I øvrigt

  • Har jeg været i havet for sidste gang i år. Det er sgu blevet for koldt nu. Men tænk engang at jeg nåede hele 11 dyp fordelt på fem måneder efter et helt liv med vandangst.
  • Overvejer jeg at få tatoveret en bølge som symbol på – og en hyldest til min overvindelse.
  • Skulle jeg egentlig bare se et enkelt afsnit af Singletown (På Dplay). Jeg så dem allesammen. Om det er godt eller skidt, kan I snart høre i Fjernsyn for mig-podcasten
  • Har Marabou lavet en i teorien helt genial smagsvariant med mandel og karamel. Den er ikke dårlig, den lever bare på ingen måde op til de forventninger jeg havde.
  • Savner jeg en god fest, og at danse! Hold kæft, hvor jeg savner det.
  • Spiste jeg pulled jackfruit burger og butter “chicken” hos Flavour bastards i Ravnsborggade for et par uger siden, og det er noget af det bedste veganske mad jeg har fået. Afsted hvis I ikke har prøvet det!
  • Er jeg mega fascineret af gamle stationsbygninger. Jo ældre og mere smadret jo bedre næsten. Nørrebro Station er en kæmpe favorit.
  • Mødte jeg en mus i vores køkken for et par uger siden. Jeg håber naivt, at den bare lige var på kort visit og ikke har tænkt sig at blive boende.
  • Ønsker jeg mig en regnhat. Jeg ligner desværre bare lidt en karakter fra et skabet børneprogram med en på.

 

5 replies
  1. Signe says:

    Vi havde mus i køkkenet engang. De fik unger… de boede bag minroovnen og i skuffen med viskestykker. Selvfølgelig. Fangede mor og unger i en glasvase (spørg ikke) og måtte simpelthen be’ min mand om at køre dem langt væk. Er hemt Phoebe med det der og kunne sagtens ha’ beholdt dem som kælemus! Han måtte love ikke at slå dem ihjel! Han er heldigvis typen, der redder pindsvin i haven, så jeg tror ham, når han siger, han har sat dem ud et sted ❤

    Svar
    • Sneglcille says:

      😀 Fantastisk. Jeg er på samme måde, og Michael endnu mere, så det bliver nok helt samme løsning vi er ude i.

      Svar
  2. Milla says:

    Jeg satser på, at jeg blir vinterbader i år – jeg gør det hver onsdag morgen. Det er SÅ koldt, men det er også en fantastisk følelse <3 Jeg hepper på tatoveringen… og har nu selv lyst til at få den!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *