Siden sidst.

Så skal jeg ellers lige love for at der blev stille herinde, fra mig altså. Egentlig skørt, for jeg har tænkt i blogindlæg, og jeg er også gået igang med op til flere indlæg, som har samlet sig i en klump ude til højre i mit kontrolpanel. Der har de jo ligget fint, alt imens jeg har tåget rundt og hygget mig med alt muligt andet  og så var der pludselig gået knap en uge.

Hvad jeg har lavet, spørger I? (Jo, I gør)
Udover at skrive halve indlæg, har jeg været på legeplads med skoldkoppebarnet
 photo BAFA2DDA-DA4B-4202-8B6C-CC7F898D52C7-26417-00000BE6A1EBAC0B_zps64764b0e.jpg

– – Været på kursus i google adwords,
 photo CAF0D9C8-7A03-48E6-821D-6955766F40FD-26417-00000BE69ED07878_zpsb33aa031.jpg

-Spist virkelig god mad
 photo 9D99FCA3-37D9-4E92-B677-D334212731E0-35668-00000FD5F34CBDCB_zps7dab5e84.jpg

(Iskakao er også mad)
 photo 507428AA-9006-464F-A93D-D5B98BBB6BA3-35668-00000FD5EE4D1D28_zps769b40c9.jpg

– Stenet over hvor skørt det er, at der stikker 30 ansigter ud af mit loft (min syge dræberfantasi kan ikke helt holde til det)
 photo 79C0D148-8DA4-49CE-B52F-4A1924700EFB-35668-00000FD5E5924193_zpsb7b80f4b.jpg

– Drukket ret meget alkohol…
 photo 52313E4E-96F9-4FE6-939E-9508DD3EBFA5-35668-00000FD608FE3D22_zps414624e9.jpg

 photo 9039626A-D5D8-4727-8936-94892109540D-35668-00000FD605E39A3B_zps00a10fdc.jpg

 photo EE19B697-AEE3-4848-9B41-835D9CA2A318-35668-00000FD5F01C21A4_zps960d9eec.jpg

…. Og lidt mere.
 photo C939C663-77B6-4D9B-BC3F-1186C6C174C3-35668-00000FD5F7FEEE1A_zps4b0dfec4.jpg

 photo 308DDFF8-F3DC-4D70-9F7A-052B29F05090-35668-00000FD71353368E_zpscc895d35.jpg

 photo 046576AC-96CF-480E-97AC-ECD1C3FCB5F1-35668-00000FD5E983532A_zps9492ba4b.jpg

– fået røde kinder over at blive kaldt en stjerne.

 photo 352E5591-3B24-4F77-8A75-43FD96461EFD-35668-00000FDF930C64D4_zps41078a0c.jpg

– Og jublet over endnu en sej Eaggerstunn video (Og over at jeg skal se dem i Vega i Juni. Pift!)

Og i øvrigt set den igen og igen og igen og igen, sammen med Eaggers største fan, mit eget afkom.
 photo 2F5EBAB9-55AD-45DF-BA35-A1CEBC4FF326-38219-000012FF814498AC_zps9f1086fd.jpg
 

Det var vist det hele. Men nu (!) er jeg tilbage fra min lille ufrivillige blogferie. Be warned.

 

Den lever.

Jeg er her stadigvæk. Agtigt.
Den sidste uge har være decideret sær og jeg har været ramt af den gode gamle “lyset er tændt, men der er ingen hjemme” følelse, mentalt. Påskedagene fik vendt op og ned på en hel masse, og jeg har sejlet rundt i ugedagene og næsten glemt mit eget navn (distræt much?). Havde f.eks. nærmest kun lige nået at få Otto hjem fra et kort påskevisit hos hans farmor, før jeg skulle sende ham afsted igen. Denne gang på forlænget weekend hos hans far. Som planlagt, og intet usædvanligt i det, men det kom alligevel bag på mig, så meget at jeg stort set ingen planer har haft de sidste fire dage. Plejer jo ellers at fylde godt på med aftaler, for ikke at søbe i savn og rastløshed. Men ikke denne gang.Prøvede virkelig at vende det til noget positivt, og  har aktivt gjort alt for ikke at hoppe på selvynks-bussen,  og det har da heller været sådan at et  par spontane aftaler, samt marcipanbrød og netflix ikke har kunne fixe den værste rastløshed. Nu er dagene gået  og jeg er mere end klar til at få barnet hjem igen om et par timer, og dermed også min hjerne.
I øvrigt har jeg ikke glemt at jeg skylder et af de her indlæg. Det er in the making.
God søndag.

Looking back (Billedtungt indlæg)

Hvis nogen havde sagt til mig for fem-seks år siden, at jeg i dag ville være enlig mor til en tre årig, ville jeg have grint dem op i hovedet og taget endnu et shot tequila. Dengang var jeg rejseglad og meget festlig. Jeg arbejdede som model. Boede i en kuffert og pendlede imellem tyskland, spanien og københavn. Mine største bekymringer i livet var hvilket outfit jeg skulle have på til næste fest og om jeg kunne nå mine fly.

Jeg ville ikke bytte mit nuværende liv væk, hvis jeg kunne. Fandme nej.
Slet ikke for hvordan jeg levede dengang.
Det var sjovt og fedt og jeg elsker at jeg har oplevet det vilde liv, at jeg har prøvet at bo i udlandet og at jeg har fået løbet hornene af mig, inden jeg fik børn.
Det eneste jeg savner ved “friheden” er rejserne og den der følelse man får når man sætter sig i et fly, for at bosætte sig et nyt sted. Tanken om at man ikke skal se københavn i flere måneder og man ikke ved hvad der venter forude, er det vildeste.

Ligemeget hvad, er det er sjovt at tænke tilbage på den tid, som i høj grad har formet mig og samtidigt er det skægt at tænke på hvor meget, der kan ændre sig på relativ kort tid.
Dengang troede  jeg uden tvivl at jeg ville bosætte mig i Barcelona, som jeg elsker, at jeg ville få børn sent, hvis overhovedet og da slet ikke midt i tyverne, at jeg ville komme til at arbejde med mode og nok aldrig ville turde springe ud som den ordnørd jeg er, og altid har været.

Måske synes I også at det kunne være sjovt at se lidt tilbage, derfor har jeg gravet nogle billeder frem fra gemmerne.

 photo partytimes1_zps45434e1f.jpg
 photo pt2_zps7da65129.jpg photo IMG_5088_zps863dc4e7.jpg

 photo IMG_5129_zpsb5d104d9.jpg
 photo IMG_5138_zpsf16c7bea.jpg
 photo IMG_4126_zps44e1c1b8.jpg
 photo IMG_2112.jpg
 photo IMG_2603.jpg

 photo DSCF1277JPG_zps46cdc701.jpg photo DSCF1350JPG_zps22e09496.jpg
 photo IMG_1262_zpsacd5d229.jpg
 photo IMG_0212_zps2334c3f6.jpg
 photo IMG_0592_zpsc4f02d43.jpg
 photo P1020314_zps88fdeba9.jpg
 photo IMG_0218_zpsf6800d77.jpg photo P1020353_zpsee603e50.jpg

Fredagslisten

Så er der igen nyt fra mig på Spotify… Denne gang i en lidt mere feststemt version.
I aften skal jeg mødes med min gamle teenageveninde. Vi mødte hinanden som 15-16 årige, var slyngveninder, blev uvenner over noget ligegyldigt, mistede kontakten i en del år, mødtes igen for 3 år siden og er nu veninder. Sådan rigtigt. Netop fordi det er hende jeg skal mødes med, og fordi der kommer til at være alkohol indblandet, bærer dagens playliste præg af teenagehed og fest. Vi skal spise mad og drikke drinks hos mig og senere på diskotek (ja. diskotek?!!! Eller cluuub, som det sikkert hedder i dag). Jeg har ikke været på diskotek i … længe. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Men jeg trænger til at blive luftet lidt og det bliver sikkert skidesjovt. (Ikke et ord om at jeg blev vækket 5:30, da barnet tissede på mig i søvne, og jeg derfor sikkert ikke holder til længere end klokken 22.)

Nåh, men … Playlist. HER.

Når en dør lukkes…

“Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne.”
Alexander Graham Bell

Jeg skrev meget lidt om det i sidste uge, bloggens fremtid. (Link)
Ligesom superheltemor fint beskriver det her, har jeg også været en alverdens tanker igennem, blogmæssigt. Jeg har nu langt om længe en ok fornemmelse af hvad der kommer til at ske. Men. Ikke alting er faldet på plads endnu og jeg har stadigvæk en del, der skal tænkes igennem, planlægges og ikke mindst besluttes. Og da jeg af natur er både ubeslutsom og utålmodig, hvilket er en virkelig dårlig cocktail, er det ikke helt nemt. Særligt når det gælder 900+ indlæg, som skal flyttes. Lige om lidt.

Samtidigt har jeg lige sagt ja tak til noget, som gør at jeg kommer til at være bloggen her en lille smule utro. Det er et sundt spring for mig, tror jeg. Og jeg glæder mig. -For selvom jeg knuselsker bloggen og er stolt og glad for den, hænger den mig ind imellem langt ud af halsen. Så jeg trænger til at der sker noget.
Jeg kan løfte sløret for mine fremtidsplaner en smule og fortælle at jeg fra om ganske kort tid kommer til at skrive ovre på 24 timer, som mommyblogger på deres hjemmeside og hver anden tirsdag bliver et af mine blogindlæg trykt i avisen. Første gang d. 30 oktober.

Det betyder på ingen måde at sneglcille.dk lukker, der kommer nemlig også til at ske nye ting med hende, som jeg nok skal indvige jer i også, når jeg selv har fået styr på det. Det betyder bare at jeg fra om lidt er at finde to steder, som Cecilie Rubini på 24 timer og som Sneglcille lige her.

Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg bedst dækker den syge pms bums under mit højre øje (øjet?! Seriøst?!) når der skal tages billede til avisen. Jeg er ude i noget EMO sideskilning, en seriøs øjenmakeup eller bare en sørøverklap.

Amsterdam var perfekt.

– og fuld af solskin, og fjollede skilte.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

 

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

.. Senere skriver jeg et rigtigt indlæg. Jeg skal lige omstille hjerne fra “hvor skal vi nu drikke øl”, til “hvordan er det nu man staver”.

Blandede følelser

Det er sgu så åndssvagt. Om få timer sidder jeg i et fly på vej mod Amsterdam, med en af mine bedste venner ved min side, en iPad i tasken og stakkevis af noter med ideer, som jeg skal skrive på mens jeg er væk. Jeg glæder mig. Det gør jeg. MEN det er som om at glæden bliver overskygget af en anden følelse. Savn. Allerede i går aftes, da kufferten var pakket og jeg endelig havde fundet mit pas efter en times panikangst og storsvedende eftersøgning (hvorfor er det altid væk dagen inden jeg skal nogensteder?! Hvorfor?!!), savnede jeg Otto så meget, selvom han lå i rummet ved siden af, at jeg løftede ham over i min seng og lå og duftede ham i håret den halve nat.
Han havde ikke tid til at vinke farvel i morges, for han skulle vise Willi den Legoplakat han havde taget med. Så det blev til et flygtigt “jaja- hejhej mor!”, inden han løb afsted. Øv.
– det er jo ikke fordi at vi skal være adskilt længere tid end vi plejer. Tværtimod. Men afstanden gør at det for mig er hundrede gange sværere end når han bare er lige om hjørnet.
Det er skørt så stor forskel alle de kilometer gør.
Ved godt (håber ihvertfald) at jeg kan lægge det til side når jeg senere er nået frem og har fået et par drinks indenbords.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Jeg ved ikke om der er net på vores hotel. Ved heller ikke om jeg får tid til at blogge. Men jeg opdaterer bestemt løbende på facebook og instagram (Sneglcille).

Bye klootzakken! (Farvel røvhuller)

ZCG12

[youtube wD9weUa0ams 700 500]

Det er ikke hver søndag, at man får mulighed for at smide festtøjet på og sippe rødvin i operaen.
Men i går var en undtagelse.
Jeg var blevet inviteret til Zulu comedy galla og hurra for det! Det var en fantastisk aften og var lige præcis sådan en aften jeg havde brug for. Ovenpå en hel del uger (måneder?! … År?!) med en presset hverdag, afskallet neglelak og filtret hår. Både showet og efterfesten var et kæmpe hit. Og jeg sværger at jeg følte en snært af lykke nede i min mave, da jeg efter showet sad i en båd i mørket og blev sejlet igennem københavns havn, i godt selskab og med vin i blodet.
Eneste minus, var at det var søndag og at jeg skulle op klokken 6 i morges og jeg derfor ikke kunne give helt slip og gå to town i de stærke drinks, som flød til festen.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

 

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Når man græder på chefen

Jeg kan gå rigtigt længe og bilde mig selv og andre ind at jeg har det fint, at det hele kører og at der er spelt i skuffen. Sådan er det bare sjældent. I stedet for at stoppe op og lige briefe min omgangskreds om at det sejler, tier jeg det ihjel, mens jeg smiler og joker. Det er her jeg for det meste bliver hamret i bund af noget sygdom, denne gang er ingen undtagelse. Hej influenza! Men det skal ikke få mig ned med nakken sgu. Så jeg går på arbejde og er mor og fortsætter trods feber og kaos, og så er det at min hjerne giver op. Og det eneste der skal til for at udløse tuderiet, er et “hvordan går det?”. I går gik det ud over min chef. Lige der midt i kontorlandskabet tudede jeg igennem min influenza og blev efter en peptalk bedt om at gå hjem. 
Så det gjorde jeg. 
Allerede i morges havde jeg det bedre. Søvnen, gråden og de mange liter ingefærte havde gjort mig godt. Instant lettelse.
Så vendte jeg mig i sengen og fik øje på min søn, som kæmpede med at åbne sit højre øje. Evil, thy name is øjenbetændelse.
Ingen børnehave ugen ud, var lægens dom. Stressfølelsen begynder så småt at gribe fat i mig nu kan jeg mærke. For jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal få det til at gå op. Lortepuslespillet, de kalder livet.
Jeg skal sidde i en flyver mod Stockholm klokken 9 i morgen, og på fredag skal jeg på arbejde. Heldigvis har barnets far mulighed for at tage ham hele dagen i morgen -og har endda tilbudt at hente mig i lufthavnen om aftenen. Score! Så det er på plads.
Fredag, ved jeg simpelthen ikke hvad vi gør, men noget siger mig at Otto må komme med på kontoret, selvom det nok er begrænset hvor længe en iPad og en håndfuld mariekiks kan holde ham i ro.
Wish me luck, og send mere sprut.

Der findes ikke nok kaffe i verden til at vække mig

Meget lig mit 2. dags tømmermændsindlæg fra januar, må jeg erkende at omstillingen fra feriehjerne til hverdags-work-mode er tæt på umulig. At jeg i weekenden lå i druk 2 dage i træk hjælper heller ikke på sagerne. Igen var det i morges en kæmpeudfordring at cracke mit password til min computer og det tog mig i hvert fald 10 minutter at huske hvad det egentlig er jeg laver og hvilke programmer jeg skulle åbne (det er vist meget fint at mine dage her i firmaet snart er slut). Anywhoodle, min ferie har været fantastisk og tiltrængt, med stille dage og uden for mange planer og aftaler, præcis som jeg trængte til selvom et par uger ekstra ville være awesome.
Jeg har ikke så meget at fortælle om førnævnte ferie, bortset fra et par highlights:

  • 2 trappestyrt er det blevet til, fordelt på barnet og jeg selv. Han tog en tur baglæns ned af en kældertrappe på cykel, jeg tog den op af en trappe i en brandert, grundet ødelagt sandal, procenter i blodet og en favnfuld øl og har nu 3 trappetrinsformede blåsorte mærker på min krop.
  • Min søn bruger næsten ikke ble længere. Det er stort! Og han sover heller ikke til middag.
  • Mængden af kaffe har været minimalt i ferien. Dog kan jeg godt se at det ryger op igen nu da jeg skal op klokken 6 og derefter glo ind i en computer 7-9 timer dagligt.
  • Jeg har undværet Otto i 8 (!) dage i alt og har tudet snot over det de sidste 3 af dem, men var tilgengæld overskudsramt og propfuld af lykke (og sambucca Treo) da jeg modtog ham søndag morgen. Hjerte!!!
  • Mine jeans strammer væsentligt mere end de plejer, da mit dessert- og pasta indtag har været mere end fordoblet de sidste 3 uger.
  • Det er tæt på umuligt at drikke sig fuld i Malmø. Jeg gav det ellers et ihærdigt forsøg. Men med en drinkpris på 100 kr stykket gav jeg hurtigt op og brugte resten af mine penge på Kex og Bilar.
  • Mine skriveevner og kreativitet er helt nede på 0 når jeg holder ferie, hence de manglende blogindlæg.
  • OL kan rende mig i røven.

Og nu til feriebilleder (jowjoow og der er mange. Men det er også de sidste. I swear)
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App