Beauty: Favoritter

REKLAME: Indlægget indeholder affiliatelinks (markeret med *)

I sidste uges Alt for damerne fik jeg lov til at sludre lidt om skønhedsrutiner, idealer og favoritter. I kan vist lige nå at få fingrene i det, hvis I skynder jer (i dag onsdag d. 21. oktober. 2020 er sidste dag det er i salg)
Jeg har herunder samlet de produkter jeg fremhæver i artiklen, knyttet lidt flere ord til dem og smidt links ind til jer. Det var virkelig svært kun at vælge så få, men jeg tænker at fyre en hel del op for beauty herinde, så der kommer snart flere favoritter jeres vej.

Verdens bedste øjencreme: 


Jeg har prøvet en del, og ærlig talt siger de mig sjældent noget. Men denne her. OMG! Jeg er på min fjerde og jeg ved at jeg kommer til at købe den igen, igen og igen. Den er rar at få på. Den suges ind med det samme og jeg kan i den grad se en forskel. Ofte skal nye produkter lige have en måned eller to før jeg kan se ægte resultater, men denne her har jeg elsket fra dag 1. Den er mega drøj i brug og så lysner den virkelig op, og man kan lægge makeup nærmest med det samme.
I det hele taget er jeg virkelig begejstret for Ole Henriksens produkter. De virker.
Banana Bright eye cream, 400,- HER*

Peeling miraklet:


Jeg har brugt denne lige siden den kom på markedet, og jeg kommer aldrig til at stoppe. De få gange jeg er løbet tør og ikke har nået at købe en ny, kan jeg efter en uges tid se og mærke forskel. Den holder min hud fri for urenheder og gør den ensartet. Det her er til gengæld et af de produkter man lige skal vænne sin hud til. Det tog omkring 3-4 uger for mig at se synlige resultater, men den har til gengæld ikke skuffet siden. Den er SÅ god. Jeg bruger den i hele ansigtet morgen og aften på renset hud, efter toning, før serum og fugt.
Pudderdåsernes T-zone peeling, 199,- HER*

Skrap og effektiv peeling:


Denne maske har jeg også himlet op om flere gange. Den er skrap, hvis man bruger den rigtigt, men også ekstremt effektiv. Man smører et godt tykt lag på (vigtigt. Hvis man er for fedtet med den, har den næsten ingen effekt) og så venter man ellers bare 3-7 minutter og så skal den af. Jeg bliver ildrød i hovedet og blev første gang en anelse nervøs, da det nærmest føltes som en allergisk reaktion. Det brænder og bliver rødt og det er en god ide at bruge en kølende maske eller creme efterfølgende. Til gengæld får man efterfølgende den vildeste glow. Jeg bruger den altid dagen inden fotoskydninger og fester eller andre dage, hvor man gerne vil se lidt ekstra ud. Men brug den ikke lige inden du skal ud af døren. Giv minimum dit ansigt et par timer eller natten over til at komme sig.
Ecooking peel maske, 270,- HER*

Bonus: Lermasken fra samme mærke er også fuldstændig vanvittig god. Den bruger jeg inden jeg går i bad, et par gange om ugen. Den renser og opstrammer, og virker med det samme. Den kan du finde HER* til 200,-

Glød og solskin på et øjeblik:

Måske den bedste bronzer jeg har prøvet, og det siger ikke så lidt, for jeg har prøvet dem alle. Jeg har en håndfuld favoritter, men lige præcis denne her har ligget fast i min taske det seneste års tid. Den giver den fineste glød og kan bruges i hele ansigtet. Den er nem at dosere og kan bygges op de steder man ønsker lidt ekstra solskin (kindben, næse og pande). Og så holder den virkelig godt, både på huden, men også i mængden. Jeg har som sagt brugt denne i et års tid, næsten dagligt, og den er stadigvæk intakt og der er en masse tilbage. Jeg har den i farven Medium og den er perfekt til min hudtone (giver den bare lidt ekstra om sommeren, når min hud er mørkere). Den findes også i en lysere og en mørk version.
Den koster 345,- Men holder som sagt også virkelig længe. Find den HER* hos *reklame* Nicehair (som jeg snart indgår et samarbejde med i forbindelse med nogle andre produkter, deraf reklamemarkeringen)

Fugt, fugt, fugt:


Normalt er jeg ikke super begejstret for fed ansigtscreme, da jeg føler det lægger sig ovenpå min hud og ikke gør noget godt overhovedet. Ikke denne her. Den er så rar og god, og særligt lige for tiden, hvor vejret er køligt. Jeg bruger den ofte som fugtmaske natten over, og den er både drøj i brug, billig, og virkelig effektiv.
Weleda skin food, 75,-HER* (dette er en lille tube. Perfekt til tasken)

 

Solcreme med lidt ekstra:

Solcreme er så vanvittig vigtigt, året rundt. Denne har en høj faktor, og så har den en anelse farvepigmentering i sig, så den fungerer lidt som en BB creme. Den dækker ikke synderligt, men gør huden ensartet. Det er min klare favorit når det kommer til solcreme (til ansigtet). Den klistrer ikke og er nem at påføre.
Den er på tilbud lige nu til 147,- HER*

17 replies
  1. Stina says:

    Er så vild med dine beauty-indlæg – jeg føler virkelig, at jeg kan bruge dem til noget, og de er dejligt nede på jorden 🙂

    Svar
  2. Heidi says:

    Ole H Banana – virker den forebyggende? Og bruger du den morgen og aften – eller kun under make up? Jeg har den selv, men aldrig helt fundet fidusen med den

    Svar
  3. Katrine says:

    Hvis man må komme med et ønske; kan et kommende beauty-indlæg så ikke komme ind på, hvordan du får prioriteret “hverdagsluksus” ind i en travl hverdag med 3 børn? Jeg når med nød og næppe ansigtscreme og mascara…

    Svar
  4. Cathrine says:

    Jeg er med dig hele vejen! Sådan nogle gode produkter.

    Jeg elsker også E-cookings masker. Jeg oplever dog desværre, at deres lermaske tørrer ud, når jeg har den stående i bøtten. Har du oplevet det også? Jeg synes, at jeg gør mig umage med at lukke den godt 🙂

    Kh. Cathrine

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ja! Når der ikke er så meget tilbage, bliver konsistensen dum. Jeg blander den med lidt vand, når det er. Men det burde de faktisk få styr på, for det er skide irriterende.

      Svar
  5. Helene says:

    Er også afhængig af T-zone’en😉Har du prøvet deres A serum 5%? Gir så meget glød til min hud og redder de fleste af mine pigmentfejl😊 Det eneste jeg ønsker mig er dit råd til, hvordan jeg får lige så få rynker som dig?!🤣

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, men jeg brugerderes A serum 2% næsten hver aften. Den er møg god. Det er de fleste Pudderdåserne produkter faktisk 🙂
      Svaret på det med rynkerne: Retinol, retinol, retinol, og solcreme.

      Svar
  6. Line says:

    Hej Cecilie!

    Hvilken concealer bruger du? Her post baby stoler jeg ikke længere på folk uden børn, der anbefaler concealer #youknownothingaboutmørkerander 😂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg bruger flere forskellige. Den aller aller bedste jeg har prøvet, er desværre også den aller aller dyreste. Jeg skrev et helt indlæg om den her:
      Jeg er også glad for Tarte shape tape concealer, Nyx born to glow og Loreals true match.
      Held og lykke! The struggle is real 😀

      Svar
  7. Jannie says:

    Hjælp – jeg er helt forvirret nu… Hjælp en (hudpleje)uerfaren 40-årig 😆

    Vil den rigtige rækkefølge være rens, skintonic, peeling, serum, fugt? Og både morgen og aften?

    Jeg mistænker at min hud som har været spist af med kun vask og fugt, vil være lykkelig for en opdatering af rutinerne, men jeg løber simpelthen sur i junglen af gode råd 🙄

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ja, lige præcis!
      Det er en jungle, så jeg forstår det virkelig godt. Men når man først får det ind i rutinen, kører det bare, og det GØR en forskel. Held og lykke 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *