At synge pt. 2

For knap et år siden skrev jeg om det at synge for sit barn. Jeg blev i dag mindet om indlægget, da jeg blev stoppet af en vildt sød pige på Nørreport st. Hun er læser af bloggen og ville bare sige hej. SÅ hyggeligt (og meeega sejt), jeg anede ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv og var med garanti ildrød i hovedet og herre kikset. Nåmen anyways. I hvert fald snakkede vi lidt frem og tilbage og hun fortalte om hvordan hun havde videresendt indlægget om at synge, til en nybagt mor, som følte sig som en kæmpe fiasko, netop pga manglende tekst-husknings-evne (det kan man godt sige).

Og så tænkte jeg at det var på tide med en update.
Jeg synger stadigvæk de hjemmelavede ala “så sov dog, for jeg skal altså tisse”, “For fuckihelvede fald nu i søvn”, “er du seriøst stadigvæk vågen”og så har jeg lavet et remix af klappeklappekage, som fader over i brobrobrille (ja undskyld men det er sgu da samme melodi), men ellers tror jeg jeg er blevet rimelig skrap til de rigtige sange, jeg bliver sikkert klogere når Otto retter mig om et par år. Sikkert samtidig med at han finder ud af at en slukket ovn ikke er varm og at katte ikke sige vov …

Godmorgen

HA! Som om.. Har været oppe i snart 5 timer…

Der er en del, som spørger mig hvad man laver når man sådan går hjemme og hygger sig (?)
Jooo ser du, nu skal du bare høre:
Kl. 6 15 (sharp): Bliver vækket af meget frisk dreng.
Kl. 6:45: Jeg overgiver mig efter at være blevet kravlet rundt på lidt for længe, og står op.
Laver havregrød og kaffe – fodrer barnet – bader barnet- drikker kaffen – giver barnet tøj på – leger på gulvet- skifter garanteret en lorteble (eller 2).
Kl. 8.30-ish og vi klar til at gå. Ud i verdenen, først på lokal kaffebar på Enghave plads, where everybody knows my name, eller i hvert fald Otto’s.
2 store latte senere, går vi på legeplads hvis vi altså ingen playdates har, og det er sjældent, for guess what, man går jo i vuggestue når man er fyldt 1 år (bitter bitter bitter) – barnet spiser banan og knækbrød.
Kl. ca 11: Barnet falder i søvn på vej hjem fra legeplads- rydde op – opdatere facebook status -ringe til veninder, som alle er på arbejde og slet ikke har tid til at snakke, men bare-sur-røv-for-jeg-har-været-oppe-længe-og-har-brug-for-kontakt-nå! – drikke mere kaffe -måske sætte en vask over -spise morgenmad, som desværre ofte består af kage, slik, frugt eller ja bare mere kaffe.
Kl. 13 vågner barnet og vi (læs:han) spiser rugbrødsmadder eller rester fra aftensmad- skifte ble og tøj – lege lege lege – ned og handle – vi peger på og tæller cykler, biler og duer hele vejen ned i Netto og tilbage – vi læser bøger og spiser frugt og kiks – hygge på sofaen med dyne og bøger eller fjernsyn – barn falder i søvn- jeg laver mad – spise – rengøre barn, væg, gulv og bord – lege lege lege – nattøj – tandbørste – bog og putte – Godnat (ca: kl 20). Og så står den igen på oprydning, telefon, cigaretter på bagtrappen, chokolade, fjernsyn, computer – aaaaah! kl 23:30 : Godnat !

I love my life, gider sgu da overhovedet ikke at ha et arbejde. Mangler slet ikke udfordringer eller voksenkontakt. Gider heller ikke ha en kæreste, toblerone og prince er rigeligt …
Mener det !

Et friskt pust

jaja jojo jeg VED godt at det er helt spændende og uuuh hvad mon der er sket… Men bliver lige nødt til at vente lidt med at dele det på bloggen… Af respekt for alle involverede parter.
Så indil da, her er lidt stemningsbilleder fra de sidste par uger i barsels land 🙂





Sådan der

så er jeg tilbage, fuld af energi og overskud …

Nååårhnej ! På ingen måde, vi sover stadigvæk ikke, Otto insisterer stadigvæk på at det er kedeligt herhjemme og så er jeg blevet syg.
Halsbetændelse, feber, snot ! Hele molevitten…
Men det er forår, solen skinner, fuglene synger, Otto er glad (når vi er ude) og jeg er også glad, men træt – for helvede hvor er jeg træt ! Og har jeg forresten sagt at min barsel slutter om mindre end tre måneder?! og at jeg panikker ?! Helt vildt!!

….

F O R Å R

Eller hvad? Var det virkelig det ?! Nå, men dejligt var det – Foråret i går. Vi var ude hele dagen Og drak kaffe i stride strømme, besøgte enghaveparken 3 gange og var på cafe med skønne mennesker. Og så viser det sig at Otto er et kendt ansigt på vesterbro, vi blev i hvert fald op til flere gange mødt med sætningen: “Hej Otto, og hej Otto’s mor!” ….
Sådan er det når ens far er trofast café gænger.



Maaandag

Og man fristes til at bryde ud i sang, for jeg har nemlig sovet !
Fra 22 til 7:30 med kun en enkelt afbrydelse tidligt i morges. Oh joy!
Med søvnen kom overskuddet og jeg kan nu sagtens klare ugens udfordringer, såsom nullermændende i hjørnet og den sure dame hos pladsanvisningen, (jaaa, jeg har jo allerede før pointeret at barselslivet er actionpacked)…

Udfordring 1: at få tøj på den sprællende øgle, der netop nu ligger på mit gulv og skælder ud.

Go go go

Forårs fredag (med lidt sne på)



Bitterhed og Superkræfter

Når man bliver mor får man superkræfter, som gør at man kan undvære søvn og mad i flere dage. Når man bliver forladt bliver man bitter. I dag har begge været i spil. Superkræfterne fik jeg brug for da Otto ville ikke sove, som i overhovedet ikke. Han stod op fra sin eftermiddagslur ved 15 tiden og besluttede sig så ellers for at holde fest indtil kl 22.30. Jeg er fuldstændig baldret, og helt ved siden af mig selv af udmattelse. At freelancer så ringede fra en cafe for en time siden, helt overskudsagtig, gjorde ligesom ikke sagen meget bedre. Jeg bed (hug)tænderne sammen og kom igennem samtalen uden at skælde ud, men hold kæft jeg er bitter. Så sidder han der og sipper cortado og bekymrer sig om arbejde og deadlines, mens at jeg vader op og ned af stuegulvet med VORES barn og synger “sov nu for satan i helvede ” for tyvende gang. ØV hvor er det uretfærdig, jeg vil også stresse over arbejde og møde spændende mennesker og drikke stærk kaffe på cafe og ryge cigaretter og og og ØV!!!

Kontraster

Det her barselsliv bliver hurtigt det samme trummerum – Nåja, lige afbrudt af en druktur i ny og næ. Men i dag har været en skæg blandning af mit nye og mit gamle liv, plus en indblik i det liv, som kommer efter barsel. Dagen startede med mødregruppe og gåtur, og i eftermiddags trak jeg så i gylpefrit tøj og høje sko og blev kørt ud til et stort fotostudie i nordvest, hvor jeg skulle til møde vedr. noget arbejdsrelateret, med rigtige voksne mennesker (som ikke lige har født). Jeg snakkede en masse om arbejde, drak kaffe, grinede, var tjekket, fik ros og nævnte ikke Otto en eneste gang (ikke helt rigtigt, men tæt på ik!)
Det resulterede i en mærkelig blandet følelse af savn til mit før-barsels liv, og en skræk for nogensinde at skulle tilbage på arbejde sådan for real. ELSKER at være på barsel, men elsker også mit job – men ved tilgengæld at det ikke bliver det samme som før, da det er for tidskrævende og for ustabilt. Har også planer om at begynde at læse, og så er det pludselig tre ting der skal spille. PYYYYH… Tager lige en tår vand og en breather inden jeg skriver videre.

Efter 1 times telefon snak med min Guru (ej sådan en har jeg slet ikke, det er såmænd bare min veninde Rachel ude på nørrebro) er jeg nået frem til at jeg vist lige skal klappe hesten og nyde nuet. Det bliver aldrig det samme som før, og gudskelov for det. For det har vist aldrig været så rosenrødt som jeg lige huskede det.

Fredag

Godmorgen og glædelig fredag.
I dag er en af de slags dage hvor jeg har virkelig mange ting planlagt. Sidder nu med en kop kaffe og lader op, det har været en hård nat med en vældig snottet baby som vågnede ca. en gang i timen, og som snorkede når han endelig sov.

Om lidt pakker jeg barnevognen og bevæger mig ud i sneen, og vender først tilbage i eftermiddag, efter en dag med shopping, cafeture og andre barsels aktiviteter. Og i aften tager jeg mor-etiketten af og skal først og fremmest drikke vin med damerne på 5 sal, for derefter at drage mod det mørke amager, hvor jeg skal spise mad med en rar (og virkelig pæn) mand.