Søndag i billeder

Jeg har ikke så skidemeget at sige, så vil i stedet spamme jer med billeder fra min søndag (Og samtidigt afprøve min wordpress og photobucket app til telefonen. Håber det virker.) som stod på gåtur i mine nye støvler, kaffe, junkfood og kronragning af J (!!!!!)… God søndag derude.
Photobucket Pictures, Images and PhotosPhotobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos

Lørdag…

Jeg har været på strøgtur i dag… Dear motherjesus fuck! Strøget lørdag formiddag?!?! Ved ikke hvad jeg tænkte på, nåh men nu er det overstået og jeg er et par jeans og et par støvler rigere. Hoo to the Ray! Det er fascinerende hvad det gør ved en, shopping. Der er en seriøs endorfinfest i min krop.
Nu er jeg på vej til fødselsdagsfest hos min veninde og noget siger mig at jeg kommer sent hjem…
Photobucket Pictures, Images and Photos

Simpelthen fredag!

SÅ! om 7 timer er det weekend og da det er en børnefri-weekend jeg går ind til, har jeg som altid ambivalente sommerfugle i maven. Jeg glæder mig til en weekend med øl, gode mennesker og søvn, men på den anden side er jeg allerede ved at blive småskør af at savne. Den første dag han er væk og den sidste inden jeg skal hente ham, er altid de værste. Men fridagene skal nydes, for det går stærkt og før jeg får set mig om er han hjemme igen.

Jeg lægger hårdt ud med fredagsøl hos en kollega i eftermiddag og tager derefter ud og mødes med J, til mad og mere alkohol.
I morgen skal jeg til fødselsdag hos min veninde (Tillykke med de 28 21 år, søde Lui).
Så alt i alt en flot weekend, som uden tvivl kommer til at trække tænder ud på søndag, med ondt i håret og bacon ad libitum på menuen.
Her skulle der havde været en fredagssang til jer, men jeg kan ikke komme på youtube, så den må I have til gode og istedet nøjes med et flot fuldebillede af yours truly.

Photobucket
God fredag og god weekend !

I dag…

… går jeg tidligt fra arbejde. Og går på shopping med min mor. Sgu.

Photobucket

3 ting der kunne være tegn på at man (jeg) er ude på et lillebitte sidespor:

1. Når ens drømme omhandler De unge mødre (Amanda Sisse og Natasha Nikita har begge været et smut forbi).
Note to self: Kanal 4 før sengetid er ikke optimalt.

2. At ens kioskmand i det øjeblik man træder ind i butikken beklager at der ikke er mere appelsin krokant Marabou tilbage. Og samtidig grinende pointerer at man har spist det hele.

3. Når man hører sig selv sige at man er den “aktive type” (med løg på), og efterfølgende bliver bombarderet med invites til Pilates, spinning og hot yoga (hvad fuck er hot yoga??!). Hov! Jeg mente aktiv på den der: jeg leger med mit barn, cykler på arbejde og tager trappen måden. Går sgu da ikke til fitness, selvom jeg evt. bør overveje det (Hence: ovenstående chokoladepunkt).

I den enlige mors køleskab

Kunne ikke lade være med at grine, da jeg i går efter at have smidt gamle madvarer ud og omrokeret de 5 ting som ikke var blevet for gamle i mit køleskab, mødte dette syn på en af hylderne…
Photobucket
En flaske Bollinger champagne (nårhja og revet Mozzarella)….

Flasken er naturligvis en gave, jeg kunne aldrig drømme om at bruge 800-eller-hvad-den-nu-koster på champagne… Næææh du, den billige Lambrusco fra Netto er fin til mig eller en 70 kroners Asti, hvis det skal være rigtig flot. Dog glæder jeg mig til en dag at poppe(!) denne flaske og smage på sagerne. Skal bare lige have en lidt større anledning end at der er nye afsnit af “How I met your mother” eller at jeg endelig har fået oliepletten af min ruskindskjole, som for tiden er de største begivenheder i mit røvtrivielle liv.

Kun kærlighed

Hah! Jeg er færdig med at være sur og urimelig. Solen skinner, kaffen virker og J har (på en måde) sagt at han var irriterende uden for rækkevide i går. Så ikke mere bitter kælling. Ikke mere fnidder. Ikke mere brok. Bare rendyrket kvalmende kærlighed… (Ok og lidt hån. Du er dum, det er jeg ikke. Agtigt.) Lååååve!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Tooop fed beslutning

med det hår altså…
Denne mail er nemlig lige tikket ind, fra vuggestuen:
Kære alle.
Vi vil bede jer om at kæmme jeres børn, da der er konstateret lus i Vuggestuen. Der er tale om et enkelt tilfælde, så hvis alle kæmmer de kommende dage, får vi hurtigt de irriterende lus væk. Brug evt. en almindelig hårbalsam.
Og så glæder vi os i øvrigt til festen i eftermiddag.
Mvh Lis

Hæh!
… (jojo jeg ved da godt at der godt kan komme lus i kort hår … Og i mit. Gyys! Synes også pludselig det klør sådan, men som udgangspunkt sagde vi at Otto slap for klamme dyr i hovedbunden. )
..

“Hvorfor så vred?”

hørte jeg mig selv halvt råbe efter den vrede cyklist som skældte mig ud på cykelstien i morges, da jeg kørte lidt for langsomt, i min egen verden (med mads og monopolet i ørerne) OG ovenikøbet overholdte færdselsreglerne og holdte tilbage hvor jeg skulle (sgu da også pisseirriterende). Han cyklede helt op bag mig og hvæsede et eller andet jeg ikke kunne høre, så jeg tog mine høretelefoner ud og spurgte “undskyld hvad sagde du?”, han fnyste højt og sagde “bare glem det kælling, du er sgu for dum!” og derefter trampede han rasende videre i pedalerne, jeg råbte “Du behøver ikke tale så grimt”, han vendte sig og råbte ” Jo!” og det var her jeg valgte at spørge “Hvorfor så vred?!”, han rystede bare på hovedet. 
Egentlig har jeg selv haft en lortelortelorteLORTE morgen, som startede klokken 5:50. Jeg har både spildt ting ned af mig selv, trådt i klamme nudler fra aftensmaden i går, brændt mig på kaffen, været sur, tudet, slået min albue tre gange på samme dørkarm osv osv. Så jeg er ret forundret og ikke mindst imponeret over at jeg ikke bare råbte noget ala: “Fååårk dig din sure lort! “. Men det gjorde jeg altså ikke og det skulle sjovt nok vise sig at være meget fornuftigt, for et kvarter senere mødte jeg den sure lort, i elevatoren på mit arbejde. Han blev meget bleg og meget lille og hans øjne flakkede. Jeg sagde pænt godmorgen mens jeg gnækkede ned i min morgenkaffe.

Din… din… RØVCIGAR!

Da jeg stod og var ved at låse min cykel op i morges, overhørte jeg en diskution imellem en far og hans søn. Drengen var vel omkring 3 år og han ville absolut ikke have sin trøje på. Efter meget overtalelse fra faren bukkede drengen under og tog trøjen på, mens han irriteret udbrød “Iiiiiih far! Din… din… RØVCIGAR!”. Børn er fandme skægge! Jeg glæder mig helt vildt til at Otto bliver så stor at han begynder at sige den slags skøre ting. Han taler utrolig meget allerede nu, altså rigtige ord og små sætninger. Og siger da også nogle sjove ting ind imellem, men det varer nu lidt tid før han kan komme med guldkorn i røvcigars genren.
Edit: Otto valgte så lige på vej hjem fra vuggestue, da han sad bag på min cykel at tage fat om mine hofter/røv med begge hænder og så sige “Stuuur!” til stor morskab for de andre cyklister, som også holdte for rødt… Hæh!

… Hvad siger jeres børn (nevøer/niecer/fætre/kusiner/søskende) ?
.