mere rod

Jeg er blevet gjort opmærksom på at det altså ikke kun er derhjemme jeg roder. Når jeg er på besøg hos folk er det altid i et virvar af bleer, babystrømper, vådservietter og slikpapir …
Det er ikke med vilje, det sker lissom’ bare … Undskyld.

Yummy mummy?

Jeg prøver, det gør jeg virkelig…
Da jeg var gravid lovede jeg mig selv at jeg stadigvæk ville gå op i mit udseende på den anden side af fødslen.. Og det går faktisk ok, noget af tiden. Engang imellem glipper det, som f.eks. for et par dage siden. Jeg fik øje på mig selv i et spejl nede i føtex, der stod jeg: i gummistøvler, med virkelig filtret hår i en knold midt ovenpå hovedet og ingen makeup (jo altså lidt rester fra dagen før)…. og med favnen fuld af smør og juice. Det var hverken morgen eller søndag og jeg havde ikke tømmermænd. Tværtimod var klokken tæt på 17 og jeg havde på det tidspunkt været oppe i knap 11 timer – Altså ingen undskyldning (udover the fact at jeg er enlig mor selvfølgelig). Den går ikke, jeg bliver nødt til at gøre en indsats, udseendes mæssigt, for min egen skyld. Føler mig nemlig på ingen måde yummy for tiden, og det gør det bestemt ikke bedre at jeg altså heller ikke har en mand, til at lyve og fortælle mig at jeg stadigvæk er lækker med de mørke render og al den ekstra hud… Det er jo egentlig lidt meningen, når man lige har slæbt rundt på et styks baby inden i sig i 9 måneder.

Pis mig i øret … !

Udbryder min mor altid når noget går galt.
Sådan en situation stod jeg (igen) i tidligere i dag. Midt på Blegdamsvej med grædende baby og en tre-hjulet barnevogn ! Jeps, du læste rigtigt : Tre-hjulet, som i 3 hjul. Lige der midt i det hele, trillede det ene hjul simpelthen af barnevognen, KLONK! sagde det og Otto vågnede selvfølgelig og blev pisse forskrækket. Hvad gør man så?! Man fanger selvfølgelig det undslupne hjul og putter det på, men hov! der manglede lissom’ en del i midten af hjulet, så det kan man altså ikke bare sådan lige fixe når man er mig. Så frem med telefonen og prøve at få fat i min gode ven cykelrytteren, som er en fix-it type og som heldigvis bor på Nørrebro. MEN nej nej nej, han tager ikke telefonen og hvad sker så. Min telefon blinker lavt batteri selvfølgelig.. Aaaaarh Pis mig i øret!!

Nå, men det gik, jeg fik i meget laaangsomt tempo sneglet mig hjem til Vesterbro uden at tabe hjulet igen, og Otto faldt i søvn. Og det hele gik jo, som det altid gør. Men i et øjeblik kunne jeg virkelig mærke “overskudsbarometeret” ramme nul.
Hvem fanden taber hjulet på sin barnevogn? Kom nu on ! Jeg er ganske vist en smule vild (læs:klodset) med den barnevogn og hamrer hver dag ind i kantstene, cykler, hunde, mennesker – you name it, har sågar engang slæbt et butiksskilt et par meter hen af gaden med den. Må prøve at tage den lidt med ro og se mig for( og ikke prøve at jonglere kaffe, barnevogn og telefon på engang, kan ikke administrere det… åbenbart). Og i morgen ringer jeg til Emmaljunga fabrikken og bestiller en ny dims til mit hjul, så vi kan komme ud og trille igen ASAP.

Weekend

Så tog fredag røven på mig igen… Det er sjovt hvordan dagene flyder sammen, fredag kunne lige så godt være tirsdag. MEN alligevel er fredag (og lørdag) bare en tand mere ensom end resten af ugen, når man er på barsel altså. Og alene oveni.

I aften står den på chokoladekiks og serier, og jeg glæder mig faktisk. Min “spontane” tur i sidste uge har virkelig givet lidt ekstra energi, og det er ok at jeg ikke har planer i aften. Vi har været i mødregruppe idag og det er rigeligt adventure for en dag 🙂

Otto ligger og øffer inde i sengen, han er blevet en del bedre til det der med at falde i søvn selv, det er dejligt for det giver lige en time eller to hvor jeg bare kan flade ud og være mig selv. For bare en uge siden var det et lidt andet billede, og når jeg endelig efter 2 timers kamp listede mig ud i stuen med lysfølsomme øjne og sved på panden, var aftenen ligesom gået.

Så nu skal det nydes, jeg har allerede smidt mig i Fatboy’en og ser (for en gangs skyld) frem til en fredag aften alene, UDEN sure miner (fra min side, nu må vi se med ham robOTTO)

Glædelig fredag !

Rise and shine

klokken er nu 5.45, vi har været vågne i knap 40 minutter (rettelse: Otto er vågen, ved ikke helt hvad jeg er) Zzzzzzzzzzzzzzzzzz!

Der er lige blevet tændt lys i en af lejlighederne på den anden side af gaden, det gør mig glad! Jeg er ikke alene længere.

Så sov dog FOR HELVEDE!!

Jeg er ved at afprøve noget nyt, Otto skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Det har stået på i en uge nu, og nogle dage kører det super godt og han falder i søvn næsten med det samme, men andre dage virker det bare slet ikke, som f.eks idag…Det tog mig 2 timer at få ham til at sove. Han var så træt så træt, men ville bare ikke overgive sig. Han kastede hovedet fra side til side, sparkede dynen af, spyttede sutten ud igen og igen og igen og….. Jeg puttede, sang, aede, tyssede, snakkede laaaangsomt og stille, men blev mere og mere sammenbidt. Og nåede helt ud i at nærmest råbe ” SÅ SOV DOG FOR HELVEDE”, med det resultat at Otto spærrede øjnene op af forskrækkelse og begyndte at græde. Jeg fik med det samme dårlig samvittighed og tog ham op og vuggede og gyngede indtil han (og mine arme) sov.
Hvem fanden råber af en lille baby?! Ja, det gør jeg så. Simpelthen så konstruktivt altså, skide godt!
Nå, jeg må overdynge ham med ekstra mange kys i morgen, og håbe at han har glemt alt om den store stygge mor.

Godnat !

Så sov dog FOR HELVEDE!!

Jeg er ved at afprøve noget nyt, Otto skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Det har stået på i en uge nu, og nogle dage kører det super godt og han falder i søvn næsten med det samme, men andre dage virker det bare slet ikke, som f.eks idag…Det tog mig 2 timer at få ham til at sove. Han var så træt så træt, men ville bare ikke overgive sig. Han kastede hovedet fra side til side, sparkede dynen af, spyttede sutten ud igen og igen og igen og….. Jeg puttede, sang, aede, tyssede, snakkede laaaangsomt og stille, men blev mere og mere sammenbidt. Og nåede helt ud i at nærmest råbe ” SÅ SOV DOG FOR HELVEDE”, med det resultat at Otto spærrede øjnene op af forskrækkelse og begyndte at græde. Jeg fik med det samme dårlig samvittighed og tog ham op og vuggede og gyngede indtil han (og mine arme) sov.
Hvem fanden råber af en lille baby?! Ja, det gør jeg så. Simpelthen så konstruktivt altså, skide godt!
Nå, jeg må overdynge ham med ekstra mange kys i morgen, og håbe at han har glemt alt om den store stygge mor.

Godnat !

Breakdown på flæsketorvet

Og det er altså ikke mine lår jeg hentyder til. Næhnej, jeg har igen været på lørdags tur med min veninde Nanna (dog ikke på strøget denne gang, og heldigvis for det.) Vi kartede rundt i vesterbros gader med barnevogne, to-go latte og store armbevægelser. Da vi nåede kødbyen gad Otto ikke mere. Han skreg og skreg som aldrig før, det var umuligt for mig at få ham beroliget, og der midt på flæsketorvet brød jeg sammen. Heldigvis tog Nanna det som altid i stiv arm, og trøstede både mig og Otto. Og da vi begge var faldet til ro gik det jo smaddergodt det hele, og det virker nu enormt fjollet at jeg gik i stykker over lidt (ej ok, meget) gråd.
Det er en dejlig dejlig lørdag og hvor heldig har man lige lov til at være?! Helte veninder, lækkerbebs (som nu sover trygt ved siden af mig) solskin og kaffe…