(Så sagde vi at det var) mandag uge 15: Påske, ensomhed og ny struktur

Det er jo tirsdag, men jeg kom aldrig i gang med mit mandagsindlæg i går, da jeg havde nogle andre prioriteter, og så blev jeg enig med min chef om, at det i denne særlige tid nok alligevel ikke betød det store om det udkom i dag eller i går. Men altså, så er ugen sguda i gang, hva’? Mette F siger at vi så småt begynder at finde tilbage til noget vi kender om otte dages tid, og på den ene side glæder det mig, og på den anden side, har jeg lyst til at bure os inde indtil langt efter sommerferien. Sådan har vi det nok allesammen, og jeg har læst såååå mange gode refleksioner og tanker rundt omkring –  For eksempel dette indlæg hos den dejlige Fru Lange, både indlægget og kommentarerne har sat gang i nogle gode overvejelser i mig.

Nå, men det var uge 15 det skulle handle om her. Lige nu, tirsdag formiddag, sidder jeg i vores sofa med computer og varm kaffe (eller lunken, men det er også helt ok) og taster derudaf. Michael har taget børn og hund ud af huset i de næste timer, for at give mig arbejdsro. Jeg har en del hængepartier og endnu flere ideer, som jeg har efterlyst ro til at udføre. Det får jeg nu, og det er tiltrængt. Roen altså. Selvom jeg virkelig nyder den ekstra tid med mine børn, og det gør jeg! Kan jeg også godt mærke, at jeg trænger til den der koncentrerede tid, hvor jeg kan være noget andet end mor (/serviceorgan/krisepsykolog/mægler/klatrestativ/kok/pauseklovn).
Når de kommer tilbage, har jeg lovet, at vi skal bage (igen) og male på sten – Ja, også igen – Hvis man har fulgt med her de seneste uge, fornemmer man måske et sten-tema – Nature, I ved! – I morgen tror jeg endnu engang vi deler os lidt op, og kører samme stil som i dag, og så skal jeg lige hanke op i mig selv i forhold til den vasketøjskurv, der pludselig er fyldt igen. Seriøst, i den første uges tid, var jeg SÅ effektiv i forhold til vasketøj, oprydning, sortering og what not. Og så gav jeg slip. Hvilket også kunne noget. Jeg glemte bare at finde tilbage igen. Det bliver nu. I morgen.

Jeg skal have bestilt en fødselsdagsgave til Uma, for hun bliver altså fem i næste uge. D. 16. april. Vi skal have ryddet op i vores have, da den stadigvæk på nu tredje år virkelig bærer præg af at vi har renoveret i ja, to et halvt år og derfor har lidt cirkuslejr- vibes. Det er jeg træt af. Og ellers er det vel bare noget med at holde noget påskefrokost, gemme nogle chokoladeæg i haven, holde fri, og virkelig forsøge at nyde den måske sidste lock down tid, og forberede sig på en ny hverdag, snart.

Jeg kan godt mærke, at det ikke længere føles ligeså underligt som det gjorde i starten, men at jeg omvendt slet ikke er tilpas i alt det uvisse. Jeg oplever desuden en helt ny form for ensomhed, som jeg tror jeg vil forsøge at knytte nogle flere ord til i et indlæg senere på ugen, hvis jeg kan få det formuleret ordentligt.

Jeg håber I hænger i derude. God man-tirsdag <3

I øvrigt

  • Er mit humør all over the place i det her lock down kaos. Det minder meget om den der juleferie-tilstand jeg tidligere har adresseret herinde. Bortset fra at vi ikke har ferie, og a den del er ret tydelig og alligevel svær at forklare børnene..
  • Brugte Uma første dag i Lock down på at klippe sit eget hår, primært i højre side. – Hun har også muligvis brækket sin storetå, da hun tabte et støbejernslåg over den på dag to og dagen efter fik hun et sæbeøje, da hun løb med fuld fart ind i min albue. Med siden da er alle kommet nogenlunde helskindet igennem dagene.
  • Har jeg (også) set Tiger King på Netflix, og Hold. Nu. Kæft…. You can’t make that shit up. Se den!
  • Er Umas hjemmelavede frisure meget lig Joe Exotics fra førnævnte Tiger King ….
  • Higer jeg virkelig efter alenetid.  Foruden et par ture med hunden, har jeg kun været alene sammenlangt 45 minutter siden d. 11. marts.
  • Har jeg aldrig i mit liv bagt så meget som jeg gør nu. Boller og kager flere gange om ugen.
  • Drikker jeg også langt mere vin end jeg plejer. Er faktisk småfuld minimum to gange om ugen.
  • Savner jeg mine veninder helt intenst. Kan virkelig mærke sådan et nærmest forelskelseslignende savn til dem.
  • Plejer jeg at gå højt op i, at der hvor jeg sidder og arbejder, skal være ryddeligt, roligt og rent. Det har jeg efter tre uger indset ikke er realistisk. Jeg kan simpelthen ikke nå både at rydde op, gøre klar og arbejde. Ikke i løbet af dagen. Det er enten eller. Lige nu sidder jeg i kæmpe kaos ved mit spisebord. Ved min side ligger lige nu en fedtet ske, en halv banan, en tøjkanin og utallige malebøger. Sådan må det bare være.
  • Tror jeg næppe vi får en almindelig hverdag igen inden sommerferien, men jeg håber det. Kæft, jeg håber det.
  • Bliver jeg nok nødt til at udsætte 2. sæson af Krøllet kærlighed en smule. Det er noget pis, men jeg vil bare så gerne have at det bliver ordentligt. Og hverken tid, overskud eller omstændighederne går op lige nu. Men jeg kan se, at I lytter løs til første sæson (Rammer fandme snart 125 TUSIND streams) TAK. Det betyder mere end jeg kan beskrive. Den kan høres på Podimo (det koster 39,- om måneden, men det er tilgengæld en vildt god app, og der ligger syyyygt meget godt eksklusivt indhold)

Beauty: Fem favoritter under 100,-

Indeholder reklamelinks (markeret med *)

Da jeg i sidste uge forsøgte at rydde op og sortere i mine mange beautyprodukter, hev jeg en stak til side, der alle har det til fælles, at de er billige. Egentlig har jeg efter mange års nørderi fundet ud af, at lige præcis med hudpleje, er det ofte de dyre, der er allerbedst, desværre – Så mit råd er helt klart ikke at spare i den afdeling, hvis man virkelig vil se resultater. MEN når det så er sagt, så er der selvfølgelig mere end udmærkede produkter på hylderne som ikke koster en halv arm, og nogle af dem, som jeg køber igen og igen, har jeg samlet til jer her:

Creme:
Denne her creme er simpelthen SÅ god! Den er meget meget fed, drøj i brug og virkelig nem at dosere. Jeg bruger den i ansigtet hver aften, lidt som en fugtmaske. Et ordentligt lag, og så i seng. Og jeg bruger den faktisk også om morgenen i perioder, hvor det er koldt udenfor, eller når min hud trænger til lidt ekstra fugt og kærlighed. Det er uden tvivl den bedste fede creme jeg har prøvet til ansigtet. Den fedter nærmest ikke, og jeg kan nemt lægge makeup ovenpå uden af det smuldrer af, hvilket ellers ofte er min udfordring. Jeg bruger den ovenpå mine (mange) serums (dem skal vi tale om en anden dag) og det fungerer så fint.
Cremen hedder Weleda Skin food og du finder den lige her* til 75,-

Concealer:
Denne er en helt ny favorit. Jeg panikindkøbte den på hovedbanen en dag kort inden lockdown, hvor jeg var kommet afsted uden min makeuppung, men med onde cirkler under mine øjne og et møde i kalenderen. Den er virkelig nem at bruge og dækker så fint. Den minder desuden om en anden favorit, nemlig Maybelines instant eraser*. Jeg kan dog meget bedre lide applikatoren på denne fra Nyx. Den når ikke min dyre storfavorit fra Sisley, som her fik sit helt eget indlæg til sokkeholderne, men den er helt fin på dage, hvor jeg bare har brug for lidt hverdagsdækning. 90,- koster Nyx Born to glow concealeren lige HER*

Selvbruner:
Efter vi er kommet hjem fra Thailand, har jeg forsøgt at holde min glød ved lige med forskellige selvbrunere. Denne til 85,- er mindst lige så god som flere af mine andre produkter til det tre og fire dobbelte af prisen – Og den er nem at bruge. Kæmpe anbefaling. Den er fra Matas egen serie, og du kan finde den HER*

Læbemagi:
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ivrig forbruger af mange af pudderdåsernes produkter. Jeg kan ikke leve uden deres T zone peeling*, jeg bruger også deres Niacinamid* hver eneste dag, og nu er jeg også faldet for denne lille mirakelmager. Jeg bruger den på børnenes (og mine) sprukne læber, til tørre knoer på grund af for meget håndvask, forkølelsesnæser og så videre. Den er pivgod og så til en yderst rimelig pris! Lige nu koster den 65,- den hedder Alt i en salve og kan købes HER*

Tørshampoo:
Jeg kan efterhånden godt kalde mig en slags ekspert på det her område. Jeg tror faktisk ikke, der findes en tørshampoo derude, som jeg endnu ikke har prøvet. Det er i hvert fald meget få. Forrige år fik jeg for alvor øjnene op for mærket Bjørn Axén, og jeg har en hel del favoritter derfra. Heriblandt denne tørshampoo, der simpelthen er så let og lækker. Den dufter pisse godt, løfter håret og hverken tynger, udtørrer eller fedter.  Kæmpe fund til prisen! Den koster nemlig 90,-  HER*

Det var det for denne gang. Jeg håber I kunne bruge flere, alle eller bare nogle af dem til noget.

 

Modtaget

I mandags bad jeg om jeres ønsker til indhold, og jeg er en anelse overrasket over, at der er flere som nævner shoppeindlæg, beauty og opskrifter. Ikke fordi jeg ikke holder af de ting – Det gør jeg. For fanden, jeg har været damebladsjournalist. Men jeg har netop skruet ned for de ting herinde, fordi jeg faktisk troede det ikke havde interesse, og derfor har jeg ikke udgivet så meget af den slags længe. Hvilket er åndssvagt for jeg kan mærke nu, at det er en af grundene til, at jeg har haft så store forventninger til mig selv, som har været umulige at leve op til, og har brugt en masse energi på at sammenligne mig med andre, og dermed ikke udgivet de ting – For det er der jo andre der er meget bedre til.
Det er fjollet, og mega selvmodsigende, eftersom at jeg for nyligt besluttede mig for at gå meget mere efter, hvad jeg føler for og vil, og mindre efter, hvad jeg tror andre forventer. Det tager åbenbart tid at efterleve.
Så altså –  Tak. Jeg lover at skrue op for de ting igen og fletter dem ind i det andet indhold jeg allerede laver. Tak fordi I tog jer tid til at svare. Det var virkelig en stor hjælp og øjenåbner.

I dag er det onsdag, klokken er lige nu knap 11, og jeg har sendt børnene i haven for at sortere sten (!) – Indtil videre har det holdt dem glade og beskæftigede i 35 minutter. Det er virkelig noget jeg har fået bekræftet i de her uger, at det ofte er de mest simple ting, der virker.

Det er også d. 1. april i dag. En dato der gør mig så utilpas, og derfor passer det mig SÅ fint, at jeg skal være hjemme i dag. Hvorfor? Derfor.

Oooog så oprandt interessen for de der sten – og mit køkkenkontor er nu blevet invaderet af to børn med røde kinder på udkig efter snacks. Så jeg smutter igen. Ha’ nu lige verdens bedste onsdag. Og igen tak for hjælpen. Jeg glæder mig helt til at skrive om de ting igen. Jeg tror, jeg starter i beautyhjørnet…

 

 

Mandag uge 14: Cabinfever og skemaer

Klokken er lidt over 9, det er mandag morgen og jeg sidder ved mit spisebord iført nattøj. Mit ældstebarn er i skole ude på kontoret, hvor han taler med sin klasse over computeren. Pigerne er gået på stranden med Michael for at samle sten, de skal male på senere. Så nu har jeg lige en god time eller to til at få hamret lidt i tasteturet og gøre klar til resten af dagen. Eneste problem er bare, at jeg er SÅ træt og udmattet og allermest har lyst til at kravle i seng igen. Mit energiniveau er i det hele taget lige så svingende som mit humør er for tiden, og jeg gennemgår ufatteligt mange stadier af energi og følelser på sådan en lockdown-dag. De fleste dage er gode, og så er der de dage, hvor luften går totalt af ballonen, og jeg slet ikke kan rumme ikke at vide, hvornår der igen er noget, der minder om normale tilstande. Og det er i virkeligheden nok mest det – Usikkerheden. Hvis man nu bare havde en slutdato.

I dag skal jeg tage billeder til en kampagne og så har jeg et enkelt møde på Zoom, og derudover skal jeg “bare” få hjulene til at køre herhjemme. Jeg lever (ligesom de fleste af jer sikkert kan genkende) meget dag til dag i denne her periode, hvilket jeg er væsentlig dårligere til end først beregnet. Jeg har derfor, lidt senere end alle andre lader det til, fået lavet et skema over vores uge. Et skoleskema til Otto, og et familieskema til os andre. Jeg håber det på en eller anden måde, kan give en følelse af normalitet og måske kvæle den lidt flyvske stemning, som jeg har enormt svært ved at samle mig i og som går ud over mit humør og min produktivitet. Det betyder blandt andet, at jeg hver anden formiddag har kontortid, som nu (og hver anden har jeg børnetjansen, som går ud på at underholde/aktivere de små og hjælpe skolebarnet med lektier og opgaver). Jeg håber, det betyder flere indlæg og mere indhold fra min hånd, for jeg kan godt mærke, at jeg hænger noget i bremsen, fordi jeg slet ikke kan finde ud af strukturere mine dage i alt det her kaos. Det skal der lige styr på, så jeg ikke bliver mere bims end højest nødvendigt. Her gik jeg og troede at jeg havde det fint i rod og flyvske rammer, men der åbenbart grænser.

Ideer til blogindlæg, instagramindhold og podcasts med mig ved roret, modtages med kyshånd i øvrigt. For endelig har jeg rent faktisk timerne, som jeg har savnet og skåret væk til fordel for andre arbejdsopgaver, til at skrive og dimse med content på billeder og lyd. Men jeg har enormt svært ved at føre det ud. Jeg tager virkelig hatten af for mine vanvittigt dygtige kollegaer, endnu mere nu end nogensinde. Jeg kan knap nok holde mit hus rent og mine børn i live, og de skaber koncepter og udgiver indhold som aldrig før. Sejt.

Nu er det vist ved at være tid til en kafferefill.

Pas på jer selv og god dag <3

Vi gør det bedste vi kan allesammen.

Et pip og en masse podcast anbefalinger

Dag 14 i Corona lockdown… Jeg er skiftevis helt cool og rolig, og helt ude af den og frustreret. Og er fortsat ved at prøve at finde en eller anden form for rutine og struktur i vores nye (forhåbentlig midlertidige) hverdag. Uden held i øvrigt. Jeg er både uinspireret, nervøs for fremtiden, træt og forvirret – Samtidigt med at jeg forsøger at holde hovedet højt og få det bedste ud af det. Tildels med succes. Nogle dage i hvert fald. For selvom jeg savner normalitet, rykker denne her tilstand virkelig også ved nogle ting, og det er lidt som om, at man har fået foræret et kæmpe forstørrelsesglas til sit eget liv, hvilket både er en lille smule skræmmende og virkelig fedt.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok ikke bliver helt som før på den anden side, men det er måske også ok.

Hvordan klarer I den derude?

Jeg blev for nyligt spurgt om jeg kunne anbefale nogle podcasts, og det har jeg jo faktisk gjort mig en hel del i (Se nogle af dem HER, HER og HER )
Men der kommer hele tiden mere og mere virkelig godt indhold til, og det er næsten umuligt at følge med i.
I de her dage og de næste tre uger har jeg på fornemmelsen, at mange har muligheden for at lytte lidt mere til podcasts end de plejer, så derfor har jeg fundet nogle flere anbefalinger frem til jer. Min liste er ret lang, så jeg brækker det lidt op, og deler nogle flere igen om et par uger.

Nogle af de podcasts jeg anbefaler ligger kun på appen Podimo, som koster 39,- om måneden, og som absolut er alle pengene værd, hvis I spørger mig. Appen fungerer rigtig fint, og der ligger virkelig meget godt eksklusivt indhold. Og lige nu er det en rigtig fin måde at støtte podcastere på. Altså ved at lytte på Podimo. Jeg må hellere lige markere som reklame her, da jeg jo selv har podcasts hos Podimo, og derfor får løn, når I lytter til Krøllet kærlighed og Voksen ABC.

Ok, here we go, Jeg har sat en lille * ved dem, der kun ligger på Podimo.:

Forbrydelsen The Podcast*
Måske den mærkeligste podcast jeg nogensinde har hørt. Men den er virkelig virkelig god, sjov, og ja, mærkelig.

Gudindelogen
Emilie og Sofie er VANVITTIGE. Det er skideskægt. Og selvom der er meget sjov og ballade, er der også masser af alvor, god karma, og kæmpe mulighed for at spejle sig som menneske og kvinde.

Det værste par
Sofie og Martin er kærester, forældre til en 3 årig, og så er de komikere. Jeg har for nyligt hørt ALLE nogle og 50 afsnit på små tre uger. Det er sjovt, hyggeligt, genkendeligt og virkelig underholdende.

Tårekanalen*
Ja ja, jeg har anbefalet den før. Den er bare SÅ god!

Hej Søster!
Elsker elsker elsker! Man bliver klogere og helt vildt inspireret af denne her vidunderlige podcast. Jeg er med i et enkelt afsnit, sammen med pigerne fra Fries before guys, som også er en anbefaling værdig.

Politikens poptillæg med Lucia Odoom.
Lucia er en sindssygt dygtig formidler, og jeg har endnu ikke hørt et afsnit, der ikke fangede mig.

Kvinde kend din historie*
MEGA spændende og vigtig podcast om historiske kvinder. Følg også instagramprofilen af samme navn.

Ditte Giese er blevet for tyk
Podcast om sundhed, vægt og selvbillede. Ditte er ret vidunderlig og helt vildt relaterbar, og det er en kæmpe inspiration at følge hendes rejse. Slutningen rammer lidt hårdt, og det er svært ikke at fælde en tåre.

… Jeg synes jo selvfølgelig også at I skulle tage og høre Krøllet kærlighed på Podimo – Det er seks afsnit om mit kærlighedsliv fra 2007 til 2019. og jeg er .

Jeg tror det var alt for nu.

God lytter til jer, og pas på jer selv. Det bliver godt igen <3

 

 

 

Alt det jeg ser frem til post Corona

Jeg var i gang med at skrive et indlæg om udfordringerne jeg oplever i alt det her lock down Corona madness, som har ramt mig lidt hårdere end jeg først havde antaget – og det er helt sikkert et indlæg jeg kommer til at skrive færdigt og udgive. Men ikke i dag, ikke nu. For jeg blev lige ramt af et kæmpe behov for ikke at dyrke alt det jeg synes er udfordrende, men samtidigt er jeg mentalt ikke sted lige i dag, hvor jeg kan få det bedste ud af situationen. SÅ i stedet, kraftigt inspireret af det her indlæg fra 2015 (denne gang er jeg dog ikke gravid!!) kommer her alt det jeg skal og glæder mig til at kunne på den anden side:

  • Røre ved så mange mennesker som muligt. Jeg er så hudsulten, at det er helt åndssvagt.
  • Kysse på alle mine venner
  • Være alene hjemme. Helt. Alene. Hjemme.
  • Handle i supermarkeder og give mig gooood til til det.
  • Få en ansigtsbehandling. En af de lange med massage og hele svineriet.
  • Gå en lang tur med en veninde
  • Besøge min lillebror i USA. Og kramme livet ud af ham.
  • Blande slik !
  • Træne reformer
  • Gå i biografen, til koncert og på museum.
  • Arbejde på kontoret hver eneste dag
  • Køre i tog og bus
  • Være fuld og danse indtil solen står op
  • Spise på alle mine yndlingsrestauranter

…. Hvad skal du?

TRE ÅR

For tre år siden skrev jeg det her indlæg.
Få timer senere var hele gaden og gården mørk af tyk røg fra en brændende bygning ikke langt nede af vejen. Alt blev spærret af, og vi blev bedt om at blive indenfor. Og så gik mine veer igang.
Heldigvis, havde jeg allerede planlagt at føde hjemme, så selvom jeg på et tidspunkt var reelt bekymret for om jordemoderen måtte gå igennem afspærringerne på gaden, gik alt heldigvis så fint, og klokken 19.21 fødte jeg Loulou hjemme i stuen. (Læs hele min fødselsberetning her … Og Michaels HER )

I dag fejrer vi hende også indendørs. Og det bliver med garanti en fødselsdag vi aldrig glemmer. Corona krisen raser og vi er ligesom resten af landet hjemme. Så det bliver en fødselsdag uden gæster, desværre.

Heldigvis er vi efterhånden så mange herhjemme, at det alligevel føles som en fest. Og det eneste hun har bedt om er tegnefilm og pandekager, og det kan hun heldigvis få lige så meget af hun overhovedet vil …

Tre år med finurlige, skøre, rolige, til tider hidsige og helt vidunderlige Loulou <3

 

Mandag uge 12: Verden på pause

I årevis har jeg flere gange tænkt, hvor dejlig det ville være, hvis der lige var nogen, der gad trykke på pause et øjeblik… Well. Det var ikke helt det her, jeg havde i tankerne, og jeg er ligesom mange af jer meget påvirket af denne her underlige tid. Først og fremmest vil jeg gerne bruge min platform til at minde jer om, at selvom der ikke ligger et decideret forbud omkring at gå ud og foretage sig ting, er det ikke ens betydende med, at man skal gøre det – Gå ud altså. Jo, gå i skoven, løb en tur, find en solstråle. Men hold jer fra legepladser, cafeer og butikker, og langt væk fra andre mennesker. Jeres ærinder gør, at alt det her bliver trukket i langdrag og at alle vores andres ærinder bliver udsat. Jeg forstår godt, at man som rask og frisk person, tænker at det da ikke kan skade lige og mødes med en ven til en skål, eller at drible i Bauhaus og købe lidt ind, men ærlig talt er det lige præcis dér problemerne opstår. Jeg er ikke ude på at udskamme eller skælde ud. Jeg forstår godt, at man lige skal finde et leje, der giver mening, og at alvoren lige skal synke ind. Jeg forstår det fuldt ud. For bare 4-5 dage siden overvejede jeg helt alvorligt at deltage i en fødselsdag, der endnu ikke var blevet aflyst. Noget der nu virker helt hovedløst, men det tager tid at indse alvoren.  Men det er alvorligt, og jeg håber virkelig, at alle jer, der ikke skal møde op på en arbejdsplads, og som ikke har livsnødvendige ærinder, vil blive hjemme. Det er den eneste måde, at vi få bremset denne her skrækkelige virus i tide.
Og igen, en kæmpe kæmpe ros til alle dem, der knokler for at holde samfundshjulene i gang.

Denne uge er selvfølgelig, ligesom ligesom hjemme hos dig, noget anderledes end alt andet jeg har prøvet, og jeg skal på en eller anden måde balancere arbejde, tre børn, hjemmeskoling, en hund,  og et hus, uden at forlade matriklen unødigt og i øvrigt ikke blive vanvittig undervejs. Vi er heldigvis to voksne, og er begge selvstændige, hvilket i denne her periode er både virkelig heldigt og virkelig uheldigt. For selvom vi modsat mange andre har gode muligheder for at strukturere en eller anden form for hverdag i alt det her madness, er vi også begge ret meget på skideren økonomisk på ubestemt tid, og det er skræmmende. Jeg tror og håber på, at det hele nok skal gå. På et tidspunkt.

Jeg har en del telefonmøder i ugens løb, som jeg skal have presset ind i vores nye midlertidige hverdag. I morgen bliver Loulou tre år – og det bliver en noget anderledes fødselsdag end vi har prøvet før, da vi selvfølgelig har bedt vores gæster om at blive væk. Men heldigvis købte vi gaver i god tid for en gangs skyld, og bageskuffen er fyldt godt op, da Michael for nyligt lavede billeder til en melproducent, som gav ham alle produkterne med hjem, så der kommer ikke til at mangle noget. Jeg ved ikke, hvordan ugen bliver ellers, for vi tager det lige nu en dag af gangen, der er vist ikke andet for…

Jeg håber I har det godt derude allesammen, og at I vil tage ekstra hensyn den næste tid. Sammen, hver for sig.

Når virkeligheden rammer

Det er på mange måder surrealistisk at tænke på, at min familie og jeg for bare halvanden måned siden stod i lufthavnen i Bangkok og for første gang fik en smagsprøve på, hvad der nu har ramt Danmark. Håndsprit alle steder, en anelse kaos, bekymrede miner og masker i massevis. Alvoren var allerede på det tidspunkt til at se og mærke, og det hele var så sært, fremmed og nærmest som taget ud af en af de mange film og serier om apokalyptiske tilstande, vi har set en masse gange. Inden vi tog mod lufthavnen fra vores Hotel i Aonang, havde vi kort snakken om vi skulle blive en uge længere eller to, eller tre, for at undgå at rejse midt i, hvad der tydeligvis var en alvorlig og stødt voksende situation. Det føltes som en fornuftig overvejelse, men vi besluttede at tage hjem som planlagt.
Hjem til sikre Danmark.
Langt væk fra Corona.

… Klip til nu.
I morgen skal jeg vække mine børn med beskeden om, at de ikke skal i børnehave og skole den næste tid. Jeg ved, at jeg ikke får sovet meget indtil da. For jeg har stirret ud i mørket i over en time nu og forsøgt at samle mine tanker og mine ord. Uden held.
Indtil for hvad der føles som et øjeblik siden gik mine bekymringer på ting, der nu virker ubetydelige – Eller mindre vigtige i hvert fald. Ting som logistik, økonomi, en tøjkrise, mit parforhold, en kampagne der driller, et glemt møde … Bittesmå hverdagsknuder, der nu virker næsten grinagtigt ligegyldige.

Jeg er ikke i panik, men jeg er en lille smule rystet. Jeg har hele tiden taget situationen alvorligt, men den mavepuster som vi nok alle følte her til aften, har sat noget udefinerbart igang hos mig.

Pas på jer selv og hinanden. Allesammen.
Og et kæmpe tak til alle jer, der fortsat skal gå på arbejde og få det hele til at køre rundt. I har min dybeste respekt.

Ps. Lad nu være med at hamstre amok. Der skal være nok til alle – Det er der ikke, hvis du køber det hele <3