Noget om hår – og tre frisurer

REKLAME FOR NICEHAIR 

I årevis har jeg haft en go to-frisure, og hvis I har fulgt bare en lille smule med, ved I nok godt hvilken jeg taler om. Nemlig den bølgede, let filtrede hjelm som I ser herunder.

Det er til stadighed nok det, mit hår, som jeg får allerflest kommentarer og spørgsmål omkring, og jeg har forsøgt løbende at holde jer opdateret på, hvad jeg gør, hvornår og hvordan. Jeg har ikke farvet det i mange år, så den lever/kommune-farve jeg har pt, er helt min egen. Jeg bliver klippet hos Mie Harritz en gang eller to om året, og så vasker jeg det så lidt så muligt (cirka en gang om ugen).

Og så er der frisuren. Jeg laver den med det man før i tiden ville kalde et glattejern, men som jeg aldrig, eller i hvert fald meget sjældent bruger til at glatte mit hår med. Ghd kalder den også selv en “styler” og det er nok også mere korrekt, da det kan bruges til mange frisurer, også mange flere end de tre jeg har taget med i dette indlæg. Jernet, eller styleren, som jeg har benyttet, hedder platinum+ og kan købes til en rigtig rimelig pris på Nicehair.dk – Og lige nu og frem til d. 20. november 2020, får du yderligere 20% med koden SNEGL20 – Koden kan bruges til alt fra ghd og fra Sebastian. Sidstnævnte har jeg ikke så meget erfaring med endnu, men har benyttet deres Dark oil shampoo og balsam den seneste måned og den er faktisk virkelig god, og holder hvad den lover, nemlig shine uden at tynge håret. Derudover har jeg brugt Sebastian Trilliant thermal protection spray, som er en varmebeskyttende spray, der også tilfører masser af shine til håret. Den vil jeg meget gerne anbefale også, for den er god, og dufter også helt vildt godt, hvis man som jeg går op i den slags.

Nåh, men tilbage til den der førnævnte frisure og styleren fra ghd, der gør den mulig. Jeg postede for et par uger siden en video på min IGTV på instagram (@cecilierubini), hvor jeg laver krøllerne/bølgerne, og jeg har siden da modtaget en masse billeder fra jer, der følger med, hvor I selv har haft succes med det, og bliv endelig ved med at sende dem min vej. Det gør mig vildt glad og underligt stolt.

Teknikken er ret simpel, men kræver øvelse. Når man først har knækket koden, kan man gøre det halvt i søvne og det tager ikke meget mere end en håndfuld minutter eller to at lave.

Har man lidt mere tid og lyst til mere fylde, kan man som jeg har gjort herunder, lave mindre krøller ved at tage mindre totter hår og med samme teknik som til bølgerne, med et ekstra buk i håndledet, lave et helt krøllet look. Det er jeg selv ret vild med og lover mig selv hver gang jeg gør det, at der ikke skal gå så længe i mellem, at jeg får det gjort for det er virkelig lækkert, synes jeg – Også dagen efter. Og så glemmer jeg alt om det, og der går igen hundrede år imellem. Men intentionen er der.

Og så er der jo, den gode gamle glatte 00er frisure, som jeg så godt som aldrig laver længere, nok af præcis den årsag at det var the shit da jeg var teenager, og jeg med et kæmpe og ret besværligt glattejern brugte timer hver uge på at få mit hår så fladt og glat som overhovedet muligt. Men det kan nu altså noget, så jeg afviser ikke, at det ikke får et comeback på et eller andet tidspunkt, når jeg bliver træt af det bølgede sovekammerhår.

Det var vist det jeg havde at sige om hår, ghd og Nicehair for nu. Spørg endelig, hvis I vil vide noget, så skal jeg gøre mit bedste for at svare.

Som sagt giver koden SNEGL20 20% på ghd og Sebastian hos Nicehair til og med d. 20. november.

Rigtig god fornøjelse!

2 replies
  1. karoline says:

    Bang! Jeg havde ikke glemt, hvor smuk du er, men jeg blev da lige mindet godt om det her. Er så misundelig på (læs: alt) at du kan nøjes med hårvask en gang om ugen. Jeg har prøvet at træne mit hår til det, men er ikke nået så langt. Det er bare drømmen!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *