Shopping: Efterår

REKLAME: INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

Sommeren er slut og det kan mærkes. På mit humør og på vejret. Der er da bestemt noget fint ved efteråret. Det smukke lys om eftermiddagen, naturen der ændrer farver, hyggen, og det pæne tøj. For selvom jeg foretrækker sommeren og næsten aldrig har tøjkrise, når temperaturen er over 20 grader, kan de kølige dage også noget. For strik, lag på lag og støvler er også pissepænt.

Det er det det skal handle om i dag. For et par uger siden tømte jeg (igen) 3/4 af mit skab, smed halvdelen til veninder og til genbrug, og den anden halvdel til salg hos Lidkøb på Østerbro. Der er derfor lavvande i min garderobe, og selvom jeg står tilbage med udelukkende lækre sager, mangler jeg nu en håndfuld efterårsting, og jeg har kig på følgende:

Oversized hvid skjorte. Perfekt under striktrøjer eller for sig selv over jeans. Der er noget ubesværet coolness over sådan en crisp hvid skjorte, og denne fra H&M ser helt perfekt ud. Den koster 179,- lige her*

De her tynde Merino uldtoppe fra Cos, har jeg nævnt før. De er en fast del af min efterårs/vinter garderobe, og de holder virkelig godt. Jeg køber nye hver andet/tredje år fordi jeg slider dem op. De er pæne for sig selv, men også helt geniale under skjorter, kjoler, trøjer og så videre, når det bliver rigtigt koldt. Den koster 390,- HER*

Fin oversized strik med lange ærmer. Jeg foretrækker meget lange ærmer i striktrøjer. Både fordi jeg har lange arme, men også fordi det ser virkelig pænt ud under en jakke, og så er der mulighed for at lave opsmøg, hvilket også ser cool ud. Denne er perfekt både i pasform og farve. Fra & Other stories til 560,- HER*

Jeg er på udkig efter en lang sort uldfrakke som denne, da min fra forrige år, som ellers var perfekt, desværre har hængt et dumt sted og er blevet solbleget på det ene ærme. Denne fra Weekday er et virkelig godt bud. Den koster 1200,- HER*

Denne skjortejakke har I måske set mig i, hvis I følger med på instagram. Jeg købte den inden efteråret tog fat, så har først rigtigt kunne bruge den nu, og jeg elsker den. Den er perfekt som overgangsjakke. Bemærk at den er stor i størrelsen, men jeg har dog alligevel taget den i en større størrelse, for jeg kan jo tydeligvis godt lide det oversized look, og da jeg er høj, synes jeg ikke det gør noget med lidt ekstra længde. Den koster 499,- hos H&M her*

Jeg har ledt efter en hvid strikvest i nogle uger, og nu er denne lige landet hos H&M. Jeg vil bruge den over skjorter eller t-shirts, til jeans. Den koster 179,- Her*

Jeg har denne i hvid fra sidste år, og er så glad for den. Nu er den kommet i denne smukke mørke gråbrune farve, og den vil jeg gerne have. Den findes også i en smuk lyselilla. 249,- hos H&M HER*

… Det var vist det for nu. Jeg forsøger at holde de her indlæg relativt korte og overskuelige, selvom det ikke altid er lige nemt, for der er virkelig mange fine ting derude lige nu. Håber I kan bruge det til noget <3

 

8 replies
  1. Karen says:

    støvler! Vil du ikke lave et lignende indlæg om støvler? korte, lange, med hæl, uden hæl, vinter, efterår, sorte, eller farvede? Hvad er godt og til at betale, hvor kigger vi hen i år? Jeg ved du kan gøre grundarbejdet for mig i min onlineshopping! 🙂

    Svar
  2. Pernille says:

    Godt indlæg og lækre ting! Det gør ikke noget, hvis indlæggene har et par ting mere på. På telefonen kører det jo bare! 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har lige tømt den (glemte at forlænge i tide 🙄) – Men har bestilt en ny i uge 39. Skal nok sige til, når jeg får nummeret.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *