Fortidstrøst og 11 års skribleri

Jeg er i gang med en større oprydning på bloggen, hvor jeg sletter dobbeltindlæg og døde links. I den proces får jeg læst en masse af mine indlæg, hvilket er en blandet fornøjelse – Små 11 års liv nedskriblet byder på lidt af hvert, men heldigvis sidder jeg mest tilbage med en god følelse og en stolthed som kommer lidt bag på mig.
De seneste år har været så absurde og hæsblæsende, og på en eller anden måde giver dét at læse tilbage og blive mindet om alt det der er sket, og hvilke følelser jeg har været igennem, en form for ro i at lige meget hvad der sker og hvordan fremtiden former sig, så er der noget at se frem til på den anden side. En læring, en ordentlig portion melankoli og noget andet – Ikke nødvendigvis bedre eller værre, bare noget.
Det er rart og trygt, og skide mærkeligt at kunne bladre i sit liv på den måde, og det giver helt klart noget perspektiv og en masse eftertænksomhed som jeg måske ubevidst havde (har) brug for. Og nu slår det mig, at jeg tror den følelse og dét at det er længe siden jeg sidst har lavet en føljeton, at det bliver startskuddet til netop det, a la den jeg lavede da bloggen blev syv år. Måske blandet med noget “bag indlægget” (og, ja, jeg skylder en fest) som I plejer at tage så godt imod. Det får jeg sat op lige så snart min computer kommer hjem fra computerhospitalet senere på ugen.

 

 

 

5 replies
  1. Jannie says:

    Kære Cecilie.
    Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte, men nu prøver jeg ;o) Du er simpelthen så sej og fantastisk! Jeg har her hen over sommeren læst din blog fra start til slut (jeg “fandt” dig via Cana).
    Sikke en historie og sikke et mod og gå-på-mod du besidder.
    Det er så sjovt, at du skriver det med “bag om indlægget”, for jeg tænkte, her i sommer, over, hvordan “bag om indlægget” ville se ud, for nogle af dine nyere indlæg ;O)
    Tak fordi du deler, det er så flot og så synes jeg, at du er så sød og morsom.
    Jeg ønsker det bedste for jer alle og håber, at alle dage må give smil og glæde (og så tænker jeg, at det nogle dage er blandet med tårer, men dem skal der også være plads til).
    Varme tanker Jannie

    Svar
  2. Kat says:

    Jeg “mødte dig” for ikke så længe siden, hvor jeg også læste dine indlæg fra ende til anden. Jeg vil gerne give dig et virtuelt highfive og sige, at du er sej.
    Det der er så fedt ved din blog, er helt klart din autencitet. Jeg (og jeg gætter på mange andre) kan læse mig selv ind i så mange af dine indlæg, som jo så fint afspejler så mange af livets facetter. Præcis som livet jo engang er; mange facettet og krydderet med en omgang sort humor og selvironi.
    Tak for det ❤️

    Svar
  3. Signe says:

    Er for nok 3. gang gået baglæns og er startet forfra på hele din blog. Du burde udgi’ den i bogform! Og, bevares, det har ikke været lige sjovt for dig, men kreperer altså af grin over ring som ‘mussefisse’ og ‘opstramningsgøglepis’. Ja, trænger til weekend. Og har ikke tal på, hvor mange gange jeg har kaldt mine børn ‘ mors lille bøsse’, fordi hjerne ikke kunne beslutte sig for bisse eller bølle. Tror heldigvis kun, det er sket, når vi har været alene…

    Svar
  4. Katrine says:

    Som tro følger gennem samtlige 11 år, har jeg ofte tænkt, at det må være helt fantastisk at kunne genlæse sin historie på den her måde med alle de tanker og følelser, du havde lige dén dag, du skrev dét indlæg. Det er ret unikt. Jeg har holdt fast i din blog gennem alle de år, fordi den er så ægte og man kan mærke alle de følelser, du udtrykker så fint. Jeg vil glæde mig til en føljeton og et kig tilbage sammen med dig 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *