I øvrigt #90

Har jeg aldrig tidligere forstået voksne, der sov middagslur. Nu har jeg selv fået den fabelagtige vane mindst én gang hver weekend – i selskab med mine døtre. Slog det mig den anden dag, at Chokofanter smager væsentlig mere af vanilje end af choko. #breaking Tog jeg bussen med dobbeltklapvognen for første gang i sidste uge. Det gør jeg aldrig igen. Forlod den proppede bus i tårer, tre stop for tidligt. Og grådråbte sarkastisk ‘Tak for hjælpen’ gennem bussen, da jeg endelig, med meget besvær og himmelvendte øjne som publikum, havde bakset vogn, børn og mig selv ud. Har jeg genopdaget hvor optur banankage smager! Og jeg kan ikke engang specielt godt lide banan. Lider jeg slet ikke af festival-Fomo i...

I øvrigt #89

Troede jeg at jeg havde tandpine den anden dag og gik naturligvis i panik. Det viste sig at jeg havde bidt mig selv i kinden, gudskelov. #tandlægeangst Spørger mange af jer ind til Pelle. Vores kat. Han er flyttet hjem til mine forældre, sammen med deres gamle sure kat Elmer. De to er heldigvis blevet BFFs. Der er flere grunde til, at han måtte flytte, som jeg måske kommer ind på en anden god gang. Har jeg endnu ikke fået smagt den nye Baileys iskaffe. De er udsolgt fucking hele tiden. Blander jeg altid Bette Midler og Barbra Streisand sammen. Kan jeg ikke fordrage honning, men elsker alt der er honningristet. Får jeg altid viklet høretelefoner fuldstændig åndssvagt meget ind...

I øvrigt #88

Har jeg alt for sent opdaget at DR er begyndt at vise 3. sæson af den amerikanske Gift ved første blik,  og nu er de første mange afsnit udløbet. Pis. Er Loulou begyndt at kunne grine, og det er simpelthen det mest nuttede ever! (Synes hendes forældre i hvert fald) Tror jeg også at grinebideren er ved at få en tand, men jeg kan, på trods af at det er tredje barn i rækken, simpelthen ikke huske hvornår de ‘plejer’ at få de første tænder Forstår jeg ikke hvor sommervejret blev af, og bliver decideret trist ved tanken om at resten af sommeren bliver grå, blæsende og kold. Har vi til gengæld lige besluttet os for at rejse til noget...

I øvrigt #87

Har jeg muligvis den mest skizo musiksmag ever. For tiden hører jeg for eksempel primært Justin Bieber og Wu Tang. Har jeg skiftet Snapchat ud med insta Stories efter at der havde forvildet sig nogle ret specielle følgere forbi snappen. Sjældent (aldrig faktisk) har jeg set så mange tissemænd. Det gad jeg ikke. Så Fredagsfølger er rykket til Instagram (for nu). Kunne jeg sagtens leve af hyldeblomstsaft… gerne med et skud gin i, som har vist sig at være en himmelsk kombi. Sov Loulou og dermed også jeg i seks sammenhængende timer i nat. Jeg har det helt mærkeligt i dag. Udhvilet. Det er nyt. Er der tydeligvis noget helt vildt ved en dobbeltklapvogn. Folk stopper op konstant og kigger,...

I øvrigt #86

Er Loulou vokset ud af alt sit tøj, og jeg er mærkeligt sentimental omkring det. Brugte jeg min lørdag aften på at webshoppe en voldsomt dyr klapvogn og spise Cheerios. Eddermame ikke særligt sexet. Er vi næsten kommet på plads i den nye lejlighed. Mangler faktisk ‘kun’ børneværelset. Der kommer snart en lille roomtour til jer. Har jeg Loulou med på kontoret i dag. Det er hun heldigvis god til. Skulle jeg hilse jer allesammen fra min mand og sige tak for den varme modtagelse af hans ‘lille’ projekt. Er den to-årige umulig at putte om aftenen. U-mulig. Det samme er hende på syv uger, så det er rigtig hyggeligt hjemme hos os om aftenen for tiden. Har jeg opdaget,...

I øvrigt #85

Ser det egentlig ret fjollet ud, at man har øjenvipper under øjet, sådan hvis man fokuserer på det. Det gjorde jeg den anden dag i spejlet, og fik grineflip… Aner jeg ikke hvordan vi skal transportere vores kæmpe kaktus, når vi skal flytte. Den er både tung, uhandy, og den stikker af helvedes til… Kommer der nyt ‘Voksen ABC’ på mandag. Har Baileys åbenbart lanceret en iskaffe. Jeg har ikke smagt den endnu, men jeg ved allerede nu godt, at det højst sandsynligt bliver svært at styre. Har jeg endelig taget mig sammen til at købe et rigtigt kamera, så NU skal der laves film og videodagbøger til jer. Stillede Otto mig spørgsmålet: ‘Er du egentlig berømt, mor?’ … Efter...

I øvrigt #84

Indeholder reklamelinks Har jeg lyst til at skille mig af med alt mit tøj og starte forfra. Jeg ved ikke om det bare er en ‘efterfødselsreaktion’ som jeg fortryder om fem minutter, men jeg tror godt I kan forvente en form for flyttesalg snart. Og kontakt mig gerne, hvis der er noget specifikt I er interesseret i at købe. Er vi gået i gang med at planlægge flytning, og det viser sig at folk selvfølgelig er på arbejde d. 1. maj, som er en mandag. Så vi bliver fem flyttemennesker, hvoraf den ene er en form for regnorm uden mavemuskler (mig). Har jeg muligvis spist ældstebarnets påskeæg og givet Hector, klassebamsen, skylden… Er jeg lidt i krise over de manglende...

I øvrigt #83

Overvejer jeg at få bygget lidt ekstra på den ene af mine tatoveringer, da den er blevet lidt grålig og smattet i det… Er det måske ikke en god ide at tage tatoveringsrelaterede beslutninger når jeg er i massivt søvnunderskud. Har jeg ikke spist sukker i fem dage! Eller altså jeg har ikke spist kage og slik og den slags. Det havde taget overhånd, besluttede jeg, da jeg tog mig selv i at spise en pakke pålægschokolade i mangel af bedre – så jeg gik lige kold tyrker på den. Det skal belønnes. Med at bage en snickerskage tænker jeg. Jeg er jo kun et menneske. Og et bedre et på sukker, bilder jeg mig ind. Kom der er nyt...

I øvrigt #82

Kan jeg enormt godt lide Sofie Linde, men jeg har sjældent grint så meget som da min mand under X factor i fredags tørt spurgte ‘Hvorfor faen hun altid er klædt ud som en stor Pokemon’. Kommer der nyt fra ‘Voksen ABC’ i morgen efter to ugers pause. TAK for tålmodigheden. Kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har drukket en varm kop kaffe. Eller spist varm mad. Kan jeg faktisk heller ikke helt huske, hvornår jeg sidst var i bad. Så det er nok længe siden. Glæder jeg mig til at jeg må træne igen. DET havde jeg aldrig troet jeg ville sige, eller mene. Men det gør jeg virkelig. Og ikke kun fordi at mine overarme og lår...

I øvrigt #efterfødslen

Er det så skørt at tænke på, at jeg for en uge siden på det her tidspunkt ikke anede, at jeg ville føde 10 timer senere. Fik jeg meget ros for at se godt ud, for en der lige havde født, da jeg snappede i dagene efter fødslen. Tak! Jeg har det også godt. Men in all fairness skal det måske lige nævnes, at jeg altså var iført netunderbukser og en slags voksenble-anordning. Det kan en efterfødsels-glow og en god concealer trods alt ikke gøre meget ved. Er min krop først i dag ved at finde sig selv. Maaaan, hvor har jeg været øm i alverdens muskler og led. For ikke at tale om bryster, der starter helt oppe i...

I øvrigt #MensViVenter

– Har jeg nogle virkelig gode hårdage for tiden. Det slutter nok ret meget med fødsel, baby og amning. Så jeg forsøger at nyde det lidt ekstra. – Er mine ansigtsdage til gengæld knap så gode. – Må jeg nok indrømme at jeg bliver lidt forpustet af at tænke på alt det der skal ske de næste måneder. I særdeleshed det med den der baby lige om lidt (altså som i nu nærmest) og flytning om seks uger. – Begynder jeg måske, at synes det er lidt mærkeligt at skulle fra Vesterbro. Lidt. – Er det nok meget godt at de chokoladeovertrukne Oreos ikke er i fast sortiment på det danske marked … Jeg tror ærlig talt ikke, at jeg...

I øvrigt #81

Kalder Uma på Otto som det første om morgenen, og det lyder så åndssvagt sødt at jeg er ved at revne over det. Bortset fra når det sker inden klokken 6. Har vi, apropos ovenstående, taget den ene side af Umas seng, så hun selv kan stå op (hun var begyndt at kravle opover tremmerne) og jeg synes pludselig hun er enormt stor. Er der begyndt at køre en del Doctor Mcstuffins (det hedder det sgu) herhjemme, og mit syge perverterede sind er ved at eksplodere over hvor mange upassende referencer der er i det. ‘Åh nej, kuglen ryger hele tiden ud. Bare rolig, jeg vil gøre alt for at få dillen til at tygge… eller sluge, eller guffe’ Eller hvad...

I øvrigt #80

Var det virkelig grænseoverskridende for mig at udgive gårsdagens indlæg, men for fanden, hvor har I været søde. Det er I i øvrigt altid. Tak. Er vi nu næsten igennem februar og jeg har endnu ikke fået anskaffet mig en 2017 kalender. For en, der helst skal skrive alle aftaler ned på papir er det ret problematisk. Viser det sig at de bedste snegle OVERHOVEDET findes i den lille bager i Westmarket. De hedder snaskesnegle (!) og de er syge. Altså gode syge. #SelvTak Har vi ikke noget sofabord for tiden, men jeg forudser at jeg kommer til at bruge en del tid i sofaen når der kommer en baby, så nu har jeg bestilt et. Det er det her...

I øvrigt #79

Havde jeg ikke blærebetændelse (tak til jer der har spurgt). Tilgengæld har jeg ret højt blodtryk og lav blodprocent, hvilket egentlig, i mit ikke lægeagtige hoved, er en lidt sær kombination. Gad jeg godt vide om det overhovedet er muligt at ramme Jackpot i bonushjulet i Candy Crush Spiller jeg ret meget Candy Crush for tiden. Om natten, i selskab med plukveer og halsbrand. Findes Fredagsfølger stadigvæk på Snapchat (@sneglcille), og det ser ovenikøbet ud til, at jeg igen kan dele videoerne med jer herinde også. Efter næsten et års pause, hvor lyden konsekvent gik ud af sync når jeg downloadede min story. Men det virker vist nu, Fingers crossed. Har jeg nu skrevet ‘hindbærsnitte’ i søgefeltet på en net-Helsehop...

I øvrigt #78

Kan det næsten ikke passe, at det ikke er til at opdrive studenterbrød på Vesterbro?! Så bliver det sgu for fashionabelt til mig. Jeg skal bare bruge et (måske to). Med glasur. I går helst. Har drengene i mit liv (og mit hjem) fundet en ny hobby, hvor de limer ispinde sammen i forskellige konstruktioner. Virkelig sejt og fedt, men, der er bare efterhånden lim og træpinde alle steder. Man kan jo håbe at det ender ud i en form for tilbygning, eller måske en femværelses med sø-udsigt og altan som vi kan trille ned i Kartoffelrækkerne. Brugte jeg i går 800,- i Panduro Hobby, blandt andet på materiale til ovenstående, og på perler til Uma. Perler som hun indtil...

I øvrigt #77

Siger Uma stadigvæk ikke Mor. Dog er ‘Attafar’ (den anden far) som hun har kaldt mig længe nu, ved at blive udfaset. Nu kalder hun mig ‘Shija’ og jeg bilder mig ind at det er Cecilie eller Cille hun forsøger at sige … Så foretrækker jeg næsten ‘Den anden far’ Siger hun til gengæld ganske fejlfrit ord som: Morgenmad, traktor, pizza og sutsko. Er jeg virkelig glad for skarpe kemiske lugte for tiden. Pludselig er lugten af lak, lim, olie, maling og acetone himmelsk i min næse… ? WTF, baby?! (Bare rolig, jeg går ikke og sniffer. Går måske bare liiiidt langsommere forbi tankstationer, byggepladser og malerbutikker) Tror jeg muligvis, at vi har et navn til baby. Det har jeg...

I øvrigt #76

Hører jeg ret meget Mariah Carey for tiden. Det gamle. Jeg aner ikke hvorfor, men det passer ikke så godt ind til mit ry som gangsta’ rapper på kontoret Er det simpelthen så praktisk og luksusagtigt med en jordemoder lige ved hånden altid. Hun har for eksempel fastslået at baby ganske rigtigt har stillet sig på hovedet i mit bækken Eksploderede min Snapchat nærmest i kommentarer i går, efter en række snaps med en syngende og dansende Uma. På Instagram gættes der lige nu på hvilken sang, der synges. Det kunne være alt fra Bieber til noget med en bager. Kunne ‘Hit med sangen – Junior’ måske faktisk godt være et koncept DR skulle overveje. Holdte Andedammen julefrokost på Madklubbens...

I øvrigt #75

Skrives dette på endnu en søvnløs nat. Tak for rådene ellers. Men mest tak for at lade mig vide, at jeg ikke er den eneste. Det er på en måsde hyggeligt at vide, at vi er flere med samme skavank. Craver jeg Thousand Island dressing i de her dage, hvilket især er mærkeligt, da jeg vist egentlig aldrig har smagt det Er der en favoritvideo på vej til jer. Godt nok med lidt lav lyd, da min mikrofon står på kontoret, og jeg har filmet den herhjemme. Den kommer i morgen. Skal jeg spise ude resten af årets aftener. Altså på nær den allersidste. Der laver vi tre-retters – I børnehøjde, så noget med frikadeller, sovs, chips og cheesecake. Har...

I øvrigt #74

Kan jeg ikke længere stå imod min trang (ja trang!) til havregrynskugler. Jeg er alene hjemme i aften og der skal rulles kugler (HA!) til den helt store guldmedalje. Er jeg SÅ træt af sygdom. Jeg er træt af at have syge børn, at læse om at andre er syge, selv at skrive om det, og nu også af den lede forkølelse jeg kan mærke er ved at snige sig ind på mig med hastige skridt. Gå VÆK! Holder jeg nok blogfri henover julen, men jeg tænker, at I gør det samme. Spiste jeg cupnoodles til frokost, og lugter nu voldsomt af karry. Men det gør resten af Andedammen heldigvis også. #Bloggerliv Kan jeg ikke holde ud når magasiner bruger...

I øvrigt #73

Er det måske bare mig, men for fanden, hvor er radioværter skabede at høre på. Vi har altid radioen kørende på kontoret og jeg tager mig selv i flere gange dagligt, at blive alvorligt irriteret. Kom jeg den anden dag i tanke om, at min mor bildte mig ind at chokolade, var en af ingredienserne i russisk salat da jeg var barn. Sikkert for at lokke mig til at smage. Det har jeg så troet på indtil jeg var 25. Har jeg det som om, at jeg har delt ovenstående punkt med jer før. Har nogen købt snebolde og mini-skilpadder til kontoret, og jeg kan naturligvis ikke styre det. Overhovedet. Er Lukas Graham (og dermed min svoger) nomineret til 3...

I øvrigt #72 Med chokoladepopcorn!

Sad jeg vågen til klokken 2 i nat, på den hyggelige måde, hvor tiden ligesom bare forsvandt, mens jeg i ro og mørke arbejdede, handlede ind til weekenden og hørte podcasts. Blev jeg vækket klokken 3:10 da Otto kastede op i vores seng. Arbejder jeg i dag fra et fort af dyner, med en bleg splattet dreng i fodenden. Ret hyggeligt. Er dagens Fredagsfølger på Snapchat derfor lidt mindre actionpacked end normalt. Bilder jeg mig selv (og sommetider også andre) ind, at man undgår impulskøb når bare man handler på nettet. Det er løgn, vidner nattens Nemlig.com bestilling om. Har jeg vist aldrig delt en af mine favoritsnacks med jer? Chokoladepopcorn. Find ‘opskriften’ nederst. Både den billige/hurtige som er den...

I øvrigt #71

Er der præcis fem timer til min date. Jeg glæder mig! Bør jeg måske barbere mine ben, der nærmest også en workout #multitasking Skal jeg selvfølgelig have en af mine Goya kjoler på og får dermed indviet den prikkede af slagsen (Affiliatelink) Er denne her baby jeg går rundt med i maven uden sammenligning den mest aktive baby jeg nogensinde har båret på. Shit, der er knald på. Døgnet rundt. Virker intet mod min natlige halsbrand. Intet. Har prøvet alt. Spiser ikke inden jeg går i seng. Holder mig så vidt det er muligt fra syreholdige madvarer (selvom jeg har onde appelsin/klementin cravings), spiser mandler og havregryn i et væk, og har efterhånden været hele apotekets udvalg af syreneutraliserende remedier...

I øvrigt #70

Er mine drenge på vej hjem. Sådan rigtigt denne gang. Om seks timer er de her. Var jeg vågen fra klokken 02 til 23 i går og havde i alle 21 timer nerverne og følelserne helt udenpå – I nat har jeg sovet, men føler at jeg har tømmermænd. Sådan nogle grumme fernet branca agtige tømmers. Bamsestøvler?!  Nej! ‘Men de er bløde og varme!’. Stadigvæk nej! Har Uma lært at sige ‘Pizza’, hvilket hun nu råber på flere gange om dagen. Det forstår man jo godt. Viser det sig at jeg har taget 13 kilo på. På fem måneder…. Tror vist lige, at jeg skal til at slappe lidt af med de der honninghjerter. Brændte jeg min hånd ret slemt...

I øvrigt #69

Koster et honninghjerte i Emmerys 49 kroner… Og der hører hverken en fodmassage eller et blowjob med. Jeg har spurgt. Men det er økologisk. Er min yngste og lækreste kollega aktuel med en undertøjskollektion for Missya og jeg er helt stolt. Det er skide pænt, og selv os med et par børn i bagagen (og maven) kan altså være med. Jeg er selv flyttet ind i denne her for eksempel. Var der en den anden dag, som spurgte hvad jeg egentlig vil gøre hvis jeg skal føde en fredag. Altså lige oveni Fredagsfølger på Snapchat… Og jeg ved det ærlig talt ikke. Men jeg snapper altså ikke min fødsel. Dog ikke. Selvom det kunne være ret banebrydende. Eller måske bare...

I øvrigt #68

Drak jeg en slurk af min mands iskolde dåseøl den anden dag og det var himmelsk! Kører der en del Bamses Billedbog herhjemme for tiden, så meget at jeg har introsangen på hjernen, kronisk. Er det som om at det lyder helt forkert, når det ikke er Søren Hauch Fausbøll, der er bamses stemme. Har jeg i nu tre dage ikke kunne bruge hverken ‘Saved Items’ funktionen eller lægge noget i min shoppingbag på ASOS. Tænker om de mon har lagt mig på is. Er min mand i skrivende stund ude og spise med en af mine allerbedste veninder, i Dubai, og jeg er ved at boble over af lykke på grund af det. To mennesker jeg elsker og savner,...

I øvrigt #67

Drømte jeg at baby var lavet ud af brunkager, og tænker umiddelbart at det kan være et tegn på at jeg skal stoppe mit misbrug, eller i hvert fald nedsætte mit indtag af de brune tørre kager. Vil jeg gerne vide, hvornår der kommer honninghjerter på hylderne??!! Kom nu! Synes jeg normalt at varm rødkål er noget af det ulækreste, well guess what?! Min plejehjemsbaby digger det, og jeg fik det heldigvis serveret i går. Begynder man lidt at fornemme et juletema i mine preggo-cravings. Har jeg ikke sovet så meget i nat. Har MD scanning om et par timer, og har simpelthen så meget kvalme over det. Blev Leo seks år i går, i dag kommer han hjem til...

I øvrigt #67

Er jeg muligvis den eneste, der synes at trøffel har en væmmelig smag, og lugt. Har jeg gået her og været smålun på Abdel Aziz, og så er han til mænd. Nåhja, og jeg er lykkeligt gift. Selvfølgelig. Skal jeg til frisøren på tirsdag og jeg skiftevis taler mig selv fra at bede om pandehår og page. Jeg tror heldigvis at min frisør læser med her. Ingen pandehår og page, Mie! Er der 50% hos Hvisk i de her dage (affiliate link) Fylder Dylan McKay åbenbart 50 år i dag. Ja, eller altså skuespilleren. Har jeg forelsket mig i et pigenavn. Det er perfekt! Nu skal jeg bare lige have min mand overbevist… Navneføljetonen starter i øvrigt snart. Var det...

I øvrigt #66

Begynder jeg så småt at forstå folks hate på offentlig transport. Når det ikke fungerer er det eddermame noget lort. Synes jeg for tiden at havregrød med æble og karamel ovenpå er noget af det lækreste. Er min graviditetsacne væk! Væk væk væk. Hurra. Savner jeg min mand så meget, at jeg har svært ved at vente til i morgen, hvor han kommer hjem. Har jeg indført rugbrødsforbud i vores hjem. Kan ikke holde hverken smag, lugt eller synet af det ud. Sindssyge hormoner. Er jeg så overvældet over, hvor mange opbakkende beskeder jeg har fået, efter den virkelig underlige og nedladende amme-kommentar i indlægget tidligere. Det er så sødt af jer, at have min ryg på den måde. Lover...

I øvrigt #65

Er jeg nu fire gange (på små to uger) endt med at komme til at spise den madpakke jeg havde gjort klar til næste arbejdsdag, allerede samme aften. Så meget for at være velforberedt. Trænger jeg til at blive klippet. Er bare helt barnligt blevet så glad for endeligt at være blevet langhåret, at jeg ikke helt kan tage mig sammen til at bestille tid. Har jeg stadigvæk ingen telefon… Og bliver langsomt, men drønsikkert vanvittig. Rejser Otto og jeg på en pressetur til Disneyland Paris i morgen, og det er svært at spotte hvem af os, der er mest oppe og køre. Tror muligvis det er mig. Låner jeg min mands telefon fra i morgen, så jeg kommer til...

I øvrigt #64

Opfører mit tandkød sig helt vanvittigt. Kan knap nok spise en thebolle uden at det ligner en splatterfilm i min mund. Håber sådan at det ‘bare’ er på grund af graviditeten. Var lejligheden vi så på den anden dag en decideret joke. Til gengæld var den også virkelig dyr. Skal jeg ind og se Vild Med Dans i morgen, og selvom jeg glæder mig, må jeg indrømme at jeg faktisk aldrig har set et helt VMD program før. Plejer bare at spole frem til dem jeg gerne vil se. Drømte jeg i nat at min lille nye sorte bil hele tiden blev stjålet. Jeg har hverken kørekort eller nogen lille sort bil… Er vi næsten færdige med Harry Potter 2,...

I øvrigt #63

Er der ingen, der har fortalt mig, at det var i aften, der var premiere på Den store bagedyst! Hallo! Hvad er det med gravide og kakaomælk? Hvorfor elsker vi det allesammen? Har jeg købt gummistøvler med spiderman på til Uma. Alternativet var noget lyslilla Frost. Tænker jeg lige så godt kan udsætte den æra så længe som muligt. Lider jeg af aftenkvalme og kan intet indtage efter klokken 16, udover brød med smør og hyldeblomstsaft. Har Otto opdigtet en historie om en mand, der spiser børn, som kommer forbi skolen på udvalgte tidspunkter. Han digter videre på den hver dag. Det er lidt uhyggeligt, men virkelig også spændende. Bør sgu skrive det ned og sælge lortet. Elsker jeg seriøst...

I øvrigt #62

Blev jeg midt i en cykeltur på en brostensbelagt gade, mindet om at jeg vist snart skal i gang med at træne igen. Tror simpelthen ikke på, at det er meningen, at man skal kunne mærke sin armhud blævre så tydeligt. Smadrede jeg skærmen på min telefon for snart en måned siden og har endnu ikke fået den indleveret til reparation. Glasskår i fingre og ansigt er derfor en hverdagskost jeg ikke længere bemærker. Var jeg faktisk oppe og træne i lørdags. 16 minutter senere måtte jeg gå hjem, helt forpustet. Jeg giver totalt graviditeten skylden. Skal jeg til Canas fødselsdagsfest på lørdag og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal holde mig vågen til senere end klokken 21. Har...

I øvrigt #61

Har jeg bestilt tid hos tandlægen. Meget voksent… Hvis altså det ikke var fordi, at jeg havde aflyst den igen. Cyklede jeg i går cirka 6-8 meter med en bi (hveps?) i trøjen, uden at gå i panik og uden at blive stukket. Succes. Var Ottos fødselsdag i tirsdags en kæmpe succes med Tivoli, Pizza og donutkage (en stabel donuts med flag i – Så nemt, så pænt). Tak for de mange fine beskeder både her, på de sociale medier og i virkeligheden. Skal vi også lige huske at tale lidt mere om Stories på Instagram. Jeg er klart en snapchat dame, særligt fordi at Stories loader så ulideligt langsomt og ofte går i kludder. Det oplever jeg i hvert...

I øvrigt #60

Har vi så mange bananfluer for tiden, at jeg ikke orker købe frugt. Pariserbøf. Jeg tænker virkelig meget på det. Må opfinde et vegetarisk alternativ. Asap. Måske med de her bøffer. Har jeg fået lige præcis, hold nu fast, 16 henvendelser fra folk, der vil købe vores lejlighed. Kære people, vi ved slet ikke om vi skal flytte, og desuden tror jeg ikke vi sælger den, hvis vi skal flytte. Den er et scoop og vil være perfekt til vores unger, når de bliver voksne. Har jeg både set Orlando Blooms og Justin Biebers diller i denne uge og det er på en eller anden måde ret overvældende for en gift kvinde som mig. Tabte jeg en Toms skildpadde på...

I øvrigt #59

Er det egentlig utroligt, at når nu jeg ikke bryder mig specielt meget om cola, faktisk elsker alt med cola-smag. Cola vingummi og cola is! Fandt jeg nøglerne i en skuffe på børneværelset Har vi måske droppet Bali igen. Økonomisk ved vi ikke helt hvor vi står, nu når min mand har været syg og jeg stadigvæk er nyopstartet. Er vi herhjemme ikke de mest økonomisk fornuftige mennesker i verden. For eksempel har jeg i sidste uge købt vitaminpiller for 1200,- Skal vi sgu se på et hus. Udenfor byen. HVAD? Ja. Sgu. Jeg er ikke helt overbevist, men kan godt se at det er freakin’ optur sted (og til jer der følger med på Snapchat: nej, det er ikke...

I øvrigt #58

Har jeg endnu engang fucket op i numrene på de her lister. Så der mangler vist en 56 et sted. Bruger jeg åbenbart væsentlig flere stykker pålægschokolade på mine chokolademadder end almindelige mennesker. Freelancer var i hvert fald ved at falde ned af stolen af grin, da han så mig bygge et stykke brød op med chokolade. Jeg kører dobbeltlag… Og måske lidt udover-kanten-lag også. Har vi kun haft et barn de sidste par dage og det er virkelig sært. Til tider næsten lidt for stille, og vi glæder os til Otto igen kommer hjem i morgen og til på søndag hvor Leo også kommer, så vi kan få lidt gang i hytten igen. Havde vi Uma med ude og...

I øvrigt #57

Havde Uma og jeg den hyggeligste weekend uden drengene. Det er jo ingen sag at have et enkelt barn! (i hvert fald ikke når man plejer at have fuldt hus) Fjernede jeg i går min første flåt. Eller det vil sige jeg skulle have fjernet den. Fra Ottos ryg. Men den sprællede (!) og mindede lidt om en edderkop, når man rørte den, så Freelancer fik æren. Er jeg simpelthen så langt nede i gear i de her dage. Jeg giver sommerferien skylden og er ret lykkelig for at min familie er i samme sindsstemning Skal vi se på et sommerhus i næste måned, og jeg er nærmest allerede flyttet ind, mentalt. Sagde jeg lige at vi var nede i...

I øvrigt #55

Støder jeg oftere og oftere på ordet ’sgutte’ og jeg ved ikke hvad det betyder. Sgu ikke, måske. ? Stiger man åbenbart på midt i busserne nu og ikke foran. Forstår jeg ikke debatten om pædagoger, der ikke må kysse børn. Hold dog op. Umas pædagoger har ved flere lejligheder plantet et kys på hende, og jeg synes det er vidunderligt. Er noget gået galt da jeg gjorde SØNDAGSSHOPPING klar til jer, ser jeg nu, og der findes nu kun et halvt indlæg i mine kladder. Det kommer senere i dag. Lader det til at jeg er det sidste menneske i verden, der aldrig har sin telefon med på toilettet. Som i aldrig. Var jeg på restaurant i fredags, og...

I øvrigt #54

Har børnene og jeg ikke sovet hjemme siden torsdag Er jeg pisse træt af meningitis Er jeg næsten lige så træt af Roskilde Har Otto tabt endnu en rokketand til stor glæde for både ham – og mig, da det betyder, at jeg ikke behøver høre lyden af rokketand, der rokker, i noget tid #kuldegysninger Nåede jeg kun at have mine Susanna boots på en halv eftermiddag inden vablerne meldte sig. Pis. Var gårsdagens Fredagsfølger på Snapchat et kæmpe flop, men som jeg sagde til slut, bliver næste forhåbentlig mere normal. Er ‘Søndagsshopping’ sat på hold endnu en uge, men du kan til gengæld få 15% ekstra på al udsalg hos Boozt, hvis du køber for over 899 kroner og...

I øvrigt #53

Savner jeg min seeeeng! Er det først for nyligt gået op for mig, hvor mega optur det er at falde i søvn med armene over hovedet. Kan ikke forklare hvorfor, men det føles rart. Skal vi i gang med at indrette kontor, Cana og jeg, og jeg har sjældent glædet mig så meget til noget. Lever jeg i denne uge af vandmelon, chips med oregano smag, Frappe, hvidt brød, små feta/spinat-tærter og tomater med salt. Og nutellamadder ikke mindst. Gjorde jeg i morges den opdagelse at min yngste afkom ikke kan lide Nutella. Hun smagte, rækte tungen ud, råbte ‘arhbarh’  og kylede den halve Nutellamad, jeg med spænding i blikket havde lagt foran hende, ned på fliserne. Chok! Tabte tjeneren...

I øvrigt #52

Har jeg siden jeg var lille undret mig over, at der ikke hører et lille bæger eller en bakke med, når man køber en softice. Altså til ekstra drys, så man kan dyppe isen, når første lag drys er spist. Aner jeg ikke hvad hahtagget Fitfam dækker over, og har opgivet at finde ud af det, udover at det er noget med fitness, men det er eddermame et irriterende ord. Er det virkelig svært at stave til konvelut. Konvulut. Konvellut. Konvolut! Leder jeg endnu engang efter en frisør, der kan klippe Otto, asap. Hvorfor er det så svært at finde frisører, der klipper børn?! Dem jeg brugte sidste gider jeg ikke igen, og vores favorit klipper ikke længere børn. Pis...

I øvrigt #51

Er de der chili bearnaise chips jeg skrev om den anden dag præcis lige så ulækkert gode som navnet antyder. Min mand påstod at de mindede om Sourcream and onion. Jeg er ikke enig. For dem kan jeg ikke lide. Bliver denne her sommer SÅ god! Kan I mærke det?? Har jeg så vildt lyst til tarteletter i de her dage, at mit vegetarliv er voldsomt presset. Er det lykkes mig at finde en opskrift på veganske tarteletter og ditto koldskål og jeg planlægger at forsøge mig med begge i dag Har asos.com 20% på alt indtil i morgen tidligt med koden YESPLEASE, og jeg kommer med garanti til at købe størstedelen af det her plus det løse. Bad jeg...

I øvrigt #50

Føler jeg næsten, det bør fejres, at dette er ‘I øvrigt’ nummer 50! Er det bare kun nummer 49, for der var jo et jeg sprang over engang. Vi gemmer fejringen til 101. Fik jeg mit livs tredje spraytan i sidste uge. Havde helt glemt, hvor stor en forskel det gør og ville nu ønske, at jeg kunne få en hver dag, nåhja eller hver femte måske bare. Har sjældent set så udhvilet og frisk ud som i dagene efter. Er jeg dog knap så pjattet med selve spraytan-processen. Det er som om at det aldrig bliver rigtig fedt at stå i sære positurer uden tøj på foran en du har kendt i to minutter, mens iskold væske bliver fordelt...

I øvrigt #49

Kan jeg ikke passe noget af mit sommertøj længere. Hvilket jo er udmærket eftersom, at det betyder, at det der træning virker, men det er knap så optur for min økonomi. Skal jeg på tre rejser den næste måned, den første allerede på torsdag, og bliver faktisk derfor nødt til (!) at shoppe inden Har jeg muligvis halsbetændelse Blev vores nye seng leveret i dag! Den er fra Auping og den er intet mindre end fantastisk. SLUT med at sove på for lidt plads på noget, der føles som en bunke jord. Trigger ordet ‘Friyay’ et eller andet i mig. Jeg bliver nærmest arrig. It’s not a word, for fanden! Tror jeg muligvis at jeg tidligere har skrevet det med...

I øvrigt #48

Skal jeg holde blogger-fredagsbar i morgen og føler for alvor den der grumme folkeskolefølelse lure. Fik jeg den vildeste narrefisse af en dessert i lørdags, som både lovede saltkaramel og cookiedough, men som smagte af ingen af de ting. Jeg er virkelig såret over det. Elsker jeg det her indlæg hos min navnesøster. Har jeg opdaget butikken Gare Du Robe i Grønnegade, som sælger designertøj fra tidligere sæsoner til halvdelen af prisen. Fuck og yes, på samme tid! Overvejer vi lidt om vi skal have en bil, så nu overvejer jeg lidt om jeg skal have et kørekort… Er helligdage sgu lidt noget pis, når man er selvstændig, og ustruktureret. Har jeg en veninde der aldrig låser sin cykel og...

I øvrigt #47

Tager det mig altid foruroligende lang tid at finde kogetiden på pastapakker. Hvorfor skal det være så svært? Findes ‘I øvrigt #42’ åbenbart ikke. Havde den allerførste ‘I øvrigt’ ikke noget nummer, så på en måde går det op. (Bortset fra at den næste så hed #2. Pik osse’) Var jeg så nervøs over at skulle dele min nye blog med jer i går, at jeg kom til at drikke mig lidt fuld i øl. Alene. Var det altså kun 2 øl, men det er åbenbart der vi er. Gør det altså ikke noget, at man synes jeg stinker til at skrive på engelsk. Jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg gerne vil blive bedre....

I øvrigt #46

Forstår jeg ikke hvorfor der konstant er artikler og henvisninger til Gossip Girl på diverse medier for tiden. Stoppede den ikke for længst? Og det samme med Sex & The City … (Og ja, jeg ved godt, at jeg taler om Friends. Konstant. Men det er noget andet) Har jeg aldrig set Gossip Girl, så jeg går ikke vitterligt op i hvem jeg er fra serien. Er jeg Ross. Kan jeg umuligt være den eneste, der har bemærket, at Peter Falktoft ligner Gary Barlow. Læste jeg en bog om middelalderen for Otto, der nu er lidt bekymret for at få byldepest Har Uma fødselsdag på lørdag. Altså næsten i morgen. DET er vildt. Er det næsten midnat, og jeg skal...

I øvrigt #45

Bryder jeg mig ikke om peanuts, dog med en gigaundtagelse når det gælder i kombination med chokolade og karamel. Snickers! P-tærter! Er jeg altid lidt nervøs når jeg åbner poser med bananer. Hvad nu hvis der gemmer sig en kæmpe edderkop?! Det skete for min svigerindes veninde. Levende! Gyyys. Hvad er bedre end mayonnaise? Chili-mayonnaise er svaret. Kom jeg til at se første afsnit af Fuller House på Netflix. Hold. Nu. Mund. Noget lort. Og jeg er ellers helt til skabet amerikansk underholdning. Er jeg blevet totalt hooked på Off shoulder toppe, selvom jeg lovede mig selv for 10 år siden, at det ikke ville ske. Igen. Bliver Uma 1 år om 10 dage. Er jeg en kliche, men siger...

I øvrigt #43

Ville jeg i et forsøg på at være sjov kalde mig selv for en crossfitter den anden dag, men kom til at kalde mig for en crosstrainer i stedet. Der er lang vej endnu. Forstår jeg ikke hvorfor poserne med marcipanæg ikke er fyldt op. Ikke engang halvt. Kom nu, Anthon Berg Køber jeg af ovenstående årsag altid to poser. Har vi fået tørretumbler. Min lykke er gjort. Har vi ikke plads til tørretumbler. Så den står i vores soveværelse – Det ligner lort. Jeg er ligeglad. Er jeg jo begyndt at træne. Derfor kan jeg heller ikke gå. Av! Spillede min svoger hos Ellen Degeneres i går og jeg er SÅ misundelig over at han har mødt hende. Jeg...

I øvrigt #42

Spiste vi frokost så sent i dag, at børnene er kommet i seng uden aftensmad. Noget vi først er kommet i tanke om nu. Hov. Har jeg hele dagen været fast besluttet på, at jeg skulle op og træne når børnene sov. Men nu kan jeg kun tænke på glasur. Sov jeg til klokken 11 i dag, hvilket vist ikke er sket før, i hvert fald ikke i dette årti. Er min familie langt om længe feberfri og alle klar til vuggestue, skole og arbejde i morgen. Havde jeg i går været nogens kone i præcis et halvt år. Har jeg brugt de sidste mange aftener på at overtænke diverse scenarier for min professionelle fremtid, da jeg jo nu altså...

I øvrigt #41

Får jeg det så ubehagelig af alle de faceswaps, der florerer på de sociale medier. Scary shit. Købte jeg ikke nok M&Ms med hjem fra USA. De er væk. Jeg har spist dem. Græd jeg da Leo vandt en Oscar. Har jeg så meget optur over at jeg har fundet frossen spinat, der ikke er frosset i portioner, men ligger i løse blade – så den ikke voldtager min blender, når jeg putter spinat i min smoothie. Er jeg stadigvæk flere sæsoner bagud i House Of Cards – Ikke fordi jeg ikke synes den er god. Falder bare så meget i søvn Har vi nærmest ramt en fælles vinterdepression herhjemme, toppet med feber og hulestemning. Sol klædte os og vores...

I øvrigt #40

Har jeg i den sidste tid, af uvisse grunde tænkt en del over hvorfor frukost betyder morgenmad på svensk og roligt sjovt. Det er sgu da underligt. Kan jeg SLET ikke overskue den knap 11 timer lange flyvetur hjem fra LA på onsdag. Tør jeg næsten ikke skrive mere om den der bog, jeg skriver på, da jeg begynder at blive oprigtig angst for, at det ikke bliver til noget. Når det så er sagt, så er jeg få anslag fra at kunne aflevere et færdigt manus til min redaktør. Skal vi i Trader Joes i morgen og jeg glæder mig helt ustyrligt. Er det nok meget godt at jeg ikke bor i USA fast – Jeg ville blive virkelig...

I øvrigt #39

Har jeg købt verdens måske største kattebakke. Det var ikke med vilje. Er vores pas kommet ! Hurra. Jeg nåede ellers at gå i en mild form for panik. Troede jeg at mine feriepenge, ville være kommet nu. Det er de ikke. Så køb af flybilletter kan virkelig mærkes. Hov. Fandt jeg ud af at Jimmy Fallon er i LA samtidigt med os, og jeg tror jeg stoppede med at trække vejret et øjeblik #fangirl Er der fastelavn i vuggestuen – Uma er den eneste, der ikke er klædt ud. Overvejede ellers at give hende blåt på og sige at hun var klædt ud som Otto. Er det gået op for mig, at jeg mere eller mindre har solgt hele...

I øvrigt #38

  Har WordPress lige slettet hele dette indlæg, eller det oprindelige. Hvilket fik mig til at råbe din store idiot af min computer. Tænker jeg altid på Chewbacca når jeg ser Mikkel Hansen. De ligner på en eller anden måde hinanden. Tilbragte de voksne i huset størstedelen af i går med at sukke om kap og slupre saftevand i os. Er kvalmen nu aftaget, hvilket jeg fejrede ved at inhalere en halv pose krydderboller med pålægschokolade til morgenmad Starter Uma i vuggestue på tirsdag. Altså om seks dage. Altså fuck. Havde jeg det ret vildt over lyssætningen på toiletterne på Geist i fredags. Og med to drinks i blodet fik jeg taget pinligt mange selfies. Skal folk holde kæft med...

I øvrigt #37

Har jeg her på adressen tidligere udskældt kage og slik med dadler som hovedingrediens. Men jeg æder sgu de ord igen, sammen med mine dadelkugler. Hver og en. Giver vi katten skylden for alt herhjemme for tiden. Det er skidesjovt, på den der man skulle have været der måde. Pelle har både drukket det sidste kaffe, røget en cigaret på altanen, glemt at tage skraldet med ned, og lavet lort på gulvet. Det sidste er jeg ret sikker på rent faktisk var ham. Så jeg et gammelt videoklip af mig selv, og higer nu efter at få blondere lokker (og at blive 4 år yngre. Og ditto kilo lettere) Læste jeg at der er opfundet en højtaler man skal stikke...

I øvrigt #36

Har jeg i skrivende stund en kat mellem mine knæ (havde først skrevet mellem benene, men det gav både grimme mentale billeder, samt anledning til pussy jokes) Er Lindts chokolade med saltkaramel kommet i min Føtex og det tager overhånd. Taber jeg mit hår. Det er på grund af de der post graviditetshormoner, og jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg ser forfærdelig ud i håret. Popper ordet ‘forhud’ altid op i hovedet på mig når nogen siger forud. Altid. Er jeg ved at sammensætte en nytårsmenu til i morgen, og det er både lidt hyggeligt, men samtidig en anelse stressende, da der jo også lige skal handles ind. Lokker lyden af tasterne katten frem, og gør det lidt...

I øvrigt #35

I anledningen af at det i dag er den 24. december, kommer her en ‘I øvrigt’ med juletema… Glædelig jul! Kan jeg faktisk godt lide ‘Last Christmas’ – Bliver altid smidt tilbage til dengang, jeg en decembermorgen i 90’erne så musikvideoen for første gang. Brugte jeg hele aftenen i går på at lave konfekt Er i år, det første år med Otto hvor jeg virkelig kan mærke spændingen. Han fjoller, vælter rundt, og følelserne sidder helt udenpå tøjet. I går flippede han på mig, over noget jeg stadigvæk ikke helt kan finde ud af hvad var. Bliver det med andre ord en pænt lang dag, for alle parter. Glæder jeg mig helt vildt til at holde jul med min mand...

I øvrigt #34

Gad jeg godt vide om jeg er den eneste der ikke kan spise Toblerone uden mindst en gang at få et stykke sølvpapir med i munden. Bliver jeg rasende af ret mange tv-reklamer, især når der er nogen der synger. For tiden er det særligt den der med den Lionell Richie- syngende flæskesteg, der gør mig tosset. Hold dog kæft. Har jeg svaret på 20 spørgsmål ovre hos Christina – om alt fra pizzatopping til fobier. Er sneglehjemmet ramt af sygdom. Otto hoster og hakker. Freelancer og jeg selv har ondt i halsen, mens Uma bare er lidt en pjevs. Er vores nytårsplaner i fare, da det hus vores venner havde lejet viste sig at være uden toilet, men med...

I øvrigt #33

Har jeg netop skrevet i den bog, der fulgte med delebamsen Billi, som Otto har haft med hjem fra skole i weekenden, og jeg lod mig rive lidt med og skrev cirka tre gange så meget som de andre forældre. De kommer til at hade mig. Spiser jeg i skrivende stund bland-selv slik af vores salatskål. Det var den eneste, der var stor nok. Tror jeg stadigvæk i et splitsekund, at folk der taler i telefon via deres høretelefoner, er tosser. Først når jeg ser den hvide ledning går det op for mig, at de taler med et rigtigt menneske. Undrer det mig, hvor mange der bruger udtrykket ‘Netflix And Chill’ helt helt forkert. I ved da godt, at det...

I øvrigt #32

Hvad sker der for Lagkagehusets mersalg? Nej, jeg har lige brugt 94 kroner på dej og glasur, jeg skal ikke have mere. Swiper jeg nogengange forkert i asos appen, så noget jeg godt kan lide ryger til venstre. Sker det også på Tinder, at man swiper så meget syntetisk crap til venstre at man ikke får stoppet op og smidt det lækre til højre? Tager jeg åbenbart så varme bade at min familie skolder sig, hvis de bader efter mig. Skal jeg lige finde ud af, hvorfor det ikke længere er muligt at få salte kastanjer? Altså slikket. Har jeg en loppe-stand på Rita Blås julemarked på papirøen på søndag. Jeg sælger både mine egne ting og babysager. Kom og...

I øvrigt #31

Bliver jeg nødt til at sige tak for de rare ord på min video i forrige indlæg. Var faktisk helt tør i munden og nervøs for om I ville hagle mig ned. Så tak for ikke at gøre det. Havde jeg en fabelagtig frisøroplevelse i onsdags hos Mie i Studio Cim Mahony. Mere om det i næste uge. Har vi vænnet os helt af med slyngevuggen, og har nu en baby, der falder i søvn i sin egen seng. Helt selv. Kom jeg til at sluge en halv bøtte Ben & Jerrys den anden aften. Det gik så stærkt, at jeg håbede min krop ikke ville opdage det. Det gjorde den, og jeg bøder for det med virkelig grim hud...

I øvrigt #30

Er der åbnet en Irma, der hvor der før lå en virkelig tarvelig (nærmest lidt ulækker) Superbrugsen på Vesterbrogade. Guf for en Irma-elsker som jeg. Ikke så guffet for min konto. Handlede jeg på samme tid som Nikolaj Koppel og Peter Gantzler den anden dag, i Irma. Dobbeltkonfekt! Jeg bliver sjældent, tæt på aldrig, starstruck, men det var sgu tæt på. Goes without saying, men altså Koppel fordi han er flot (!) og mandet, Gantzler fordi han er Taxa Mike (!). Har jeg opdaget at Oreo findes med peanutbuttersmag. Godt, virkelig godt. Er der i Ottos klasse det utroligt fine koncept Legegrupper, hvilket går ud på, at hvert barn har en legegruppe bestående af 4-5 børn, som skal lege sammen...

I øvrigt #29

Er Uma så småt begyndt at krybe, og da der kommer mere og mere fart på for hver dag, har jeg indset at det der med at udsætte støvsugning et par dage, eller en uge, snart er slut. Overvejer jeg om vi skal have noget rengøringshjælp. Var jeg tæt på at give 79 kroner for tre cookies i 42 Raw i går. Har altid lyst til at købe hele biksen, når jeg går derind. Det er så pænt og sundt, men hvorfor så dyrt?! Nøjedes med en flaske vand og en mandel latte, til 75 kroner. Selvom jeg aldrig, eller i hvert fald sjældent, går med læbestift, ejer jeg i hvert fald 25 læbestifter. Har jeg været mor i mere...

I øvrigt #28

Har vi netop fået vores bryllupsbilleder til udvælgelse. De er pissegode! Dog er der i reportagedelen (altså dem fra reception og fest) næsten ingen af mig, hvilket er liiiiidt sært. ØV, sagde skabs-narcissisten. Kommer jeg stadigvæk til at kalde Freelancer for min kæreste, og bliver fnisende og fjollet når jeg retter det til ‘min mand’. Truer jeg på daglig basis med skilsmisse. For eksempel da han spiste de sidste vingummier i går, eller da han ikke gad nusse mig i håret. Jeg håber også, at han synes det er sjovt, når jeg fornærmet råber, at jeg vil skilles igennem lejligheden. Flere gange dagligt. Er jeg SÅ rørt og glad for alle jeres søde søde lykønskninger både her og på Instagram....

I øvrigt #27

Var det først da jeg havde lagt modermælkserstatning og kondomer op på kassebåndet at jeg så mig selv udefra. #KaareSandDuRingerBare ELSKER jeg at drikke kaffe om aftenen. Min kæreste synes det er vanvittigt. Spiste jeg en halv croissant i dag. Det var som at komme hjem! Skal I huske at følge med på Instagram. Der mangler altså omkring 30-40 tusind af jer derinde. Kom med @sneglcille Kan jeg ikke helt beskrive min undren da Pelle Peter fra P3 begyndte at følge min trænings-playliste på Spotify Sov jeg knap 2 timer i nat, og føler mig næsten lidt fuld. Det er jeg ikke. Desværre. Er jeg blevet mester i at putte to børn på samme tid. I dag sov de begge...

I øvrigt #26

Har jeg næsten kun bryllup i hovedet og bruger det meste af min tid på at planlægge, tænke på og drømme om bryllup. Tager freelancer til LA om et øjeblik og jeg begynder så småt at gå i panik over det. Har jeg præsteret at blive så begejstret over at liste mig ud af soveværelset, hvor baby sov, uden at ramme det der sted på gulvet der knirker, at jeg i mit sejrs-move bankede min albue ind i dørkarmen, hvilket vækkede sovende baby. Har vi ENDELIG fået styr på musikken til sneglebrylluppet. Løsningen blev en DJ, som nu er booket. Drømmer jeg om et guldsæt fra Stine Goya til bryllupsfesten om aftenen. Har vi bestilt festtøj til Otto. Han har...

I øvrigt #25

Faldt jeg næsten ned af sofaen af grin da en insta-profil med navnet ’smilingshoes’ begyndte at følge mig. Jeg havde nemlig ikke set det midterste S. Smiling hoes! Spiser jeg altid pasta med flødesovs når jeg er alene hjemme. Altid. Har jeg tilmeldt mig TRX (det er noget træning) , men har allerede meldt afbud én gang. Hov. Gik Ottos første skoledag over al forventning! Og han vågnede kl 3 i nat og var nærmest klar til at komme afsted igen. Jeg fik dog overtalt ham til at vi lige sov lidt mere først. Har jeg uden undtagelse de sødeste, mest loyale læsere i verden. Hold kæft, jeg er vild med jer! Er min telefon altid på lydløs. Har jeg...

I øvrigt #24

Gik jeg nærmest i panik da en KÆMPE sommerfugl fløj rundt i vores soveværelse i går aftes. Hader jeg dyr med vinger. Spurgte Otto mig på legepladsen i dag om jeg egentlig nogensinde har siddet på en bussemand. Jeg og resten af legepladsen hørte det sidste som ‘tissemand’. Så det var alletiders. Kan jeg ikke beskrive den følelse af had og vrede, jeg føler når en motorcykel larmekører ned ad Vesterbrogade for fuld smadder, sekundet efter min baby netop er faldet i søvn efter timers kamp. Har vi stadigvæk ikke noget lokale til vores bryllupsfest, og jeg prøver at være cool omkring det. Det er jeg bare overhovedet ikke. Hænger min brudekjole tilgengæld i mit skab. Og den er fandme...

I øvrigt #23

Har jeg måske, muligvis, med fare for at jinxe the fuck ud af det, fundet kjolen. Den jeg skal giftes i. Fik jeg en mail i går, der fik mig til at bryde ud i et barnligt og ret piget hvin, og en efterfølgende dans gennem stuen, og gangen, og køkkenet, og tilbage igen. Det er noget til mit bryllup. Og jeg glæder mig SÅ meget til at dele det med jer. Går det pisse godt med projekt ‘get in shape’, jeg bliver mindre og jeg har det bedre. Også selvom jeg spiste pomfritter i går og helt klart snart skal springe på noget brownie. Har jeg forsøgt mig med både blomkålspizza og blomkålsris. Det er ikke det samme som...

I øvrigt #22

Har jeg en svaghed for frugt-printet babytøj. Ananas, vandmelon, citroner, you name it! Også andre madvarer (is for eksempel) og ikke mindst prints med palmer og flamingoer rocker min babyverden pt. Er det helt åndssvagt så mange penge vi har brugt på takeout siden Uma blev født Havde jeg sådan set frem til al den tid jeg skulle bruge på altanen denne juni, men vejrguderne, de røvhuller, havde altså andre planer. Vågner Uma hver gang en studentervogn kører forbi, og hun har derfor stort set ikke sovet om dagen de sidste par dage, og jeg skal hanke op i mig selv flere gange dagligt for ikke at blive hende den sure, der ryster på hovedet af ungdommen nu til dags....

I øvrigt #21

Drikker jeg virkelig mange kopper kold kaffe for tiden. Overvejede jeg at investere i en slyngevugge, for at skåne mine arme og min ryg lidt i aftentimerne. Indtil jeg så prisen. Kan nærmest købe en ny ryg til den pris. Græder jeg hver gang jeg ser Sex and the City filmen. Hver. Gang. Og det er tit. Kan jeg faktisk ikke huske hvornår jeg sidst var i bad. Måske var det i lørdags. Bruger jeg en del tid på at lede efter et aktivitetstæppe som jeg kan holde ud at have stående i min stue. Christ! De er grimme. Skal Uma passes for første gang om en lille måned og jeg er allerede nu i tvivl om jeg kan rumme...

I øvrigt #20

Har vi stadigvæk ingen opvaskemaskine… De findes ikke længere i den størrelse vores skab er bygget efter. En bordopvaskemaskine, der er max 47cm i dybden? Anyone?! Er min dreng nu blevet sådan en, der svarer igen med et ‘og hvad så?!’ til nærmest alt, synes at det meste er ’sindssygt’ og ikke kysser sin mor farvel foran sine venner. Åh, fritidshjem, youre killing me. Mente en Instagram følger at Uma ligner Søren Ulrik Thomsen… Jeg kan måske godt lidt se det. Har jeg endelig fået min talje tilbage. Med lidt ekstra hud, bevares. Men der er der vist råd for. Glæder jeg mig til røv og lår opfanger at jeg ikke længere er gravid. Bør jeg nok skrue ned for...

I øvrigt #19 (post-fødsel edition)

Har jeg stiftet bekendtskab med efterveer. Avavavavav! Er lugten af rådden navlestreng ubeskrivelig. Kan jeg ikke huske hvad dag det er Er mælken løbet til og jeg ligner en, der har fået et halvdårligt boobjob Kommer der snart en fødselsberetning. Det hele skal bare lige falde på plads. Jeg kommer stadigvæk løbende i tanke om detaljer, der ellers var (lykkeligt) glemt. Har jeg pludselig virkelig meget hud på maven Medbringer næsten alle vores barselsgæster kage og chokolade, fandeme i orden Har jeg kun været udenfor en enkelt gang, siden vi kom hjem fra hospitalet tidligt fredag morgen Skal folk stoppe med at bruge ordet ’sutteteknik’. Få det ud af mine bøger og min sundhedsplejerskes ordforråd. Det har intet med amning...

I øvrigt #18

Forstår jeg ikke, hvorfor der findes tøj med Hello Kitty og My little pony til nyfødte? Troede det var noget man med kvalme måske købte til sine børn når de selv bad om det. Er jeg også forundret over hvor mange dragter og bukser i str. 50-62, der har fødder. Jeg husker det som værende virkelig upraktisk. Har jeg endelig fået nye sofaborde. I marmor og kork som jeg ønskede mig. Mega praktisk med små børn (det passer ikke, men de er flotte, så hvad fanden). Er jeg blevet svært glad for pizza-sandwich med skinke, ost og dressing, og skal virkelig være efter mig selv for ikke liiiige at smutte forbi pizzeriaet længere nede af gaden på alle tider af...

I øvrigt #17

Gjorde et lille døgns fravær på Instagram, at flere troede at jeg var gået i fødsel. Jeg holdte bare ferie med barnet. Holder vi påskeferie, Otto og jeg. Det er hyggeligt. Også selvom jeg er tung og træt. Kan mærke at jeg suger det til mig. Tiden med ham. TÆNK at det bliver sidste gang længe at han og jeg har tre dage sammen helt alene. Gisp. Er mit bækken begyndt at brokke sig over al den ekstra vægt, og jeg sender så meget respekt ud til dem, der døjer med bækkenløsning. Hold kæft det er et ubehageligt sted at have ondt. Og mit er altså bare lidt ømhed og følelsen af ikke rigtigt at sidde ordentligt sammen i bækkenet,...

I øvrigt #16

Har jeg haft sætningen ‘ Er der mere hash?’ på hjernen i en del dage. Spørg mig ikke hvorfor. Det er trods alt et spørgsmål jeg ikke har stillet i mange år. Overvejer jeg kraftigt at booke tid til noget pedicure. Kan ikke nå, eller se mine fødder, og noget siger mig at de trænger til kærlighed. Er min fem årige søn så grundig til at børste sine egne tænder, at det nærmest bør være ham der børster mine tænder efter, og ikke omvendt. Vender det sig i mig når folk skriver ‘yngling’ i stedet for ‘yndling’ Elsker jeg til gengæld når kneb bliver til knep. Synes jeg at I skal følge min mand på Instagram @michaelfalgren. Jeg kom til...

I øvrigt #15

Vil jeg gerne vide, hvem jeg skal tale med om, at der ikke længere ‘Bear Grylls’ på Netflix!? Hvordan helvæd’ skal jeg så lære at overleve i Amazonas og på et bjerg af is? … Skriver jeg denne liste på min første barselsdag. Kan det godt være at det ikke hedder ‘plukveer’, men ‘plukkeveer’ … Men det er jeg ligeglad med. ‘Plukveer’ lyder bedre og ser pænere ud. Har baby fået et navn! (Hale-fucking-luja!) … Otto fik det sidste ord og vi er enige. Dog er det hverken Kastanje eller Monsterblod. Og ja, vi venter med at afsløre det til hun er her (for tænk nu hvis vi ombestemmer os. Det er sandsynligt) Glæder jeg mig til at kunne gå...

I øvrigt #14

Er kvinder seriøst nogle dramatiske røvbananer. Har to gange på en uge fået viderefortalt hvordan jeg er blevet bagtalt på det groveste. Røvhulsagtigt, både af bagtalerne og af budbringeren. Pas nu jeres egen biks og hold kæft. Har jeg klippet mit barn, med maskine, og er nu pludselig mor til en nærmest voksen dreng. Af udseende. Spiller vi så meget billedlotteri herhjemme for tiden, at jeg drømmer om små kartonbrikker med billeder på. Tror jeg at min baby har vendt sig på tværs af min mave, og overhovedet ikke har hovedet nedad længere, så drømme om kejsersnit og vendingsforsøg, samt sprukkent maveskind hersker også ind imellem de fredelige kartonbrikker med isvafler på. Har jeg nu taget imponerende 15 kilo på....

I øvrigt #13

Savner jeg at kunne trække vejret i bund. Hvilket nok først kommer til at ske engang i april, da mine lunger er mast sammen med mine andre organer ovenpå en baby og hendes expandable et-værelses. Elsker jeg at Superheltemor er begyndt at blogge igen. Kalder Otto mig ‘Hr Tyk’sen’. Det er ret bedårende egentlig. Men jeg så den anden dag et billede af mig selv taget nedefra, hvilket var knap så bedårende, og jeg forstår nu  fuldt ud, hvordan kælenavnet opstod. Kan jeg ikke engang købe agurker uden at fnise, så at flere af jer så en pik på dette billede, uden at jeg gjorde (og stadigvæk ikke riiigtigt gør) vidner om at I er mere beskidte end jeg giver...

I øvrigt #12

Ønsker jeg mig brændende en christianiacykel Kan jeg ikke finde ud af at køre på en christianiacykel Freaker de der billeder fra 3D scanninger mig totalt ud! Sådan en skal jeg ikke have. Synes jeg altså ikke at Justin Bieber er lækker. Heller ikke i Calvins og tatoveringer. Nu må I holde op. Kan ord ikke beskrive hvor OPTUR jeg har det over Cornflakes for tiden. Med iskold letmælk. Vender det sig i mig når jeg ser baby-bodystockings med kække sætninger og påtryk i ‘frisk fyr’ genren (I kender dem godt, ‘min far er en torsk, min mor er en sild’ etc.).  Det samme med tylskørt og pandebånd i str. 0 mdr. Det er babyer! Har min baby vendt sig...

I øvrigt #12 … Jule-udgaven

Kan jeg ikke finde ud af om jeg er vild med, eller træt af at Otto har snuppet alle gavepapirsresterne og pyntet vores juletræ med dem… Vil jeg gerne vide, hvem der er ansvarlig for, at det i år har været umuligt at opdrive Lebkuchen kager?! Dem på pose, som Netto plejer at pushe til mig. Har jeg lyst til Baileys. Hele tiden. Sagde jeg for ikke længe siden, at jeg aldrig ville iføre mig noget højhalset, eller kittenheels, ever. Nøj, hvor jeg løj. Er lyden af en Lego Chima figur, der har taget det meste af en aften at bygge, der falder mod jorden, og går i stykker – en lyd, der går direkte i en hormonel kvindes tårekanaler....

I øvrigt #11

Har jeg fået en Kinder julekalender. Det er min første nogensinde, og jeg deler ikke med nogen. Er jeg flyttet ind i en sort ‘Fantastique’ kjole fra Stine Goya og flytter nok først ud igen engang i april. (seriøst, hvis du er gravid, så ud og køb en. Nu. Den er blød, elastisk og pissepæn) Elsker jeg at Otto udtaler alle KV ord som QW. Han er fem et qwart år, hans halsedisse qwærker ham og der findes altså ægte qwælerslanger! Har jeg endnu intet babytøj købt. Mistænker jeg lagkagehuset for pludselig at have ændret deres honninghjerte-opskrift? Mit seneste smagte ikke nær så godt som det plejer, og chokoladen var underlig blød i det. Ret kritisk, taget min tilstand i...

I øvrigt #10

Brugte jeg tidligere på ugen en hel frokostpause på, sammen med tre kollegaer, at google nøgenbilleder af Jim Lyngvild Er pebermyntechokolade det vildeste du kan give mig for tiden Er det tæt på umuligt at opdrive Fazermint på Vesterbro Har jeg intet imod når folk rører ved min mave. Ved at det for mange gravide er det absolut mest grænseoverskridende. Jeg har intet problem med det. Rør ved mig! Har Otto langt om længe opgivet sit krav om at lillesøsters fornavn skal være Kastanje, men er dog ikke meget for at droppe mellemnavnet Monsterblod Snavede jeg nær en sygeplejerske i gulvet i går, da hun fortalte mig at mit blodtryk er normalt for første gang i 7 uger og at...

I øvrigt #9

Er jeg ikke for fin til at indrømme, at jeg for få uger siden en sen aften tilberedte tæt på et halvt kilo brunede kartofler, som jeg spiste. selv. Forstår jeg ikke hvorfor der findes så meget babytøj med ører på? Altså hætter med bjørneører. Hvorfor?! Har jeg det meget anstrengt når folk omtaler børn som prinser og prinsesser. Jeg har ikke en prinsesse i maven, nej. Er jeg stoppet med at spise slik. Baby er mere til rå fisk, earl grey te og rugbrødsmadder med leverpostej og rødbede. Har jeg igen indtaget en vandret position på den grå Bolia, efter et smut forbi Hvidovre akutmodtagelse lørdag aften pga plukveer og (åbenbart) galoperende blærebetændelse. Skal Otto og jeg være alene...

I øvrigt #8

Har jeg i starten af min graviditet en sen eftermiddag på fisketorvet præsteret at slupre en bigmac i mig på rekordtid. Nåede ikke engang ud af køen igen inden den var long gone. Ikke mit stolteste øjeblik, men det føltes som det eneste rigtige i øjeblikket. VIL Otto have en lillesøster, og bliver vred når jeg forsøger at forklare ham, at det desværre ikke er noget man selv kan bestemme. Har jeg det vildt over Den Store Bagedyst, og er nu gået igang med den britiske version Forstår jeg ikke engelske kager Får jeg det fysisk dårligt af at tænke på de ostekager Tobias lavede. Både den med myseost og lagkagen med den mugne ost. Åh og det sorte æg....

I øvrigt #7

Kan jeg ikke spise mandler uden at få en anelse mandel galt i halsen. Every time. Følger jeg åbenbart Burhan G på Instagram. Har den fem årige lært hvad ordet ‘uretfærdigt’ betyder. Der er mange ting, der er uretfærdige når man er fem. Sengetid for eksempel, spidskål til aftensmaden, og det at man skal have strømper på. Elsker jeg at der stadigvæk sniger sig misforståede børneord og sætninger ind i den velartikulerede dreng, som når han beder mig binde ’snøjfer’ på hans snørrebånd, eller ‘at holde ballerne fra hans mad’. Har jeg lige fundet tre overpriced cookies fra lagkagehuset i min taske. Score! Er jeg kommet til at love manden i mit liv at vi skal ind og se Abernes...

I øvrigt #5 – Extended version.

Kooom dog ind i kampen! Altså mig ikk?! Der gik sommerhus i den, og efter sommerhus, var der en Backstreet Boys koncert og noget arbejde, der fik al min opmærksomhed. Jeg er tilbage på arbejdspinden ugen ud og så er det ferietid, for real. I en hel uge og jeg glæder mig. Fååårknuaf det er tiltrængt. Men bare fordi jeg ikke er en flittig blogger, findes jeg endnu. Se bare: I øvrigt: Påstår jeg ofte at dansk mad ikke lige er mig, men i virkeligheden er tarteletter og pariserbøf noget af det vildeste man kan servere for mig. I går spiste jeg for eksempel fem tarteletter. Og stoppede kun, fordi der ikke var flere. Har jeg fået nye skarpe knive...

I øvrigt #4

Er noget af det værste jeg ved når folk kommenterer noget med: ?God humor?? Skal voksne menneske holde op med at skrive og særligt sige LOL. Er homelands intro måske det kedeligste og dårligste ever. Særligt taget i betragtning hvor urimelig optur den serie er Er jeg fan af aarstiderne, bortset fra at der til hvert måltid skal bruges alle gryder jeg ejer, så opvasken tager dobbelt så lang tid. Kvikkassen? Ikk? rigtig vel? Og så kunne de måske også lige skrue ned for kartoflerne. Og lade være med at smide min nøgle væk. Er jeg ikke super fan af kartofler. Kun hvis de har sagt hej til lidt friture. Og derefter noget mayo Kan jeg ikke høre navnet Alexander...

I øvrigt #3

Findes der stadigvæk voksne mennesker, der siger ‘bruncreme’ og ‘kindrødt’ Er barnet i denne uge rykket op i den ældste gruppe i børnehaven, hvilket jeg på ingen måde fatter, han er jo for helvede lige startet Skal jeg snart holde kæft med ’som tiden dog flyver’-snakken. Lyder snart som nogens morfar Elsker jeg den måde Otto udtaler ordet ‘Bedre’ på, med et helt tydeligt R i midten Har jeg fundet på en regel, der går ud på at man SKAL drikke rødvin når man lægger strømper sammen Og en anden regel, som er at der altid skal være slik i den lågkrukke, der står på min reol Er jeg en god regel-opfinder Bliver min kjolekrise til ELLE Style Awards mere...

I øvrigt … #2

-Søger jeg et par sorte jeans, der ikke mister farven efter en kort cykeltur. Seriøst! Har sadelrøv på ALLE mine jeans. Så meget cykler jeg altså heller ikke. Ønsker jeg mig en frisure. Det her inbetween page og langt hår er uudholdeligt. Har også gang i noget ufrivilligt ombre, med lidt sommerblond slidthed nederst. Det fungerer ikke. Ønsker jeg mig også en emhætte, noget ordenssans, et stort stykke kiksekage, plus på kontoen og den perfekte gallakjole. Har jeg ind imellem ret svært ved at udtale mit eget navn. Når jeg tager telefonen for eksempel. Det er for langt, og kan hurtigt miste et par bogstaver i farten. ‘Jahallo det Cisilj’. Er min fem uger lange forkølelse endelig ved at synge...

I øvrigt …

Får den næste, der poster den der snave-video en lammer. Er jeg startet med at træne igen og er blandt andet gået med til den berygtede 30 day squat challenge og kan derfor fysisk ikke rejse mig fra sengen om morgenen. Belønner jeg mig selv med nutellamadder efter træning Er jeg ikke til de nye Oreos med ekstra creme, kiksen er jo den bedste del? Er jeg ikke gammel nok til at sige eller skrive ‘ekstra creme’ uden at grine lummert Ønsker jeg mig et ny sofabord. Det må gerne være Eames’ LTR-bordet, med guld på! Drikker jeg for få White russians  

I øvrigt

Da jeg væltede rundt ovre på Instagram tidligere, slog det mig lige, hvor syret mit liv er for tiden, eller ikke for tiden. Men i det hele taget. Kontrasten imellem at være mor, til at være hende, der har brug for at skeje ud og som gør det for fuld smadder, når muligheden byder sig, er ret tydelig når man ser det udefra. Selv med filter.

Fødselsdagsønsker

INDEHOLDER REKLAMELINKS Jeg har fødselsdag på torsdag. Det er meningen, at jeg skal ønske mig ting. Noget jeg faktisk er rigtig god til, bare ikke når jeg skal. Hver eneste år ligner jeg et stort spørgsmålstegn når spørgsmålet ‘Hvad ønsker du dig så?’ dukker op. MEN jeg ønsker mig selvfølgelig noget, og jeg har brugt de sidste par dage på at gå og lægge lidt til side på en virtuel ønskeliste. Ting som jeg vil dele med jer, måske til inspiration, hvis andre har det på samme måde som mig, eller bare mangler gaveideer til en dame i deres liv. 1.Jeg ejer virkelig meget makeup, og har gudskelov en del skabsplads til det. Lige nu er al min dagligdags-makeup i...

PYT

I 2012 skrev jeg dette indlæg. Episoden hentyder jeg til i det nyeste afsnit af podcasten, hvor jeg har valgt ‘Pyt’ som et af mine ord. For det var en af de ting, min chef sagde til mig den dag. At jeg skulle blive bedre til at sige ‘Pyt’. Det har jeg taget med mig, og der er perioder, hvor jeg mestrer det der Pyt, og så er der perioder som nu, hvor jeg ikke kan, men skal. Skal! Jeg vil dog sige, at jeg siden den famøse periode i 2012 er nået langt, og overordnet er der med årene blevet færre ting, jeg gider bruge min tid på og gå op i, så det går den rigtige vej. Meeeen...

Fredagsfølger: Da Loulou blev født

Det er jo sådan, at jeg hver fredag i halvandet års tid har lavet #Fredagsfølger på Snapchat (nu på Instagram), hvor jeg som navnet afslører, viser hvad jeg laver i løbet af en fredag. I har været med på ferie, på presseture, til møder, i vuggestuen, på fridage, regnskabsdage, på kontoret og så var der jo en helt særlig fredag, for nu 11 uger siden, hvor Loulou blev født. I vidste ikke, at jeg nok godt vidste, at det ville blive den fredag, eller senest dagen efter. Men I var med helt op til de første veer (det klip med fredagsslikket optog jeg få minutter inden de skrappe veer tog til) og I var nogle af de første til at...

Noget mere om identitetskriser og spring

I et afsnit af Podcasten taler jeg om en form for identitetskrise, jeg gik igennem i mine midt-tyvere. Det er uden tvivl et af de emner, jeg har modtaget flest reaktioner på. Min mailbakke har i de sidste uger været proppet med mails fra flere, som enten selv har gennemgået det samme, eller som gennemgår det lige nu- Derfor vil jeg lige knytte nogle flere ord til, for jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg formulerer mig bedst på skrift. Så for at starte fra begyndelsen: Der er ingen tvivl om at jeg i min helt unge ungdom og i mine 20ere, ligesom rigtig mange andre, gennemgik en masse følelser, heriblandt usikkerhed og forvirring. Jeg har...

Barselsvikarerne: #8 Superheltemor

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem. Tidligere barselsvikarer: Cana Buttenschøn Danica Chloe Fallulah Guldlog Sine Gerstenberg Frederikke Egel Cecilie Underbjerg I dag er det søde søde Kim, som jeg har kendt i en del år efterhånden. For syv år siden var vi nemlig en gruppe bloggere, der mødtes i ny og næ, og Kim var en af dem. Heldigvis støder vi stadigvæk ind i hinanden fra tid til anden, og jeg skylder hende en...

Det startede med en bus …

Måske kan I huske, at min mand ret spontant købte en gammel bus for nogle måneder siden. En bus, han oprindeligt havde tænkt at bruge delvist som forlængelse af hans fotostudie, som han lejer ud indimellem, samt til fotoskydninger på locations (som makeup/skifte/fotoudvælgelses-station) og så som autocamper med ungerne hen over sommeren. Men nu er det sådan, at min mand er udstyret med en krøllet hjerne, der ser muligheder i alt. En hjerne som jeg både elsker ham for at have, men som jeg også ind imellem er ved at gå ud af mit gode skind over. Hvad den mand ikke har haft af ideer altså. Men lige præcis denne her ide, den ryster jeg slet ikke på hovedet over...

Store flyttedag

SÅ! Dagen er kommet. Alt er pakket og vi er klar, utroligt nok, da jeg i går havde svært ved at se en ende på det. Men det lykkedes og nu er det bare at vente. Om et par timer får vi nøglerne til vores nye hjem, og et par timer derefter rykker vi alle vores kasser og møbler derind. Jeg har ikke sovet meget i nat, fordi jeg glæder mig så meget, og selvom det er lige om lidt, føles det uvirkeligt. Men det er det slet ikke, det er mega virkeligt. Når jeg går ud af døren herfra om en time, så er det min sidste gang i lejligheden meget længe, for jeg skal ikke med tilbage og...

BARSELSVIKARERNE: #6 Frederikke Egel

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem. Tidligere barselsvikarer: Cana Buttenschøn Danica Chloe Fallulah Guldlog Sine Gerstenberg Jeg har fået endnu en af mine dejlige kollegaer fra Andedammen til at tage roret, og i dag er det Frederikke Egel. Frederikke er mega sej og har en vildt fed energi, og jeg savner faktisk helt at se hende, nu da jeg ikke har mulighed for at være lige så meget i dammen, som jeg plejer. Frede...

Podcast: Et ‘i’ et ‘j’ og lidt info

I går optog og uploadede Rachel og jeg endnu et afsnit af vores podcast ‘Voksen ABC’, ligesom at vi i sidste uge også smed et aftenoptaget afsnit op, et ‘i’, optaget med en anelse champagne i blodet. I denne uge er vi nået til ‘J’, der satte gang i snak om blandt andet mit job som blogger, om da Rachel blev kaldt for ‘lille ven’ på jobcenteret, om junkfood, ‘Say Yes to The Dress’, og den gode gamle ja-hat. Hør det HER (iTunes) eller HER Vi laver en anelse om fra nu af, og der vil fremover udkomme et afsnit hver anden mandag, fremfor hver mandag. Så der kommer altså til at gå 14 dage imellem hvert afsnit. Rachel er...

Hjemmefødsel (for skeptikere)

Det er nu små fire uger siden, at jeg på mit stuegulv fødte Loulou, der er mit tredje barn (læs min fødselsberetning HER). Det var min første hjemmefødsel, og havde nogen fortalt mig for bare et halvt år siden, at jeg skulle føde hjemme, havde jeg højest sandsynligt grinet højt og takket nej. Hvad det var, der fik mig til at ændre mening, eller bare at overveje muligheden var en kombination af flere ting, og jeg har svært ved at sige præcis, hvad det var der gjorde det. Mine tidligere fødsler har været på hospitalet. Frederiksberg i 2009 og Hvidovre i 2015. Begge fine, men lidt voldsomme oplevelser, på to forskellige måder. Første gang var egentlig lidt en luksusfødsel, på...

Barselsvikarerne: #3 Fallulah

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem. Tidligere barselsvikarer: Cana Buttenschøn Danica Chloe Dagens vikar er sangerinden Fallulah, som jeg siden 2010 har været helt skudt i. Min mand griner altid lidt af mig, når jeg omtaler hende, for jeg ser vist lidt forelsket ud. Det er svært andet, for hun er både smuk og sej, hun synger dejligt, og så er hun, helt uden at vide det, ret vigtig for mig. Albummet ‘The black...

SHOPPING: Overgangsgarderobe

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE/REKLAME-links Det er forår! Snart sommer, og det betyder at vinterjakke og støvler skal pakkes væk. Hurra. Overskriften til dette indlæg er i øvrigt en anelse tvetydig, for selvom mange af tingene herunder er tiltænkt overgangen fra vinter til sommer, så er de ting som jeg har bestilt (7, 8 og 9) mere ment som overgangen fra min nuværende graviditets/efterfødsels-krop til om et par måneder, hvor jeg nok vejer lidt mindre og ikke er helt lige så blød længere. Jeg er lige nu i sådan en lidt irriterende mellemting, hvor mit graviditetstøj selvfølgelig er for stort, og mit gamle tøj er lige til den stramme side, så jeg primært går i kjoler, eller for stramme bukser, og det...

1. April… Du er så nederen!

Jeg har sagt det før, jeg siger det lige igen; Jeg hader 1. April. Eller, det gør jeg selvfølgelig ikke, jeg hader konceptet aprilsnar. Ja, hader. Kan jeg forklare hvorfor? Ikke rigtigt. Jeg bliver bare helt vildt utilpas over det, og irritabel. Har det i øvrigt på samme måde med skjult kamera og hjemmevideo-programmer. Og vittigheder. Ha! Kæft, jeg lyder som en sur type. Det er jeg jo egentlig ikke, og jeg vil faktisk også vove at påstå, at jeg har ret meget selvironi og humor, men tolerance i forhold til Aprilsnar og practical jokes er bare tydeligvis ikke med i den pulje. Overhovedet. Det er egentlig ret interessant, hvordan det lader til at dele vandene det der aprilsnar. Min...

Barselsvikarerne: #2 Danica Chloe

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem. Læs sidste uges indlæg HER I denne uge er det endnu en af mine kontordamer, der har taget over. Nemlig smukke Danica, der siden november har beriget vores Andedam med sit behagelige væsen. Danica deler min begejstring for reality tv og kage, hun er skarp, og så er hun noget af det fineste at se på. I kan følge hende lige HER. I øvrigt.. Har jeg præstationsangst over...

Endnu en nedtælling

Bedst som at ventetiden til termin og Loulous ankomst er veloverstået, er vi nu igang med at tælle ned til endnu en omvæltning af den gode slags. Om en måned flytter vi nemlig. Jeg glæder mig fuldstændig åndssvagt, også selvom at jeg for bare et par uger siden syntes, at det var lige friskt nok med en flytning med så lille en baby, men som flere af jer også skrev, så skal det nok gå så fint, og nu her på den anden side af graviditet og fødsel, kan jeg sagtens overskue det. Ser endda virkelig meget frem til det, også selvom det er begrænset hvor meget jeg kan bidrage med, med en baby på armen. Men jeg kan vel pege og...

Min fødselsberetning: I røg og hast kom Loulou

Fredag 170317 Klokken 4. Jeg vågner ved at det spænder og gør ondt i mit underliv. Ikke som veer, men mere følelsen som når ens menstruation er på vej. Jeg forsøger at sove videre, men blunder højest. Klokken 5:30 kommer Uma ind til mig, og Otto følger efter. Vi ligger og snakker lidt, inden vi står op ved 6 tiden. Jeg er fortsat øm, og har en følelse i kroppen af at noget godt kunne gå i gang. Jeg tisser og opdager en tegnblødning. Sådan er det startet de to andre gange, så jeg kan ikke undgå at blive lidt spændt. Klokken 7 vækker jeg min mand som står op til børnene og lader mig overtage dobbeltsengen. Jeg forsøger virkelig...

Plus tre, snydekopper og Fredagsfølger

Her går det godt. Jeg er stadigvæk gravid, skulle nogen være i tvivl. Det vidner både min kropsform, mit humør og min vanvittige lyst til alt med sød chilisovs om. Det er kun tre dage efter termin, så egentlig er det jo slet ikke så slemt. Meeeeen. MEN! I dag har jeg kunne mærke at min lunte begynder at blive lidt kortere og at min tålmodighed er ved at være opbrugt, eller i hvert fald at følelsen af ikke at vide, hvornår der sker noget, den begynder at hænge mig ud af halsen. Irrationelt som det er, for jeg VED jo godt at der ikke er længe til. Det skal også lige siges, at den kære baby har lagt sig...

Det eftertænksomme E

Den nyeste episode af voksen ABC ramte iTunes i går, og selvom jeg havde sådan en fornemmelse af ikke at være helt ligeså skarp som jeg gerne ville, så er det en af de episoder jeg har tænkt mest over efterfølgende, da jeg faktisk synes at vi rammer ind i nogle gode snakke, som tog lidt røven på os begge to. Nok særligt det der med, at vi allesammen ligegyldigt hvor udadvendte og cool vi virker, kan føle os helt alene og akavede. Ensomhed er sgu en sær ting, men (åbenbart) en del af det der med at blive voksen, eller at være menneske om ikke andet. Jeg håber I har lyst til endnu engang at lytte med. I denne...

D for deleordning, dobbeltmoral og diller

Det er mandag, hvilket er blevet en af mine nye yndlingsdage. Primært fordi at det er blevet dagen, hvor vi udgiver vores podcast. Om det bliver ved med at være mandag og om det fortsat bliver en gang om ugen, eller på et tidspunkt i stedet bliver hver anden, må tiden vise. Men for nu er det mandag. I dag udkom vores fjerde afsnit, nemlig ‘D’. Vi er tilbage i stuen på Vesterbro med billarm og katten Pelle som baggrundsstøj, og snakken går om både forskellen på ældste- og yngste-søskende, om deleordning, irritation over forsvundne kaffekopper, dobbeltmoral og selvfølgelig diller, og så har vi for første gang ret svært ved at vælge hvilket ord, der skal definere D’et i vores...

‘Er du ved at føøøøde?’ Nej, og hvis jeg var, ville jeg nok (heller) ikke svare på din sms

Det er søndag. Der er nu to uger til termin og jeg har ikke født, og er heller ikke ved det. Men jeg kan ikke være mere end et øjeblik om at svare på en sms, eller ikke opdatere snapchat i nogle timer, uden at det driver ind med ‘FØØØØDER DU?’-kommentarer. Meget sjovt i starten. Nu, et par døgn, fire sms’er, en mail, tre insta-kommentarer og 11 snapchats senere, knap så morsomt. Jeg er selv hverken utålmodig eller klar til at føde lige nu, og er altså desuden ret overbevist om, at jeg nok skal gå nogle dage eller mere over min terminsdato, ligesom de andre gange, så det er helt overvældende, dagligt at skulle svare på føderelateret nysgerrighed fra...

Sidste dag inden babyboblen

I dag bliver min sidste dag ved min meget lyserøde plads i Andedammen. Altså ikke sidste sidste, for evigt agtigt, og med garanti heller ikke sidste gang jeg stikker hovedet forbi herinde, men det bliver min sidste reelle arbejdsdag ved mit skrivebord inden jeg skal føde. Jeg har nemlig brug for at træde ind i en babyboble her de sidste uger, både for mit sind og min krops skyld. SÅ selvom jeg ikke lægger arbejdet helt på hylden, bliver det i et noget mindre omfang, og jeg satser på at få afviklet alle kampagner, samt det regnskab der har hængt over mit hoved lidt for længe, i dag, og så skruer jeg ned for det administrative og op for de...

Mandag, regn og radio

Det er lige over frokosttid, det er mandag og det er gråt ude på den anden side af mine upudsede ruder. Heldigvis har jeg prioriteret at arbejde hjemme i dag, hvilket dagen indtil videre har bekræftet mig i var den helt rigtige beslutning, måske særligt for min krop, der føles flere kilo tungere end i går. Måske er det faktisk mere end bare en følelse, for da jeg trådte ind på børneværelset tidligt i morges for at hjælpe Otto med at finde et par matchende strømper udbrød han: ‘Orv mor, du er godt nok blevet tyk siden i går’. Han har muligvis ret. Jeg afleverede Uma i vuggestue, noget som hun i dag overhovedet ikke gad. Jeg gad heller ikke,...

Los Angeles … Med børn.

Langt om længe! For præcis et år siden, i februar 2016 var vi i Los Angeles i to uger – og jeg har lige siden ville skrive det her indlæg, men altså I ved hvordan det er en gang imellem, ikk?! Intentionerne er der, men tiden flyver, og pludselig er der gået et år. Men altså nu er jeg klar. Jeg ved ikke om jeg vil gå så langt som at kalde det en guide, da det nok nærmere er en beskrivelse af, hvad vi foretog os i de 14 dage vi var der, og hvad der fungerede for os. I kan læse lidt om at flyve langt med børn HER og HER. Som I nok ved, bruger man virkelig...

Introversion. En styrke eller svaghed?

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er introvert, men jeg har vist heller aldrig uddybet, eller knyttet mine tanker til begrebet, eller det at være det. Men det vil jeg gøre nu, for det er noget som er blevet efterspurgt nogle gange, og så er det ikke mindst noget som jeg selv af flere omgange har overvejet at skrive mere om, men har ladet være. Fordi selvom jeg er virkelig glad for ‘introvert’ som begreb og i høj grad kan identificere mig med det, er jeg jo også er så meget andet end det. Men det er også lidt pointen med det her indlæg. At fortælle om den process det har været at lære at acceptere, stå...

Return of the … FREDAGSFØLGER + Bonus ABC

Det er lørdag, og den startede for mit og Umas vedkommende klokken 05:50. Jeg føler mig derfor lettere tømmermændsramt, hvilket desværre ikke skyldes alkohol, men bare en tidlig morgen ovenpå endnu en forstyrret nat, hvor min krop skiftevis enten kramper, gør naller eller skvulper over i halsbrand. Jeg er derimod i virkelig godt humør, og nyder i skrivende stund en varm kop kaffe, mens vintersolen brager ind af vores (i øvrigt reeet fedtede vinduer), altandøren står åben og jeg kan høre Uma og hendes brødre hvine nede fra gården, hvor deres megalækre far kælker med dem. Det er sgu egentlig ret idyllisk, særligt fordi at jeg har sat  mig med ryggen til den vasketøjsbunke, der stadigvæk ikke har lagt sig...

Onsdagstræthed og gæstebloggeri

Det er ikke blevet til så meget blogging her på adressen i dag som jeg gerne ville. Faktisk slet ingen blogging, for jeg har kun fået forfattet et par halve indlæg delvist i mine tanker og delvist i mine telefonnoter. Det skyldes primært, at jeg har haft en hostende Otto i min varetægt, som jeg midt på dagen besluttede at invitere på Fisketorvet, hvor vi spiste pomfritter og shoppede fastelavnskostume. Inden vi hentede Uma, der bare gerne ville sidde ovenpå mig fra vi kom hjem til hun skulle i seng. Og så har jeg oveni hatten sendt min mand til London og er selv blevet ramt af en ualmindelig voldsom træthed (kunne være det der jernmangel jeg åbenbart har), der...

SHOPPING: Graviditetsuniformen #1

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE Jeg har sagt det før. Jeg siger det igen: At klæde sig på når man er i tredje trimester, kan være noget af en udfordring. Ikke kun fysisk, det er et helt andet indlæg, for det kan føles som en decideret workout bare at få bukser på, for slet ikke at tale om strømper. Men det der især kan være svært, synes jeg, er at finde noget, der både er rart at have på, er pænt og som sidder ordentligt. Jeg kører derfor ret meget samme typer af sæt for tiden. Det gør det nemt at finde på noget at tage på om morgenen, og sparer mig for en hel del frustration. Nedenstående er en af de...

Hverdagsmakeup … Det bruger jeg lige nu.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS (markeret med *) I woke (overhovedet ikke) up like this… Men jeg foretrækker dagsmakeup, der er nogenlunde nedtonet, og vil helst se ud som om, at jeg bare er trillet ud af sengen helt uden mørke render og med masser af glød og lange vipper. Sådan hænger det naturligvis ikke sammen, slet ikke efter jeg har fået børn og er blevet ældre. Hvor jeg som ung snildt kunne gå uden makeup og stadigvæk se både udhvilet og glowy ud, eller blot nøjes med en lille blush og lidt mascara, er det lidt anderledes i dag. Dermed ikke sagt at jeg går med makeup hver dag, det gør jeg langt fra. Men når jeg gør, skal der altså lidt...

34+1

41 dage til termin. Det er vildt at tænke på, at hun i princippet bare kan komme an. Altså, selvfølgelig skal hun helst blive, hvor hun er i hvert fald en måneds tid endnu, gerne længere, men det er ret vildt at tænke på, at hun faktisk er mere eller mindre er færdigbagt og klar. Det skal jeg nok også blive. Jeg gør mig en del tanker for tiden – omkring hvordan vores liv bliver, når hun er her, både vores familieliv, mit arbejdsliv og alt imellem. Tanker omkring fødslen, som jeg skiftevis frygter og glæder mig til, fylder også godt efterhånden. I det hele taget begynder mit hoved så småt at følge med min krop, modsat for bare en...

Søndag, savn og samsovning

Humør, overskud og jahat har været i noget bedre form i dag. Tak for de rare ord til indlægget i går. Det hjalp at få sat ord på, at blive mindet om, at man ikke er alene og så var det da også en glædelig overraskelse at børnene sov til klokken 7 i morges, hvilket altså var to timer mere end dagen forinden. Det har været en god søndag, med lange gåture, aflyste planer, kagebagning og leg. Dog savner børnene deres far helt vildt, og særligt Uma reagerer på det savn. Mere end jeg har oplevet hende gøre tidligere, men det er nok også fordi at hun er blevet lidt ældre, siden sidst han var af sted, og på en...

Dag 4 ramte hårdt

Halvdelen af tiden som græsenke er gået. Min mand kommer hjem tirsdag aften. Vi har hygget os. Børnene er vidunderligt selskab, og jeg har været velforberedt med fyldt køle- og køkkenskab. Jeg har undgået konflikter som den prof jeg efterhånden er, ladet rod været rod og tilladt både mere skærmtid og upædagogiske snacks og måltider for at gøre alting nemmere for alle. Særligt onsdag, torsdag og fredag kørte som smurt. Men i dag … i dag var jeg træt. Det startede allerede i går aftes. Underskud, hovedpine, udkørthed. Intet af det var forsvundet klokken 5 i morges, da begge børn vågnede. Ét er at min mand er bortrejst. Det lægger jeg ikke det store i længere. Sådan er det,og det...

Det gode parforhold

Kærlighed og parforhold er nok nogle af de emner jeg modtager allerflest henvendelser omkring. Både i form af specifikke spørgsmål omkring mit parforhold, som jo altså i den grad også er lidt af en kringlet affære, og som ligemeget hvor meget eller lidt man har læst med her på adressen, ikke har kunne undgå at have enten undret sig over eller haft/har en mening om. Jeg har allerede skrevet en masse ord om det, kærlighedshistorien, men det er fortsat noget af det der virkelig lader til at være nysgerrighed og interesse omkring. I kan læse nogle af de indlæg her (eller bare springe videre, hvis I er helt med): Hele historien fortalt kort Da vi fandt sammen, igen Et år...

8 x December

Sidste omgang tilbageblik i denne omgang. Der kommer af gode grunde ikke flere 7 (8) X indlæg, men jeg tror alligevel, at jeg indimellem vil lave noget lignende, for hold nu kæft, hvor har det været fedt at se tilbage, og også I har taget godt imod konceptet, tak for det. Så jeg tænker at fortsætte med noget lignende. Bare engang imellem. Anywhoodle! December, værsågod: I 2009 savnede jeg Freelancer… I 2010 var det hele liiidt tungt. Jeg kan virkelig godt huske det! I 2011 forsøgte jeg at fremtvinge noget julestemning, men ikke for meget, man skulle jo nødigt miste sit kyniske jeg 😉 I 2012 skrev jeg lidt om Ottos og min forestående nytårsaften med Ottos bedste ven, hvis...

SHOPPING: Optimistisk nytårsbestilling

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE Nogle dage inden nytårsaften lagde jeg en bestilling hos yndlings-ASOS, der kørte og stadigvæk kører et imponerende udsalg. Pakken får jeg nok først i løbet af de næste par dage, men jeg var optimistisk da jeg klikkede ‘Køb’ for der har listet sig en del paillet halløj med i bestillingen, hvilket selvfølgelig var tiltænkt nytårsaften i går, også selvom den forløb ganske stille og glimmerløs. Men hvad fanden, det skal nok komme i brug alligevel. Jeg ER glad for glimmer. Som jeg vist også fik nævnt i en ‘I øvrigt’ den anden dag, shopper jeg primært blødt og behageligt for tiden, da jeg er træt af at bo i en gravid krop, og det kommer altså også...

SHOPPING: Julegaver til børn

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE Jeg har ikke købt gaver til mine børn endnu. Eller, faktisk har jeg nu under udførelsen af det her indlæg købt noget til Uma. Nemlig bogstavklodserne, og en traktor. Jeg tror at drengene skal have enten nogle gode brætspil, eller Lego. Det plejer at være et hit. Sidstnævnte særligt i Ottos verden, da han har knækket koden i forhold til at forstå brugsvejledningen og kan samle meget af det selv. Og så mener jeg at min mand havde opstøvet nogle Beyblades på DBA, som han ville køre ud og hente. I øvrigt ret typisk at det er udgået legetøj, der for alvor hitter herhjemme Som sidste julegaveinspiration i år, kommer her lidt til børnene (Se mandegaver HER...

Sneglehuset: Nye plakater + en rabatkode til jer

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF DESENIO Det er næsten en anelse ironisk, at det primært er mig, der står for valget af de motiver vi har hængende rundt omkring, eftersom at min mand lever af at tage billeder. Men sådan er det, og det fungerer også ret fint. Synes jeg. Vi har i lang tid talt om, at skulle have noget nyt til vores vægge herhjemme, og jeg har af flere omgange kigget efter og forelsket mig i plakaterne hos Desenio. I sidste uge lagde jeg langt om længe en bestilling der, og få dage senere, nemlig i går, kunne jeg hente dem hos min pakkemand. Jeg har længe haft en ting for bogstaver og ord, det har jeg stadigvæk, men...

SHOPPING: Gaveideer til mænd

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE Jeg har allerede købt julegave til min mand og jeg siger dette med stolthed i stemmen, da det er meget ulig mig, at være i så god tid. Hvad jeg har købt, skriver jeg selvfølgelig ikke her. Men det kan jo godt være, at det befinder sig i det her indlæg. Måske. Måske ikke. Er du ikke lige så tjekket som mig (jeg stopper nu) og måske lidt på bar bund når det kommer til gaver til din udkårne, en bror, ven, din far eller en anden mand i dit liv, kommer her lidt inspiration… Rimelig sej Star Wars kop, der skifter farve, når den bliver varm. Lige nu nedsat til 55,- HER Mørkeblå Stussy sweatshirt, 560,-...

Stakkels bloggere

Mens jeg sov, dannede der sig et mindre kor i mit kommentarfelt, ok jeg overdriver – en duo så, der var enige i at jeg og bloggere i det hele taget, er nogle forkælede typer, der brokker os, og tager vores fede livsstil for givet. Av, for den. Først blev jeg sådan lidt, ‘Arjjokay, hvor absurd at I tror I kender mit liv og kan tillade jer at mene noget om det’ … dernæst kom jeg i tanke om, at jeg jo faktisk har lavet en forretning ud af at dele mit liv, eller i hver fald en redigeret udgave af det, med godt 60.000 mennesker, så selvfølgelig er der meninger om min gøren og kunnen. Fair nok. Jeg blev...

En beslutning og noget om at græde… På Snapchat

I dag blev så dagen, hvor jeg græd på Snapchat. Eller det vil sige, jeg fortalte om at have grædt, med mascara i panden. røde øjne og ditto næse – Og i første omgang et blomsterkrans-filter, som jeg dog droppede igen, da det ærlig talt var decideret åndssvagt. Grunden til hyleriet var, som jeg forklarede, at vi har besluttet at Otto skal med sin far til USA i næste uge. I otte dage. Noget, der uden tvivl bliver helt vidunderligt for dem og som egentlig slet ikke var en svær beslutning, da vi først havde talt om det. Men ikke desto mindre noget der lige gik ind og stak godt og grundigt i mit morhjerte, da min mand ringede hjem...

Den ‘onde’ stedmor

Jeg har været så meget i tvivl om hvorvidt dette indlæg skulle skrives eller ej. Jeg synes at jeg har fået dækket det helt basale i indlægget om lidt samme HER, men da jeg næsten på daglig basis får kommentarer og mails, der på den ene eller anden måde spørger ind til situationen, så føler jeg trang til at sætte lidt flere ord på det. Endnu engang. Ord på det at være stedmor, på hvorfor jeg ikke deler meget om den side af mit liv, og tæt på ingenting om min papsøn. Indimellem er der en ordlyd i de kommentarer og mails, som (føler jeg) indikerer at jeg ikke inkluderer ham i mit liv, at han bliver holdt udenfor og...

At ændre på ’skønhedsfejl’

Jeg fik et spørgsmål i sidste uge, som satte gang i en snak herhjemme, og som jeg sidenhen har tænkt en del over. Så meget at jeg åbenbart føler behov for at skrive om det her klokken 4 om natten. Superfedt at min hjerne fungerer sådan i øvrigt. Spørgsmålet gik på om vi mon har overvejet at få rettet Umas ører ind. Det kan jeg hurtigt svare på: Nej. Det har vi ikke overvejet, og det kommer vi heller aldrig til at overveje, eller give lov til for den sags skyld. Vi synes (selvfølgelig), at Uma er helt perfekt som hun er og vi vil gøre alt i vores magt for, at hun også kommer til at synes det selv....

Navneføljeton #1

Efter en hel del efterspørgsel har jeg besluttet mig for at skyde navneføljetonen i gang, langt tidligere end jeg havde planlagt. Det er jo sådan at vi endnu ikke aner, hvad baby skal hedde, så jeg er endnu ikke meget for, at afsløre hvilke navne, der er i spil, ikke før de er helt officielt slået hjem i hvert fald. Men jeg vil skrive lidt om vores tanker omkring navne og så vil jeg afsløre hvilke drengenavne vi havde talt om, hvis altså at scanningen havde afsløret en dreng. Det gjorde den som bekendt ikke, og vi er på udkig efter et pigenavn… Men i første omgang som sagt lidt om vores drengenavne: Jeg har i årevis vidst, at når...

Dårlig telefonkarma og aflyst Fredagsfølger

I går aftes crashede min spritnye telefon i hænderne på mig. Jeg tænkte at den bare var lidt træt og satte den derfor i strøm og gik i seng. Her til morgen lyser den fint og ret skarpt, men viser ikke andet end et logo. Efter at have genstartet den en håndfuld gange uden så meget held, har jeg nu efter en del forsøg fået den slukket, og afventer at butikkerne åbner, så jeg kan få den enten fikset eller byttet, men eftersom at det ikke lader til at telefonguderne er på min side for tiden og at butikkerne ikke sådan flyder over med ekstra iPhone 7 plus’ere, har jeg allerede på forhånd accepteret, at jeg nok skal være telefonfri...

Mit seneste ASOS køb

SPONSORERET – INDEHOLDER AFFILLIATE (Oversat: Jeg får en lille procentdel af salget, hvis du køber noget via et link i indlægget) Efter mit shoppeindlæg i søndags startede ASOS sit udsalg (igen, fristes jeg til at sige) og jeg tog lige et kig. Det kig blev til en bestilling. Den bestilling er i dag havnet hjemme hos mig, og fordi at jeg selv labber andres ‘hauls’ i mig, lavede jeg selv en på Snapchat som I kan nå at se endnu, hvis I har lyst. (til dem af os, der ikke er de store youtube-seere kan jeg oplyse at Haul er en video, hvor man viser sine seneste køb). De ting jeg har købt er dem herunder. Den stribede kjole ryger...

7 x september

Åh september, sikke lun og pæn du har været… Jeg kunne i år blandt andet holde 1 års bryllupsdag, og så kan jeg se efter at have været tilbage i arkiverne, at jeg næsten hver eneste september har lagt mig syg. Men heldigvis er der også sket meget andet, og igen er det lidt sjovt at se, hvor mange stadier jeg har været igennem i de syv år, hvor bloggen har levet. Kom med en tur tilbage i tiden: I 2010 var Leo næsten færdigbagt og jeg synes det var skidesvært, meget mere end jeg beskriver det her. I 2011 var jeg lidt for glad for Kanal 4 og appelsin krokant (… det er jeg stadigvæk – I hvert fald...

Skrøbelig sejhed

For en måneds tid siden spiste jeg morgenmad med en smuk pige, der nogle uger forinden havde stoppet mig på gaden. Vi faldt i snak, krammede og aftalte at mødes. Jeg vidste godt, hvem hun var. Nemlig hende fra Ramasjang som min søn crusher totalt på. Det kan man jo godt forstå i øvrigt. Men hun er også pigen fra Facebook. Hende hvis blog poppede op i mit feed hele tiden, da venner og bekendte likede og delte indlæg og opdateringer derfra. Den blog der kravlede ind under huden på mig, fordi jeg måneder forinden selv havde stået med en knude i brystet på Rigshospitalet og været bange. For mit vedkommende var der intet at være bange for og jeg...

Kageglad

INDLÆGGET ER SPONSORERET Jeg tror ikke det kommer bag på nogen, at jeg er glad for kage. Ikke bare lidt, men næsten uhyggeligt meget. Selvom jeg egentlig også er ret glad for at bage selv, sker det ikke så tit længere. Men det betyder nu ikke at jeg spiser mindre af det. Jeg køber mig bare ud af det. Så da Dan Cake foreslog et samarbejde, skulle jeg ikke tænke længe over det inden jeg takkede ja. Det handler om deres premiumkager, hvis sortiment blandt andet  består af de tre kager øverst i indlægget. Chokoladekagen kendte jeg, måske endda lidt for godt, og den har jeg faktisk bare spist præcis som den er, men jeg er sikker på at en...

7 X august

Det er i dag årets sidste augustdag, hvilket giver anledning til endnu et 7Xindlæg… August har af gode grunde altid stået i Ottos tegn, da det jo trods alt er den måned han er født, men der er nu også sket andre ting, som er værd at dele. i 2010 var Otto 1 år og jeg kan genkende mange af disse sætninger som jeg med garanti også siger til hans lillesøster. i 2011 var jeg ret glad for Twitter i 2012 var Otto tre år og sagde nogle virkelig sjove ting… i 2013 var jeg i Sunny Beach, Sikke et kulturchok i øvrigt, men eddermame sjovt at prøve… i 2014 stod vi tidligt op og jeg mindedes dengang det var...

hvisk smykker + video

INDLÆGGET ER SPONSORERET Som I der følger med på Snapchat allerede ved, var jeg i fredags ude og skyde en video for hvisk, til deres virkelig fine arrangement i showroomet, der bød på slik i lange baner og selvfølgelig et kig på at alle deres smykker. Resultatet kan I se længere nede i indlægget. Jeg blev bedt om at vælge nogle hverdagssmykker, samt nogle smykker, der kan bruges til fest. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg først for ganske nyligt blevet en smykkepige, men jeg er i den grad også kommet efter det, og faktisk føles det helt forkert for mig nu, hvis jeg ikke har et eller andet på. Et par halskæder, eller nogle armbånd, et eller andet....

Destruktiv sammenligning

Jeg sætter ofte urimeligt høje krav til mig selv. Det har jeg altid gjort og det har ofte været skide hårdt. Med alderen er jeg blevet bedre til at give mig selv lidt snor, blevet blidere ved mig selv og sat flere realistiske mål fremfor de urimelige og perfekte som tidligere har spændt ben for både mit selvværd og min livskvalitet. Jeg hviler væsentlig mere i mig selv end jeg har gjort tidligere, går langt mindre op i hvad andre tænker og siger om mig. Og så er jeg blevet god til at rose mig selv, når noget lykkes, fremfor at finde fejl og mangler. Noget jeg stadigvæk øver mig på og forhåbentlig snart lærer at mestre, er ikke at...

Den der sommer man ikke sad ned …

Det kommer langsomt tilbage til mig, som jeg står i det. Den der periode hvor ens barn ikke sidder stille og konstant er ved at komme galt afsted, og man derfor er nødsaget til at rende efter det. Hele. Tiden. Og som følge deraf kun har halve samtaler med folk og aldrig rigtig får spist sin mad og i hvert fald slet ikke samtidig med resten af selskabet. Den periode er vi i nu. For fuld smadder. Hvor Otto trods alt alligevel sjældent stak længere væk end en radius på max 20 meter, er hans søster noget mere eventyrlysten og skideligeglad, så hun ser sig ikke tilbage og tror i øvrigt at hun er væsentlig større end hun er, og...

Sommer! Den ubeskårede tekst.

I sidste måned kunne I læse en essay om sommer i Costume, skrevet af mig. Når man skriver til magasiner er det af gode grunde ikke altid alt der kommer med, og det er sådan set fint nok, men jeg tænker alligevel, at jeg i forbindelse med at det rent faktisk ser ud til at det der sommer har tænkt sig at gøre alvor af sig, samt at bladet ikke længere kan købes, vil dele teksten med jer her. Hele teksten. Solkådhed og sommerminder Man kan godt mærke det, ikk?! At sommeren er på vej, sådan for alvor. Sådan har jeg nærmest haft det siden nytår, men altså jeg er personligt også fuldstændig pjattet med den. Jeg elsker sommer, alt...

At flygte fra januar

Vi går lige nu og drømmer om at tilbringe det meste af januar i noget varme. Indtil videre er Sydafrika, Florida og Thailand umiddelbart vores top 3. Australien kunne også være en mulighed. Sidstnævnte har jeg altid drømt om at komme til, men umiddelbart tænker jeg at vente til børnene er lidt større, så vi kan roadtrippe lidt der. Jeg ved at nogle måske tænker, at det er en dårlig ide, at tage så længe afsted når man har børn, der går i skole. Det forstår jeg sådan set godt, men jeg vil også gerne understrege, at vi selvfølgelig har tænkt over det, ligesom at vi har talt med Ottos skole, der i øvrigt synes det er alletiders med den...

Noget om tabt søvn og serier

Vi ser stadigvæk Suits, min mand og jeg. Jeg elsker at se serier sammen med ham. Det er noget vi har gjort altid. Da vi mødte hinanden var det serier som Lost og Prison Break, og dengang slugte vi nærmest en hel sæson i døgnet. For det var som om, at søvn dengang ikke var lige så vigtigt. Vi fungerede fint på to timers søvn. Nu er det lidt noget andet, og hvis klokken bliver meget mere end 23, er det næsten ikke til at overskue, da det betyder alt for lidt søvn og minuspoint på overskuddet dagen efter. Det er selvfølgelig fordi at vi er ni år ældre end da vi mødtes. For fanden, dengang kunne vi drikke os...

Ændrede planer… Lidt mere savn og lidt flere drinks

Han ringede hjem og plaprede uafbrudt i fem minutter om, hvor meget de hyggede sig. Glæden i hans stemme gjorde det umuligt for mig ikke at smile fra øre til øre. Min mand fortalte om hvordan drengene har malet en flagstang sammen med farmor, hvordan Uma vandrer rundt på gårdspladsen og råber af fuglene og katten, hvordan Otto har slået telt op og indrettet et værelse sammen med sin fætter oppe i den gamle lade, at de falder i søvn sekundet deres små smukke hoveder rammer puden og hvor glade de er. De bliver et døgn mere. Også selvom jeg fysisk næsten ikke kan holde ud at være væk fra dem længere. Jeg kunne selvfølgelig tage derud, men vi har...

STORYTEL … Når øjnene skal holde fri

INDLÆGGET ER SPONSORERET Nu har jeg efterhånden prøvet Storytel siden starten af året med stor succes, og jeg har foruden at få mine børn hooked også fået min mand, der ellers er af den overbevisning at bøger skal læses og ikke lyttes til, med på vognen også. Det er ingen hemmelighed, at det der ‘tvang’ ham ud i at afprøve konceptet var den sygdomsperiode han lige har været begravet i. Da hans hovedsmerter blev bedre, var han fortsat lysfølsom, men begyndte at kede sig. Fjernsyn og computer var totalt udelukket og jeg foreslog ham at lytte til bøger i stedet. Det har han gjort og gør stadigvæk, og jeg tror faktisk ikke det er sidste gang, også selvom han gudskelov...

Opløftet mandagsstemning med et enkelt brunt ben

Vi var som altid oppe i god tid i morges, tak Uma. Jeg så derfor mit snit til lige at fyre lidt selvbruner på mine ben, der af en eller anden grund ikke er blevet sådan videre brune på vores ferie i forrige uge, og da de er også er blåplettede af lidt for meget klodset nærkontakt med alt fra cykelpedaler til stoleben, trænger de i den grad til en anelse kulør. Jeg fik smurt det ene ben grundigt ind og blev så kaldt ind i stuen, hvor min søn lige skulle vise mig noget. Og først en times tid senere, på vej ned for at tage bussen, slog det mig, at jeg da vist ikke havde smurt det andet....

Bagudfølelsen der får det hele til at gå i stå

Fuck. Mand. Jeg er bagud med det hele. Min mailbakke bugner af ubesvarede mails, jeg har deadlines til op over begge ører, og min to-do liste er både lang og ustruktureret og ikke eksisterende i øvrigt, den flagrer bare rundt inde i mit hoved et sted. Nu er det ikke fordi at jeg som sådan plejer at være det mest strukturerede menneske, men jeg synes dog trods alt jeg er meget godt med det meste af tiden. Weeeell, det er så ikke ligefrem tilfældet i de her dage… Det er en kombination af en uges ferie, virkelig dårlig planlægning, en anelse dovenskab og alt det, der skal ordnes i de nye kontorlokaler, som er en helt fantastisk, men dog samtidig...

Easy living og obligatorisk feber

Hold nu lige kæft, hvor er denne ferie både tiltrængt og helt perfekt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår eller om jeg nogensinde har slappet så meget af. Børnene er glade, vi er glade, og de få bekymringer og hverdagsproblemer, der normalt fylder føles ret ligegyldige. Vi soler, vi leger, vi hænger ud, vi bader, spiser is og går tidligt i seng. Børnene har sovet til klokken 8.30 alle dagene, hvilket betyder at vi voksne har fået ni-ti timers søvn, hver nat. Det er fandme fedt, så fedt. Dog har Otto i dag været ualmindeligt sløv og vi troede helt bestemt, at det måtte skyldes varmen og har derfor hældt vand i ham og holdt ham i skyggen så meget...

Bundløs ferie, taskelakrids og en forsinket mand

I morgen tager vi afsted! Vi flyver ret sent og jeg er spændt på, hvordan vi lige får det til at flaske sig med trætte børn og natte-rejseri, men det skal nok gå det hele. Jeg har ikke pakket endnu.Ikke det der ligner. Før i tiden var jeg sådan en, der havde helt tjek på, hvad jeg skulle have med på ferie. Jeg lavede nøje lister, planlagde outfits og var nærmest færdigpakket flere dage i forvejen. Det var dengang. Jeg har da også lavet en liste, men det er mere sådan en ‘Ting vi mangler’-liste, og alt der står på den mangler vi fortsat, så det er bare flot. Faktisk ved jeg slet ikke helt, hvad vi skal have med,...

Update fra et et eller andet sted på Middelhavet

God formiddag! Jeg befinder mig i skrivende stund på 15. dæk på en ordentlig moppedreng af et skib. Der er tale om ‘Harmony of The Seas’, der er et Royal Caribbean krydstogtskib – som jeg i går checkede ind på sammen med min mand. I det døgn har den, som I har set på diverse sociale medier, stået på en hel del drinks, lidt basketball, udforskning af det enorme skib, lidt flere drinks og en fantastisk udsigt fra alle vinkler. Vi var begge to komplet overvældede, forpustede og en anelse overstimulerede da vi i går klokken 23 lagde os til at sove i vores kahyt på 8. dæk. Vi har netop taget hul på dag 2, som er vores sidste...

Ikke så heldig…

Kender I de der dage, hvor alt går lidt skævt fra starten og ligesom forfølger en dagen lang? Er det måske det man kalder Tycho Brahes dag? (egentlig et meget fedt navn, hva? Tycho… Gad vide hvor mange der hedder det i dag) Sådan en dag var denne grå torsdag for undertegnede. Altså, ikke alvorlige ting, vel – men sådan noget som at revne sine bukser, slå sin tå, tabe sin telefon, igen og igen, den slags… Lad mig ridse op på bedste ‘I øvrigt’-facon: Lider jeg af noget allergi af en art, sådan noget høfeber lækkert noget, der byder på snot og kløe i svælg og ansigt, hvilket i dag resulterede i, at der ud af min næse dryppede...

Det er jo bare yoghurt.

For nyligt modtog jeg en kommentar her på siden, der gik på om mit ægteskab virkelig er så perfekt som jeg giver udtryk for. Den kom lidt bag på mig, og det var en af dem, hvor jeg ikke helt vidste om den skulle læses med glimt i øjet, som et reelt nysgerrigt spørgsmål eller til den mere dømmende side. Sådan er det relativt ofte med det skrevne sprog, særligt kommentarer på et medie som dette. Men det fik mig da til at tænke over om jeg ubevidst maler et billede af vores liv som værende rosenrødt og perfekt. Ærligt talt er det ingen af delene, men det er faktisk ret fedt alligevel. Vi er så forelskede som jeg tror...

En måned som selvstændig

Det er nu omkring en måned siden, at jeg for alvor tog springet som selvstændig, helt og aldeles uden sikkerhedsnet af nogen art i øvrigt. Altså udover en fornemmelse af, hvad der ventede under mig. Lidt mere end en måned er gået og hvordan har det så været? Alt i alt er det gået virkelig godt. Jeg har endnu ikke haft snerten af tvivl og det er jo altid et godt udgangspunkt. Der er stadigvæk meget jeg skal lære og som skal falde i hak, men det går kun fremad på alle punkter og det er virkelig en sej fornemmelse. I småtingsafdelingen, har jeg indtil videre lært: At jeg skal have en kontorplads, for der er simpelthen for mange distraktioner...

7 x april

I 2010 udgav jeg det korteste indlæg til dags dato, hvor jeg fortalte at Freelancer skulle være far igen. Til en andens barn. I 2011 ringede jeg efter politiet på grund af tis i en klapvogn – Hold kæft, jeg var vred. I 2012 forstod jeg ikke Drake og perleløg… Sidenhen er jeg blevet en anelse mere glad for Drake, men synes stadigvæk at perleløg sucks. I 2013 var jeg skruk, men også helt vildt glad for ikke at have en baby I 2014 var ‘I øvrigt’ en næsten helt ny ting på bloggen I 2015 kom Uma, sgu! I 2016 skrev jeg om vores lille indretningsprojekt (der i øvrigt er noget større end først antaget) og var skruk igen,...

Om sponsoreret indhold på Sneglcille.dk

For at gøre det helt gennemsigtigt, kommer her et par ord om de overvejelser jeg gør mig, når jeg siger ja til at indgå betalt samarbejde, samt en lille forklaring på, hvad det nu lige betyder, når der enten står ‘Sponsoreret’ eller ‘Affiliate’ i starten af mine indlæg. Hvad betyder sponsoreret og affiliate? Når jeg i starten af et indlæg skriver at det er sponsoreret (det skal man i øvrigt som blogger. Det er ikke nok at skrive det i bunden, eller med små bogstaver. Det skal fremstå helt tydeligt. Også når der er tale om affiliate) betyder det at jeg får et honorar for at udarbejde indlægget. Altså er der en kunde, som har kontaktet enten mig eller Bloggers...

Når dagen starter før klokken 5

Det er en fase, det er en fase, det er en fucking fase … Zzzzzzzz. Klokken 4:50 startede dagen i dag. Uma var færdig med at sove og besluttede sig samtidigt for, at det var jeg også. For at understrege dette, leverede hun en fyldt ble, så hvor jeg normalt måske lige ville forsøge at trække den lidt og desperat forsøge at nynne hende i søvn igen, var der ikke andet at gøre, end at stå op. Klokken 5:25 var jeg i gang med min første kop kaffe. For tiden er tidspunkter som 4:30 med variationen 5:40, hvis man er heldig, de tidspunkter, hvor Uma mener at dagen begynder. Egentlig er jeg ok med at stå tidligt op, men jeg...

Kjoleliv

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS For noget tid siden lossede jeg nærmest alt mit tøj ud, hvilket føltes virkelig godt, men også satte mig i en situation jeg ikke bryder mig om, sådan garderobemæssigt. Tøjkrise på tøjkrise. Jeg har mange finere ting, mange Stine Goya kjoler, en laber brudekjole, vintage pailletsager og lignende, men meget lidt hverdagsvenligt tøj, så ofte går der jeans og strik i den, hvilket også kan fungere fint. Hell, med røde negle og de rigtige støvler kan det meste gå an, men jeg savner noget andet, noget der er nemt at style, som ikke er for fint-fint, men som alligevel heller ikke er kedeligt. Kjoler med andre ord, jeg mangler flere hverdagsegnede kjoler. Så jeg har været...

Hej! Længe siden …

Så tog den ene dag den næste og så var der sørme stille på bloggen, i en lille uges tid. Men her er jeg altså. Jeg har knoklet igennem på arbejdet, og har sgu fået ros af min chef, ikke så meget for selve mit arbejde, men for min personlighed og gode humør (eehm?!), det er jo altså ikke helt skidt. Jeg er endda kommet for sent to dage fordi jeg prioriterede morgenmads-hyggestund med Otto højere end at komme ud af døren i rette tid. Og det har i den grad hjulpet på den der dårlige samvittighed jeg før har talt om. Jeg har været til juletræsfest i vuggeren……. Holy motherfuckin’ tak for kaffe! 30 børn på sukker + forældre...

December

Hold kæft hvor er december en sær måned, hva?! Jeg vil nødigt gentage mig selv, så linker lige til sidste års december indlæg (dengang havde jeg vist også kun 2 læsere, hvoraf den ene var mig selv. Hæ!). Det er cirka det samme i år, bortset fra at jeg allerede nu, d. 7 December ingen penge har. Altså overhovedet. Det er pænt scary. Men det gider jeg ikke komme ind på (og thank god for gode venner og en fantastisk familie). Nåmen som sagt, sidste års December indlæg : 1. December og 23. December Jeg er i øvrigt skide træt og sur, men det fik jeg vist understreget i går. På torsdag får jeg julegave fra mit arbejde (please noget...

Skuffeskriv #5 ‘Ugeberegning og spritlage’

Se tidligere skuffeskriv HER Da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Otto, få dage inde i 2009, gik der virkelig mange tanker igennem mit hoved, og særligt i de første uger var jeg decideret rundt på gulvet. Lykkelig, bange, til tider helt angst, og mest af alt virkelig virkelig forvirret. En cocktail af følelser og forvirring, der for øvrigt har gjort sig gældende i starten af alle mine tre graviditeter. Bare i forskellig styrke og blandede grundlag. Vi var unge i 2009. Vores parforhold var ikke særlig stærkt. Jeg gjorde mig i forvejen mange virkelig overanalyserende tanker om alting, og så var jeg pludselig gravid. Og havde været det i over en måned, da jeg fandt ud...

SØNDAGSSHOPPING: Tasker med frynser

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE Noget af det jeg bliver spurgt allermest om for tiden er, hvor pokker min sorte frynsetaske er fra. Det kan jeg virkelig godt forstå, for den er SÅ pæn og sej og god. Men den er desværre bare også ved at være en del år gammel og kan ikke længere opstøves, desværre. Så skal det være Trendsales eller lignende. Den er fra See By Chloe – Cirka år 2011/2012 vil jeg gætte på. Så jeg kan derfor heller ikke give jer et link til præcis den. Men jeg har til gengæld støvsuget nettet for alternativer. De fleste er lidt i den dyre ende, men det er efter min mening også en smadder god ide at skrue lidt...