Søndag er en ny slags mandag

Mandag har ry for at være en skoddag, hvor alt går lidt skævt og ugen er svær at løbe igang. Sådan ved jeg ikke om jeg har det, men jeg har til gengæld en anden dag der er svær. Den dag var i går. Hver eneste søndag bliver mit liv vendt på hovedet og hver eneste søndag er jeg ved at kaste op over det. Jeg er ked af det hele dagen, melankolsk, sover som regel stort set ikke på grund af kaostanker, hverken natten op til eller natten efter. Og så bliver det mandag, og så er det hverdag, og så kan jeg lidt igen – for så kører hverdagshjulet med mig ombord. Hver anden søndag er det afskeden med børnene og huset, der gør ondt og er sær, og de modsatte søndage er det at skulle tilbage i rutinen, tilbage i ansvaret, den dårlige samvittighed, og at se mine børns far forlade matriklen, velvidende om, at han er ved at gå i stykker over det, præcis som jeg selv har været det en uge forinden. Så kommer aftenen og natten, og man er alene, og er enten efterladt helt til sig selv med udsigten til en uge med overarbejde, savn og drinks, eller skal forberede en uge fuld af madpakker, vasketøj og arrangementer som eneste voksen i huset. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.

Præcis som hver anden onsdag back in the day, hvor det var en del af min morgenrutine at hyle ved min cykel ude foran børnehaven, inden jeg kørte afsted på arbejde, er søndag nu blevet den dag, dog alligevel ekstra sprødt og hårdt, hvor det oveni købet er rodløst, da jeg pt sofasurfer og bor i en taske og føler mig i vejen, hvorend jeg er syv ud af 14 dage.

Det skal nok blive nemmere. Alt bliver nemmere, når mere falder på plads. Jeg ved det godt, og det er den viden, der holder mig oven vande hver eneste søndag. Men jeg har aldrig før følt mig mere alene, sårbar, udsat og usikker. Og i denne uge tog jeg søndagen med ind i min mandag. Sikkert fordi jeg kun fik små tre timers søvn i nat. Mange kopper kaffe, en masse arbejde, utallige tudeture, et langt bad og en rengøring senere, har jeg nu hentet mine børn hjem fra skole og børnehave, og kan igen trække vejret. Lige indtil næste søndag …

Disclaimer: Det er ubeskriveligt sårbart og grænseoverskridende at dele disse indlæg, og jeg vil endnu engang gerne minde om, at der er tale om om glimt – Bittesmå brudstykker af et stort billede, der indeholder meget andet. Også lykke, ro, glæde og alle andre sindstilstande. Men jeg nægter at undlade det der er svært – Jeg ved jeg ikke er alene. Gode råd, holdninger, samt kommentarer omkring at det er mit eget valg, at det er værre for mine børn etc. Vil jeg meget gerne være foruden. Jeg har rigeligt af den slags tanker helt selv. Tak <3 

 

 

50 replies
  1. Tina Søndergaard-Dinesen says:

    Søde, Sneglcille.
    Tak for dit ærlige indlæg. Jeg kender ALT til det, du beskriver. For år tilbage, stod jeg i samme situation, du beskriver. Det er hårdt, men også lærerigt. Det bliver bedre, det lover jeg. Når du igen får fod under eget bord, som man siger, altså får din egen bolig. Så finder du ro, og kan skabe en ny base for dig og dine børn. Det bliver godt, til sidst. Men processen er hård. Jeg tænker og føler med dig. Og endnu engang, tak fordi du deler. Fine, fine menneske. De bedste tanker. Knus Tina

    Svar
  2. Nina says:

    Blot en lille tanke om det kunne være en ide at det var en anden dag end søndag, I havde som skiftedag? Kender jo ikke baggrunden for at I har valgt den dag, men kender flere der synes det fucker for meget op og ødelægger weekenden for meget at skifte på en weekenddag. Ikke at det nogensinde bliver nemt at skulle skifte, men måske det kunne gøre det en my nemmere.

    Svar
    • Louise says:

      Jeg siger det samme. Det KAN være nemmere at finde en anden skiftedag.
      Og selvom du måske ikke kan bruge gode råd til meget lige nu, så må jeg alligevel minde dig og alle nyskilte medmødre om, at det bliver nemmere. At få en familie til at fungere som nyskilte forældre er MEGET svært. At blive skilt ER også meget svært. Og tak fordi, du deler dine tanker om det. Modigt og forbilledeligt. Tak.

      Det bliver bedre igen. Og det tager tid at finde fodfæste som ny familie. Det bedste alle forældre kan give sine børn er, efter min mening, forældre der har det godt med sig selv OG hinanden, uanset, om man bor sammen eller hver for sig.

      Det hjalp mig at drikke masser af hvidvin, og at jeg havde nogle kloge kvinder i mit ringhjørne.
      Og så mine børns far og jeg hjælp til at finde frem til, hvordan vi ville være skilsmissefamilie. Det vil jeg klart anbefale til alle skilsmissefamilier.

      Det skal nok gå. Også på lortedagene. Og tak fordi du deler det udsnit af dit liv, hvor det gør ondt lige nu.

      Svar
  3. Marie says:

    Jeg har ikke selv prøver det, men det lyder hjerteskærende hårdt! Synes du viser alle facetter, ligesom du altid har været god til – og en af grundene til at jeg følger dig troligt. Alt mulig ❤️ og gode tanker til dig og din familie!

    Svar
  4. Ditte says:

    Tusind tak fordi du deler! Jeg er selv i samme båd, og det er utroligt så meget det hjælper at vide man ikke er alene i det <3

    Svar
  5. Maja says:

    Tak fordi du deler dine tanker ❤️ Jeg går selv igennem en skillesmisse med 2 børn på hhv 4 og 2 år❤️ Det er rart at læse om hvordan andre i lignende situation tænker/ mestrer det hele… så kan jeg spejle mine kaostanker og sorg lidt i det❤️

    Svar
  6. Tina says:

    Jeg genkender alle dine følelser 😢 Det gør så fucking ondt, det hele …!
    Ingen formanende råd herfra, kun kærlighed og tanker til dig, søde snegl ❤️

    Svar
  7. Clara says:

    Kun kærlighed og marabou i din retning. Håber snart du finder et sted hvor du kan føle dig hjemme både med og uden børn ❤️❤️❤️🍫🍫🍫

    Svar
  8. Mette says:

    Ja. Det er præcis sådan, jeg har det lige nu. Det er lort. Og det gør ondt. Du sætter fint ord på det. Tak for at dele. Håber du vil gøre det igen på et tidspunkt.

    Svar
  9. Nadja says:

    Jeres børn er heldige med at have lige netop dig som mor ❤️ Du er så sej, og jeg er sikker på, I kommer gennem den hårde opstart 🍷

    Svar
  10. Charlotte says:

    Tak for din ærlighed ❤️ Min ex. og jeg skiftede byttedag til fredag istedet for søndag – det kan jeg varmt anbefale. Så skønt at gense sine børn og så bare kan starte med at holde weekend og på afleveringsdagen er der basis for hygge med vennerne 🍷 søndag kan føles så ensom og trist 😘

    Svar
    • Cæcilie says:

      Vi gør nøjagtig det samme, og jeg nyder virkelig at starte med en weekend, i stedet for at skulle lande på fødderne og flyve direkte ind i mandagen. Uanset hvad der fungerer bedst for dig og jer, så er det sindssygt forbilledligt at du deler. Jeg hepper med her fra og synes, som andre har skrevet, at det er rart at læse man ikke er den eneste, og jeg sætter pris på hvert et glimt du deler – gode såvel som dem der gør ondt ❤

      Svar
  11. Den fortvivlede says:

    Jeg føler så sindssyg meget med dig, kan føle alt det du føler.

    Jeg er selv i nøjagtig samme situation lige nu, men så alligevel ikke… For jeg kan ikke engang komme videre og har ingen form for kontrol lige pt. Vi flyttede til udlandet for 1,5 år siden. Vores søn er nu 3 år og nu vil jeg hjem og ex’en vil blive!!! Vi er begge danskere…. Det er som et fængsel og jeg vil bare hjem til venner og familie, stable en tilværelse op som ene forælder – men i stedet er jeg fanget i det der føles som verdens længste brud (ikke min beslutning heller).

    Jeg har dage, hvor jeg næsten ikke kan komme ud af sengen, og kan slet ikke undvære ham 7 dage lige pt, da han er det eneste jeg har i mit liv her. Så heldigvis skifter vi hver 3./4. dag…

    Alle siger det bliver nemmere, men når man er i det kan man f****** ikke se det, tro på det… pyha.
    2020 – you suck 🙂

    Kram til alle i samme situationer, og et kæmpe kram til jer der er nye i det som jeg – for det er godt nok nogle stærke følelser at sidde med. Kram til dig, Cecilie <3

    Svar
    • Dansken says:

      Åh f…! <3 Hvis du har behov for nogle udlandskvinder at søge råd hos, så kan jeg anbefale "Danske kvinder i udlandet" på FB. Jeg kan næsten garantere at der sidder nogle med erfaring fra din situation. Selvom jeg elsker "mit udland", så kan jeg forestille mig at det du er i nu er ualmindelig hårdt!

      Svar
  12. Jane says:

    Kære Snegl. disse indlæg er grunden til at jeg har fulgt dig i så mange år. Du er den modigste og mest forbilledlige person jeg “kender” og jeg håber og ønsker alt det bedste for dig. tak fordi du tør dele <3

    Svar
  13. Sammebåd says:

    😭😭 jeg føler dig! Det er så umenneskeligt. Jeg fatter ikke, hvorfor vi gør det her mod os selv og vores børn.. arrgggh!!!!

    Svar
  14. Karen says:

    Det er lige præcis sådan et indlæg som dette, der adskiller dig fra alle andre bloggere. Du er sej og stærk og skrøbelig på samme tid, og det er et forbillede for os der læser med. Du viser dine læsere tillid ved at vise os mere end outfits og events, og vi kan godt håndtere, at bare fordi der står på internettet, at du er ked af det, betyder det ikke, at du er det hele tiden. Og bare fordi du drikker drinks med dine veninder i weekenden, betyder det ikke at du aldrig er ked af det. Vi er alle sammen hele pakken, og vi bakker dig op hele vejen.
    Hvis I som bloggere/influentere eller hvad det hedder, kun viser den smukke og glamourøse del af livet, ville vi ikke have et reelt billede at spejle os i. Og vi kan godt lide at spejle os og mærke mennesket bag. Og kommentarerne i her viser også med al tydelighed at, der er mange i samme båd.
    Du gør det godt. Tak.

    Svar
  15. Lisa Maja Larsen says:

    Måske bliver du ked af dette råd, men måske 7-7 ikke er vejen frem for jer?
    Vi har i 8 år kørt med en 2-2-3 ordning, men vi bor også meget tæt på hinanden.
    Det gør savnet …. mindre tungt.
    Du bad ikke om råd. Men nu skriver jeg det, og forventer ikke et svar.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Vi prøver forskellige løsninger af. Lige nu er det dét der fungerer i forhold til arbejde, Michaels søn, afstand m.m. Vi ses desuden en til to gange i de syv dage.

      Svar
  16. Anne says:

    Genkender fuldstændig💞
    Kontrasterne ….søvnløse nætter…,
    Og JA, blir så ked & fortvivlet over folks kommentarer om at børnene er taberne osv…
    Hvem ved hvor hårdt & smerteligt det er/kan være for den/de voksne ?
    Det ved man godt selv.
    Hvor hårdt det er.
    Det er ikke nogen konkurrence/regnskab over hvem det er hårdest for.
    Selv voksende jeg op med forældre, der tydeligvis ikke brød sig om hinanden ….er dét scenarie ikke hårdt for børnene…?! Jo. Det. Er.
    Er man kriminel fordi man blir skilt i håbet/ønsket om at give sine elskede børn en GLAD’ere mor …?
    Nej.
    Så (nogle) folks fucking kynisks. kommentarer gør, for mig, bare ondt værre & kalder på skyld & skam, synes jeg.
    Tusind fordi du deler, Cecilie…så er jeg ikke helt alene i verden med mine tanker, men sådan føles det faktisk som oftest.
    So lonely💔

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *