markeret med *

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg føler mig ikke tilpas i kjoler for tiden. Til nøds kan en lang nederdel gå. Tilsat sneaks helst. Men jeg føler mig kluntet og ret utilpas i kjoler. Det plejer jeg ikke, og jeg kan ikke sige hvad det er, der gør at det er sådan lige nu, og det går desuden sikkert også over. MEN med julefrokost-sæsonen lige om hjørnet, jeg skal til min første næste weekend, gælder det om at finde på alternativer. Det har jeg forsøgt mig med her.

First things first.

Jeg satser på at have denne oversized blazer fra & Other stories* på (som vist faktisk er en kjole, men altså) udover et par sorte bootcut jeans (jeg tænker dem her*), spidse lakstøvletter (dem her, også fra & other stories*) og med en blondebh* under (uh lala. Hvis jeg tør. Måske jeg hopper i en tanktop i sidste øjeblik).

Til de to andre julefrokoster kunne noget af nedenstående godt være nogle gode bud:

1/Orv! De her sko. Til et par stramme jeans og en silkeskjorte, eller bare en t-shirt. For fanden da. 840,- hos & Other Stories HER*

2/Reeet vild med både printet og flæserne. Perfekt til sorte bukser og høje sko. 165,- hos Gina Tricot HER

3/Det her sæt fra Gestuz ligner lidt et natsæt, på den fede måde, og jeg gad herre godt at danse i det i løbet af december. Tilsat sorte ruskindspumps, højt hår og eyeliner Bukser 1340,- hos ASOS HER* og skjorten er simpelthen lige udsolgt. Øv.

4/Den fineste buksedragt. Helt nedringet, hvilket gør den super smuk og sexet på samme tid. Jeg vil nok bruge den over en bodystocking (det bliver sjovt når jeg skal tisse efter et par snaps) med blonder, eller en  kropsnær t-shirt, eller (!) en skjorte med store ærmer. Og røde læber sgu da. Køb den for 733,- HER*

5/Jeg forudser at denne her kommer på til rigtig mange arrangementer over den næste tid. Den er SÅ pæn i virkeligheden. Trøje fra Stine Goya 2000,- HER*

6/For 260,- røde bukser, tak. Denne her farve og det her snit er lige i skabet. Så mangler jeg bare modet til at gå i røde bukser. Find dem hos ASOS HER*

7/Efter et ellers ret farverigt tema og en henkastet kommentar om røde læber, må jeg nok erkende at jeg i virkeligheden er mere til en nude læbe. For nyligt lærte jeg at & Other Stories har en hel del virkelig lækker makeup. Heriblandt denne smukke læbestift i en virkelig fin sandfarvet nuance. Nedsat til 64,- HER*

 

Om at være klar

Jeg er ikke specielt god til at tage beslutninger. Eller. Det passer ikke. Jeg er faktisk (blevet) fremragende til det, MEN jeg føler mig sjældent sikker, sjældent klar. Om det er, hvad vi skal have til aftensmad, eller om vi skal have en baby mere (øh, det skal vi i øvrigt ikke, men altså I ved hvad jeg mener) er jeg aldrig helt sikker i min beslutning, altså lige indtil den er truffet og/eller jeg står i det og har fået det bearbejdet. Nogle beslutninger føles rigtige i det sekund jeg tager dem, mens andre skal vokse på mig. Jeg har tidligere skrevet om mavefornemmelse og om hvordan jeg er blevet langt bedre til at følge den, når jeg altså lige finder ud af, hvad det er den vil. Men nogle gange udebliver den sgu, eller måske drukner den i virkeligheden bare i tanker og tvivl.
Jeg ville gerne sige, at jeg var sikker i det sekund jeg besluttede at Michael og jeg skulle finde sammen igen, at alt gav mening da jeg fandt ud af jeg var gravid første, anden og tredje gang, eller da jeg sprang ud som selvstændig, men sådan var det langt fra. Jeg var skide nervøs og usikker og i tvivl om det hele – Fordi det betød noget, fordi det var store vigtige skelsættende ting.

Alting er en proces. Dog er der helt sikkert noget om, at det giver ro at tage en beslutning og holde fast i den. For eksempel den jeg tog for nu tre måneder siden, beslutningen om at forlade byen. En beslutning der siden den dag er blevet langt mere konkret. En beslutning der ind imellem giver mig panikangst, men som for det meste giver mig sommerfugle i maven. Usikkerheden er der fortsat. Fordi det er fremmed, nyt og uforudsigeligt.
Ingen har overtalt mig, eller presset på. Jeg har selv fundet derhen ved hjælp af kærlighed til min familie, mit hold, mit possey. Michaels drøm og min drøm om hvordan vi skulle bo, har aldrig været den samme, men vi har skabt en ny drøm sammen, langt fra hans og meget langt fra min. Men den er vores og vi er klar, også selvom det føles farligt og vildt.

Nu mangler vi bare huset.

…. I kan følge med i det hele lige HER

Live fra frisørstolen

Så sidder jeg her igen. Hos Mie, min frisør. Der er kaffe i mit krus med en lille macaron on the side. Om lidt spørger Mie mig om jeg vil have hovedbundsmassage (JA TAK!) og så skal vi finde ud af hvad der skal ske med mit tunge og efterhånden ret tarvelige hår, der i den grad lider under mine seneste graviditeter med både de famøse korte ammetotter og virkelig meget slid. Der skal noget af længden. Ikke for meget tror jeg. Og dog. Måske jeg skal springe ud i en lang page. Eller pandehår. Måske skal jeg gå med det sikre. Omvendt trænger jeg til noget nyt.
… Jeg ved det for fanden ikke. Og nu kommer hun.
Jeg går sgu efter det pandehår der. Jo jeg gør.

Søndagsanbefalinger #4

Lige på falderebet kommer ugens søndagsanbefalinger flyvende jeres vej. Dagen er gået med (mere) hussnak, blogplanlægning og opbygning (seriøst, det er svært at finde på et navn til den! Husbloggen altså), Pinterest, hovedpine og planer om tøjvask. Nu spiser jeg resten af børnenes slik fra i fredags og venter på at gå ombord i et afsnit Mindhunter, når min mand er færdig med at putte børn. Men først denne uges anbefalinger, som er en tacky serie, en vidunderlig podcast, en kogebog du SKAL eje og skamløs selv-reklamering.

Se tidligere søndagsanbefalinger HER

Will & Grace sæson 9 på Viaplay.
De er tilbage! Og selvom jeg må indrømme at jeg faktisk stod lidt af tilbage i sæson 7 og 8, er jeg totalt til den nye sæson. Det er plat og der er lidt meget studielatter og søgte jokes, men det skal der jo for fanden være i sitcoms. Jeg er til det. Der kommer nyt afsnit hver fredag.

ASATT – A seat at the table er en snakkepodcast med fire megaseje damer i front. Emnerne spænder bredt, men udspringer alle i det at tilhøre en minoritet. Det er både interessant, relevant og tankevækkende at lytte til. To af kvinderne bag, Naima og Stephanie, kender jeg i virkeligheden – og jeg kan i den grad skrive under på, at der er tale om nogle seriøst seje, sjove og kloge kvinder. De fire kvinder er så hyggelige at have i ørerne og jeg kan varmt anbefale A Seat at the table til gåturen, træningen eller opvasken. Følg dem på Instagram HER

Hvis der er noget jeg aldrig bliver træt af, er det vafler. Og toast. Men det er jo næsten det samme. Eller, det er det i mit hoved, da jeg i mange år lavede toast på mit vaffeljern (eller jeg kaldte dem woast, og grinede meget af det ordspil, hver gang, men lad nu det ligge). Vafler bliver forenet med meget mere end mine toastskills i bogen Vidunderlige vafler (Reklame – da jeg har modtaget den i pressegave), der er lavet af Camilla og som indeholder vafler i alverdens afskygninger. Jeg har allerede planer om at dykke ned i op til flere af opskrifterne. Særligt tanken om S’mores vaflerne gør mig ør i knæene. Lækkert! Måske en ide til julegave-ønskelisten. Hvis du kan vente så længe. Find den HER

Voksen ABC LIVE i Skuespilhuset… På søndag, d. 19. november klokken 10, indtager Rachel og jeg scenen i Lille sal i Skuespilhuset. Der skal optages et Å. Det allersidste afsnit af Voksen ABC i sæson 1. Der er plads til lidt over 100 tilskuere og der er stadigvæk en håndfuld billetter til salg. Køb en eller to HER (de koster 115,- stykket) … Vi ses?!

 

10 grunde til at jeg får momentant kolde fødder i projekt ud af byen

Sidst jeg lavede en liste med mine hustanker, var det ja-hatten der trykkede. Sådan er det bestemt ikke hele tiden… Jeg har øjeblikke, hvor jeg tænker Fuck No! Og får lyst til at afblæse hele projektet.

Hvorfor?

Derfor:

– Alt er tæt på. Alt! Og alle.
– Vi har byens dejligste lejlighed. Her er så pænt og rart.
– Spontanitet er nemt. Selv med huset fuld af børn. Jeg kan hurtigt cykle ud i aftenen og mødes med en veninde til et glas vin og en hemmelig cigaret.
– Jeg identificerer mig helt ekstremt som bymenneske. Københavner. To the bone, mand!
– Kongens have. Det er blevet mit zen sted. By og ro på samme tid. Kan vi ikke bare bo derinde??
– Frygten for at jeg fortryder, og Michael ikke gør.
– Øh…
…. Jeg kan slet ikke finde på 10 ting alligevel.

I øvrigt #100

  • Kravler Loulou næsten. Mest baglæns dog.
  • Skal jeg til frisøren i næste uge og er som altid i pandehårsovervejelser. Hver eneste gang.
  • Er jeg (ligesom de fleste andre) blevet helt pjattet med velour. Og hvis nu jeg var en person, der kunne huske at bruge en fnugrulle, ville jeg gå meget mere i det. Også denne her jakke fra Na-kd (REKLAMELINK) til 916 kroner, av den er sej!
  • Gad jeg også godt at eje en sofa i velour! Men tror måske jeg må nøjes med en pude. Fordi: virkelig mange fedtede børn (og mig).
  • Har Otto og jeg 20 timer i Aarhus om et par uger, bare ham og mig, og jeg glæder mig SÅ meget. Både til at fortælle ham det, og til at komme afsted, og til at se min lillesøster.
  • Er den nye blog (altså om vores husjagt) næsten klar. Eller det vil sige, at jeg har skrevet de to første indlæg og en beskrivelse, men den mangler et navn. Arbejdstitlen er ‘Jagten på Sneglehuset’, men skal den hedde det? Altså www.jagtenpåsneglehuset.dk … Tja. Det skal den sgu måske nok.
  • Tør jeg ikke se Stranger Things. Jeg gør det ikke.
  • Har jeg genoptaget hjemmetræningen, og tænker at lave en opdateret version af det her indlæg, hvis der er stemning for det?
  • Har vi planlagt, hvad vi skal nytårsaften, selvom det er meget ulig os og imod alle mine principper. Men det er sgu meget rart at få det ud af verdenen.
  • Er min mand og jeg hver især inviteret til i alt fire julefrokoster (to hver) i år. De ligger allesammen på samme dato. What?! Og fuck?!

 

Jeg vandt!!!

Vi er lige kommet hjem efter en skide hyggelig (og meget larmende) eftermiddag på Arbejdermuseet, hvor Børn i Byen prisen blev afholdt. Jeg var nomineret i kategorien ‘Bedste blog’ – sammen med nogle seje damer som jeg har stor respekt for. Ved min side havde jeg min mand og min baby, og min kollega, veninde og med-nominerede Mette Marie (plus Jon og tvillinger). Vores kategori var en af de første til at blive uddelt, så jeg nåede ikke engang at blive for nervøs. Heldigvis. For sådan noget med scener og for meget fokus kan jeg godt have lidt svært ved (sagde bloggeren).

Og jeg vandt den! Fandeme!! Jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at hyle på scenen, og jeg husker på ingen måde, hvad jeg sagde deroppe. Men jeg har helt ondt i underansigtet af at smile. Jeg er SÅ glad og stolt.
Helt seriøst, tak! Tak til alle der stemte på mig. Tak fordi I følger med, tror på mig og bakker mig op. Jeg er så taknemmelig.