Sneglehytten: Status

Jeg har været meget tøvende i forhold til at dele ud af vores boligsituation. Det skyldes flere ting. Blandt andet at jeg ikke ønsker andres råd og meninger, at jeg selv er i tvivl om, hvad der skal ske, og at det er pisse skrøbeligt og meget personligt. Jeg får et kæmpe sug i maven af ubehag og kvalme hver gang spørgsmålet havner i min indbakke eller bliver sendt min vej ude i virkeligheden.

Vi er stadigvæk i fuld gang med at færdiggøre vores Sneglehus, og er nået langt. Faktisk så langt at vi kan se en ende på det, sådan rigtigt. Selvfølgelig vil der fortsat være en masse vedligeholdelse, så man er nok aldrig færdig-færdig, MEN det grove, de halve løsninger og så videre, dét kommer der styr på indenfor en meget overskuelig fremtid. Hvad der så skal ske – i forhold til at vi jo har besluttet at lade os skille, det er stadigvæk usikkert og overvejelserne omkring det holder jeg tæt på kroppen lidt endnu. Som minimum indtil huset er færdigt og vi har taget en endelig beslutning om hvorvidt huset skal sælges, eller om en af os køber den anden ud.
Lige nu er der ingen permanent løsning i sigte, og vi bliver, så længe det giver mening, allesammen boende i huset. Dog rykker Michael og jeg lidt ind og ud, alt efter hvordan vi har børnene. Ikke fordi vi ikke i teorien sagtens kunne være i huset samtidigt – det er vi ind imellem, uden problemer – Men out of sight out of mind, giver rigtig god mening lige for tiden. Det tænker jeg ikke, jeg behøver at uddybe.
Det fungerer heldigvis, selvom det ikke er optimalt. Vi har valgt at gøre det på den måde, sådan at børnene ikke skal rykkes unødigt rundt, før der er en langsigtet og holdbar løsning. Det er møg hårdt at bo i en kuffert, hvilket jeg selv gør for tiden, og det synes jeg ikke at de skal, slet ikke når vi rent faktisk har mulighed for at gøre det på denne her måde, uden at være uvenner, og sagtens kan dele en adresse. Det er ikke en løsning jeg håber eller tror holder for evigt, men som det er lige nu, priser jeg mig bare lykkelig for at vi kan gøre det sådan her.

Så det er status pt. Der er selvfølgelig en masse mellemregninger, tanker og detaljer som jeg undlader at dele med internettet. Det er jeg sikker på, at I forstår. Det er pisse hårdt og svært og rodet lige nu, men det kunne være meget værre, og det bliver godt. Det ved jeg. Jeg er i sidste ende bare virkelig stolt af, at vi ikke har forhastet os, og at vi tager os den tid det kræver at finde den bedste løsning. For børnene og os.

 

9 replies
  1. Kamilla says:

    Det giver god mening det hele, og dit indlæg fik mig til at tænke på, hvor brutal andres nysgerrighed kan være. Det er som om, at det er helt i orden, at folk bare ‘er nysgerrige’ eller ‘bekymrede’. Men jeg synes ikke altid, at det er i orden. Sådan har jeg det i hvert fald i mit eget liv, hvor jeg godt kunne tænke mig, at vi havde en kultur, hvor det var mere okay at sige: “det er privat” og hvor det kræver mere omtanke at spørge “hvad, hvorfor osv.)

    Svar
    • Line says:

      Kamilla, jeg tænkte netop det samme! Blev helt “whaaat” over, at folk spørger ind til huset! Hvilken frækhed (for at bruge et godt, gammeldags ord!)

      Cecilie, det må være så hårdt, og jeg har stor respekt for, at du både deler det, du gør, og hvordan I voksne samarbejder om jeres børns ve og vel! Alle kærlige tanker din/jeres vej!

      Svar
      • m says:

        Jeg kan sagtens se, hvad I mener. Men jeg tænker på den anden side, at det er en helt naturlig nysgerrighed, når nu Cecilie selv har valgt feks at lave instaprofil på huset samt skrive rigtig meget om sig selv (og huset) på bloggen. Jeg tror næsten, det er umuligt at forlange, at folk så ikke er nysgerrige. Hun giver jo folk adgang til tanker og overvejelser, som man vanlig vis ikke ville få, hvis ikke man kendte personen (godt) – og så kan det nok være rigtig svært at få folk til ikke at have spørgsmål. Men kan godt forstå, det er hårdt i den her situation.

        Svar
        • Carina says:

          Jeg synes også det er naturligt at blive nysgerrig, men det er også voksent, modent og ordenligt at ikke at handle på den nysgerrighed. Selv om man er nysgerrig kan man godt tøjle den nysgerrighed og vide at det er uhøfligt at spørge og stole på at en blogger deler det de ønsker at dele.

          Svar
  2. Sanne says:

    Hvor er det en kærlig og voksen beslutning at arrangere jer som I gør med hus og børn indtil I finder den rigtige løsning. Også selvom det må være anstrengende og opslidende for jer voksne. Kæmpe respekt og alt godt til jer alle – ud fra det, du beskriver, er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal lande et godt sted som familie på en ny måde. Giv tid.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *