Jeg er jo lige her

Ja hej. Der gik så lige et par uger uden nyt på bloggen. Igen. Der har været fart over feltet, krydret med en omgang selvisolation, hjemsendte børn, nye arbejdsopgaver, regnskabskaos, og manglende overskud. Sådan har det været ret tit det seneste års tid. At bloggen er blevet voldsomt forsømt. I know.

Jeg har på en eller anden måde, denne gang formået, at tage den med ro over det, og ikke tæve mig selv over den manglende lyst og ditto behov for at logge ind på mit ellers elskede WordPress.
Sneglcille. Mit alterego. Mit univers. Mit fristed. Bloggen der pt er på sit 12. leveår, som jeg lidt for mange gange de sidste par år har overvejet at lukke ned. Ikke fordi jeg ikke stadigvæk elsker(!!) at skrive, dele og have et online frirum, men fordi jeg har været i tvivl om det var mavepinen værd. Mavepine over dårlig samvittighed over at jeg burde prioritere den meget mere, mavepine over ikke at turde dele bestemte ting af frygt for at blive misforstået, mavepine over ikke at gøre det godt nok. Mavepine over forventningerne, mine egne og jeres. Mavepinen over følelsen af at skulle forklare, undskylde og skamme mig. Dårlig dårlig blogger.
Men nej. Sådan skal det satme ikke være. Meget HAR ændret sig. Og det er ok. Både for mig, for jer, for mediet, for verden. Intet er det samme. Heldigvis og lidt desværre. Nostalgikeren i mig, har det altid med at se tilbage, savne og længes efter “dengang”.

Mit liv har taget nogle voldsomme drejninger de seneste år. Og jeg har haft jer med i de fleste sving. Men ikke alle, og det er, hvad der føles mest rigtigt. Og sådan skal det være. Det skal føles rigtigt. Derfor kommer jeg hellere ikke til at gå ind i en længere forklaring omkring, hvorfor min energi er rykket andre steder hen. I hvert fald ikke lige nu. Og det er altså ikke en ”der sker SÅ mange spændende ting – Jeg kan bare ikke tale om det” – Slet ikke. Det er primært helt basic hverdag og nye arbejdsopgaver (der ikke har med hverken mig eller Sneglcille at gøre) som kræver min tid og energi, og så en form for selvudvikling I guess. Det hele er en balance, jeg lige skal lære at navigere i – ved siden af at jeg forsøger at få ryddet op i mit liv og lægge en solid plan for min og vores fremtid.

Vigtigst af alt; Jeg har det faktisk ret godt. Jeg er glad nede i maven på en måde som jeg havde glemt var muligt. Hvilket, som jeg også har sat ord på herinde før, er en sær følelse når alt omkring en er noget rod og man gennemgår en kæmpe krise midt i en global krisetid.

Det blev endnu engang en let rodet omgang tankeskrald, præcis som det plejer, men jeg har sådan haft lyst til at pippe bare lidt op om min online tilstedeværelse og mangel på samme. Jeg er klart mest aktiv på Instagram, da det er nemmere og mere umiddelbart, men det betyder ikke at bloggen er glemt, gemt og begravet. Slet ikke. Jeg skal bare lige summe lidt over, hvad der skal ske med den og med mig.

Tvivl dog ikke på at jeg til stadighed sætter kæmpe pris på jeres engagement, beskeder, hep og bare det, at I stadigvæk følger med. Både her og på Instagram. Mange er faldet fra, og det forstår jeg sådan set godt, og jeg vil til hver en tid foretrække et ”unfollow” end at blive fulgt af nogen, der ikke bryder sig om mig eller mit univers længere. Dermed ikke sagt at det ikke bidrager til en følelse af utilstrækkelighed – Jeg er jo bare et menneske (med et kæmpe behov for anerkendelse) og præcis den følelse øver jeg mig på at rumme. Både at det er i orden at gå op i at være vellidt, men også at det ikke skal fylde for meget og have en direkte sammenhæng med mit selvværd.
Jeg sætter uendeligt pris på jer, der fortsat hænger i. Også når det brænder på. Nu mere end nogensinde. Tak.

32 replies
  1. Line says:

    🙋🏽‍♀️ Hej hej Cecilie! Jeg er her fortsat- også på Instagram! Sender tanker og skål i kaffe med baileys 🙂

    Svar
  2. Hanna says:

    Heeeej Sneglcille 🙆🏻‍♀️ Dejligt at høre, at du har det ret godt. Jeg holder så meget af din blog. Masser af medvind og fine ting til dig 🍀

    Svar
  3. sine frank vandborg Gotfredsen says:

    Dejligt at høre fra dig ❤️
    Vi er mange som ikke har overskuddet pt. fornemmer jeg, så jeg tænker at de fleste har fuld forståelse for dine valg om det er til- eller fravalg 😊
    Så længe man husker at reflektere over sit underskud, så skal overskuddet nok vende tilbage 🤞🙏
    Kh. Sine

    Svar
  4. Helle says:

    Hvor blev jeg glad for at se, at der var et nyt indlæg fra dig ❤️ Jeg er glad for alle indlæg, der kommer fra dig, hvadenten det er et I øvrigt, et shoppingindlæg eller de dybe, dybe indlæg. Så jeg hænger på og nyder, når du deler også selvom der nogle gange går lidt tid imellem ❤️ Kram til dig – og nyd at du er glad ❤️

    Svar
  5. Alice says:

    Nostalgikeren i mig, der længes efter “dengang” .. Altid rammer og rører dine ord mig! Så fine, ærlige og levende beskrivelser .. og for mig så genkendelige🤍
    Rart og godt du er tilbage, – om ikke andet så for en stund. Af gammel vane smutter jeg altid forbi bloggen om mandagen for lige at se, hvad din uge byder på. Men så fuldt forståeligt, at der ikke er den samme rytme i dine skriv som dengang .. Men nostalgikeren, du ved!

    Dejlig jul til dig og dine🌲

    Svar
  6. Nina says:

    Jeg elsker at følge med uanset hvor og hvordan – blev super glad over er nyt indlæg (jeg elsker virkelig stadigt blogmediet) men forventer intet andet end at du pipper når det giver mening for dig og jer😊👏 rigtig dejlig jul til jer alle herfra🌟

    Svar
  7. Julie says:

    Enig i det ovenstående. Vi er her altid, vi stiller ingen krav, men er blot taknemmelige for alt du deler, når du deler ❤️
    Jeg glæder mig så meget til en ny podcast og måske en bog? Igen, intet pres, men du skriver og fortæller så godt, så nærværende, så klogt. Man bliver klogere også på sig selv. Af hjertet tak. Yndlingsblogger4ever.

    Svar
  8. Nynne says:

    Jeg bliver altid draget af dine ord – uanset hvilket format, de kommer til udtryk i. Så jeg kommer til at følge med både her og på Instagram, ligegyldigt om der så går uger eller måneder uden lyd. Du kan noget særligt, og det vil jeg gerne bakke op om 🙂

    Svar
  9. Brit says:

    Dejligt at høre fra dig💗 Jeg er her i hvert tilfælde endnu, og elsker at følge med.
    Helst her, men også på Instagram

    Svar
  10. Maja Lund says:

    Jeg er lige her. Jeg elsker at læse med på bloggen (og at følge med på Instagram). Jeg er sikker på, at du finder det rigtige format og jeg venter i spænding.
    Rigtig god jul 😊

    Svar
  11. Miriam says:

    Du er den første blogger jeg begyndte at følge med hos og en af de få jeg følger den dag i dag. Jeg nyder at følge med i dit univers og jeg har gjort det i 7 år nu (!). Håber på alt det bedste for dig. Og hvor ville jeg ønske jeg kunne overbevise dig om hvor sindsyg dygtig og inspirerende du er ☺️❤️ Kram herfra

    Svar
  12. Maria says:

    Altid dejligt med nye ord fra dig ❤️ Du er uden tvivl en af de bloggere/skribenter, som jeg har mest oprigtig lyst til at følge. Jeg kan godt forstå, at du i en periode har trukket følehornene til dig. Det kammede over med sladderkanalerne på Jodel og den ubehagelige stemning. Det er godt, at de blev lukket. Det er til gengæld virkelig ærgerligt, at det har påvirket skriveglæden og lysten til at dele blandt nogle af de allerbedste. Heriblandt dig. Blogmediet kan noget helt særligt, som Instagram ikke kan erstatte. Det er mere personligt, dybdegående, stemningsfuldt og særligt. Jeg håber du (og dine læsere) kan finde hen til det sted igen. Eller et nyt og mere ærligt sted. Uden løftede pegefingre og ondt i maven. For du kan noget helt særligt, når du viser din sårbarhed ❤️

    Svar
  13. Mette Engedal says:

    Der er i hvert fald ikke noget galt i at være et menneske af kød og blod og ikke bare et glansbillede. Det tror jeg slet ikke vi, der følger med, er interesserede i. Bliv ved at gøre det du er god til og som føles rigtigt. God jul til dig og dine

    Svar
  14. Julie says:

    Kære Cecilie❤️ Jeg går ingen steder, og nyder at følge dig på ig. Du har lært mig flere ting om mig selv. Blandt andet, at favne min følsomhed. At acceptere at det er ok, at være drænet efter for mange arrangementer, hvor andre bare kan køre på reagerer jeg også med, at skulle have en time-out. Jeg har fået nemmere ved at mærke og respektere mine egne grænser!
    God jul, Cecilie 🙂

    Svar
  15. Katrine says:

    Hej Sneglcille, jeg er også stadig med. Både her og på insta. Har fulgt med i 11 år… kan stadig huske, da jeg sad med en nyfødt i armene og “fandt” din blog. Læste tilbage fra år 1 og har så siden fulgt med og nydt hver eneste indlæg. Jeg har også været “tæt” på dig i og med vi begge boede på Vesterbro og flyttede langt op i Nordsjælland nogenlunde samtidig. Der har været dejligt at følge dig og kunne identificere mig med en person, som elskede byen og som lige skulle vænne sig til “landsbylivet”. Jeg blev oprigtig ked af det, da du og Michael blev skilt. Efter 11 år føler man jo, at man kender jer. Men jeg har også en fornemmelse af, at I virkelig klarer det hele så godt og på den fineste måde får gjort alt det bedste for jeres børn, som bare er så søde og dejlige.
    Jeg hepper på jer alle som familie og hver for sig. Selvom din blog ændrer sig, så har du en trofast følger her.
    Rigtig glædelig jul og nytår og så ser vi, hvad 2021 har at byde på❤️

    Svar
  16. Christine says:

    Jeg følger også stadig gerne med her. Du skriver så følsomt og ægte. Ha et godt nytår og alle de bedste ønsker for dig og dine i 2021.

    Svar
  17. Marianne says:

    Jeg er her også stadig!
    Jeg ønsker dig og din skønne familie et helt Vidunderligt Nytår – det hele kan kun blive bedre; det er jeg sikker på 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *