Mental u-vending

Mine skriv for tiden er ret gennemsyret af min situation og de svære tanker og følelser, der hører med. Det skyldes selvfølgelig, at det er det der fylder meget af tiden, og særligt når når jeg sætter mig ved tasterne, for det er min ventil og mit frirum, og jeg stopper nok aldrig med at gøre det. Skrive ned, og dele. Men jeg har også i den grad brug for det modsatte. At bruge min skrivetid på det gode, det rare, det ligegyldige, det lette. “I øvrigt”, shoppe indlæg, reklamekampagner, ikke blog-relaterede arbejdsopgaver (jeg skriver stadigvæk børnehistorier, som jeg glæder mig til at dele med jer meget snart) og selvfølgelig hverdagstrummerum, og jeg forsøger for både min egen og jeres skyld at balancere det hele på alle mine kanaler.
I dag er sådan en dag, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke skal gå ned i det svære. Jeg sad ellers med næsen i et indlæg, der gik i dybden med en følelse af utilstrækkelighed, som jeg helt klart skal skrive færdigt. Men ikke i dag. Det blev tydeligt for mig, da en kvalme og vrede kom snigende imens jeg ledte efter ord, som jeg ikke kunne finde. Så det er hermed blevet en af de dage, hvor jeg aktivt lige laver en tvungen mental u-vending, ved at fylde min dag op med aftaler og gøremål, skrive om tøj, samt at have noget i ørerne, næsten hele tiden. Podcasts, musik, telefonopkald. Om det er en god taktik, som rent faktisk løsner op eller bare udsætter det tunge, ved jeg ikke helt, men jeg har behov for de pauser det giver, så uanset hvad, er de godt givet ud. Ironien i den taktik er, at jeg altid har været lidt imod den, og tværtimod haft den indstilling, at følelser skal føles til ende, når de dukker op. Både for ikke at trække dem i langdrag og gøre dem tungere, men også fordi jeg faktisk slet ikke har kunne finde ud af at pakke dem væk, og slet ikke så det som en mulighed. Troede slet ikke jeg var i stand til det. Det er jeg heller ikke altid, men når jeg er, så er det en kæmpe succes. I dag tror jeg det lykkes.

6 replies
  1. Sofie says:

    <3 Jeg tror, at noget af det svære ved at gennemleve livskriser er, at man gang på gang skal opfinde nye coping-strategier for at komme igennem. Det er ikke det samme, der fungerer hver dag eller i de forskellige faser, man går igennem – og nogle dage virker intet, og det er også ok.
    Du gør det så helt utroligt godt, det tunge, det "lettere", det hele.

    Svar
  2. VenterpaavinBlog says:

    Lidt distraherende gøremål og aftaler, synes jeg på alle måder er velkomment – uanset om man bærer på sorg, bekymring eller stress, er det vigtigt både at kunne være i det, og mærke efter, men også i at leve videre, finde mening i andre ting, og motiveres til at aktivere sig selv under processen ♥️👏🏻. Jeg synes det både er klogt og ikke spor selvfornægtende, at finde en balance derimellem ☺️

    Krydser fingre for, du som håbet, får et af den slags pusterum idag.

    Svar
  3. Marie says:

    Af og til har man brug for en pause fra alt det svære, og det må hver finde på sin egen måde. Jeg løber rigtig hurtigt, cykler utrolig langt eller løfter meget tunge ting i svære perioder; så slår hjernen fra, og det har jeg brug for. Jeg kan i hvert fald ikke føle hele tiden, og jeg synes også, jeg når til et punkt, hvor jeg ikke får noget ud af at tænke mere.
    I øvrigt er jeg vild med dine modeindlæg, så kør på med dem, især hvis det oven i købet hjælper dig ovenpå igen!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *