Separationsangst

Det er tirsdag og jeg har indtaget min venindes havesofa med computer og en øl. Jeg har fået lov til at flytte ind her i denne uge, hvor jeg ikke har mine børn. En hel uge. Det er ikke fordi at deleordningen kommer til at være sådan fremadrettet, men sådan er det lige nu. En uge med børn, en uge uden. Jeg kan godt være i det som det er i dette sekund, og indtil videre er det også gået godt, selvom det lidt føles som om jeg har glemt et ben eller en arm et sted, eller en stor bid af mit hjerte. Jeg forsøger at fylde dagene med en blanding af arbejde, alenetid, rare aftaler og en del alkohol og sjov. Men det er umuligt at ignorere den amputerede følelse.Og også umulig at sætte ord på i øvrigt. Skilsmissen er endeligt gået igennem for nogle dage siden og selvom det ikke ændrer noget fra det seneste halve år til nu og bare er en formalitet, var det en underlig mail at få. Bevillingen for ophør af mit ægteskab. Lige der i min e-boks.

I går sagde jeg farvel til min lillebror som har været i Danmark de seneste tre uger, og jeg ser ham først igen til jul (han bor i USA). Det påførte et ekstra savn i det der i forvejen halve hjerte og i dag har jeg været alle steder emotionelt. Savn, sorg, men også et overskud jeg ikke har følt længe som jeg ikke helt ved, hvor kommer fra og jeg har fået udrettet en hel del mere end jeg normalt ville have gjort på en almindelig tirsdag. Jeg er overbevist om at alting nok skal finde et solidt leje på et tidspunkt, også mine følelser og evne til at kapere mit nye liv som fraskilt.  Et leje, hvor jeg ikke nødvendigvis føler alting tifoldigt, for det er sådan det er nu. Glæde føles overvældende, savn føles overvældende, alt er overvældende og separationsangsten galoperer derudaf. Naturligvis.

6 replies
  1. Anne says:

    Du er simpelthen for sej ❤️
    Jeg elsker din blog og din måde at skrive på. Du kan noget helt specielt. Tak for dine gode skriv, især når det handler om noget der kan være svært at snakke om/følelser/tanker/hverdagsting. De sætter altid mine tanker i gang. Du gør det pisse godt!
    TAK.

    Svar
    • Sofie says:

      Meget enig!
      Efterhånden én af de sidste nærværende blogs.
      Cecilies skriv vidner om, at livet ikke kun er optur, shopping og beauty, men at man også slår sig. Det gør vi alle ind imellem.
      Tak fordi du er så autentisk og modig.
      Jeg er med og kan relatere til dig! Bare tak❤️

      Svar
  2. Karina says:

    Åh, altså, jeg kan godt forstå, det er hårdt. Sender dig kærlige tanker. Fedt, at du også føler overskud indimellem. Du er sej! Måske gør afklaring, og at tingene er “landet”, også noget godt. Kh en læser

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *