Mandag uge 4: Fællesskab og mere lock down

Januar er bare årets længste måned – Sådan har det altid været og i år er ingen undtagelse tydeligvis. Dagene og ugerne og al tid flyder sammen for tiden. Heldigvis lader det til at det er en fælles følelse og det er seriøst også næsten det eneste positive jeg har at sige om den fælles båd vi alle er i. Der er en forståelse og et fællesskab, som er ret fint, når nu det skal være.

I denne uge har jeg nogle online møder, et enkelt udendørs gå-møde, planer og intentioner om at få trænet lidt, vasket tøj og ikke mindst skrevet en helvedes masse, og så skal jeg ellers bare hænge ud med mine børn, og måske have malet den trappe, som springer mig i øjnene hver eneste dag og gør mig stille og roligt vanvittig. Den er så grim altså.

Der er lidt langt imellem denne type indlæg, men jeg tænker ikke, at jeg behøver forklare hvorfor.
Sjældent har jeg glædet mig mere til hverdag, hamsterhjul og normalitet – Selvom jeg omvendt også forsøger at nyde roen, at have mine børn hjemme det meste af tiden, samt muligheden for at sætte sit liv under et forstørrelsesglas og på den måde vurdere hvordan jeg gerne vil leve på den anden side. Det kan noget. På godt og ondt.

God mandag og uge til jer <3

2 replies
  1. Alexandra says:

    Meget meget forståeligt. Men tvivl ikke på, at det ikke ændrer på, at du er åndssvagt savnet herinde 🥺❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *